Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration på OUH
Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration er en erhvervsuddannelse vekslende mellem praktik og skoleophold. Der er fire skoleperioder undervejs i uddannelsen, og sidste skoleperiode afsluttes med en fagprøve.
Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration er en toårig erhvervsuddannelse, der kombinerer oplæring i praksis med teoretiske skoleforløb. Uddannelsen giver dig indsigt i, hvordan en stor politisk styret organisation fungerer, og forbereder dig på en karriere inden for administration i det offentlige.
Uddannelsens Struktur
- Varighed: 2 år efter adgangsgivende EUX eller tilsvarende uddannelse.
- Skoleophold: 4 skoleperioder hos Tietgen i Odense, der afsluttes med en fagprøve.
- Oplæring: Foregår i to afdelinger på OUH med tilknytning til en elevvejleder.
Dit forløb som kontorelev på OUH
Som kontorelev bliver du tilknyttet to forskellige afdelinger i stabene:
- 1. år: Fokus på brede administrative opgaver og sagsbehandling, samt kommunikation hvor du introduceres til arbejdet i en kompleks organisation.
- 2. år: Specialisering inden for enten Økonomi, Planlægning og Data eller HR-afdelingen med opgaver relateret til eksempelvis lønfunktionen.
Oplæringen tilrettelægges og evalueres løbende i samarbejde med elevvejledere og uddannelseskoordinatorer. Vi sikrer, at du arbejder med opgaver, der understøtter både din læring og de krav, uddannelsen stiller.
Vores tilgang til uddannelsen
På OUH lægger vi vægt på en struktureret uddannelse, der kombinerer faglighed med praktisk erfaring. Vi anvender interne uddannelsesbøger, der hjælper dig med at forberede dig til kommende skoleforløb.
Som en del af din uddannelse bliver du en del af et elevfællesskab og får en tæt kontakt til både vejledere og kolleger, som støtter dig under hele din uddannelse.
Vil du vide mere?
Læs mere om kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration på Uddannelsesguiden.
Ofte stillede spørgsmål
Vi har fået Anne, vores 2. års elev til at svare på dette:
"Jeg sad med samme tanke, da jeg pludselig stod i en situation hvor jeg skulle vælge mellem to virksomheder jeg havde fået tilbudt. Det der gjorde, at jeg valgte OUH frem for den anden virksomhed var, at man kunne mærke at de gjorde ekstra meget ud af deres elever. De sørgede for, at give eleverne ekstra opgaver som er relevante for at kunne få flere erfaringer som elev. Dette er på OUH's eget initiativ, og ikke noget som skolen forventer af dem".
Louise, vores 1. års elev svarer:
”Jeg valgte OUH frem for en anden tilbudt elevplads, da det var tydeligt at mærke, at OUH havde en støttende arbejdskultur og et stort engagement for deres elever. OUH havde mange muligheder for, at give mig spændende opgaver og udvikle mine færdigheder på områder, som interesserede mig. Det var tydeligt at mærke hvilke værdier, der var vigtige på OUH, og det passede lige til mig.”
Line, vores 1. års elev svarer:
"Jeg valgte OUH frem for andre organisationer, fordi de gjorde meget ud af ansættelsessamtalen. Jeg kunne mærke, at de brugte meget energi på, at finde de helt rigtige til stillingen, så man passer ind både fagligt og socialt. Desuden har de et godt elevprogram, hvor man kun skal være elev i to afdelinger, så man kommer til at dykke godt ned i opgaverne".
For at blive ansat som kontorelev skal du inden ansættelse have én af følgende uddannelser med adgangsgivende niveauer til offentlig administration:
- EUX, retning kontor
- HHX
- STX, HF, HTX + 5 ugers uddannelsesspecifikke fag, retning kontor
- HGS
- HGV, HG2 med følgende niveauer bestået med minimum karakter 02: Dansk og IT C, Fremmedsprog: et fag på D niveau, og et på E, Erhvervsøkonomi E, Salg og service, samt samfundsfag D.
Er du fyldt 25 år, og har relevant erhvervserfaring/uddannelse eller har færdiggjort en anden merkantil uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning.
Hvis du allerede har fået lavet en RKV, skal den vedlægges.
Det er vigtigt for os, at du trives i din uddannelse og med de opgaver, der forekommer undervejs. Vi lægger derfor vægt på, at du skal være:
- Uddannelsesparat
- Systematisk arbejdende og have god ordenssans
- Energisk og ambitiøs
- Positivt indstillet, modtagelig for vejledning og god til at samarbejde
- Ansvarsbevidst i din uddannelse og opgaveløsning
- God til at yde service og have situationsfornemmelse
- God til at formulere dig på skrift og i tale
Som udgangspunkt, ja. Du vil være med til at beslutte, hvilke afdelinger der vil passe bedst til dig. Dette tales der om til en ansættelsessamtale.
Du vil få ansvar for egne opgaver, der typisk kan være indenfor journalisering, sagsbehandling, redigering af website, intern og ekstern kommunikation og korrespondancer, lønkørsler, mødekoordinering og booking, bestilling af varer, behandling og bogføring af fakturaer, samt ad hoc opgaver. Derudover deltager du i planlægning og afvikling af større arrangementer, samt bidrager til rekruttering og ansættelse af kommende kontorelever.
Chancen er ret stor. Med det menes der, at vi som OUH er en stor organisation og derfor har brug for meget personale. I de fleste tilfælde har eleverne kunne blive ansat efter endt uddannelse hos os. Dog kræver det en ledig stilling, som svarer til den nyuddannedes kvalifikationer.
Din oplæring foregår hovedsageligt i stabsafdelingerne. I løbet af første oplæringsår kommer du ud i klinikken i en kortere periode, hvor du får du et indtryk af de administrative opgaver, der løses tættere på afdelingsledelserne. Du vil sjældent og i et meget begrænset omfang have patientkontakt.
Vi slår to kontorelevstillinger op i starten af året. Elevstillingerne kan bl.a. ses og søges her:
Find ledige job (regionsyddanmark.dk)
Uddannelsesstart som kontorelev er i august eller september måned.
Du får elevløn under hele uddannelsen både under oplæring og skoleophold i henhold til overenskomsten mellem HK og Danske Regioner. Når du er over 25 år får du voksenelevløn.
Lise Lotte Hjorth Sørensen
Uddannelseskoordinator
Klinisk Udvikling - Uddannelse og Kompetenceudvikling
6541 7993 Lise.Lotte.Soerensen@rsyd.dk