Skip til primært indhold

OUH er i en miljøzone

Du kan få en bøde på 1.500 kr., hvis du kører i en dieselbil uden partikelfilter til OUH

Hele Odense Universitetshospital er en del af miljøzonen, som er fastlagt af Odense Kommune. I miljøzonen skal dieselbiler overholde særlige krav til partikeludledning for at give renere luft i byen. 

Er din bil i orden?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kravene gælder din dieselbil, kan du indtaste din nummerplade her. Kører du til og fra OUH i en dieselbil og overtræder reglerne, får du en bøde på 1.500 kr.  

Du kan søge dispensation
Hvis du eller et nærtstående familiemedlem er indkaldt til en aftale på OUH, og din dieselbil ikke må køre i miljøzonen, kan du søge om dispensation. Det gør du her. Husk at søge inden dit besøg på OUH. 

Skal du akut på hospitalet?
Fra 1. april 2025 kan du i op til to døgn, efter du har været akut på OUH - f.eks. i forbindelse med en fødsel eller behandling på skadestuen - registrere en undtagelse, hvis du kørte i en dieselbil uden partikelfilter. Det gør du her.

Miljøzonen trådte i kraft 1. oktober 2023. Reglerne for miljøzonen styres af Miljøstyrelsen og Odense Kommune.

APPFWU01V