Tinnitus

Podcast gæst
Det, der gør, at tinnitus nogle gange udvikler sig til at blive så generende, at det kræver behandling, det er, at hjernen ligesom bliver hyperaktiv i hørebanerne, sådan at hjernen faktisk forstærker den oprindelige tinnituslyd og vedligeholder den. Så hvis man bare oplever forbigående tinnitus efter, at man har været udsat for noget høj lyd, eller sådan noget, så vil det ofte forsvinde igen, og så gør man jo igen ikke noget ved det. Men hvis hjernen ligesom begynder at forstærke tinnitus og holde fast i den, så er det, at det bliver en sygdom, som vi ikke behandler.

 

Podcast vært
Hvem er det typisk, der får tinnitus?

 

Podcast gæst
Jamen, vi ved, at hvis man har en hørenedsættelse, altså en målbar høreskade, så er man i langt større risiko for at få tinnitus, end hvis man har normal hørelse. Men man kan som sagt godt få tinnitus, selvom vi ikke kan måle en høreskade. Man kan jo få høretab. Det kan jo være medfødt, arveligt eller sådan noget. Og der kan man også have tinnitus. Så man kan ikke sige, at det er en bestemt gruppe mennesker på den måde, fordi du kan selvfølgelig også få en erhvervet tinnitus, som du får af specielt støjskader. Det kan faktisk også være patienter, der er udsat for hovedtraumer, whiplash-syndrom, hjernerystelse, den slags, kan også udvikle tinnitus, uden at vi nødvendigvis kan måle en høreskade. Nogle gange kommer høreskaden faktisk senere end tinnitus. Det kan også være patienter, der får kemoterapi. Det er ikke alle former for kemoterapi, men der er nogle former for kemoterapi, som også kan give tinnitus. Hvis man spiser meget NSAID-medicin, altså smertestillende gigtmedicin,

kan der også være en øget risiko for at udvikle tinnitus. Så det kan være alle mulige patienter, unge og gamle.

 

Podcast vært
Det her du siger med støjskader; ved man noget om, hvor meget lyd eller hvor høj skal lyden være, før det giver en skade, eller er det individuelt?

 

Podcast gæst
Man kan sige, at Erhvervsskadesstyrelsen har jo nogle meget klare retningslinjer for, hvornår de vurderer, at en hørenedsættelse kan opstå ud fra støj. Tinnitus er lidt mere usikkert, fordi tinnitus er så individuelt, og det er så afhængigt af, hvordan patienten oplever det, om de overhovedet går til læge med det. Så derfor er det sværere at få nogle klare kriterier for det.

Men generelt kan man sige, at man ikke får et tinnitus af, at der er nogen, der snakker til en hele dagen. Så får man tinnitus, fordi man bliver stresset af, at der er nogen, der snakker til mig hele dagen. Men det er ikke, fordi ørerne ikke kan tåle det. Så der er forskellige grader af det.

 

Podcast vært
Når vi nu snakker om det her med oplevelsen af lyd, så kan det også godt lyde som om, at det også er meget forskelligt, hvordan man oplever den her tinnitus. Så kan det påvirke hverdagen forskelligt også?

 

Podcast gæst
Meget. Altså bare når vi snakker, altså det danske ord for tinnitus, som er øresusen, det er jo ikke særlig deskriptivt, fordi tinnitus kan være en ringen, det kan være en hylen, det kan være en brummen, det kan være alle mulige lyde. Og afhængig af, hvor stort et overskud man har, og hvor generende man synes, den lyd man nu hører er, så vil det være meget individuelt, hvor påvirket man er af sin tinnitus. Og det vil også være individuelt, eller fluktuerer i perioder, så man i nogle perioder er mere påvirket af sin tinnitus end i andre perioder. Fordi det handler i høj grad om, hvor meget overskud man har mentalt til at trænge tinnitus i baggrunden og tænke på andre ting.

 

Podcast vært
I forhold til det her med selv at håndtere sin tinnitus, er der noget, man selv kan gøre, eller er der nogle særlige… vi kalder det jo ”mestringsstrategier” i sundhedsvæsenet?

 

Podcast gæst
Altså man kan sige, det første man skal gøre, det er, at man skal prøve ligesom at lære sin tinnitus en lille smule at kende, uden at man sidder hele tiden og tænker ”tinnitus, tinnitus, tinnitus”. Så skal man prøve at lægge mærke til, er der nogle ting, jeg foretager mig, som gør, at lige bagefter er tinnitus værre? Er der nogle andre ting, jeg foretager mig, hvor jeg faktisk kan sidde en halv time og have glemt, at jeg havde tinnitus? Og så skal man, ikke så underligt, gøre mere af det, der får en til at glemme tinnitus, og prøve at undgå nogle af de ting, som provokerer tinnitus. Og der kan man sige, at vi ved, at overdreven kaffe og rødvin lige inden sengetid, støj, altså høj musik eller arbejde i meget kraftig støj, bo lige oppe af en motorvej uden at have lyddæmpede vinduer, sådan nogle ting, kan forværre en tinnitus. Og det er jo ikke altid, man kan undgå det. Sådan noget som stress vil også forværre tinnitus, fordi man har mindre overskud til at trænge det i baggrunden. Og problemet er jo, at hvis det, der stresser en, er et dødsfald i familien, eller hvad det nu kunne være, jamen det kan man jo ikke bare sige, det vil jeg så ikke håndtere. Så der kan godt være perioder i livet, hvor man er nødt til at kaste sig ud i nogle ting, som forværrer tinnitus, og så må man betale prisen bagefter. Men selvfølgelig kan man undgå at gå til rockkoncerter uden høreværn, hvis man har tinnitus. Man kan også fravælge nogle sociale aktiviteter, hvor man ved, det her, det gør min tinnitus værre. Men der er man jo nødt til også at tænke på, hvis man sætter sig alene nede i sin kælder i fuldkommen ro, fordi man ikke kan holde nogen ud, der larmer, så gør man det faktisk værre, for så har man ikke andet at tænke på, end den tinnitus, der fylder det hele. Så man er nødt til at finde en middelvej, hvor man ligesom siger, jamen hvis jeg gerne vil med til min fætters konfirmation, så må jeg gøre det. Og så ved jeg godt, at når de sidder alle sammen og snakker i munden på hinanden til den fest, så har jeg det lidt skidt dagen efter. Men så må jeg lade være med at planlægge, at jeg skal en hel masse dagen efter. Og så må jeg lige gå nogle ture i skoven eller et eller andet og få ro på min tinnitus igen dagen efter. Så det er vigtigt, at man på den måde lærer sig selv at kende, og lærer sig selv, hvordan kan jeg leve med det her. Og det er jo noget af det, som er en del af behandlingen. Det er faktisk samtaler omkring copingstrategier. Hvordan finder jeg en vej i min hverdag med den tinnitus, jeg har?

 

Podcast vært
Når man søger på tinnitus på nettet, så får man også indtryk af, at der er sådan nogle apps eller musikprogrammer, man kan høre. Er det noget, I anbefaler?

 

Podcast gæst
Ja, helt klart. Man kan sige, at hvis man har et høretab samtidig, så anbefaler vi faktisk, at man starter med at få et høreapparat. Fordi hvis man har en hørenedsættelse, så er der nogle hverdagslyde, som man ikke kan høre. Det kan være, at radiatoren brummer lidt over i hjørnet, eller nogen, der går forbi ude på gangen. Alt muligt. Og hvis man ikke hører de lyde, så er det ligesom om hjernen mangler noget input, og så får tinnitus lov at fylde mere. Så hvis man får et høreapparat, der dækker ens høretab, så får man lige pludselig nogle andre lyde, som hjernen kan beskæftige sig med, så bliver det lettere at trænge tinnitus i baggrunden. Det kan også være, at man faktisk hører ganske godt, men at man har brug for den her form for lydterapi, som er i de her apps, mens man er på arbejde, og der kan man ikke sidde med sine hovedtelefoner på, fordi det er ekstremt uhøfligt, så kan man faktisk streame fra telefonen, fra appen op til høreapparatet. Så vi anbefaler det her lydterapi, som endelig ikke må overdøve tinnitus - man skal stadig kunne høre sin tinnitus - men det kan ligesom være med til, at hjernen får noget andet at beskæftige sig med.

 

Podcast vært
Er det nogle særlige lyde, der er i de her apps, eller kan det også bare være noget musik, man godt kan lide, eller noget taleradio?

 

Podcast gæst
Det kan godt være taleradio eller musik, kan også godt have en god effekt, men behandlingsmæssigt er det faktisk bedre, at det er noget lyd, som man ikke kan følge med i. Så vi anbefaler de her apps, som er enten det, der hedder hvid støj, eller moduleret hvid støj, som er mere over i bølgebrus eller ben i træerne. Og så findes der også noget, der hedder zenlyd, som er mere musik, der ikke følger nogen form for rytme. Som man har lavet forskning på, at der ved man, at det hjælper en stor del af tinnituspatienterne. Hvor, hvis man lytter med på en radio, så i det øjeblik, man slukker fra radioen, så er effekten også ligesom ophørt.

 

Podcast vært
Når man nu kigger rundt i landskabet, så ser man jo utrolig mange mennesker, der går med de her hørebøffer på og lytter til et eller andet. Er der nogle gode råd, hvis man nu elsker at gå og høre musik, eller hvis man elsker at gå til koncert?

 

Podcast gæst
Skru ned for lydstyrken. Lad være med at stille dig lige op ad højtaleren, når du går til koncert, det der med at stå op foran, det er ikke supersmart. Hvis man skal passe på sine ører, så skal man i hvert fald have høreværn på.

 

Podcast vært
Og er der nogle særlige anbefalinger til høreværn, eller er det nok med de der gule?

 

Podcast gæst
Det kommer jo helt an på, hvad det er for noget larm, man udsætter sig selv for. Fordi ørepropper, uanset om det er de små gule eller de store, så har de en eller anden deklaration på, hvor meget de kan dæmpe lyden. Og det man kan sige, det er jo, at man skal jo under de der 85 dB støj så stor en del af dagen som muligt, hvis man kan. Og man kan sige helt generelt, hvis også ens teenager går og hører musik, jamen hvis de har musik i ørerne, så skal du stadigvæk kunne få kontakt med dem, uden at du skal råbe op. Så det vil sige, at du skal ikke kunne stå ved siden af hovedtelefonerne og høre, hvad det er for et nummer, og synge med på det, og du skal kunne sige: ”Oscar, vi skal spise”, uden at han så overhovedet ingenting kan høre. Og det er der jo mange, der har svært ved at overholde, fordi mange synes jo, at musik skal være ekstremt højt.

 

Podcast vært
Du sagde det her med de 85 decibel. Hvad svarer det til? Er der en hverdagslød, man kan sammenligne det med?

 

Podcast gæst
Ej, det er højt. Altså, det er sådan, som man råber. Så det er forholdsvis højt. Tale her nu er cirka 40 dB, og så er det jo en eksponentiel kurs, og det 80 dB er højere.

 

Podcast vært
Er der noget ny forskning, vi har brug for at nævne?

 

Podcast gæst
Nej, man kan sige, at der forskes jo i mange forskellige alternativer til det her. Både er der nogle kosttilskud, der kan hjælpe. Er der noget med nervestimulation af tunge og halsmuskulatur, og ting og sager. Der er endnu ikke noget af det, hvor vi har evidens for, at det virker bedre, end det vi gør nu. Så derfor er det ikke noget, vi er gået i gang med at bruge herhjemme i stor udstrækning. For som sagt er der ikke rigtig evidens for, at noget virker bedre end det, vi gør i forvejen.

 

Podcast vært
Hvis man nu sidder derude efter at have hørt den her udsendelse og tænker, at det kan også godt være, at den der hyletone, jeg har, at jeg skulle få det undersøgt. Hvad er så første skridt?

 

Podcast gæst
Egen ørelæge. Så man ringer til en praktiserende ørelæge og får lavet en høreprøve og får en snak om, hvor meget af det her tinnitus er noget, der skal gås videre med. Man kan også altid opsøge sit lokale kommunikationscenter via kommunen og sige, at man har brug for noget rådgivning omkring tinnitus. Så det er ligesom de to veje, man kan gå, men som regel er det en god idé at starte med at få lavet en høreprøve, så man ved, er der også et høretab, eller er det tinnitus uden høretab?

 

Podcast vært
Hvis vi her til slut lige skal snakke lidt mere om det der med høretab, hvad er så det gode råd, hvis man har et familiemedlem, der er svær at få ud ad døren til en høreprøve?

 

Podcast gæst
Det familiemedlem skal selv være motiveret for at få et høreapparat, hvis det skal give mening. Fordi ellers så kommer det til at ligge i skuffen. Så man kan selvfølgelig prøve at tage en snak med dem om, hvad gør det egentlig ved os andre, at vi hele tiden skal gentage, og du sidder ovre i hjørnet og ikke er med, eller skælder ud over, at vi mumler. Og prøve om man kan motivere dem til, at de vil have undersøgt deres hørelse og have et høreapparat. Men man kan sige, at høreapparat vil jo hjælpe, og generelt er det nemmere at komme i gang, hvis man ikke er nået at blive 97 år og dement, inden man skal starte en høreapparatbehandling. Så lidt før da måske, prøve at gå i gang. Men ellers kan man sige, at uanset om man så får overtalt sit familiemedlem til at få et høreapparat eller ej, så skal det være tydelig direkte tale. Det vil sige, du skal se på bedstefar, når du taler, og du skal sætte

tempoet ned. Du behøver som regel ikke at råbe. Jo, hvis de har et stort høretab og ikke noget høreapparat. Men så snart de får et høreapparat, så er der skruet op for lyden, så de kan høre den. Det, der er problemet, er, at de kan ikke nå at opfange de enkelte stavelser i ordene, hvis ikke man sætter tempoet ned, som jeg gør nu.

 

Podcast vært
Okay, så det er noget med at tale langsomt, roligt og tydeligt.

 

Podcast gæst
Nemlig, husk at få endelserne med.

 

Podcast vært
Så det ikke bliver noget med ”nat” og ”kat” og ”mat”.