Steroider

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: Ifølge Antidoping Danmark er der udpræget brug af anabolske steroider i danske træningscentre. Og ca. en fjerdedel af motionisterne, der udtages til kontrol, viser sig at teste positiv. Men hvor farlig er anabolske steroider egentlig, og hvordan virker de? Det skal vi blive klogere på sammen med dig, Jan Frystyk. Du er professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Jeg kunne godt tænke mig at starte med at spørge: Hvem er det egentlig, der bruger anabolske steroider?

Podcast-gæst: I starten var det jo primært de professionelle eliteidrætsudøvere, cykelryttere, atletikudøvere, sprintere og vægtløftere, som brugte anabolske steroider for at præstere bedre og vinde konkurrencer. Men i 1980'erne begyndte fitness-bølgen at vinde indpas, formentlig inspireret af kendisser som Arnold Schwarzenegger og andre med store overarme. Fitness er i dag en af de hyppigste idrætsformer i Danmark, og det er særligt inden for den idrætsform, at doping finder sted. Det vil også sige, at i dag er der langt flere almindelige motionister, der faktisk doper sig end eliteidrætsudøvere. Så tallet har ligesom forandret sig fra at være noget i eliteidrætten til nu at være i den almindelige idræt for almindelige mennesker.

Podcast-vært: Fordi man kunne måske forestille sig, at når man skal tænke på anabolske steroider, tænker man måske netop på Arnold Schwarzenegger eller en stor mand med et flammende kranie tatoveret på skulderen; men det er simpelthen ikke tilfældet mere? 

Podcast-gæst: Nej, det tror jeg ikke, det er. Det viser sig, at der er mange flere forskellige persontyper, der doper sig. Det er selvfølgelig klart, at de personer, der kommer i nogle sociale miljøer, hvor det at være meget stor og stærk er af betydning, de har nok en forkærlighed for anabolske steroider. Men der er også nogle, der gerne vil konkurrere og være store og stærke, og på den baggrund doper sig. Så er der måske dem, der gerne vil se godt ud, når badesæsonen kommer og lige skal have lidt hjælp nede i fitnesscenteret og tage noget doping. Og så er der også dem, vi kan kalde ”mere intellektuelle typer”, der sætter sig ind i studier om doping og forsøger at forstå,  hvordan man doper sig og gør det på den -  så at sige – ”rigtige måde”, hvis jeg må bruge det udtryk. Og endelig er der også kvinder nu. Det er den nye sort, kan man sige. Og der er en ny sætning, der hedder ”strong is the new skinny”. Det vil sige, at det har også vundet indpas hos kvinder, det her med doping. Og det ved vi endnu mindre om, end vi ved, hvad der sker med doping og mænd.

Podcast-vært: Så nu er det ikke nok mere at være slank som kvinde, nu må man også gerne have stærke lår?

Podcast-gæst: Nu skal man også have muskler, ja, hvis man skal se ordentlig ud. I hvert fald blandt nogen. Er det udbredt det her? Ja, det er det.  Vi regner med, at der er omkring 40.000 herhjemme, der har taget eller tager doping. Og til sammenligning er der 30.000 patienter med type 1-diabetes. Så det er et relativt stort problem.

Podcast-vært: Og nu nævnte du selv den akademiske tilgang til doping, som nogen har. Hvad er anabolske steroider egentlig for en størrelse? Hvad er det, det gør inde i kroppen?

Podcast-gæst: Dybest set er det jo forskellige derivater eller afarter af det mandlige kønshormon, der hedder testosteron. Og det producerer man jo i en vis mængde. Man kan lave hormoner kunstigt, der har effekter, der minder om testosteron. De kan faktisk være meget stærkere. Og man kan lave medicin, som kan tages som tabletter eller som indsprøjtninger. Men dybest set er det testosteron, vi prøver at efterligne. Og effekten ved testosteron er jo at give muskelfylde. Det er at give styrke. Det øger også fedtforbrændingen, så generelt set har mænd mindre fedt på kroppen end kvinder. Og så giver det også, hvis man tager det i store mængder, en øget sexlyst. Og vi kender jo testosteron, og vi bruger testosteron i hverdagen, og vi behandler mænd, som af en eller anden grund ikke selv laver testosteron. Så giver vi dem jo en erstatning, fordi de selv er for lave. Det vil sige, vi giver dem det naturlige leje af testosteron. Men når man doper sig, skal man have mere for at få hurtigere effekter og større effekter. Og så tager man det i meget højere doser, det vi kalder ”suprafysiologiske doser”. Og der kan man tage 10-100 gange så meget testosteron, som en normal mand vil lave. Og det betyder jo så også, at man får godt nok meget store muskler.

Podcast-vært: Hvor hurtigt? Hvor store kan de blive?

Podcast-gæst: Jamen det kan jo komme ganske hurtigt. Der har været et studie, hvor man gav mænd 10 gange så meget testosteron, som de selv laver. Og over 20 uger, så tog de jo 7-9 kg muskelmasse på og tabte et par kilo fedt, uden faktisk at træne. Så det er ganske, ganske potent.

Podcast-vært: Det må man sige, og nu er strandsæsonen jo lige om hjørnet, så hvis vi kunne have et par ordentlige overarme, så kunne vi jo næsten nå det nu. 

Podcast-gæst: Det er korrekt, ja. Problemet er bare, at det her ikke kommer uden en regning, der skal betales. Og særlig når man tager det i så høje doser, som man gør i forbindelse med doping, så er der altså en regning. En af de alvorlige bivirkninger ved langtidsdoping er, at man får hjertekarsygdomme. Hjertet kan simpelthen ikke holde til den vækst, og man får ofte hjertesvigt, hvis man doper sig tilstrækkeligt længe og tilstrækkeligt meget. Hjertemusklen bliver også tilsvarende større. Den vokser også, og den bliver også udsat for en belastning, når man træner. Så er der testiklerne, men testikler er jo dem, der normalt laver testosteron. Og når kroppen mærker, at der kommer masser af testosteron ind udefra, så vil testiklerne holde op med at lave testosteron, og de svinder simpelthen ind. De skrumper, og de kan skrumpe så meget, at de faktisk ikke kan genvinde deres naturlige størrelse og deres naturlige funktion. Og det betyder jo, at nogle af de her folk faktisk bliver infertile på grund af et langvarigt dopingforbrug. Så er der akne, altså bumser. For de fleste er jo i puberteten, hvor testosteron begynder at røre på sig,  og man kan få temmelig udtalt akne, og det kan være meget svært at behandle. Så er der jo andre ting, såsom hårtab, høje tindinger, som kan ramme dem, der tager doping. Og for kvinders vedkommende, hvis de doper sig, så får de jo nogle mandlige kønshormoner i en niveau, som de ikke plejer at have. Og det vil sige, at de også kan få dybere stemme, de kan få uønsket hårvækst på kroppen. Og der er også nogle af dem, der oplever, at deres klitoris faktisk vokser temmelig meget som følge af det her. Så det er ikke omkostningsfrit at tage doping.

Podcast-vært: Nej, og det lyder jo som om, at man bevæger sig kropsmæssigt i en mandlig retning, men man ser jo også mænd, der tager anabolske steroider, der så udvikler kvindeligt brystvæv. Hvordan kan det være?

Podcast-gæst: Det er jo fordi, at det mandlige kønshormon bliver i kroppen omdannet til kvindeligt kønshormon ved hjælp af nogle enzymer, som laver lidt om i hormonets sammensætning, og så virker det lige pludselig som et kvindeligt kønshormon. Og disse enzymer virker jo stadigvæk på de her anabolske typer. Og derfor får man altså en overvægt af kvindeligt kønshormon, og derved kan man udvikle brystvæv, og altså få noget, der minder om bryster. Og det kan så behandles ved hjælp af nogle stoffer, som hæmmer enzymerne. Og dem, der tager doping, er mange gange relativt vidende om det at tage doping, og hvad de skal gøre. Så de ved godt, at de skal tage testosteron, og de ved også godt, at de skal tage nogle enzymhæmmere for at blokere udviklingen af kvindelige kønshormons bivirkninger. Så mange af dem er faktisk ganske kloge på hormoner, men tager det desværre bare i så store mængder, så det giver skader.

Podcast-vært: Ja, så de tager de rigtige ting, men måske overgør det lidt.

Podcast-gæst: De burde jo overhovedet ikke gøre det, fordi kroppen laver jo det testosteron, man har brug for. Så de kender effekterne, men de kan åbenbart ikke gennemskue bivirkningerne.

Podcast-vært: Nej, og vi skal nok lade være med at sidde og komme med opskrifter på, hvor meget og hvad man skal tage her i podcasten.

Podcast-gæst: Ja, ja, men der må jeg desværre skuffe dig, for der findes jo opskrifter på nettet og andre steder, som de søger. Dem, vi har snakket med, de ved udmærket godt, hvordan de skal tage det. De tager det ofte i det, der hedder stacking, hvor de kan tage nogle øget doser over en periode, og så trapper de ned igen og holder nogle pauser indimellem. Eller de tager lave koncentration af noget, og så lægger de noget til og noget fra. Og de tager ikke kun mandekønshormoner, de kan også tage væksthormon, de kan tage stofskiftehormon, og de kan tage insulin for at spise meget. Så de tager ofte en lang række forskellige hormoner for at få den største effekt.

Podcast-vært: Og netop de potentielle konsekvenser af at tage sådan en effekt, er du og et par kolleger jo netop ved at undersøge her på OUH. Vil du prøve at sætte ord på det aktuelle projekt?

Podcast-gæst: Ja, altså vi ved fra undersøgelser, hvor man har taget folk for doping og undersøgt dem, at de har en lang række skavanker. De søger ofte hospitaler, de er mere syge, de har faktisk også en overdødelighed. Men det er jo kun de personer, som bliver taget for doping, vi har kendskab til. Alle dem, som så at sige flyver under radaren og aldrig bliver taget, ved vi ikke, hvilke gener de får på lang sigt. Og det er jo formentlig langt det største antal af folk, der doper sig, der ikke bliver taget. Så for at blive klogere på det og for at finde ud af, hvor udbredt det egentlig er, og hvem doper sig, har vi her på Odense Universitetshospital igangsat en undersøgelse, hvor vi inviterer folk ind, der har en dopinghistorie. Og de har faktisk været meget velvillige til at komme ind, og de får lavet en helbredsundersøgelse med scanninger af hjertet og blodtryk, og de får scannet deres kar. Og vi tager nogle blodprøver på dem, og så fortæller de os meget ærligt, hvad de har taget. Og den information er selvfølgelig noget, som vi holder fortroligt, men som vi så godt kan offentliggøre, når vi anonymiserer vores oplysninger. Og der kan vi så se, hvad de tager og hvor lang tid de har taget det, og så får vi sådan et indtryk af, hvordan dopingstatus her i landet er lige nu. De data kommer. Vi bliver færdige med vores første pilotforsøg her efter sommerferien. Ud fra det går vi så videre og skulle gerne indsamle rigtig mange i vores forsøg.

Podcast-vært: Hvis man kunne tænke sig at deltage i forsøget, hvordan kommer man så i kontakt med jer? 

Podcast-gæst: Vi har en hjemmeside, og man kan kontakte os via Facebook.