Partnervold - Hvilke konsekvenser har partnervold i graviditeten?

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: I dag skal vi tale om partnervold i graviditeten. Til at gøre os klogere på det emne har jeg besøg af dig, Lea Ankerstjerne. Du er læge og Ph.d.-studerende på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler. Du forsker i præcis det her med partnervold i graviditeten. Hvor stort et problem er partnervold i graviditeten?

Podcast-gæst: Det er noget af det, der kan være lidt svært at svare på. Det er ikke fuldstændig undersøgt. Man kan sige, at en livstidsprævalens for partnervold bliver tit opgjort til 1 ud af 4, hvor 2 ud af 3 er kvinder.

Podcast-vært: Okay, så lige for at uddybe: ”Prævalens” er, hvor mange der oplever det her? 

Podcast-gæst: Ja, i hele deres liv. Nogensinde. Man ved også fra undersøgelser, at der ikke er noget, der tyder på, at graviditet er en beskyttende faktor for partnervold. Der var en undersøgelse fra Kvindekrisecentret, som viser, at volden intensiveres i graviditeten. 

Podcast-vært: Okay, det er jo helt vildt at høre. For det første er der partnervold generelt set ved 1 ud af 4 par, viser nogle undersøgelser. At de oplever det her på et tidspunkt i løbet af deres liv, og hvor to tredjedele er kvinder. Og I kan så se, at det ikke stopper, selvom man er gravid, hvis man er i et voldeligt forhold. 

Podcast-gæst: Nej, det er der ikke nogen studier, der viser, at det kan være en beskyttende faktor.

Podcast-vært: Og så er det jo klart, at det bliver sat meget på spidsen under en graviditet, for der kommer lige pludselig et barn med ind i ligningen her.

Podcast-gæst: Ja, det er klart, at der er et kæmpe højt hormonspike i en graviditet, og der er en masse ting på spil, en masse drømme, en masse fremtidsdrømme. Så det er klart, at det har et ekstra element i hele sådan en situation her. Og så ved vi også, at sådan noget som partnervold kan have store konsekvenser for den gravide. Og hvis man ser på de helt hårde afkom, så kan vi se fra udenlandske studier, at det ser ud som om, at kvinden har tendens til både at føde for tidligt og få små børn. Og et enkelt studie viser også, at der er en sammenhæng mellem partnervold og dødfødsel. Vi kan også se, at der er sammenhæng mellem partnervold og sådan noget som forældre-evne, at man er dårlig som forældre, man har svære ved at tage sig af ens børn, endda PTSD.

Podcast-vært: Altså sådan en stressreaktion?

Podcast-gæst: Ja, stressreaktion på at være udsat for et voldeligt forhold. Vi har selv lige publiceret en artikel om partnervold og efterfødselsreaktioner, altså sådan en postpartum depression. Altså efter at man har født så får en depression. Og der fandt vi helt sikkert også en sammenhæng mellem, at du har været udsat for partnervold, og at du får en efterfødselsdepression. Og det var både i forhold til den fysiske vold, den psykiske vold og den seksuelle vold, at vi kunne se, at der var en sammenhæng.

Podcast-vært: Det er virkelig nogle meget hårde tal, og det er noget jeg tror vi alle sammen kan få lidt kuldegysning over at høre, fordi det er så voldsomt. Hvordan definerer man vold? Hvad er det for noget?

Podcast-gæst: Jamen det er en adfærd i et parforhold, som på en eller anden måde skader en af partnerne. Og det er sådan en meget bred definition. Derfor kan man ligesom inddele volden i flere typer. Der er den fysiske vold, som nok er den mest kendte vold. Altså at man bliver udsat for en fysisk skade. Det kan være, at man bliver slået, man får en lussing, eller at man bliver sparket. Og så har vi nogle af de andre voldsformer, som er den psykologiske vold, som man også kalder ”den usynlige vold”. Fordi den tit måske kommer snigende, og man opdager måske ikke i første omgang, hvad det er man er udsat for. Nogle af kvinderne kalder det selv for ”gaslightning”. Det her med, at man bliver indlullet i en eller anden virkelighed eller en illusion af, at man ikke kan klare sig selv. At man ikke er god nok. At man aldrig vil kunne stå godt i en retssag, hvis man skulle blive skilt. Og man ville få taget børnene fra sig.  Eller at hvis man henvender sig til kommunen, så vil de tage børnene fra en eller lignende. Så er der sådan noget som økonomisk vold, som er at man ikke har retten over sine egne finanser. Eller at man ikke får mulighed for at tage en uddannelse, så man kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er flere forskellige typer af vold.

Podcast-vært: Den fysiske vold vil mange nok mene er dén, som er let at forstå, hvis man kan sige det sådan. Den psykologiske vold er dén, som er svær. Både for kvinderne selv, lyder det til - hvad var det du kaldte det, ”gaslightning”? Hvor man ikke opdager, at man lige pludselig havner et sted, eller at det måske ikke er noget, man opdager lige med det samme?

Podcast-gæst: Ja, det er sådan en meget manipulerende adfærd fra ens partner. Hvor man stille og roligt bliver mere og mere kontrolleret og mere og mere isoleret. Det kan også være i form af vedvarende krænkende ydmygelser foran andre. Hvor man så bliver ydmyget, når man er ude, og så lader man være med at gå ud. Eller at ens partner bliver enormt vred, når man kommer en time senere hjem, fordi man har været i fredagsbar.  å lader man være med at gå i fredagsbar. Sådan en stille og rolig adfærd. Og man tror egentlig, at det er ens egen adfærd, at det er en selv, der bestemmer det her. Men det kan være så manipulerende, at man slet ikke kan se det. Og derfor er der rigtig mange af de her kvinder, som først, når de kommer ud på den anden side, kan se det. ”Jeg var udsat for vold”. ”Jeg var udsat for gaslightning.”

Podcast-vært: Altså når de kommer ud af det forhold, de har været i?

Podcast-gæst: Ja, og får hjælp.

Podcast-vært: Og så sagde du også økonomisk vold. Så der findes jo en masse forskellige slags vold. Men er det sådan, at man kan sige, at alle de her typer af vold skaber en eller anden form for stressreaktion? Så når de er gravide, føder de for tidligt, eller føder mindre børn. Varetager de også de her børn dårligere, fordi de er stressede.

Podcast-gæst: Ja, lige præcis. Og det er jo sådan nogle af de ting, vi kan måle på. Men der er jo også alle de afledte konsekvenser, som vi har svært ved at måle på. Sådan noget som tabt livskvalitet. Hvordan er det at gå videre i livet og varetage et arbejde, hvis du gennem hele dit liv, eller gennem en årrække, har fået at vide, at du ikke kan noget, du dur ikke til noget? Hvad har det betydning på den lange sigt?

Podcast-vært: Hvordan finder I de her kvinder?

Podcast-gæst: Ja, det er jo der, hvor vi synes, at vores studie er ret unikt. Det her med, at man vælger at screene for partnervold i graviditeten. Over 80 procent af alle kvinder bliver gravide på et eller andet tidspunkt. Og det er næsten 100 procent af dem, der bliver gravide, der takker ja til et svangertilbud.

Podcast-vært: Altså sådan et tilbud for fødende kvinder?

Podcast-gæst: Ja, som indgår i deres jordmoderkonsultationer, når de får deres første scanning osv. Og de får så alle sammen fuldstændig automatisk via E-Boks tilsendt spørgeskemaet. Som jo indeholder en masse forskellige spørgsmål. Både omkring kost og graviditetsbekymringer, men også nogle spørgsmål om partnervold.

Podcast-vært: Det var en god måde at gøre det på. Så I sikrer jer, at I når ud så bredt som overhovedet muligt?

Podcast-gæst: Ja, lige præcis. 

Podcast-vært: Og hvordan hjælper I de her kvinder, som så krydser af i en af de her bokse, at der er noget, der ikke er helt som det skal være?

Podcast-gæst: Ja, lige nu i Region Syddanmark kører vi så det her interventionsprojekt, hvor det er min kollega, Karin Andreasen, som også er Ph.d.-studerende, som har dén del. Men hvor alle de kvinder, som screener positiv i vores spørgeskema, får tilbudt 6 videokonsultationer hos en trænet jordemoder, som er trænet i at tage den svære samtale omkring vold og partnervold. I forhold til at hjælpe de her kvinder med at få den nødvendige empowerment og selvsikkerhed og selvtillid til at kunne agere i et forhold med vold.

Podcast-vært: Okay, så de får en masse ressourcer til at stå imod nogle af de her ting, men også til at måske kunne finde en anden vej eller skulle bryde med den partner?

Podcast-gæst: Ja, det kan nemlig både være, at det er ikke nødvendigvis at bryde med partnere, men det kan være at hjælpe til at se situationerne fra nogle andre vinkler og så prøve at agere på dem. Rigtig mange af de kvinder, som indgår i forløbet, er også dér, hvor der har været vold fra en ekspartner, og så får hjælp til, hvordan man kan komme videre fra det, og hvordan det er at være gravid nu og have været i et parforhold med vold.

Podcast-vært: Og så er der jo nok også nogen, som I ikke fanger ved det her spørgeskema eller nogle af de kvinder, som ikke er gravide, som oplever noget af det her vi har talt om. Hvad kan de gøre? Hvor kan de opsøge hjælp?

Podcast-gæst: Ja, altså hvis man sidder og er gravid og er udsat for vold, enten psykisk vold eller fysisk vold eller seksuel vold, så kan man helt sikkert snakke med sin jordemoder omkring det. Det er meget vigtigt, for det har betydning for kvinden selv og hendes ufødte barn og den kommende familiestruktur. Det ved vi. Og hvis man ikke er gravid, og man tænker: ”Det lyder som mig, jeg kan godt genkende det her med at blive kontrolleret, jeg kan godt genkende det her med at blive ydmyget eller manipuleret”, jamen så skal man have kontakt til f.eks. Lev Uden Vold. Dem kan man slå op på nettet og ringe til eller skrive til. Det kan være meget små ting, men det kan altid være rigtig godt at få snakket om det. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal gå fra ens partner. Det kan bare betyde, at man har brug for at få rykket rundt i noget af det dynasti, der ligesom er i parforholdet.