Parkinsons

Podcast-vært:
Hej og velkommen til. I dag dykker vi ned i neurologiens verden, hvor vi skal snakke om Parkinson. Jeg har besøg af Andreas Dammann Andersen, som er læge på Neurologisk Afdeling her på OUH. Skal vi ikke lige starte med at få defineret, hvad er Parkinson egentlig for en sygdom?

Podcast-gæst:
Jo. Parkinson er det, man kalder for en neurodegenerativ sygdom. Det vil sige, at det er en sygdom, hvor der er nogle bestemte nerveceller i centralnervesystemet, altså enten i hjerne eller hjernestammen, som går i stykker. Og ved Parkinsons sygdom er det i høj grad nogle nerveceller, som laver det, der hedder dopamin, som går i stykker. Og det er også derfor, at vi får de meget klassiske symptomer på Parkinsons sygdom.

Podcast-vært:
Hvad er det for nogle symptomer?

Podcast-gæst:
De symptomer, man tit ser relateret til Parkinson, kan være det, vi kalder for hvile-tremor, altså hvile-rysten. Det kan for eksempel være en hånd, der begynder gradvist at ryste, når den ikke bliver brugt. Og det er meget klassisk for Parkinson-sygdom, men det er ikke alle, der har det. Ellers så kan det være langsomme bevægelser. En tiltagende trippende gang, hvor man ikke får fødderne så langt fra hinanden, og skridtlængden bliver kortere. Med tiden kan det blive sådan noget mere foroverbøjet gang. Mimikken bliver lidt fattigere, stemmen bliver måske også lidt svagere. Og der er en generel stivhed i kroppen, kan der også godt være.

Podcast-vært:
Okay, så det er sådan meget forskellige; altså både noget, hvor man bevæger sine muskler mere, end man måske har lyst til i forhold til, at man ryster, og noget, hvor nogle muskler bliver lidt mere stive og rigide i det?

Podcast-gæst:
Ja, det kan man sige. Det er rigtigt, at den her rysten er jo sådan en meget klassisk overbevægelse, hvilket jo er underligt i forhold til, at det, som de jo ellers også er plaget meget af, det er en mangel på bevægelse - specielt når de kommer længere hen i deres forløb.

Podcast-vært:
Hvis vi nu prøver at spole lidt tilbage til sådan en klassisk patient, der kommer ind til jer, hvor diagnosen ikke er stillet endnu, men I skal prøve at finde ud af, hvad der er snak om her: Hvad er det for en patient?

Podcast-gæst:
Jamen, den gennemsnitlige patient er jo oftest lidt ældre. Vi siger jo, at cirka 1 procent af dem over 60 år udvikler Parkinson. Så det er oftest ældre patienter, vi har at gøre med. Det kan være lidt diffuse symptomer, de faktisk kan komme med. Det kan være, at nogen har oplevet smerter gennem længere tid. Jeg har eksempler på folk, der har gået flere år med, hvad man troede var en frossen skulder, eller underlige smerter, man ikke har forklaret. Men det kan også være netop det her med en langsommelighed af den ene arm. At man sådan begynder at få besvær med at kunne bruge en arm til det, man plejer at kunne. Det hele bare fungerer langsommere. Og at gangen bliver langsommere. Og det klassiske er også, at man ser, at den ene arm ikke rigtig svinger med, når de går.

Podcast-vært:
Og hvad så? Altså de kommer ind til jer, og I har en snak, de fortæller om alt det her, der nu har foregået op til. Kan I så stille diagnosen ud for det, eller skal I til at lave nogle andre undersøgelser? Eller følger I patienterne for at være sikre på, hvad der er snak om, eller?

Podcast-gæst:
Det kan nemlig være meget forskelligt. Nogen af dem, jeg ser i mit ambulatorium, er jeg ikke i tvivl om, når jeg ser dem første gang. Det kan være det her med meget ensidige symptomer til at starte med, det vil sige, det er den ene arm og det ene ben, hvor vi ser den der langsomme bevægelse, og måske den her hvilerysten, som man nærmest ikke rigtig ser ved andre sygdomme end Parkinson. Og i de tilfælde, der vil jeg starte behandling op, og nogen gange gør vi jo så også det, at vi laver en MR-scanning, altså en magnetscanning af hjernen, for at kigge på andre årsager til, at man måske har symptomer, der kan ligne Parkinsons sygdom.

Podcast-vært:
Ja, det er klart. Ja, når symptomerne er så bredt et billede, så kan det være forskellige ting, der er årsagerne. Så der er ikke nogen undersøgelser, I kan lave for at bekræfte Parkinson, men der er noget, I kan gøre for at sikre jer, der ikke er noget andet, I skal have i tankerne?

Podcast-gæst:
Der er jo undersøgelser. Blandt andet kan vi jo lave sådan en PET-scanning af hjernen. Og det er jo sådan en scanning, hvor man får et radioaktivt materiale ind i kroppen, der skal binde sig til enderne af de nerveceller, som vi ved, går til grunde ved Parkinson sygdom. Og der kan man simpelthen gå ind og måle, hvor mange ender du har tilbage af de her nerveceller oppe i hjernen. Og der vil man meget klassisk kunne se, at ved en, som for eksempel har symptomer i sin højre side, så mangler de en del af de nerveender ovre i den venstre side på sådan en PET-scanning.

Podcast-vært:
Er det noget, I gør ofte? Altså også, hvor I så kan følge patienterne over tid i forhold til, om de har gavn af en behandling, I starter op?

Podcast-gæst:
Vi bruger det kun diagnostisk. Og der er også andre sygdomme, som kan ligne Parkinson lidt, men alligevel adskiller sig, som også godt kan have et lignende mønster på deres scanning. Så det er ikke sådan, at vi kan sige, jamen så er det den her regelrette Parkinson sygdom. Og det er igen der, hvor klinikken betyder noget. Det betyder noget at se, hvordan udvikler sygdommen sig, og hvordan reagerer man på medicinen.

Podcast-vært:
Det giver god mening.

Podcast-gæst:
Så hvis man for eksempel har en rigtig god effekt af den behandling, vi giver, kombineret med sådan en scanning her for eksempel, så er man meget lidt i tvivl.

Podcast-vært:
Så det er en kompleks sygdom, selvom symptombilledet tit er det samme.

Podcast-gæst:
Det er det. Og der er nogle gange, hvor vi stiller diagnosen Parkinson sygdom, men det viser sig at være en anden sygdom. Det afslører sig så bare lidt senere, fordi der kommer nogle andre symptomer på. Vi taler sådan lidt om det, der hedder red flags, altså røde flag i forhold til Parkinson. Altså nogle symptomer, som peger lidt i en anden retning, som vi skal være opmærksomme på.

Podcast-vært:
Okay. Ved man hvorfor man får Parkinson?

Podcast-gæst:
Der bliver forsket rigtig meget inden for Parkinson sygdom. Og der er lavet mange studier, og man har kigget på nerveceller. Og det man ved, det er, at der er et protein, der hober sig op i vores nerveceller, når man har Parkinson sygdom. Det her protein, alfa-synuklin, det er et protein, vi alle sammen har i vores nerveceller. Vi ved ikke helt hvorfor, men det her protein, det kan fejlfolde. Det kan simpelthen klumpe sammen på en forkert måde. Og når det gør det, så kan det sætte i gang i en kaskade, sådan en kædereaktion. Som et domino-spil, hvor det får det næste protein til at folde sammen, og det næste protein til at folde sammen. Og på den måde kan sygdommen vandre. Fra en nervecelle til den næste. Og derfor tænker vi også, at når man ser på udviklingen af sygdommen, så har mange patienter faktisk symptomer på Parkinson sygdom. I mange år før de får bevægelsesymptomerne, så er der andre symptomer, som kan relateres til Parkinson sygdom. For eksempel påvirket lugtesans, søvnforstyrrelse af nogle specielle typer, forstoppelse.

Podcast-vært:
Ja, det spænder jo virkelig bredt af, og kan jo være, at mange kan nikke genkendende til det. Men det er selvfølgelig vigtigt at sige, at det kan også være alle mulige andre årsager til det. Og det er selvfølgelig også derfor, at det er svært for patienten og for dens egen læge til at finde ud af, hvem er det, der skal henvises ind på sygehuset.

Podcast-gæst:
Og det er jo der, hvor det vi gerne ville, det var at stille diagnosen så tidligt som muligt. En af de ting, vi ved, det er, at når man først begynder at få de symptomer, som vi siger: ”Det her, det er klassisk Parkinson-symptomer”, de langsomme bevægelser, stivheden, så er der allerede en ret stor procentdel af de her dopaminnerveceller, der er gået til grunde. Og sygdommen har faktisk stået på et stykke tid.

Podcast-vært:
Ja, det giver super god mening, og det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvad årsagen er til sygdommen, for at man også kan finde patienterne det tidligere. Hvis I nu fandt patienterne nogle år før, I gør nu, vil det så gøre noget i forhold til deres livsforløb, i forhold til sygdommen?

Podcast-gæst:
Det vi generelt ved, det er, at jo tidligere man starter behandling, jo bedre i forhold til ens prognose. Det vil sige, det er nok i høj grad relateret til de her bevæge-symptomer, fordi en stor del af behandlingen ved Parkinson er ikke kun medicin, det er også især træning. Det her at være fysisk aktiv spiller en lige så stor rolle som medicinen i sig selv, og der har det klart en effekt, at man starter behandling så tidligt som muligt, at man diagnosticerer så tidligt som muligt. Vores problem ligger i, at vi har ikke nogen sygdomsbremsende behandling. Det, som der er fokus på i behandling af Parkinson-patienter, det er at erstatte den her manglende dopamin, det her signalstof, som patienterne mangler oppe i hjernen. Erstatte det med dopamin udefra, og det kan være i form af tabletter, pumper, som giver dopamin. Det kan være plaster.

Podcast-vært:
Okay, nu siger du selv plaster, men altså et plaster på såret i forhold til udviklingen af sygdommen?

Podcast-gæst:
Det kan man jo sige, ja, det er symptombehandling, det vi giver. Vi har desværre ikke endnu fundet det middel, som sådan helt klart bremser den her sygdomsudvikling.

Podcast-vært:
Nej, men det er jo godt at vide, der er noget for fremtiden i forhold til, at I har fundet ud af det der med det der protein. Jeg tænker, det er jo der, at der ville kunne være nogle nye ting.

Podcast-gæst:
Det er der, der er fokus blandt andet på, hvordan stopper man det her protein i at klumpe sig sammen og sprede sig til andre nerveceller.

Podcast-vært:
Nu har du været inde på en del af det behandlingsmuligheder, der er; der er plastre, tabletter osv., men jeg ved, at der også er en bestemt form for hjerteoperation, man kan tilbyde nogle patienter?

Podcast-gæst:
Ja, og det er rigtigt. Når man når til sådan et punkt, hvor der er nogle symptomer for ens Parkinson-sygdom, som vi ikke kan holde styr på ordentligt med medicinen - hvor der måske er for mange svingninger i, om effekten af medicinen er der eller ej - vi snakker om, at lige pludselig virker medicinen ikke, og det kan være på forudsigelige tidspunkter, men det kan også være uforudsigeligt, hvornår det sker – og der har vi nogle lidt mere avancerede muligheder i forhold til behandling op i hjernen, hvor man kan blandt andet indoperere en elektrode dybt inde i hjernen - en lille bitte elektrode - og på den måde kan dæmpe nogle af de symptomer, som der er på Parkinson-sygdom. En forholdsvis ny metode er en ikke-kirurgisk metode, hvor man faktisk samtidig med, at man laver det, der hedder magnetscanning i hjernen, sender ultralydsbølger ind i et bestemt punkt af hjernen, meget specifikt, og prøver at ramme et område og skade det område for netop også at dæmpe de symptomer, der kan være på Parkinson-sygdom, heriblandt også i den her svære hvilerysten, som jo altså kan blive værre med tiden.

Podcast-vært:
Ja, det lyder jo helt fantastisk. Det er virkelig innovativt forslag. Og jeg ved godt, at det er symptombehandlende med at bremse symptomerne osv., men det er imponerende, alt det, man kan tilbyde de her patienter med den her sygdom. Tusind tak, fordi du kom og fortalte lidt omkring Parkinson. Andreas Dammann Andersen, som er læge på Neurologisk Afdeling her på OUH.