Gylp

Podcast-vært:
Gylp og babygråd er begge to noget, langt de fleste småbørnsforældre sikkert kan nikke genkendende til i en eller anden udstrækning. Men måske kender du nogle nybagte forældre, der er særligt hårdt ramt, og som altid har gylp ned af trøjen og vandrer hvileløst rundt med et grædende spædbarn? Gylp er faktisk en meget hyppig og ofte normal tilstand hos spædbørn. Cirka 50% af nybagte forældre rapporterer, at deres barn gylper dagligt. Et gennemsnitligt dansk spædbarn græder 2-3 timer dagligt. Nogle gange kan gylpen dog optræde sammen med nogle andre symptomer, og så er det måske ikke længere helt normalt. Og det er lige præcis det, vi skal prøve at blive klogere på i dag i det her afsnit af ’OUH Talks’ sammen med dig, Natalia Barkholt, børnelæge og ph.d.-studerende inden for dét, der hedder reflukssygdom hos spædbørn. Og Natalia, hvad betyder refluks?

Podcast-gæst:
Jamen, refluks betyder ganske enkelt dét opløb af maveindhold fra mavesækken op i spiserøret, der fører til, at barnet gylper eller kaster op.

Podcast-vært:
Ja, det var jo meget simpelt, kan man sige. Hvornår er det så, at det her refluks eller gylp bliver til en sygdom?

Podcast-gæst:
Jamen, det bliver det, hvis barnet ud over at gylpe også har nogle andre symptomer, som er vedvarende og som er af mere bekymrende karakterer. Og det kan for eksempel være, at hvis barnet gylper rigtig meget, græder og er irritabelt, eller hvis der er tegn på ubehag eller afviser brystet, når man prøver at give barnet mad eller flaske, hvis barnet får flaske. Og alle de her ting kan jo føre til, at barnet ikke tager på i vægt og får en dårlig trivsel, som vi kalder det som børnelæger. Så hvis barnet har nogle af de her bekymrende symptomer, så er det vigtigt, at det bliver set af en læge og eventuelt en børnelæge, så man kan få undersøgt, hvad det drejer sig om. Fordi der er også andre tilstande, som kan give lignende symptomer, som er vigtigt, at man får fanget. Det kan være for eksempel en urinvejsinfektion.

Podcast-vært:
Ja, så det er jo altid vigtigt at få afklaret, om der kan være andre årsager til de her symptomer, og derfor skal børnene ses af en læge. Og du havde lige et ord, jeg godt lige kunne tænke mig lige at bare lige afklare. Det er det her med at være ”irritabel”. Det er sådan en rigtig børnelæge ting at sige.

Podcast-gæst:
Ja, det er det. Og hvad det egentlig betyder, det er et godt spørgsmål. Det er simpelthen der, hvor barnet græder og er utilpas og utrøsteligt.

Podcast-vært:
Ja, og kan være svært at trøste. Nu kommer 100 kroner spørgsmål, eller 1000 kroner spørgsmålet - en million måske: Ved vi, hvorfor der er nogle børn, hvor kan man sige, at den her gylpetendens bliver sygelig?

Podcast-gæst:
Nej. Altså, vi ved jo, at de allerfleste spædbørn, som du også sagde i introduktionen, de gylper. Og at det topper omkring 3-4 måneders alder. Og de allerfleste børn vokser jo så fra det. Hos nogen bliver det dog bare så udtalt, at vi som børnelæger er nødt til at komme ind på sidelinjen og opstarte noget behandling. Og hvad selve årsagen til refluks egentlig er, det ved vi ikke helt med sikkerhed. Der er flere forskellige teorier. Der er noget omkring barnets anatomi. Barnet er jo lille, har et kort spiserør. Og så får barnet jo en stor mængde mad i den her alder. Man kan lave sådan et lille sjovt tankeeksperiment, hvor, hvis man omregner den mængde, et spædbørn får af mælk i den her alder, til hvad det ville svare til hos en voksen mand på 80 kilo. Og der ville det så svare til, at han skulle drikke 14 liter mælk om dagen. Så det er jo ganske store mængder mælk. Og man kan jo på ens en vis godt forstå, at barnet så kommer til at gylpe. Og der kan man sige, at refluks jo er en måde at regulere mængden af mad i mavesækken.

Podcast-vært:
Så simpelthen en måde at få noget af alt det, der ikke helt når at blive fordøjet op på.

Podcast-gæst:
Ja, lige præcis.

Podcast-vært:
Så det er måske en forklaring på sådan en almindelig gylpetendens.

Podcast-gæst:
Ja. Så det er det hyppigste årsag, det er simpelthen overspisning. Der hvor det så går ind og bliver en sygdom, der er der også forskellige teorier, hvorfor det er. Men en af de mest fremherskende lige for tiden, det er, at det kunne være tale om komælksproteinallergi.
Og det er simpelthen en tilstand, hvor barnet er allergisk overfor selve proteinet i mælken.

Podcast-vært:
I komælken?

Podcast-gæst:
Ja, i komælken. Og det er jo så noget andet end det, man kalder laktoseintolerance, som i daglig tale jo er det, de fleste forstår ved mælkeallergi.

Podcast-vært:
Så man kan sige, det er ikke det, vi kender som mælkeallergi, men noget andet, de rent faktisk reagerer på.

Podcast-gæst:
Ja. Lige præcis.

Podcast-vært:
Hvad har vi af behandlingsmuligheder til de her børn? Både til overspisningsdelen. Hvordan går man helt praktisk til det?

Podcast-gæst:
Ja. Der kan man jo som det allerførste jo sikre nogle mindre måltider til børnene. Og sikre, at barnet efter måltidet kommer op på skulderen og bliver lejret med hovedet højt. Og det hjælper de allerfleste børn. Men hvis det så ikke er nok, så kan man også tillægge noget fortykningsmiddel i maden, som simpelthen gør, at maden bliver nede i mavesækken.

Podcast-vært:
Så den ikke er så tynd og let kan glide op i spiserøret?

Podcast-gæst:
Ja, lige præcis. Og det har vist god effekt i nogle studier. Hvis det så er der, hvor vi har, hvis vi snakker om reflukssygdom, der gør vi i dag dét, at vi starter en mælkefri diæt op hos barnet. Og hvis barnet så i de tilfælde bliver ammet, så får mor at vide, at hun skal indtage komælksfri diæt. Det vil sige, at hun skal undgå mælk i sin kost. Hvis barnet er et flaskenæret barn, så skifter man modermælkserstatning til en højthydrolyseret modermælkserstatning, som er en modermælkserstatning, hvor proteinet i mælken er bearbejdet på forhånd. Sådan er barnet bedre kan tåle det.

Podcast-vært:
Så det er simpelthen bliver nedbrudt mere, så det er nemmere for barnet at fordøje.

Podcast-gæst:
Lige præcis, det kan man sige, ja.

Podcast-vært:
Og så fik vi også lige konstateret, at det her komælksprotein faktisk går over i mælken. Så det er derfor, vi siger til mor, at hun skal undgå mælk i sin kost.

Podcast-gæst:
Lige netop. Og hvis det så ikke er nok med mælkefri diæt, så går man videre, og så kan man give barnet noget medicinsk behandling, og der giver man det, der hedder en protonpumpehæmmer, som hæmmer syreproduktionen i mavesækken.

Podcast-vært:
Nu har vi været omkring de forskellige tiltag, man kan prøve, og det vi ved, som tilstanden er lige nu, der har vist noget effekt i nogle videnskabelige studier. Så ved jeg, at der også florerer rigtig mange andre begreber og måske måder at snakke om den her tilstand på, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, hvis du lige var klar på, at vi vendte her i podcasten. Jeg er faldet over et begreb, der hedder ”silent reflux”, eller ”stille reflux”; kan du lige sætte et par få ord på det?

Podcast-gæst:
”Silent reflux” er jo en omdiskuteret tilstand, og det er et begreb, der eksisterer. Hvis man slår det op på nettet, så kommer der mange hits på det. Definitionen er simpelthen, at det er opløb af mavesaft i spiserøret, uden at barnet gylper. Det er jo egentlig indbefattet i refluksdiagnosen, at det løber op i spiserøret, kan man sige, men ”silent reflux” som selvstændig diagnose er ikke noget, man kan finde belæg for i litteraturen. Og det er ikke noget, vi som børnelæger behandler specifikt.

Podcast-vært:
Nej. Det er ikke noget, vi har noget, der underbygger. Den næste, jeg støtte på, da jeg skulle forberede mig til det her afsnit, det er det her med tungebåndet. Har det noget at sige i forhold til refluks?

Podcast-gæst:
Det korte svar er nej. At få klippet tungebåndet, det har ingen betydning i forhold til reflukssygdom. Det er det ingen studie, der viser. Det, at klippe tungebåndet kan hjælpe på, det er, at hvis der er store ammeproblemer, og barnet samtidig har et kort tungebånd, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får det klippet. Men i forhold til det her, er der ikke noget evidens på det.

Podcast-vært:
Så i forhold til refluks, der skal man ikke tænke tungebåndet?

Podcast-gæst:
Nej, lige præcis.

Podcast-vært:
Den sidste, jeg faldt over, det var brug af probiotika. Og probiotika, bare lige for at slå fast, hvad det er, så er det de gode bakterier, vi har nede i tarmen. At man kan tage nogle af de gode bakterier for at gøre tarmfloraen bedre. Hvad siger du til den?

Podcast-gæst:
Ja, der har jo været vist i et enkelt studie, at probiotika godt kan nedsætte frekvensen af gylpeepisoder. Men evidensen er svag, så det er ikke noget, vi bruger som rutinemæssigt i vores behandling på nogen tidspunkt. Så ja, det er det, jeg kan sige om det.

Podcast-vært:
Tak for det, det var fedt, du lige ville være med på den. Nu ved jeg jo også, hvad du skal til at starte dit studie op omkring, og det er faktisk rigtig spændende. Så det kunne jeg godt tænke mig, at du lige sætter nogle ord på, hvad det er, du skal til at i gang med at undersøge.

Podcast-gæst:
Ja, det vil jeg rigtig gerne. Jeg har jo valgt at beskæftige mig med det her emne, fordi jeg har set, at der er et stort behov for at få afklaret nogle af de her ting. Og i refluks er jo den tilstand, der fylder rigtig meget for os som børnelæger. Og evidensen, når man begynder at kigge ind i det, den er ret svag på mange ting.

Podcast-vært:
Og det betyder, at der ikke er lavet så mange videnskabelige studier?

Podcast-gæst:
Der er ikke lavet så mange videnskabelige studier på det her område, så det vil vi rigtig gerne lave om på. Så derfor er vi i gang med at planlægge flere forskellige studier, hvor vi vil gå ind og kigge på for eksempel risikofaktorer til at udvikle refluks, og hvordan vi som børnelæger bedst kan stille den her diagnose. Og også hvordan vi bedst hjælper børnene, altså hvilken behandling virker egentlig bedst. Er det en mælkefri diæt, eller er det en medicinsk behandling? Og det vil vi gerne kigge på i et lodtrækningsstudie, som vi er ved at sætte op lige nu her.

Podcast-vært:
Det lyder virkelig spændende og meget relevant at få sat nogle af de her ting ind. Men det er jo altid svært, når man skal lave forskning på børn, fordi det kræver rigtig meget og et kæmpe setup. Så det er måske også derfor, der ikke ligger så meget på det, men det er vigtigt, at vi har nogle forpersoner, der tør at gå forrest i det her. Så tak for det.

Podcast-gæst:
Selv tak. Tak for at jeg måtte komme.

Podcast-vært:
Ja, jeg synes, vi har kommet godt omkring emnet gylp på spædbørn, som både inkluderer en helt normal del, men også en lille del, som kan være decideret sygdom, og hvorfor man kan få det. Tusind tak, fordi du ville komme med.