Skip til primært indhold

Astma

Hvordan lever du bedst med kronisk sygdom i lungerne?

Mere end 300.000 voksne danskere lever med astma, men hvorfor dannes der så meget slim i luftvejene? Hvordan lever man bedst med astma? Og hvorfor gav man i gamle dage astmatikere cigaretter som medicin?

I dette afsnit af podcasten 'OUH Talks' fortæller læge Maria Bisgaard Borup om, hvad astma helt konkret er, og hvordan man lever et optimalt liv med en kronisk sygdom i lungerne.

Vært for dette afsnit: Casper Falster

Musik: Ketsa

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: De fleste af os kender - eller har i hvert fald hørt om - astma. Måske har vi det selv. Måske husker vi fra barnsben ude på løbebanen, at en af vores gode venner pludselig fik åndenød og hev en lille inhalator op ad lommen. Eller måske har man bare set James Bonds Casino Royale, hvor Mads Mikkelsen i form af Le Chiffre bruger en guldbelagt inhalator. I hvert fald skal vi forsøge at blive klogere på emnet astma i denne afsnit. Og til at hjælpe os med det har vi besøg af dig, Maria Bisgaard Borup. Jeg tror vist ikke, at jeg træder nogen over tæerne, når jeg fortæller, at du er en af OUH’s allerskarpeste astmalæger. Jeg vil i hvert fald gerne høre, om du kan starte med at fortælle os lidt om, hvad er astma egentlig for en størrelse? 

Podcast-gæst: Astma er jo en irritationstilstand i luftvejene. Det kommer så udtryk i, at luftvejene kan blive forsnævrede. Lidt ligesom hvis man forestiller sig en haveslange, og man klemmer om den, så har vandet svært ved at komme ud. Det gør så også, at man kan blive irriteret nede i slimhinden, så man kan danne slim og hoste, og så kan det selvfølgelig også give åndenød.

Podcast-vært: Og er astma noget, man er født med?

Podcast-gæst: Det kan det være, ja. Som ofte er det jo sådan en børnesygdom, og fordi luftvejene er små, når man er lille, så er sygdommen lidt mere udtalt som barn, og så kalder man det sådan astmatisk-bronkitis. Så der er mange, der vokser fra det, men man kan også få det, selvom man er 20 eller 80.

Podcast-vært: Så det kan dukke op i alle aldre, faktisk? 

Podcast-gæst: Ja, det kan det godt.

Podcast-vært: Nu nævnede du, at der bliver dannet slim i luftvejene, så vi forstår det sådan, at luften har svært ved at komme til og fra lungerne. Men hvad er det egentlig, der i første omgang gør, at den her slim bliver dannet i luftvejene? 

Podcast-gæst: Det, der sker, er, at man kan have forskellige typer af astma, og der kan man have forskellige triggers, som det hedder; altså forskellige provokerende faktorer. For nogen kan det være anstrengelser. Det vil sige, at hvis man er ude at løbe en tur, kan ens luftveje bliver irriteret og hævet og snøre sig sammen. Så kan man have en allergisk astma, hvor det jo er en anden trigger. Så kan det være pollen, eller det kan være fødevarer, som kan fremprovokere astmasymptomer. Så det kommer lidt an på, hvilken type man har.

Podcast-vært: Hvad er hyppigst? 

Podcast-gæst: Det er nok nogenlunde ligeligt fordelt, men måske lidt mere til den allergiske astma.

Podcast-vært: Og er allergisk astma det, man for eksempel huskede, som jeg nævnte i starten, med at man har været ude på en mark med kammeraterne, og lige pludselig begynder en at hive efter vejret og må have sådan en inhalator?

Podcast-gæst: Ja, eller hvis naboen slår græs, så klør det i øjnene, og næsen løber. 

Podcast-vært: Ja, men det lyder jo næsten som noget, jeg vil forbinde med noget allergi. Noget græsallergi eller sådan noget. 

Podcast-gæst: Det er også meget tæt forbundet, ja. Det samme med børneeksemen, det er også tæt forbundet med det. 

Podcast-vært: Hvordan kan det være? 

Podcast-gæst: Jamen igen, det er nogle af de her triggers. Man snakker jo meget om de her fænotyper, det er jo så populært, og fænotype betyder jo bare,  at man har sådan en speciel profil af sin sygdom, som præsenterer sig i nogle bestemte mønstre. Og der er det det her med astma og allergi, det hænger sammen, fordi man også har nogle forskellige mekanismer i kroppen, blandt andet de her eosinofile celler. 

Podcast-vært: Det er nogle immunceller, er det ikke rigtigt?  

Podcast-gæst: Jo, lige præcis. Og dem har man for mange af, og de bliver fremprovokeret af de her allergiske reaktioner.

Podcast-vært: Så astma er jo ellers noget, man jo typisk forbinder med noget med luftvejene, men det lyder som om, at det faktisk kan manifestere sig på mange måder som en del af et større sygdomsbillede?

Podcast-gæst: Ja, helt sikkert.

Podcast-vært: Men det gode er vel, at det vel ikke er en sygdom, der er farlig - er det det?

Podcast-gæst: Jo, det kan det jo sagtens være. Heldigvis er vi jo blevet gode til at behandle det i dag, men i gamle dage var det ret farligt. I helt gamle dage, for mange, mange år siden, havde man stort set ikke nogen behandling. Der havde man nogle astmacigaretter, som egentlig primært var behandlingen.

Podcast-vært: Altså cigaretter, som man kan købe i dag? 

Podcast-gæst: Ja, altså man skulle ryge dem, ligesom man ryger almindelige cigaretter. Så var der lidt forskelligt i, jeg kan ikke huske om der var lidt mentol i også, som lige skulle udvide luftvejene lidt, men det er jo ikke nogen særlig gode behandling. Det er ikke en god behandling til en lungesygdom.

Podcast-vært: Så du kunne faktisk dø af astma i gamle dage? 

Podcast-gæst: Ja, det kunne man godt. 

Podcast-vært: Hvordan kan det være? Hvad er det, der sker?

Podcast-gæst: Det er jo igen den her inflammation, altså den her irritationstilstand, som ikke har noget med bakterier at gøre, men som bliver udløst af noget andet, hvor kroppen egentlig reagerer uhensigtsmæssigt på nogle stimuli og danner inflammation, som forsnævrer luftvejene. Og det er jo det, vi i dag bruger binyrebarkhormon til, som jo er hjørnestenen i behandlingen. Og det havde man jo ikke i gamle dage. 

Podcast-vært: Så hvis man skulle være sådan lidt direkte, så blev man måske endda kvalt af sin astma?

Podcast-gæst: Ja, det kunne man godt.

Podcast-vært: Det er jo godt, man har fundet på noget lidt nyere, må man sige. Og hvad er det så, vi har fundet på i dag? Nu nævnte du selv binyrebarkhormon. Hvorfor er det smart at bruge det?

Podcast-gæst: Binyrebarkhormon bruges primært som inhalationsmedicin i mange forskellige former, hvor det kommer direkte ned og virker i luftvejene. Den systemiske form af binyrebarkhormon, altså prednisolon, bruger vi også, men det er mest forbeholdt, hvis man har en forværring, altså en eksacerbation.

Podcast-vært: Og hvad betyder ”systemisk”?

Podcast-gæst: Det betyder, at det virker i hele kroppen. Så det dæmper inflammation i hele kroppen, og ikke kun i luftvejene. Men det har jo så også den bagside, at der er bivirkninger til prednisolon. Det ødelægger dine knogler, og man kan få sukkersyge. Der er mange bivirkninger, hvorimod binyrebarkhormon, man inhalerer ned i lungerne, ikke har de samme bivirkninger.

Podcast-vært: Og alle de her bivirkninger, som f.eks. knogleskørhed og sukkersyge, det slipper vi fuldstændig for? 

Podcast-gæst: Hvis du kommer op i meget, meget høje doser af det inhalerede binyrebarkhormon, kan der godt være lidt af det, men der skal ret høje doser til. Så for den almindelige dansker, som har astma, som får en almindelig dosis, er der ikke nej. 

Podcast-vært: Og mekanismen er vel så,  at det hjælper med at dæmpe hele den her inflammationstilstand i luftvejene. Hvad har vi ellers af virkemidler?

Podcast-gæst: Hvis vi nu forestiller os, at vi har en patient, hvor inhalationsbinyrebarkhormon ikke slår til, har vi jo forskellige typer  af inhalatorer, som udvider luftvejene. Man har jo både nogle muskler, der sidder omkring luftvejen, og der sidder nogle receptorer i. Og der går det her medicin ind og virker ved at blokere nogle af de her receptorer, så musklerne slapper af. Det er også det, der er mange, der har en blå inhalator til. Det er sådan en behovsmedicin. Der har man også en mere langtidsholdbar version af den. Og det kan man så lægge, så man får en kombinationsbehandling  af både binyrebarkhormon og så sådan en luftvejsudvidende medicin.

Podcast-vært: Som jo var den, som Le Chiffre brugte. Hans var så bare guld i stedet for blå. 

Podcast-gæst: Præcis. Og det er jo den aktuelle mulighed, vi har.

Podcast-vært: Kan vi være så fremsynede her i podcasten, at vi kan sige noget om, hvad astma-patienter kan håbe på af fremtidig medicin? 

Podcast-gæst: Absolut. Inden for de sidste 10 år er der jo sket rigtig meget inden for astmabehandling. Det startede jo for 15 år siden efterhånden med noget, der hedder XOLAIR, som er en indsprøjtning, man får, som dæmper den her irritationsrespons. Men det var primært forbeholdt allergisk astma. Det var primært dem med bestemte former for allergisk astma. Det var bl.a. græsallergi. Nu er der heldigvis udviklet nogle  flere midler, som også hjælper andre astma-patienter, som ikke nødvendigvis har en græsallergi. Og det hjælper ved at gå ind og blokere nogle pathways, nogle mekanismer inde i kroppen. Nu snakkede vi før om det her med de her eosinofile celler. Og de går ind og blokerer dannelsen af dem. Og det er meget targeteret, dvs. medicinen rammer nogle  bestemte veje og ikke ret meget andet. Så der er faktisk ikke rigtig nogen bivirkninger til det. Men det er forbeholdt nogle meget selekterede patienter, fordi det kræver, at man har det her eosinofile respons, ellers så hjælper det ikke. 

Podcast-vært: Og fordelen er så, at hvor binyrebarkhormonet f.eks. kan give tørre slimhinder og måske beskadigede tænder, hvis man har gjort det længere tid, så slipper man simpelthen for de bivirkninger. Så man skal ikke bruge en mere målrettet behandling. 

Podcast-gæst: Ja, men man slipper nok aldrig fra sin inhalator.

Podcast-vært: Nej, den er fortsat hjørnesten?

Podcast-gæst: Ja, det er den. 

Podcast-vært: Og hvad er der ud over medicin? Hvad kan man så gøre som astmapatient for at dæmpe sine symptomer? Hvis man da kan gøre andet?

Podcast-gæst: Ja, det kan man da. Motion er jo meget, meget vigtigt. Og det er jo ikke fordi, man skal ud og løbe  maraton, men man går ture. Også det med at få pulsen lidt op, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er meget, meget vigtigt. 

Podcast-vært: Må man løbe maraton? 

Podcast-gæst: Ja, det må man gerne. Hvis man vil, så skal vi egentlig kunne behandle folk så godt, at de kan det. Så der er faktisk ingen begrænsninger, hvis man vil behandle. Så må man gøre lige, hvad man kan.

Podcast-vært: Og hvad med cigaretter?

Podcast-gæst: Ja, det må man ikke. Både fordi cigaretterne jo har rigtig mange følgevirkninger. Men medicinen virker faktisk heller ikke særlig godt, fordi noget af det, der er i cigaretterne, binder til noget af det, der er i medicinen. Så derfor virker det faktisk ikke særlig godt. Og så er der jo alle de andre ting med, at det danner slim i luftvejene. Og ja, der er mange dårlige ting ved rygning.

Podcast-vært: Maria, tiden den løber. Tusind tak, fordi du kom og gjorde os klogere på astma. Har du et par take home messages til vores lyttere?

Podcast-gæst: Ja, altså hvis du går og bøvler  med noget hoste og noget åndenød, som ikke forsvinder igen, så er det jo en rigtig god ting at i første omgang få lavet en pusteprøve op ved egen læge. Og især også hvis man har noget pollenallergi, eller der er nogen i familien, der har astma. Og hvis man har en simpel astma, så får man en god behandling af sin egen læge. Og hvis man så har en lidt mere kompliceret astma, så er det, man kommer ind til os, hvor vi har lidt mere i skabet at gøre godt med.

 

APPFWU02V