Migræne

Podcast vært
I dag skal vi snakke om hovedpine. Langt de fleste har prøvet at have haft hovedpine, men hovedpine er ikke bare hovedpine. Hovedpine bliver inddelt i forskellige typer. Og i dag tager vi fat i den hovedpinetype, der hedder migræne. Det gør jeg sammen med Dagmar Beier, som er professor ved Hovedpineklinikken her på OUH. De fleste har nok stødt på ordet ”migræne”, enten fordi de selv har migræne eller måske kender de en, der har migræne. Men hvorfor bliver man egentlig ramt migræne?

Podcast gæst
Ja, det vil jeg gerne forklare. Der har været en betydelig fremgang i forståelsen af mekanismerne bag migræne her i den nyere tid. Og det anses som mest sandsynligt aktuelt, at migræne er en neurovaskulær sygdom, hvor man har en genetisk disposition eller tilbøjelighed, som gør hjernen hos migrænepatienterne modtagelig eller mere modtagelig over for en række ydre og indre triggerfaktorer.

Podcast vært
Og når du siger ”neurovaskulær”, hvad ligger der så i det ord?

Podcast gæst
Det ligger i, at faktisk hjernens kar er involveret i sygdomsgenereringen. Og selve migrænehovedpinen skyldes sandsynligvis en aktivering af nogle receptorer, og det er faktisk nogle nerveender, som kan varetage smerte i hjernehinderne og i hjernekar, og derefter faktisk øge smertefølsomhed i det centrale nervesystem. Og så er der også en række med migrænepatienter som får aurasymptomer. Det er faktisk nogle symptomer som flimmersyn eller føleforstyrrelser, som kommer op til, eller mens man har hovedpine. Og det tilskriver man en forbigående, langsomt udbredende nedsat aktivitet eller metabolisme i nervecellerne, som starter for det meste i baghovedet.

Podcast vært
Okay, og nu startede jeg lige med at nævne, at ordet migræne er ret velkendt, men hvor hyppig er den her sygdom egentlig?

Podcast gæst
Man går ud fra, at der er mere end 800.000 danskere, som har migræne eller hyppig hovedpine, og danske tal estimerer, at 1 ud af 10 voksne danskere har migræne i løbet af et år, så det er ret mange faktisk. Migræne er også hyppigere hos kvinder. Så hvis én mand har migræne, så er der samtidig knap tre kvinder, som også har det. Og migræne rammer også først og fremmest yngre mennesker, så det er rigtig hyppigt også mellem 35 og 39 år. Men det spiller også en rolle hos børn. Man har faktisk nogle tal, som estimerer omkring 7% af skoleelever oplever migræne i løbet af et år.

Podcast vært
Okay, det var alligevel mange. Og hvordan ser et typisk anfald ud, altså hvis man har sådan en migræneanfald?

Podcast gæst
Altså, migræne kan principielt præsentere sig meget forskelligt. Men en typisk migrænepatient kunne være en yngre kvinde, for eksempel, som har 3-4 migræneanfald om måneden, og som, i forbindelse med dét, oplever svær, pulserende og dunkende hovedpine. Varigheden er for det meste op til et døgns tid, hvor hun leder af det, og så vil hun samtidig også opleve at hun bliver meget overfølsom over for lys og lyd, og der er også mange, der begynder at få kvalme og kaste op. Så patienterne ender faktisk med at ligge i deres seng, har rullet gardinerne ned, og det er slukket for alle larmekilder. Og så, hvis de er meget uheldige, så ligger de der og skal kaste op.

Podcast vært
Okay. Nu nævnte du lige før, at det er meget hyppigt blandt relativt unge mennesker. Betyder det, at ens symptomer eller ens anfald udvasker sig lidt, når man bliver ældre?

Podcast gæst
Det er lidt forskelligt. Der er en del patienter der vokser fra det. Der er også en del, hvor det bliver værre. Det er forskelligt, muligvis også lidt afhængigt af livssituationen, men der findes ikke noget ensartet system.

Podcast vært
Hvor meget… altså nu siger du, at det er typisk et døgn, det kan måske være lidt mere, det kan være flere gange i måneden; hvor meget påvirker migræne dem, der er ramt af det?

Podcast gæst
Det er selvfølgelig meget afhængigt af, hvor mange anfald de har om ugen eller om måneden, og så også om den behandling, de får, har effekt. Man kan sige, at i det bedste tilfælde kan det være, at en patient har ret milde migræneanfald og har sjældne migræneanfald. Det kan være fx kun én gang om året. Det findes også. Og hvis man så har milde anfald, hvor man for eksempel ikke skal kaste op og får kvalme, og hvor man har god effekt af behandlingen, så kan det være, at patienter slet ikke er invalideret - i hvert fald ikke længere end op til det tidspunkt, hvor behandlingen virker. Men så er også de andre patienter, som har det flere gange om ugen, som ikke har så god effekt af behandling og som alligevel selvom de har for eksempel 50% reduktion af hyppigheden af migræne, alligevel har det to gange om ugen, hvor de så ligger og har langvarige anfald, svære anfald hvor de samtidig har kvalme og kaster op, hvor de nogle gange flere dage om ugen er sengeliggende. Og her er det selvfølgelig sådan, at de kan hverken have en uddannelse eller arbejde på normale vilkår eller være der for deres familie. Det giver også problemer, hvis de heller ikke har nogen hobbyer eller noget socialt liv i mange tilfælde.

Podcast vært
Ja, det kan jeg godt høre, det lyder meget invaliderende. Når det er så forskelligt fra patient til patient, hvordan det ser ud, ved man noget om, hvad der sådan kan trigge anfald?

Podcast gæst
Ja, der er nogle ting, man ved. Det, vi plejer at gøre, det er, at man har en lang snak med patienten om, hvordan deres livssituation ser ud. Altså for eksempel er der meget stress? Er der regelmæssig søvn? Er der også søvnhygiejne, altså sover man om natten, eller sover man meget uregelmæssigt, for eksempel på grund af nattevagter? Så er også regelmæssigt indtag af mad og væske, men også sådan nogle ting som alkohol kan nogle gange være triggerfaktorer. Og som jeg sagde, stress og søvn er nogle af de meget stærke triggerfaktorer. Og der kan man selvfølgelig arbejde sammen med patienten på at få elimineret nogle af de her triggerfaktorer, og det kan nogle gange hjælpe betydeligt. Men ud over det, så er selvfølgelig, at de kan få medicinsk forbyggende behandling, hvor man så også prøver at reducere både hyppigheden, men også sværhedsgraden af migræne.

Podcast vært
Ja, så der er både noget, patienterne selv kan prøve at gøre for at mindske det her, men der er også noget medicinsk hjælp, man kan forsøge sig med. Jamen det var faktisk rigtig dejligt, at du kom herind og fortalte os en masse omkring migræne, og hvad man kan gøre ved det. Tusind tak for besøget, Dagmar Beier, som er professor ved Hovedpineklinikken her på OUH.