Lungetransplantation

Podcast-vært:
God dag og velkommen til. I dag tager vi et meget komplekst emne op, nemlig lungetransplantation. Og for at gøre os klogere på det emne, har jeg i dag besøg af Jesper Rømhild Davidsen, der er professor og ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling her på OUH.
Lige til at starte med kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvor mange i Danmark der egentlig får lungetransplantation om året?

Podcast-gæst:
Indtil 2023 har gennemsnittet ligget på ca. 30, måske op til 35 patienter pr. år, der modtager lungetransplantation. I 2023 er der sket et rekordår, hvis man kan sige det sådan. Der er faktisk 40 patienter, der har modtaget lungetransplantation.

Podcast-vært:
Hvem er den klassiske patient, der møder op hos jer og skal have nogle nye lunger?

Podcast-gæst:
Den klassiske patient er en patient, der har det vi kalder kronisk lungesvigt. Det kalder vi selvfølgelig lidt nogle andre ord på latin. Men grunden til, at vi kalder dem kroniske lungesvigtspatienter, der indbefatter det indirekte, at det kan være patienter, der er kommet hen til den her kroniske tilstand på baggrund af forskellige underliggende lungesygdomme. Så det er ikke kun én lungesygdom, vi foretager udredning og transplantation for. Det kan være flere forskellige lungesygdomme. Det, der skal være tilfældet for dem, for at de overhovedet opstarter i et lungetransplantationsudredningsprogram, det er, at de opfylder nogle forskellige kriterier, hvor vi følger internationale retningslinjer for det.

Podcast-vært:
Og hvad for nogle kriterier kunne det for eksempel være?

Podcast-gæst:
Det er nogle kriterier, som til tider kan være lidt svære helt strikt at vurdere, men hvor vi gør vores bedste, os der sidder og udreder for det her. Det skal være patienter, hvor man vurderer, at de har en restlevetid på under to år, såfremt de ikke modtager et lungetransplantationsindgreb.

Podcast-vært:
Så rigtig syge?

Podcast-gæst:
Rigtig syge patienter, og det er også derfor, at det er patienter, som har det her kroniske lungesvigtstilstand.

Podcast-vært:
Okay. Hvad for nogle symptomer har man som patient, hvis man har kronisk lungesvigt?

Podcast-gæst:
Hvis man har kronisk lungesvigt, afhænger det selvfølgelig lidt igen af den grundsygdom, man kommer med. Men overordnede fællesymptomer vil være, at man har meget udtalt åndenød, nærmest ved det mindste anstrengelser, og åndenød i sådan et omfang, at man har behov for også at skulle have ilt. Nogen har irritationshoste. Og langt de fleste bruger så meget energi på deres vejrtrækningsarbejde, at de er trætte.

Podcast-vært:
Så er de meget begrænsede i deres hverdag? Kan de have et arbejde?

Podcast-gæst:
Det kommer lidt ind på, om vi snakker patienter, der er før eller under udredning til transplantation, nogen, der lige er blevet transplanteret eller i efterforløb. De patienter, jeg primært ser, det er patienter, der er under udredning til lungetransplantation, eller patienter, der er blevet lungetransplanteret. De kommer tilbage i et kontrolforløb. De patienter, som jeg udreder, er det meget, meget få af dem, som jeg oplever, kan passe et arbejde. I så fald er det stillesiddende arbejde, hvor der også er mulighed for netop at have ilt med på arbejdet. Langt de fleste vil ikke være på arbejde, fordi de er præget af de symptomer, jeg nævnte før. Og fordi de har de her udtalte lungesymptomer, så er deres bevægelsesfrihed måske reduceret i langt største grad. Så de er måske primært derhjemme, eller i et forhold, hvor de ikke har det på deres bopæl. De har ikke den store udfoldelsesfrihed, kan man sige.

Podcast-vært:
Det lyder til, at det er meget omfattende og indgribende. Hvad skal der til at komme på venteliste til nogle nye lunger?

Podcast-gæst:
Hvis man skal på venteliste, skal man igennem et udredningsforløb, som er bygget op i nogle forskellige elementer. Nogle gange bruger vi ordet ”nåleøjer”, man skal igennem. For man skal ligesom igennem det ene element, for at kunne komme videre til det andet. Hvis man skal være en kandidat, så skal man være en kandidat til at blive udredet til lungetransplantation. Så skal man opfylde nogle forskellige kriterier. Og det er, at man på baggrund af kroniske lungesvigttilstand vurderes til at have en begrænset restlevetid, såfremt man ikke tilbydes nye lunger. Det skal også være en kandidat, hvor man har en vurdering af, at patienten vil kunne overleve et lungetransplantationsindgreb. Og de her kriterier er selvfølgelig lidt mere forfinede end det, jeg siger, men det vil overordnet være den tilgang, der er. Så når man snakker om lungetransplantationsudredning, er det meget ofte, at vi informerer vores patienter om, at det er meget sort og hvidt. Det kan til tider være ret hardcore, det vi nævner. Det gør vi en stor dyd ud af at preinformere vores patienter om, fordi det er det, at de fremadrettede samtaler og udredningsmanøvrer vil dreje sig om. Det er jo, om vi kan nå videre til næste mål, som i sidste ende skulle ende med, at vi kan henvise dem til endelig transplantationsudredning på Rigshospitalet.

Podcast-vært:
Ja, så min indledning med, at det er et meget komplekst emne, det passer meget godt. Og hvad så, hvis vi har en patient, der kommer igennem det her forløb, kommer igennem alle de her nåleøjer, du fortæller om, og er på den her knivsæg med at være syg nok til at skulle have en lungetransplantation, men ikke så syg, at man ikke ville kunne klare operationen. Hvad sker der så med patienterne?

Podcast-gæst:
Jamen i værste tilfælde, som du præsenterer, så er det der, hvor patienten er på papiret rigtig syg og syg nok til at kunne blive vurderet til at modtage en lungetransplantation, men af forskellige årsager alligevel ikke bliver kandidat til det, så vil patienten jo få at vide, at vi ikke kan putte dig på venteliste, at vi vil ikke kunne tilbyde dig transplantation. Og man kan sige i den henseende, hvis det er den sidste udvej for den her patient, hvad lungetransplantation er, jamen så vil patienten formentlig skulle kunne gå over i det, vi kalder et lindrende behandlingsøjemed, altså det der også kaldes palliativt øjemed en gang imellem.

Podcast-vært:
Okay. Og hvis vi så siger, at patienten kommer igennem alle de her ting og bliver vurderet kandidat til en lungetransplantation, hvor foregår det så henne?

Podcast-gæst:
Selve operationen foregår på Rigshospitalet. Men man kan sige, at de indledende manøvrer her, som jeg omtalte før - det kan være, at det lige er vigtigt at ridse op, hvad de går ud på - for det første møde med os som udredende afdeling, er, at vi laver sådan et grundundersøgelsesprogram, hvor vi ligesom ud fra de undersøgelsesresultater skal vurdere, om patienten er syg nok til, at vi tror på, at patienten vil være en god kandidat til at gå videre med til lungetransplantation. Hvis patienten vurderes syg nok til det, laver vi et rigtig stort udredningsprogram, som kræver 2-3 døgns indlæggelse på vores Lungemedicinske Afdeling, hvor man bliver planlagt indlagt, og så skal man igennem et væld af undersøgelser. Og de her undersøgelser går primært ud på at lave fejlfinding, hvis man kan bruge sådant et ord. Altså finde ud af, om der skulle være nogle andre årsager til, at patienten ikke kan være en god transplantationskandidat. Det kunne være patienter, som vi ved tilfældighed finder ud af, har hjertesygdom i deres kranspulsåre, som måske ved ultralydscanning af deres mave, finder vi ud af, at der kunne være nogle suspekte forandringer i nogle af organerne i maven. De skal igennem tandlægevurdering. Kvinderne skal igennem gynækologiske undersøgelser. Hvis vi finder nogle forskellige mulige sygdomme, så er det klart, at de sygdomme skal udredes, inden man går videre med transplantation.

Podcast-vært:
Så det er ikke sådan: ”å kan I ikke få nogle nye lunger”, men vi skal lige have styr på det her først, i hvert fald.

Podcast-gæst:
Ja, og så er der den del, som vi kalder del 2 udredning, der kommer til at tage lidt længere tid, men det er også vigtigt, at vi netop får sorteret de helt rigtige kandidater fra, og får sendt dem videre, frem for dem, der måske har noget uerkendt sygdom, som skal behandles på anden måde.

Podcast-vært:
Hvordan ser deres liv ud på det tidspunkt? Du fortalte i starten om de symptomer, de havde til at blive kandidat til en lungetransplantation med enormt meget åndenød og virkelig indskrænket livskvalitet. Hvordan ser det så ud her på den anden side?

Podcast-gæst:
Jamen, de får et helt andet liv. Man kan sige, at grunden til, at man tilbyder lungetransplantation til de rette kandidater, det har et formål, det er jo at øge deres overlevelse. Så fra at have været patienter, der sidder med ilt i næsen og måske kan gå 20-50 meter, jamen, der er det jo patienter, der efter nogle dage på Rigshospitalet efter deres operation, kan smide ilten, kan begynde at rejse sig op og gå. Og jeg kan huske, da jeg var på Rigshospitalet, der var noget af det, jeg var meget fascineret af, hvis man kan sige det sådan, det var, at patienterne, de ofte klagede over bensmerter. De var ikke vant til at skulle gå så meget, som fysioterapeuten bad dem om. Men nu virkede deres nye lunger jo, så det var ikke dem, der var begrænsning. Så de skal lære at leve et nyt liv.

Podcast-vært:
Slipper de nogensinde for sygehuset, de her patienter, eller er det livslangt?

Podcast-gæst:
Nej, de slipper ikke for sygehuset. De går over de her kontrolregimer, som jeg nævnte før. Og man kan sige, over tid, i takt med, at man modtager en hel del medicin, som også kan medføre bivirkninger, så er det heller ikke sjældent, vi ser, at der kan ske påvirkninger af andre organer, som gør, at de må følges på andre afdelinger. Vi ved, at patienter, der modtager nogle former for immundæmpende midler, kan få slitage, hvis man kan sige det sådan, af deres nyrer, hvor deres nyrefunktion falder lidt over tid. Og nogle gange også i sådan en grad, at de skal følges på en nyremedicinsk afdeling. Der er endda nogle patienter, der måske ender med at skulle have en nyretransplantation den vej rundt.
Men der kan være forskellige andre organmanifestationer på baggrund af deres lungetilstand og lungemedicinering.

Podcast-vært:
Ja. Men det jeg sådan hører dig sige, det er, at selve deres livskvalitet er nu helt anderledes, fordi de kan trække vejret, de kan bevæge sig, de skal til at træne deres benmuskler op igen, fordi de pludselig kan gå i længere tid. Men kompleksiteten i deres sygdomsbillede forbliver, men selvfølgelig med en helt anden form for hverdag.

Podcast-gæst:
Ja, det er rigtigt, ja.

Podcast-vært:
Ja, så det gør en kæmpe forskel for de her patienter, forestiller jeg mig.
Tusind tak for at komme og gøre os klogere på de her virkelig komplekse patienter. Jesper Rømhild Davidsen, som er professor og ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling her på OUH.