Hyperhidrose

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: I dag skal vi tale om hyperhidrose. Og hyperhidrose er en tilstand med abnorm øget svedtendens. Til at gøres klogere på det her emne har jeg besøg af dig, Lina Zeraiq. Du er hudlæge her på OUH, og du er ansvarlig for det her emne eller for den her sygdom. Og hvem er det der så får hyperhidrose?

Podcast-gæst: Hyperhidrose er lidt forskellige ting, fordi man skelner mellem, om det er primær hyperhidrose, man har, eller om man sveder meget, fordi man får medicin eller fejler noget andet. Det, vi primært ser på hudafdelingen, er jo dem, som ikke fejler andet end at de bare sveder.

Podcast-vært: Og så kalder man det for ”primær hyperhidrose”. Og så findes der en sekundær, som så kommer af noget andet?

Podcast-gæst: Ja, det kan være andre sygdomme. Det kan være, hvis man får antidepressiv medicin eller har sukkersyge eller har nogle hormonsygdomme. Der kan være andre ting, der gør, at man sveder. Og de skal jo gerne være udredet, inden de kommer ind nogle steder. Der skal man lege lidt detektiv for at se, hvad kan det være. Hvorfor får man det?

Podcast-vært: Hvis vi nu fokuserer på primær hyperhidrose, altså dem, som der ikke har nogle udløsende eller umiddelbart udløsende faktorer for at have en øget svedtendens; hvorfor har de det? 

Podcast-gæst: Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker sveder meget mere end andre. Dem, der har primær hyperhidrose, starter i hvert fald før man er 25 år. Så det er oftest i teenageårene - nogen gang helt som barn – hvor der oftest vil være nogen som siger, at de også har nogen i familien, som har det. En mor, en søster eller en bror. De vil oftest opleve, at de sveder - også selvom de er hvilende. Det vil sige, når de bare sidder og ser fjernsyn. De får tilbagevendende udbrud af sved. En til flere gange om ugen. Og det har stået på i mere end 6 måneder. Og det stopper, når de går i seng. Så sveder de ikke længere. Der vil man oftest klassificere dem som, at de har ”primær hyperhidrose”.

Podcast-vært: Når jeg lige umiddelbart hører det, du fortæller, så er det jo også en subjektiv følelse. Om man føler, at man sveder. Eller?

Podcast-gæst: Det er helt klart med hyperhidrose, at man kan se det. Men oftest, når man har primær hyperhidrose, er det armhulerne. Det er i håndfladerne og det er i fodsålerne. Så kan der også være nogen, der har det i hårbunden, hvor de sveder. Og der er det så synligt, at man kan se. Det enten drypper, eller at de har de her sveddråber, som vi også kalder det. Så man kan se, at der er vådt.

Podcast-vært: Okay, så det kan man sige er jo ret lige til. Der er ikke nogen tvivl om, at der er en abnorm svedtendens.

Podcast-gæst: Den måde, vi gør det på i hudafdelingen, er, at for at vi kan måle på det, skal vi kunne se det. For man kan jo ikke måle mængden af sved i håndfladerne. Det kan vi faktisk i armhulerne. Der kan vi komme sådan et filterpapir ind. Det ligner lidt et kaffefilter. Men det får de på i armhulerne, så lukker de armene sammen, og så tager vi tid. Fem minutter skal de sidde med det. Så sidder vi selvfølgelig og snakker. Og der går man ind efterfølgende og vejer det her filterpapir. Og ved kvinder skal den veje 0,05, før vi klassificerer det som accelereret hyperhidrose. Det vil sige hyperhidrose i armhulerne. Og for mænd hedder det 0,1.

Podcast-vært: Okay, så der er faktisk en fuldstændig standardiseret måde at veje det på. Man vejer simpelthen sveden. Som du siger; det lyder til, at det her er noget, der skal komme lidt i nogle udbrud - er det rigtigt? 

Podcast-gæst: Ja, det er rigtigt. Og det er også derfor, at de patienter, der kommer ind til vurderingen første gang - og hvis det ikke lige rammer, at de sveder – jamen, så får de faktisk lov til at komme ind igen. Så får de en ny tid, hvor vi så kan lave den samme test. Fordi selvom vi rigtig gerne vil hjælpe alle patienterne, så har vi jo ikke kapaciteten til det. Og derfor skal det være dem, der har en svær grad af hyperhidrose. Fødderne kan vi desværre ikke. Vi kan ikke hjælpe med lokale behandlinger til det. Der findes forskellige behandlinger, som man kan prøve. Og hvis det virker, så fortsætter man i eget hjem med de behandlinger.

Podcast-vært: For er der nogen, der kun har det ét sted? Som har øget svedtendens på fødderne, men ikke i hænderne og ikke i armhulerne?

Podcast-gæst: Ja, man kan sagtens kun have sved i armhulerne. Oftest vil det være sådan, at når man sveder og har hyperhidrose, at det gælder begge sider. Så det er begge håndflader, det er begge armhuler, det er begge fødder. Og der kan man godt se, at man kun har det i håndfladerne, eller kun har det i armhulerne  Det er sjældent, at vi kun ser det i fødderne. Det vil oftest være hænder og fødder samtidig.

Podcast-vært: Udløses det af noget? Hvis man for eksempel ikke har hyperhidrose, så sveder jeg personligt også mere selv, når jeg skal op og lave et oplæg, eller hvis jeg er ude at løbe.

Podcast-gæst: Der er helt klart noget med vores nervesystem. Når vi bliver bekymret eller nervøse. Eller meget glade. Så kan vi vores nervesystem nogle gange begynde at arbejde på en anden måde. Men de her patienter, som har hyperhidrose, er netop karakteriseret ved, at de kan svede, selvom de ikke er nervøse. Selvom de ikke står og skal fremlægge. Det kan være, at de bare sidder foran fjernsynet, og så begynder det. Og man ved faktisk ikke, hvorfor de begynder at producere meget sved. Formentligt er det noget neurologisk, nogle stoffer der bliver frigivet.

Podcast-vært: Altså et eller andet med nerverne, simpelthen. 

Podcast-gæst: Ja, som aktiverer de her svedkirtler. Men hvorfor det sker, det ved vi ikke noget om endnu.

Podcast-vært: Okay, og det lyder jo også som noget, der er ret indgribende. Ved du, hvor mange der har det?

Podcast-gæst: Det er jo ikke noget, der er lavet store studier på, men man mener, at omkring 5% af den danske befolkning har det. Min personlige vurdering vil nok være, at der måske er flere. Men fordi det er meget tabu, går man ikke rundt og siger, at man sveder. Så der er måske mange, der ikke får det italesat. Og så er der jo nok også mange, der bare tænker: ”Det her er jo bare sved”. Og så gør man ikke noget ved det.

Podcast-vært: Og så finder de her mennesker måske nogle løsninger, de har måske en ekstra trøje med i tasken.

Podcast-gæst: Ja, oftest skifter de tøj flere gange dagligt. Nogle køber jo helt specielt lavet tøj, hvor der er sådan nogle pads under armhulerne, som kan suge ekstra sved. Nogle køber jo antiperspiranter. Det vil sige de her roll-on, som man kan købe på apoteket. Som lidt tager den her sved. Nogle køber også aluminiumklorid, som går ind og blokerer kirtlerne. Så der er nogen, der prøver nogle ting derhjemme, og når de så ser, at de ikke når i bund med det, er der nogen, som henvender sig til først og fremmest dem praktiserende læge. Og herfra bliver de så henvist til hudlægen.

Podcast-vært: Og hvad kan man gøre ved det her? 

Podcast-gæst: Der findes flere forskellige muligheder , og det har også en betydning, hvorhenne man sveder. Men som udgangspunkt vil det være lokale behandlinger. Det vil sige enten aluminiumklorid, som man kan enten smøre på - det kan man bruge til især armhulerne - men man kan faktisk også godt bruge den til håndflader og fodsåler. Fordi man kan få det som en creme, som er flydende. Det man skal være opmærksom på, når man bruger aluminiumklorid, er, at det kan give noget irritation. Så det er vigtigt, at når man bruger aluminiumklorid, at man er helt tør. Fordi er man ikke det, så kan det her saltsyre give irritation. Og så er det, at de fleste stopper. De tænker: ”Jeg har fået en allergisk reaktion, så jeg kan ikke tåle det”. Så det skal man være opmærksom på. Så kan man også godt få noget iontoforese. Det er en balje med vand, hvor der så ledes en mild strøm igennem. Og så sætter man håndflader og fodsålerne ned, og så kan det faktisk være med til at blokere de her svedkirtler. Det er en mild strøm, der ledes ind til svedkirtlerne, og som så kan gå ind og faktisk blokere.

Podcast-vært: Er det noget man kan gøre derhjemme? 

Podcast-gæst: Det kan man. Man skal altid starte med at få det prøvet af hos en hudlæge. Eller hvis man kommer herind til vores hudafdeling, så prøver man det af. Man skal have 10-14 behandlinger, og hvis det faktisk fungerer, kan man faktisk købe apparatet. Og så kan man gøre det derhjemme selv.

Podcast-vært: Og hvor længe holder det så, hvis man laver sådan en? 

Podcast-gæst: Det, der er med hyperhidrose, er, at alle behandlinger er midlertidige. Fordi det er en kronisk sygdom. Så det er jo ikke noget, man kan ikke kurere. De her behandlinger er noget, der er tilbagevendende, og man skal blive ved med at gøre det. Men det, der er godt ved det, er, at man kan gøre det, når man kan se, at man begynder at svede. Så kan man bruge de forskellige behandlinger. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, jamen, så findes der tabletbehandlinger. Især et præparat, der hedder glycopyrrolat, fungerer rigtig godt. Det går lidt ind og hæmmer det her stof, som går ind og aktiverer sveden fra vores svedkirtler. Men igen, der kan være nogle bivirkninger. Og det, vi især hører, er tørhed i mundhulen. Men så er der selvfølgelig nogle typer sygdomme, som man ikke kan give det her medicin til.

Podcast-vært: Hvis man har andre sygdomme, som ikke passer med det?

Podcast-gæst: Og så er der Botox. Det kan man sprøjte ind forskellige steder. Det går ind og hæmmer det her nervesignal, så man ikke producerer sved.

Podcast-vært: Stopper man så helt med at producere sved?

Podcast-gæst: Den tørlægger fuldstændig. Og det er jo ikke naturligt, skal jeg hurtigt sige. Fordi det er meningen, vi skal kunne svede lidt. Og det er derfor, der er rigtig mange patienter, der er glade for Botox. Men det er jo et toxin. Så det er et giftstof, som går ind og over tid påvirker ens følesans og muskelaktiviteter.

Podcast-vært: Men det er så også noget, der skal gentages - fordi den behandling ophører også efter et eller andet?

Podcast-gæst: Ja, netop. Det er noget, der kører. Og der er nogle helt strikse regler i forhold til Botox.

Podcast-vært: Og hvor kan man få Botox henne? Kan man også få det på hænderne fx?

Podcast-gæst: Du kan få det på hænderne og i håndfladerne. Og i hårbunden. Vi giver det ikke til fødderne. Det er meget smertefuldt. Men generelt er det smertefuldt at give Botox. Så har vi også miraDry, som er sådan et mikrobølgesystem, som går ned og rammer vores svedkirtler. Og så bliver de ødelagt, hvor man opnår ca. 40-60% reduktion i antal svedkirtler.

Podcast-vært: Okay, så en mikrobølge; hvordan foregår det lavpraktisk? 

Podcast-gæst: Selvfølgelig skal man opfylde kriterierne for, at man sveder. Der er vi igen tilbage til den her test, hvor man vejer svedet. Hvis du så opfylder kriterierne, kommer man ind til en sygeplejerske og får en masse bedøvelse. Og grunden til at man lægger en masse bedøvelse - flere milliliter man lægger ind – er for at passe på nerverne, der ligger under. Og så kører en maskine. Og så afsender den så nogle ultralyse mikrobølger ned og ødelægger de her svedkirtler.

Podcast-vært: Og er det en permanent behandling?

Podcast-gæst: Den er mere permanent end alt det andet, vi ar. Fordi når man kigger på studierne, er der rigtig mange, der stadig har den samme reduktion efter to år.

Podcast-vært: Hold da op! Det er noget af en reduktion. Virker det?

Podcast-gæst: Ja, de fleste siger, at de får i hvert fald 50% reduktion i mængden af sved. De kan mærke en betydelig forskel. De sveder stadigvæk - og det er jo normalt, det skal de - men i forhold til deres udgangspunkt, har studierne vist, og det er vores erfaringer også på hudafdelingen, at det halveres.

Podcast-vært: Er det kun i armhulerne, man kan gøre det? 

Podcast-gæst: Det er desværre kun i armhulerne. Det er ikke udviklet til andre steder endnu. Men vi satser på, at der måske kunne komme noget til håndfladerne.

Podcast-vært: Okay, så der er virkelig mange behandlingsmuligheder, hvis man sveder abnormt meget.

Podcast-gæst: Ja, det er der. Og nu er vi på OUH’s Hudafdeling jo faktisk det sted, som i lang tid var det eneste sted, der behandlede med miraDry i det offentlige regi. På Sjælland har man på enkelte hudafdelinger fået maskinen, men mere på forskningsbaseret baggrund. Men de kører også med den. Så vi har helt klart nogle erfaringer fra 2017, som vi sidder inde med. 

Podcast-vært: Er der noget, vi mangler at snakke om i forhold til hyperhidrose? 

Podcast-gæst: Jeg tænker klart, at oplever man, at man sveder rigtig meget, og synes man, at det er mere end ens jævnaldrende, så gå til læge. Desværre er der nogle praktiserende læger, der måske negligerer det lidt. Fordi de tænker, at det jo bare er sved. Det er jo ikke hudkræft, det er ikke noget synligt på den måde. Men så kan man bede om at få en henvisning til en hudlæge, og så kan de være med til at vurdere det.