Skip til primært indhold

Fedtlever

Hvad kan du gøre for at undgå skrumpelever?

Op mod hver tredje dansker har fedtlever, men selvom du ikke nødvendigvis mærker symptomerne ved denne leversygdom, kan det gå så galt, at det udvikler sig til skrumpelever. Hvad kan du gøre for at ændre dine vaner? Bør du for alt i verden undgå fedt - eller bør du i virkeligheden øge indtaget af fedt i din daglige kost?

I dette afsnit af podcasten 'OUH Talks' fortæller Camilla Dalby, læge og forsker på Center for Leverforskning ved OUH, om de overraskende resultater, de er kommet frem til.

 

Vært for dette afsnit: Casper Falster

Podcasten er skabt i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.

 

Musik: Ketsa

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: 30% af befolkningen har fedtlever. En sygdom, man ser i forbindelse med overvægt og sukkersyge.  Og den eneste behandling er faktisk en livsstilsændring. Men hvordan skal man så ændre sin livsstil for at slippe af med sin fedtlever? Det skal vi snakke med dig om, Camilla Dalby. Du er Ph.d.-studerende og forsker i netop fedtlever på Center for Leverforskning her på Odense Universitetshospital. Camilla, skal vi starte med at kridte banen lidt op? Hvordan får man fedt i sin lever?

Podcast-gæst: Fedtlever er meget tæt relateret til både overvægt og type 2-diabetes, som du allerede har været inde på. Det er altså en tilstand, der er meget stødt stigende i forbindelse med overvægtsepidemien. Når man har fedt på maven, så har man også en meget større sandsynlighed for at have fedt inde i organerne. Et af de organer er leveren, som jeg fokuserer meget på. Problemet med leveren er, at man ikke får nogen symptomer. Man kan ikke se fedtet, og man kan heller ikke mærke, om man har fedt. 

Podcast-vært: Hvad er så problemet med fedtlever, hvis ikke de giver nogen symptomer? 

Podcast-gæst: Det er et rigtig godt spørgsmål. Problemet med fedt er, at hos nogen procent dansere bliver fedt betændt. Med tiden, når man har sådan en betændelsestilstand inde i et organ, kan der opstå arvævsophobning. Hos få kan det udvikle sig til en skrumpelever. Når man ikke har nogen symptomer, så kan vi alle sammen tænke: ”Hvem er det lige, der får det?” Det kan blive et problem, fordi der er så mange, der har fedtlever. 

Podcast-vært: Nu nævnte du lige, at det jo er 30 procent. Kan vi også sige nogle procent om, hvor mange af dem, der har fedtlever, der får skrumpelever?

Podcast-gæst: Det er nemlig rigtig svært. Det kommer meget an på alle dine risikofaktorer. Hvis du både har type 2-diabetes og er overvægtig og har nogle gener, der ikke er særlig gode miljømæssige faktorer, som ikke har været de bedste, så har du en større risiko for at få skrumpelever på sigt. Hvis du gerne vil have nogle tal, så er vi nede i, at ud af de 30 procent, er der nogle få procent, der ender med over en lang periode at udvikle skrumpelever.

Podcast-vært: Men der kan man sige, at hvis 30 procent af befolkningen har fedtlever, så vil det jo alligevel være en betydelig andel af befolkningen, der så ender med skrumpelever.

Podcast-gæst: Det er lige præcis det. 

Podcast-vært: Og hvad sker der så, hvis man får skrumpelever? 

Podcast-gæst: Ja, skrumpelever er desværre svært at gøre særlig meget ved. Vi ved heldigvis, at man kan godt forbedre skrumpelever. Arvævet kan godt komme ud af leveren igen, men det er svært, og skrumpelever er forbundet med nogle grimme symptomer.

Podcast-vært: For leveren holder op med at fungere. Så der har vi jo en opgave i at forhindre, at det går fra fedtlever til skrumpelever. Måske endda ved helt at vende processen og gøre leveren rask igen.

Podcast-gæst: Lige præcis. Og det er jo så sådan, at vi ved, at de risikofaktorer, som vi har været inde på, hvis man eliminerer dem, så kan man forbedre sin tilstand. Så kan man få fedter ud af leveren, man kan få noget betændelse ud af leveren, og man kan faktisk også få alt arvevævet igen. Så det er en proces, der er dynamisk, som kan forbedres. Så det er jo noget af det, vi har været meget interesserede i at finde ud af. Hvad er det så, vi skal anbefale de her mennesker, der ved, at de har en fedtlever?

Podcast-vært: Ja, for du nævnte jo selv livsstilsændring, og vi talte jo om overvægt, og jeg nævnte sukkersyge, som jo i forvejen er nogle af de her, hvor man anbefaler at leve sundt. Og hvordan skal vi så gribe det an, hvis vi vil komme vores fedtlever til livs? 

Podcast-gæst: Der er overordnet to ben, vi kan stå på. Det ene er fysisk aktivitet; det har vi også hørt mange gange før, at selvom man ikke taber sig, og man bare øger sin aktivitet, holder sin vækst stabil, så forbedrer man altså sin tilstand. Fedtet forsvinder, og som sagt betændelsen, og arvevævet kan også forsvinde, hvis man dyrker motion.

Podcast-vært: Og kan det både være at tage ud og løbe, eller at tage ned og løfte nogle tunge ting? Er al motion ligeværdigt her? 

Podcast-gæst: Det er et rigtig godt spørgsmål - og det er det faktisk. Så selv små bitte ekstra skridt hver dag kan faktisk gå ind og forbedre tilstanden. Og det er ligegyldigt om det er styrketræning, eller dans, eller hvad man har lyst til.

Podcast-vært: Det er da egentlig meget betryggende at høre, at man kan følge sine interesser, fordi det er jo ikke alle, der har lyst til at stå på et løbebånd i flere timer.

Podcast-gæst: Nej, lige præcis. Og så er det jo også en af vores kæphest, at vi prøver virkelig at få det ud over stepperne; at folk skal finde noget, som de kan blive ved med at synes er sjovt. Så det ikke bliver tre uger på tennisbanen, og så stopper det igen.

Podcast-vært: Det er jo det ene ben. Og så har vi det andet ben. Og hvad drejer det sig så om? 

Podcast-gæst: Ja, det er jo så selve kosten i sig selv. Så vi ved også, at selvom man ikke taber sig, så har kostkomponenterne faktisk en betydning. Så hvordan man sammensætter sin kost, det har en betydning for, hvordan ens lever har det. Og der er en masse forskellige kosttyper, der er blevet undersøgt. Og en af dem, som har været den, man har anbefalet, det er en kost med lavt fedt. En fedtfattig kost, det også har været den, der er de sidste mange år har været anbefalet til både folk med type 2-diabetes og overvægt, og også til folk med fedtlever.

Podcast-vært: Ja, det vil jo give god mening intuitivt. Du har for meget fedt i leveren, jamen lad os derfor få det ud ved at spise mindre fedt. 

Podcast-gæst: Lige præcis. Og det er derfor, det også har været meget logisk for de mennesker, der har skulle følge den her kost, at det gav mening. Problemet med den er, at der er også nogle mennesker, som ikke synes, det passer til dem, og som godt kan lide nogle andre ting. Og derfor har jeg har været en del af det her projekt, som har undersøgt den kost, der hedder ”low carb high fat”. Altså en kost, hvor man spiser rigtig meget fedt, og næsten ingen kulhydrater.

Podcast-vært: Hvordan får man den idé? Fordi du kan nok godt følge mig, når jeg tænker, at det lyder noget kontraintuitivt at sige: ”Vi har for meget fedt i leveren, lad os spise noget mere fedt.”

Podcast-gæst: Ja, det er så rigtigt. Vi ved, at hvis man øger mængden af fedt og eliminerer kulhydrater, så skifter forbrændingsmekanismen. Så begynder kroppen at blive super god til at forbrænde fedt. Og det er nogle af de processer i leveren, leveren er god til - også at lave fedt selv. Leveren kan lave fedt, hvis den har kulhydrater. Så hvis man dropper kulhydrater, så kan leveren få problemer med at lave ny fedt. Så der er nogle af de her mekanismer, vi har vidst i forskningen; at det kunne godt passe, at vi kunne få noget fedt ud, hvis vi ændrede lidt på de her komponenter.

Podcast-vært: Når nu jeg kigger på alle de her blade, findes der jo en masse forskellige slags diæter, Atkins og 5-2-kuren osv. Men ved vi, at den her low carb high fat er mest lovende?

Podcast-gæst: Der er så mange forskellige typer, og der kræver altså en vis form for forskning, før man kan sige, at det her er noget, der reelt virker. Og det er det, vi faktisk har gjort med den her kost. Det er, at vi har været inde og lave et kæmpestort forskningsprojekt, hvor vi har undersøgt low carb high fat og sammenlignet den med en fedtfattig kost. Og vi kan se, når man spiser den her kost, selvom man spiser sig mæt og spiser det samme antal kalorier, som man plejer, så får leveren det godt. Fedtet forsvinder, og folk taber sig faktisk også rigtig meget, selvom de ikke prøver på det. 

Podcast-vært: Så fedtet forsvinder både fra lever og resten af kroppen faktisk? 

Podcast-gæst: Ja, det er rigtigt. 

Podcast-vært: Bare så jeg forstår det rigtigt: Selvom de spiser det samme mængde kalorier som før?

Podcast-gæst: Ja, præcis. Så vi har sagt faktisk til de her mennesker, at de ikke må tabe sig. De skal spise sig mætte. Og det har de gjort, men de har tabt sig alligevel.

Podcast-vært: Og det er simpelthen fordi, man har fået kroppen i en tilstand, hvor den bruger fedt som brændstof? 

Podcast-gæst: Ja, og vi ved ikke helt, hvad der ligger til grund for, at man kan tabe sig stadigvæk. Men det er jo noget af det, vi synes er mega interessant, fordi forhåbentlig er det med til, at vi kan gøre det nemmere at holde et vægttab på lang sigt. Og forbedre de her tilstande på lang sigt. At det ikke bliver en af de der diæter, man følger i 12 måneder, men at det skal være en livsstilsændring. At hvis man gør det her, så skal man gøre det over en lang periode eller resten af livet.

Podcast-vært: Så i et projekt lodtrak I deltagere til enten LCHF eller den mere klassiske med lavt fedt, og de tabte sig, de her patienter. Og I undersøgte også leveren? 

Podcast-gæst: Ja, så fik de lavet leverbiopsier, og vi kiggede på leveren, hvordan den her kost betydning for leveren. Og vi kan se, at fedtet bliver dæmpet, eller den forsvinder mere. Og betændelsen, kan vi også godt se på de her halve år, forsvinder mere. Så det er nogle rigtig fede resultater. Og hvis jeg lige må have lov at sige: Dét, vi rigtig gerne vil med det her, det er jo ikke at sige, at alle skal spise LCHF. Men hvis det her er en kost, der kunne passe til dig, hvis du rigtig godt kan lide at spise rigtig meget fedt, og sætter pris på de her madvarer, der er i den her kost, og hvis du synes, det kunne være noget for dig, så skal du go for it. Men det er ikke for alle, fordi vi ved også, at folk er forskellige. Og der er bare nogle kosttyper, der passer bedre til nogen, og nogle andre, der passer bedre til nogle andre. Så vi har ligesom fået en ekstra type kost ind på landkortet, hvis man kan sige det på den måde.

Podcast-vært: Og har I nogle planer om at få det her implementeret her på OUH, eller med nogle samarbejdspartnere? Eller hvordan kan vi glæde os til, at de her resultater bliver taget i brug?

Podcast-gæst: Det er jo det, vi arbejder meget med nu. Nu skal vi have publiceret vores resultater, og vi skal have det forhåbentlig ud i guidelines, så det stille og roligt bliver implementeret rundt omkring; at det her er en måde, vi kan gøre det på. Og det tager desværre noget længere tid. Det er ikke lige fra dag til dag, men det er noget af det, vi arbejder med.

APPFWU02V