Endometriose

Podcast vært
Goddag og velkommen til dagens podcast. I dag skal det handle om en kvindesygdom, og det er endometriose. Og til at gøre os klogere på det, har jeg fundet en ekspert. Og det er dig, Martin Rudnicki. Du er professor og overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D her på Odense Universitetshospital. Kan du ikke lige prøve at forklare os, hvad er endometriose egentlig for noget?

Podcast gæst
Det er ikke helt let. Først, endometriose; hvem rammer det? Det rammer kvinder i den fertile alder. Altså fra du får din første menstruation til det slutter. Og det rammer ca. 7-10%, så det er ikke nogen sjælden sygdom. Hvad er så det, og hvorfor får nogen endometriose, og alle de andre får det ikke? Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi tror, at der er en genetisk baggrund som forklaring på det her.

Podcast vært
Så det er noget, man arver?

Podcast gæst
Det er noget, man arver. Og måske er der også nogle ydre faktorer, der gør, at de gener, man har, kommer til udtryk. Vi tror faktisk, at en del af forklaringen ligger, mens du er inde i din mors mave. Og under den proces, hvor fosteret vokser, så er den også meget følsom for, kan man sige, giftstoffer i området. Og der skal ikke mange giftstoffer til, for at en lille bitte genetisk variation, altså noget i din arvemasse, ændres og måske medfører, at du får endometriose senere hen i livet. Så er der også nogle andre forhold, der kan komme på tale. Men de er nok ikke så betydende.

Podcast vært
Men i forhold til, hvad endometriose sådan konkret er, hvad er det så?

Podcast gæst
Jamen, det der sker, det er, at de celler, der sidder inde i livmoderen, og som afstødes hver måned, som er hvad menstruation er, de har også en tendens til at bløde ud gennem æggelederne inde i bughulen. Og normalt sker der ingenting med det. Det har næsten alle kvinder. Men hos dem, der har den her lille ændring i arvemassen, er de meget mere følsomme for det. Og det blod og de celler har en tendens til i så fald at sætte sig fast på slimhinden og tarmen og på blæren inde i bughulen. Og det skaber en irritation, en inflammation kan man sige, en betændelsestilstand, som medvirker til, at processen bare fortsætter og fortsætter. Så jo flere blødninger man har, desto mere blødning inde i bughulen, desto mere irritation, desto mere vil man se forandringer i form af endometriose hos de her kvinder. Og så alligevel ikke. Hos nogen sker der ikke særlig meget. Hos andre ser man meget svære forandringer.

Podcast vært
Så de symptomer, man typisk har, er det smerter, når man har menstruation?

Podcast gæst
Det er meget blandet, desværre. Og det gør det jo ikke lettere. Nogle har slet ingen gener, selvom de har svær endometriose med indvækst i tarm og blære og livmoderen og urinlederne og nyrerne er stået af, men de har ingen gener. Men det største flertal har gener i form af smerter, typisk ved menstruation. Men også smerter ved afføring, måske ved vandladning. Men det er typisk i de lidt sværere tilfælde.

Podcast vært
Er det farligt at have endometriose?

Podcast gæst
Det er ikke farligt. Det er ikke noget, der på den måde ligner kræft, men endometrioseceller kan godt ligne lidt kræftceller alligevel, fordi de kan sætte sig mange steder og vokse ind i vævet. Ikke helt som kræft, man dør ikke af det, men det er voldsomt ubehageligt.

Podcast vært
Så når du siger, at det kommer sammen med menstruationen, så lyder det også som om, det stopper igen, når man går i overgangsalder?

Podcast gæst
Ja, det gør det. Så meget af vores behandling går jo ud på at stoppe blødninger. Altså, man skal ikke have menstruation, fordi når man ikke har menstruation, så har man ingen smerter, eller for langt de fleste vil de ikke have smerter. Og det betyder, at vi er ovre i en hormonel behandling, uanset hvad.

Podcast vært
Så er det f.eks. p-piller?

Podcast gæst
Ved egen læge kan man sagtens starte op med p-piller eller mini-piller, typisk vil vi foreslå en eller anden art. Der findes mange forskellige p-piller og mini-piller. Og jeg vil da foreslå, at man starter der, så man undgår menstruation. Altså p-piller uden pause, eller minipiller, eller en hormonspirale.

Podcast vært
Det her med p-piller uden pause, det synes jeg jo, der har været noget debat omkring. Er det okay, at man tager dem?

Podcast gæst
Det er helt okay. Der er ikke nogen, der har påvist, at det gør, at man ikke senere kan blive gravid. At når man stopper, så kommer menstruationerne ikke i gang igen. Det passer ikke. Det er en skrøne. Så det vil jeg jo være ked af, hvis man går rundt og siger og tror. Fordi det er en af vores meget hyppige behandlinger, som praktiserende læger bør bruge ved menstruationssmerter.

Podcast vært
Den her hormonbehandling, kan man også godt få den, selvom man er blevet lidt ældre som kvinde? Normalt anbefaler man vel ikke p-piller til kvinder over 50 år.

Podcast gæst
Så går vi over i det, der hedder mini-piller, altså gestagenbehandling, som ikke har den her trombo-epotiske effekt.

Podcast vært
Altså det vil sige risiko for at få blodpropper?

Podcast gæst
Ja, i bade ben og lunger og sådan noget.

Podcast vært
Hvis man nu sidder derude og tænker, at man har smerter ved menstruation, og det er måske lidt værre, end man synes, man hører fra sin omgangskreds, hvad kan man så gøre?

Podcast gæst
Så vil jeg jo foreslå, at man går op og snakker med sin egen læge, fordi der er rigtig mange, der har ondt ved menstruation. Og typisk ikke fejler noget andet, end at de har ondt ved menstruation. Vi snakker jo kun om maks 7 til 10 procent, der har endometriose. Så egen læge er gatekeeperen i det her, og den, der skal starte behandlingen. Og typisk, hvis man er ung, så er p-piller en rigtig god løsning, eller en hormonspiral, hvis man kan acceptere det. Fordi det kan gøre lidt ondt at få den lagt.

Podcast vært
Hvilke undersøgelser skal der til for at afgøre, om man har endometriose?

Podcast gæst
Jeg vil sige, at i første omgang, så skal egen læge prøve behandling, og hvis det nu hjælper, så er der ingen grund til at gøre mere. Der skal ikke avancerede scanninger til, eller andet. Hvis det ikke hjælper, så er det en anden sag.

Podcast vært
Og der er ikke noget, man selv kan gøre for at bedre de her smerter under menstruation? Man kan vel få noget smertestillende i håndkøb?

Podcast gæst
Typisk, ja. Men man kan også gøre noget andet. Der findes forskellige kostregimer, hvor man prøver at undgå sukkerstoffer. Og de er beskrevet på nettet. Det er sådan en anti-inflammatorisk kost. Og det kan man prøve på. Det er rigtig svært. Vi har prøvet at undersøge, hvilke reduktion, der var bedst. Og det er rigtig svært at vise noget, fordi folk, når de er på en diæt, så snyder de ofte, desværre. Og så ender vi med et ret, kan man sige uklart svar. Og det kan jeg godt forstå, det er svært at holde en diæt og specielt når vi snakker om nogle ret restriktive diæter. Man kan også være fysisk aktiv, og det er vist faktisk i flere undersøgelser, at det betyder noget. Vi snakker ikke om løb eller distanceløb eller noget, men daglig fysisk aktivitet betyder noget. Og så skal man jo ikke underkende, at det er en sygdom, man må leve med. Man må prøve at acceptere, at det er en del af ens liv, og nogle af de smerter bliver man måske nødt til at leve med i hvert fald en stor del af ens liv.

Podcast vært
Er der nogle udfordringer fx i forhold til at blive gravid? Og er der komplikationer i graviditeten, hvis man har endometriose?

Podcast gæst
Ja, der er ofte problemer med at blive gravid, hvis man har endometriose, lidt afhængig af, hvilken sværhedsgrad det er. Men der er jo ikke andet at gøre i første omgang, end at forsøge at prøve at blive gravid, specielt hvis man ikke kan se noget på ultralydsscanningen. Hvis der er nogle forandringer på ultralydsscanningen, så er man nok hurtigt henne i det, der hedder kunstig befrugtning. Det vil sige, at man ikke skal bare bevidstløst prøve måned efter måned at blive gravid. Så må man acceptere, at der skal nok noget hjælp til at søge egen læge, som kan henvise til vores IVF-klinik.

Podcast vært
Og hvad med komplikationer i graviditeten?

Podcast gæst
Der er nogle risici, men det er ikke voldsomt store. Men der er nogle risici for at føde for tidligt, for at moderkagen sidder lidt forkert osv. Men det er ikke noget, som er en voldsomt stor risiko. Men der er lid øget risiko.

Podcast vært
Det er vel også et område, hvor der bliver forsket en del. Så hvad er det nye på det område her?

Podcast gæst
Meget af det, vi kigger på, det er selvfølgelig, om vi kan gøre behandlingen bedre. Er der nye præparater, vi kan tage ind? Men vi prøver også sammen med kollegaer i hele verden at se på, hvordan kan vi prøve at finde ud af noget med den genetik, altså den arvemasse. Hvad er det for nogen forandringer i generne, som gør, at man måske får endometriose? Så det kigger vi faktisk på og har en stor ansøgning inden for EU til at prøve at finde ud af, om der er nogle helt klare åbenlyse forklaringer. Vi kigger også på noget, som man måske ikke tænker så meget over. De tarmbakterier, der er, kan måske også være med til at beskytte, eller hvis de mangler, være med til, at vi får endometriose. Så det ser vi også på. Og vi er altså mange, der ser på det og gør det sammen. Så det håber vi, at der kan komme nogle gode resultater på.

Podcast vært
Hvis man nu finder ud af, at man har endometriose, hvor bliver man så typisk kontrolleret henne?

Podcast gæst
Hvis man har endometriose, og det er vist, så er der tre steder i Danmark, der behandler det. Det er Aarhus, Odense og København. Og vi har et samarbejde omkring patienter, som har svær endometriose. Og når vi snakker om svær endometriose, så er det jo endometriose, der vokser ind i tarm, blære eller på anden måde giver symptomer, som er lidt ud over det sædvanlige. Det kan også være nyrerne eller urinlederne, der bliver påvirket. Og alt det gør vi selvfølgelig i samarbejde med vores mave-tarm-kirurger. 

Podcast vært
Så man kan faktisk blive opereret for det?

Podcast gæst
Man kan samtidig blive opereret for det, også i de avancerede tilfælde. Operation afhænger af, hvad det er, man vil. Er det smerter, du skal opereres for, eller er det fertilitet? Hvis det er fertilitet, så er det sjældent sådan, at operationer kan forbedre ens fertilitet. Den gør nok det modsatte i mange henseender, eller forhåbentlig gør den ikke nogen forskel. Og i så fald opererer vi selvfølgelig for smerter. Men at forbedre fertiliteten, det kan komme på tale i visse tilfælde. For eksempel ved store cyster i æggestokken, hvor man jo kan komme videre, heller ikke med fertilitetsbehandling. Der er man nødt til at gøre det.

Podcast vært
Når man nu er blevet opereret for endometriose, kan det så risikere at komme igen, eller er man så kureret?

Podcast gæst
Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi ser faktisk, at uanset hvad vi gør, så er der måske 30 procent, der får tilbagefald. Og derfor så følger vi alle vores patienter i dag. Vi er så heldige, at vi har nogle spørgeskemaer, der går ud til alle, der har endometriose, og de bliver simpelthen bare fulgt med de her spørgeskemaer. Samtidig har vi en chatfunktion, det vil sige, at man kan som patient skrive til vores chatfunktion, og så vil sygeplejersker hver dag sidde og besvare de her spørgsmål. Og vi har fundet ud af, at det er langt, langt bedre, end hvis man ringer ind og får måske fat i en tilfældig sekretær eller lignende. Her er der dedikerede sygeplejersker, som har erfaring med endometriose, som svarer på de spørgsmål, og de gør det hver dag. Så den chatfunktion, der ligger i den app, vi har udviklet, og den chatbot, det vil sige sådan en robot, der kan svare på mange spørgsmål; prøv også at kigge på den. Det kan jo et praktiserende læge også bruge. Der står nemlig mange forklaringer om, hvad endometriose er.

Podcast vært
Og hvad er det for en app? Hvor kan man finde den?

Podcast gæst
Den hedder Mit Sygehus, og den kan du downloade i App Store.