Skip til primært indhold

Blødersygdomme

Hvorfor kan du ikke stoppe blødningen igen?

For langt de fleste danskere stopper kroppen selv blødningen, hvis man eksempelvis stikker sig på en nål. Men for danskere med blødersygdomme er det et langt større problem at få stoppet blødningen igen.

Men hvorfor er der forskel på, hvordan vi bløder? Hvad er de mest almindelige blødersygdomme? Og hvilken rolle kan for eksempel naturlægemidler spille, når det kommer til at få styr på sin blødning?

Medvirkende:
Gæst: Rasmus Søgaard, Ph.d. og læge på Blodprøver og Biokemi på OUH
Vært: Lea Ankerstjerne


Podcasten 'OUH Talks' er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK

Musik: Ketsa

Podcast-vært: For langt de fleste af os er det en selvfølgelighed, at kroppen efter relativt kort tid sørger for at stoppe en blødning, hvis v i stikker os på en nål eller pludselig får næseblod. Men sådan er det ikke for alle. Vi har i dag læge på Blodprøver og Biokemi og nyudklækket Ph.d. Rasmus Søgaard Hansen i studiet, som vil gøre os klogere på blødningstendens og blod- og sygdomme. Rasmus, lad os starte med det helt simple: Hvad er en blødning?

Podcast-gæst: Helt grundlæggende er en blødning en unormal lækage af blodets komponenter fra et blodkar.

Podcast-vært: Og hvad er blødningstendens så?

Podcast-gæst: Blødningstendens er den mængde af blødningsepisoder, man som person har oplevet, fordi alle mennesker oplever at bløde, når man skærer sig på en torn i haven eller lignende. Så alle mennesker oplever at bløde, men hvor meget blødning skal man opleve, før det er unormalt? Det var et af de spørgsmål, jeg gerne ville undersøge i den Ph.d.-afhandling, jeg netop har afleveret.

Podcast-vært: Så det handler simpelthen om mængden og hyppigheden?

Podcast-gæst: Hyppigheden, mængden, hvorfra man bløder? Er der nogle organer, der er værre at bløde fra end andre i forhold til at skulle have en sygdom? Men også at sige noget om, hvad er det for en akkumuleret mængde af blødninger, man skal have igennem et liv, før vi på vores afdeling vil sige, at nu er der nok point til, at vi skal udrede for, at man har en sygdom eller en grundlæggende årsag til sine blødningssymptomer.

Podcast-vært: Så det handler i nogen grad om antallet?

Podcast-gæst: Antallet og sværhedsgraden. Hvis nu man har haft en blødning, der har krævet indlæggelse på et sygehus, er det jo værre, end hvis man kunne klare det derhjemme med et stykke papir eller et plaster.  Så det har noget at gøre med mængden og sværhedsgraden af blødningen, og hvad det har skullet medføre af symptomer.

Podcast-vært: Og hvornår er blødningen så unormal, og hvordan kan man undersøge, om man bløder for meget?

Podcast-gæst: Det er jo et rigtig, rigtig godt spørgsmål, og jeg vil nok starte med del 2 af spørgsmålet. Fordi hvordan kan man undersøge det? Helt grundlæggende er en detaljeret sygehistorie det nøglebegreb, vi bruger.  Vi vil gerne have en systematisk gennemgang af organerne for at høre, hvor har man blødt fra, og hvad det har været for nogle blødninger. Derefter vil vi typisk lave nogle blodprøver for at se, hvordan blodets evne er til at størkne. Og ud fra de her ting kan vi sætte en grænse for unormal og normal blødningstendens. Men for at kunne lægge den grænse, skal vi jo vide, hvad der er normal blødning for den generelle danske befolkning. Og til det har vi jo så brugt det her spørgeskema, sendt ud til næsten 34.000 tilfældige danskere, som så har haft mulighed for at svare på det. Og det er der cirka 4.400, der har gjort. Og så ud fra de data har vi så kunnet sige noget om, hvad der er normal blødningstendens ved hjælp af det her spørgeskema.

Podcast-vært: Og hvornår får man spørgsmål? Hvem får det? Hvad er det for nogle patienter?

Podcast-gæst: Typisk vil man - hvis man mistænker, at man har en blødersygdom eller man synes, at man har for mange blødninger, eller at de er af invaliderende karakterer - så vil man typisk opsøge egen læge, som selv kan tage nogle blodprøver. De vil typisk henvise videre til vores center for blødninger og blodprøver. Det kan også godt være, at man møder en læge på et sygehus, hvor man har haft en svær blødning, som siger: ”Hov, det var da unormalt meget blødning, du oplevede i forbindelse med det her. Jeg synes, at vi skal henvise videre.” Så det er typisk de to indgangsvinkler, der sker til os.

Podcast-vært: Ja, så hvad er det for nogle patienter, som kommer ? Hvornår synes du, man skal henvende sig, hvis man synes, at det var da godt nok en lang blødning?

Podcast-gæst: Det er meget individuelt. Det kommer også an på, hvad der har været i familien. Mange af de her blødersygdomme er familiært betinget. Nogle af dem er selvfølgelig også nyopstået og kan være forsaget af andre grundlæggende sygdomme. Der er mange sygdomme, som ændrer blodets størkningsevne. Men jeg vil mene, at hvis man har nogle blødninger, man selv synes er unormale eller invaliderende og generende, skal man henvende sig til sin læge. De fleste læger ved lidt om det her, og de vil vurdere, at det skal udredes videre ved en specialist. Det samme, hvis man undergår en operation, så vil kirurgen have en fornemmelse af, hvor meget skal det her indgreb bløde? Hvis det bløder mere end forventet, så kan man så blive henvist videre.

Podcast-vært: Hvad er de mest almindelige blødersygdomme?

Podcast-gæst: Generelt set er den hyppigste blødersygdomme i vores del dét, der hedder ”von Willebrands sygdom”. Det estimerer man forekommer hos cirka 1 ud af 1.000 mennesker. Tallene varierer meget fra studie til studie, men nogle af de større studier siger cirka 1 ud af 1.000. Den mest kendte er nok hæmofili, hvor vi har to typer af den. Og de forekommer hos cirka 1 ud af 10.000. Så den er lidt mindre prævalent og hyppig end for en von Willebrands sygdom. Det er de to hyppigste grupper. Og så er der en masse undergrupper, som vi måske har 1 ud af 100.000, der har. De er sjældne at fange.

Podcast-vært: Hvordan påvirker det dem, der har von Willebrands eller sådan en blødersygdom? Hvordan påvirker det dem i deres hverdag?

Podcast-gæst: Det kommer meget an på niveauet af blodstørkningsfaktor. Du kan godt have en von Willebrands sygdom, uden at skulle have medicin eller overhovedet at opdage det. Det er også derfor, at blødersygdomme generelt er meget underdiagnosticeret. Der er rigtig mange, der har sygdom, uden vi nogensinde opdager det. Det er fordi, at man måske altid har oplevet, at man har næseblod, når man cyklede i kulden. Eller man altid fik mange blå mærker, og det har man ikke syntes var unormalt. For sådan har det jo altid været. Det kommer meget an på niveauet af blodstørkningsfaktor. Hvis man er en ung mand på 13-14 år, som får blødninger inde i sit knæ af bare at gå i skole, så kan det være meget invaliderende, og så skal han også have noget behandling for det. Hvordan man lever med sin blødersygdom afhænger utrolig meget af blodstørkningsfaktorniveauet. Og det er også det, vi styrer behandlingen ud fra. Behandlingen er jo centraliseret på Skejby Sygehus og på Rigshospitalet. Men det, vi laver her på OUH, er, at vi laver udredning for, at man skulle have sygdom. Og så sker behandling på de her to steder, Aarhus eller Rigshospitalet.

Podcast-vært: Kan det være farligt at gå rundt med en blødersygdom uden at vide, at man har det?

Podcast-gæst: Det kan det jo godt, kan man sige. Fordi hvis man ikke har været udsat for et relevant traume endnu,  så man ikke ved, hvordan ens blødningsevne er; hvis man nu ikke har undergået en kirurgisk operation, lever et stille, roligt, fredeligt liv, uden ekstremsport og sådan nogle ting og sager – og man så pludselig oplever en blødning der ikke kan stoppe igen – så kan det godt være farligt.

Podcast-vært: Hvordan bliver man behandlet, hvis man har meget lave faktorer af det her størkningsniveau?

Podcast-gæst: Jeg plejer bare at bruge det danske ord ”blodstørkningsfaktor” - jeg ved ikke, om det er et reelt ord.  Men det er nok den bedste lægmandsbeskrivelse af det. Det man typisk vil gøre, er at man substituerer, man erstatter det, man mangler. Så hvis man har lave niveauer af den her komponent, så vil vi typisk give den her komponent. Så er der nogle generelle redskaber, man kan bruge, såfremt man skal undergå en eller anden intervention. Men typisk så giver man det, der erstattes. Dem, der har blødersygdom… Der bliver forsket ekstremt meget i behandling til de her sygdomme. Jeg tror, at personligt medicin ikke er så langt ude i fremtiden, som det har været. Så det er virkelig spændende at se, hvor vi er henne i bare 2025 måske.

Podcast-vært: Ja, selvfølgelig. Og hvis du lige vil folde det en smule mere ud; hvordan så undersøgelserne ud for bare fem år siden, hvis man kom ind, og man synes, at nu havde man fået blødning i sit knæ, det virker da helt mærkeligt?

Podcast-gæst: På selve den biokemiske del, blodprøvedelen, er der faktisk ikke sket så meget. Vores analyser har fået en højere korrekthed eller nøjagtighed. Men det er grundlæggende mange af de samme analyser, vi laver. Vi har fået nogle nye redskaber i form af de her blødningsspørgeskemaer her. De kom faktisk for fem år siden, og så er der sket en videreudvikling derfra.

Podcast-vært: Så lad os sige ti år. 

Podcast-gæst: Så lad os sige for ti år siden. Men det er nok der, vi ser den største. På behandlingssiden er der virkelig sket en rivende udvikling de sidste mange år. Vi har jo nogle firmaer i Danmark, som er rigtig gode til at lave komponenter, som kan bruges til det her også. Og som jo også, når man kigger på det, ser ind i, at vi måske kan lave noget personlig medicin. Så man ligesom i stedet for at skulle have det her medicin løbende, så kan man lave noget, der virker i længere tid. Men der er ikke nogen konklusioner på det. I gamle dage fik man jo blod, og det gav også nogle helt andre problemer. Men så er vi jo ikke tilbage for fem år siden, så er vi tilbage i 70'erne.

Podcast-vært: Men Rasmus, lige her til sidst har jeg noget, som jeg har været nysgerrig på; fordi jeg har i hvert fald hørt, og andre har måske også hørt, at noget medicin og naturmedicin kan give øget blødningstendens. Hvad er det for noget? Hvordan hænger det sammen?

Podcast-gæst: Der er jo et rigtigt godt spørgsmål. Lad os starte med medicin-delen. Der er mange mennesker, som enten har haft en blodprop, eller er i risiko for at få en blodprop. De vil typisk få noget medicin, som faktisk gør deres blod tyndere. Det er oversat til den måde, at de har nogle ting, som hæmmer deres blodstørkningsfaktorer. Således at de ikke danner blodpropper, men så er de i øget risiko for at bløde. Det er jo den typiske komplikation ved det. Men det er jo den balancegang; blodprop vs. blødning. Vi skal finde det rigtige sted at stå. Så er der naturlægemidlerne. Naturlægemidler er jo en bred gruppe af meget forskellige stoffer. Men rigtig mange naturlægemidler påvirker leveren. Og leveren er maskinen, der danner de her blodstørkningsfaktorer. Så hvis du har nogle naturlægemidler, som påvirker det, så kan vi se, at du vil have en øget risiko for at bløde ved nogle specifikke naturlægemidler.  Man ved ikke helt præcis, hvorfor de gør det, men det tyder på - når man kigger på de mindre studier - at de går ind og hæmmer blodstørkningsfaktorerne, eller i hvert fald reducerer antallet af dem. Vi har i hvert fald vist på en større gruppe, at hvis man spiser dagligt nogle af de her naturlægemidler, så har man faktisk en højere blødningsscore ved hjælp af det her blødningsskema.  Så det er lidt interessant, for det er ikke publiceret endnu, men det er på vej til.

Podcast-vært: Og hvad kan det f.eks. være for nogle naturlægemidler? Hvad er det, man lige skal tænke over, når man står dernede i Matas og overvejer, hvilket naturlægemiddel man skal have?

Podcast-gæst: Sådan noget som vitaminpiller er jo teknisk set et naturlægemiddel, men det er ikke det, vi tænker på. Det er mere ovre i sådan noget som ingefær, som faktisk kan gå ind og have det. Så er der de præparater, som kan gå ind og interferere med blodstørkningsmedicin. Der er ikke så mange studier på det. Der er nogle enkelte case reports, hvor der har været nogle meget store blødninger, hvor man måske tænker, at det kan være nogle af de her naturlægemidler, som så går ind og påvirker. Men det er ikke helt afklaret endnu. Men altså, hvis det virker for en, og man kan leve med de eventuelle blødningssymptomer, der kan komme, så er det ikke... Vi har ikke fundet, at man så kommer til at have nogle ekstremt store blødninger. Man kan bare se, at man har en lidt øget blødningstendens .  Om det så er lidt mere blødningen fra lidt flere blå mærker, det kan vi ikke sige endnu. Men det ligner bare, at der måske kunne være en tendens, der kunne være interessant at undersøge nærmere. Hvad er det for nogle områder, der er mere betydende for, om man har en blødsygdom eller ej? Så det er ligesom den næste fase. Og så skal vi selvfølgelig teste evnen i vores spørgeskema til at finde en blødersygdom.

APPFWU02V