Spondylodiskitis
Hvordan kan en bakterie give dig rygsmerter?
Spondylodiskitis er en sjælden, men alvorlig betændelsestilstand i rygsøjlens knogler og brusk. Hvert år diagnosticeres ca. 500 danskere med sygdommen, som kan medføre rygsmerter, feber og i nogle tilfælde påvirkning af nervesystemet.
Men hvordan kan bakterier overhovedet finde vej til rygsøjlens knogler? Hvad adskiller en MR- fra en PET-scanning, når diagnosen skal stilles? Og hvilke faresignaler bør praktiserende læger være opmærksomme på?
Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.
Medvirkende:
Gæst: Michala Kehrer, afdelingslæge på Afdeling Q, Infektionsmedicinsk Afdeling, på Odense Universitetshospital
Vært: Susan Olaf Lindvig
Musik: Ketsa
Podcastvært:
Goddag og velkommen til dagens afsnit af OUH Talks. I dag skal det handle om spondylodiskitis. Det er nok en sygdom, som de færreste ved, hvad er, men det er sådan en betændelsesreaktion i knoglerne i ryggen. Og til at gøre os klogere på det, har jeg fundet en ekspert, og det er dig, Michala Kehrer. Du er afdelingslæge på afdeling Q, Infektionsmedicinsk Afdeling, på Odense Universitetshospital. Nu fik jeg sagt, at det var sådan en betændelse i knoglerne i ryggen, men det er nok ikke helt præcist forklaret. Så kan du ikke lige forklare os hvad det egentlig er?
Podcastgæst:
Det er en betændelsestilstand forårsaget af en infektion som sidder i de hvirvler, som vi har om i ryggen, og involverer også brusklegemet omme i ryggen.
Podcastvært:
Er det en sygdom man ser ofte?
Podcastgæst:
Nej det er ikke en hyppig tilstand, men der er formentlig omkring 500 tilfælde om året i Danmark.
Podcastvært:
Kan man sige noget om hvor den hyppigst sidder? Fordi rygsøjlen er jo ret lang.
Podcastgæst:
Ja, den sidder hyppigst nede i lænden og så kan den også godt sidde i brysthvirvlerne og oppe nakkehvirvlerne.
Podcastvært:
Sidder den kun i knoglerne, eller kan den brede sig til andre steder i kroppen også den her infektion?
Podcastgæst:
Ja, men infektionen sidder ligesom og spreder sig fra overgangen mellem hvirvlen og brusklegemet. Og så kan den sprede sig og involvere hele brusklegemet. Og i forbindelse med det, der kan det også påvirke de muskulaturer og strukturer, der ligger rundt omkring knoglerne. Så det kan lave en absces, altså en bylddannelse enten inde i rygmarvshulrummet eller i muskulaturen omkring ryggen.
Podcastvært:
Så det kan faktisk godt være en ganske alvorlig infektion?
Podcastgæst:
Ja, det kan det. Den kan påvirke nervebanerne, så man kan få påvirkning af nervesystemet ude i arme eller ben.
Podcastvært:
Hvordan kan det egentlig ske, at bakterier kommer ind i knoglerne?
Podcastgæst:
Ja, man tænker, at ofte så sker det, fordi bakterierne er kommet ind i blodbanen og det kan de, hvis man har haft noget sår eller en infektion med rosen for eksempel og så kan bakterierne sprede sig til blodet, og så ved vi ikke helt hvorfor, men så nogle gange vælger det at sætte sig og give den her infektion omme i ryggen. Det kan også komme hvis man er blevet opereret i ryggen. Og ligesom har fået introduceret bakterierne direkte om i ryggen i forbindelse med indgrebet. Men det sker jo så heldigvis meget, meget sjældent.
Podcastvært:
Er det nogle bestemte mennesker der rammes af det her? Kan det ses både hos unge og gamle?
Podcastgæst:
Ja, det kan ses både hos unge og gamle, men det hyppigste er, at det ses hos de ældre. Dem, som har noget sygdom med sig i bagagen, som f.eks. sukkersyge eller leversygdom. Noget, der påvirker ens immunforsvar i en eller anden grad. Og så også folk, der formentlig har nogle slidforandringer om i ryggen i forvejen.
Podcastvært:
Hvad er symptomerne på den her sygdom?
Podcastgæst:
Det er rygsmerter og feber og at man føler sig lidt almindeligt utilpas. Og så kan det være den her påvirkning af nervesystemet, som gør, at man måske har nedsat kræfter i benet.
Podcastvært:
Det her med rygsmerter er jo nærmest en folkesygdom. Og man kan jo også godt have perioder, hvor man ikke føler sig sådan helt på toppen. Men hvad er den hyppigste årsag til, at folk kommer ind på hospitalet?
Podcastgæst:
Det hyppigste er, at de pludselig er blevet dårligere med ondt i ryggen. De har måske gået med ondt i ryggen i en periode, men så lige pludselig bliver det værre. Og så kommer de ind, hvor de også har fået feber, og præsenterer sig så med feber og ondt i ryggen inde på sygehuset. Så det er den hyppigste præsentation.
Podcastvært:
Er der nogen, man finder tilfældigt?
Podcastgæst:
Ja, der er jo også dem, fordi det er lidt uspecifikt det her med rygsmerter. De fleste har jo oplevet at have rygsmerter på et eller andet tidspunkt i livet. Der er også nogen, der har gået med rygsmerter i virkelig lang tid. Og så til sidst begynder de her andre gener med måske lidt feberfornemmelse eller man ikke føler sig helt på toppen, man går måske og taber sig lidt, så der kommer nogle af de her faresignaler, som gør, at man enten går til læge der, eller at lægen ligesom tænker at er der måske et eller andet i vejen, og får taget en infektionstal, eller får henvist til en scanning, der så viser den her infektion.
Podcastvært:
Du siger det her med infektionstal og scanninger; altså hvordan stiller man den her diagnose?
Podcastgæst:
Diagnosen stilles på baggrund af selvfølgelig symptomerne og så på billeddiagnostik. Så man laver en MR-scanning af rygsøjlen. Nogle gange så supplerer man eller udfører i stedet for det, der hedder en PET-CT-scanning.
Podcastvært:
Hvad er forskellen på de to scanninger?
Podcastgæst:
Forskellen er, at MR-scanning er nok lidt bedre til at vise, om der er en egentlig bylddannelse, og den kan også lidt bedre vise, om der er noget påvirkning af nervesystemet. Mens PET-CT, den er jo mere hele kroppen, kan man sige, fra skuldre til lyske, så den kan også vise, om der er noget infektion andre steder, man ikke lige er klar over. Og nogle gange kan folk jo ikke tåle at få lavet en MR-scanning f.eks. hvis de har en pacemaker, der ikke kan slås fra, eller de er så klaustrofobiske at det bliver meget svært at gennemføre, så vælger man at lave PET-scanning i stedet for.
Podcastvært:
Kan man sige noget om, hvordan det typiske indlæggelsesforløb er?
Podcastgæst:
Typisk kommer man jo ind på sygehuset og bliver indlagt akut, og bliver så udredt med scanning, med MR-scanning og eventuel PET-scanning, og man får taget blodprøver. Og lidt afhængig af, hvordan man har det, når man bliver indlagt, så bliver man startet op i antibiotisk behandling, inden vi har svar på de her prøver. Og når man så har fundet ud af, at det drejer sig om den her infektion, så vil de fleste være indlagt i 1-4 uger og få antibiotika ind i blodåren, og nogle gange vil man kunne komme hjem og få behandlingen derhjemme og så får man også en tabletbehandling bagefter, hvor man jo heller ikke behøver at være indlagt.
Podcastvært:
Hvad er de hyppigste klager folk har, når de er indlagt med den her syndrom?
Podcastgæst:
Hyppigste klager er helt klart rygsmerter. Det fylder rigtig meget. I starten kan det være svært at bevæge sig, det kan være svært overhovedet at komme ud af sengen, komme op og sidde og spise, og komme ud og gå på gangen. Så rigtig meget af vores tid og behandling går jo også på at få fastlagt, hvad den rigtige smertestillende behandling er til den her patient.
Podcastvært:
Bliver man helt rask efter den her sygdom eller kan man have nogle mene efterfølgende? Fordi det her med infektion i knoglerne, det kan vel godt være alvorligt?
Podcastgæst:
Der er mange, der kommer sig fuldstændig over den her infektion, men der er også nogle, hvor det er blevet ved med at have nogle gener på den lange bane også selv et år efter. Og det, vi ser, er rygsmerter, som er anderledes end dem, de havde før. Og så kan der være, hvis man har haft noget nervepåvirkning i forløbet, så kan der stadigvæk være en rest af det. Så det er det hyppigste, vi ser på den lange bane. Det her er jo også en ældre befolkning kan man sige som hovedregel, og det, at de har fået det her sygdom og været indlagt i lang tid, og fået de her kroniske smerter - måske noget mere nedsat funktion - det gør, at de bliver afhængige af andre, og måske får et større plejebehov, når de kommer sig på den anden side.
Podcastvært:
Nu hører man jo meget om, at befolkningen bliver ældre og ældre. Er det her en sygdom, vi vil se hyppigere og hyppigere i fremtiden?
Podcastgæst:
Det er en sygdom, vi allerede nu ser hyppigere og hyppigere, og vi ved ikke helt, hvorfor, men vi tænker at noget af det er betinget af, at bliver ældre, og at vi behandler mere på folk. Men vi er selvfølgelig også blevet bedre til at udrede. Vores scanningsmetoder er blevet bedre, så vi finder nok også flere end vi gjorde tidligere.
Podcastvært:
Kan den godt gå væk af sig selv, den her infektion?
Podcastgæst:
Vi ser nogle gange, at man på en scanning kan se, at der nok har været et eller andet infektion hvor vi tænker at det er en infektion, der er brændt ud, men det er ikke noget, vi vil anbefale man satser på, kan man sige, på den lange bane. Men vi tænker, at det nogle gange vil godt at kunne gå i sig selv igen, men måske med større sequelae på den lange bane.
Podcastvært:
”Sequelae” er...
Podcastgæst:
… følgevirkninger af infektionen.
Podcastvært:
Hvis vi skal give et godt råd til vores kollegaer, fordi nu har vi hørt det her med, at symptomerne er lidt svage og rygsmerter er jo noget, mange kender, og det er tit også ældre mennesker, som måske fejler noget andet i forvejen; hvornår skal man som alment praktiserende læge tænke, at der er behov for yderligere undersøgelser af ens patient?
Podcastgæst:
Jeg tænker, at det er ved de her faresignaler og almindelige symptomer. Så der, hvor det ikke rigtig passer sammen med bare almindelige rygsmerter. Så hvis man har natlige smerter, eller der er selvfølgelig, hvis der er neurologisk påvirkning, så skal man have lavet en scanning. Hvis der er noget med forhøjet infektionstal, eller vedkommende går med feber, der også er uafklaret, vægttab, så er det sådan nogle ting, der skal gøre, at kunne der være et eller andet som peger i retning af noget infektion. Og så kunne man jo starte med at tage noget infektionstal og en blodprocent og se, hvordan de ligger.
Podcastvært:
Man bliver jo behandlet, og så bliver man rask. Men kan man egentlig få den her sygdom en gang til?
Podcastgæst:
Ja, det kan man godt. Det er lidt usikkert hvor mange der får det, men måske op til 10% kan få det igen. Det er der i hvert fald nogle studier der tyder på. Vi har ikke helt opdateret data på det fra Danmark på nuværende tidspunkt.
Podcastvært:
Hvad er problemet med at få det igen? Er behandlingen så den samme eller gør man, noget ekstra?
Podcastgæst:
Altså en ting er jo, hvis man får en ny infektion igen, kan man sige. Det er én ting. Men ved dem, der ligesom får et tilbagefald af infektionen, vil behandlingen jo nok være den samme, men bare i en længere periode og det er også der, man vil overveje om eventuelt kirurgi, fordi der er også nogle af de her patienter, der har behov for kirurgisk behandling, hvor man går ind og renser op i det område, hvor der er infektion, eller hvor man udtømmer de her bylder, hvis de er store nok.