Ludomani

Intro
Det her afsnit, du lytter til lige nu er, er første del af to afsnit, som handler om ludomani.

Du vil høre om, hvordan ludomani opstår i hjernen, og hvorfor det er så svært at kaste sig ud i en behandling.

Podcastvært
 Og til at gøres klogere på det, der har jeg fundet en ekspert, og det er dig, Jakob Linnet. Du er psykolog, du er klinisk lektor, doktor Med. og Ph.d., og så er du leder af Klinik for Ludomani og BED på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik her på Odense Universitetshospital. Jakob, ludomani, eller det her ”spilleafhængighed”, hvad er det egentlig det er for noget?

Podcastgæst
Jamen, ludomani er en diagnose, så det vil sige, det er en lidelse - man kan også sige en sygdom - som man kan have, og den har nogle forskellige diagnostiske træk. Og nogle af de træk som den har, det er, at man har en overoptagelighed af spil. Man spiller for flere penge, end man egentlig har, og man forfølger sine tab, man prøver at vinde tabene tilbage. Og man har svært ved at holde op, så man har gentagende og fejlslagende forsøg på at holde op med at spille uden at det lykkes. Og når man forsøger at holde op, bliver man restløs og irritabel. Og derudover er der faktisk også nogle sociale sider af ludomani. Det er, at man lyver over for sine pårørende eller fortæller ikke hele sandheden. Og det kan også være sådan noget som, at ens job eller uddannelse eller skole, eller hvad man gør i dagligdagen, bliver kompromitteret, eller at man mister venskaber eller næsten mister venskaber.

Podcastvært
Så det er det her med, at man har sådan en overdrevet optagethed af spil, og det er jo pengespil ikke sandt?

Podcastgæst
Jo, lige præcis Det er pengespil og man skelner her imellem ludomani, det man på engelsk kalder for ”gambling disorder”, og så afhængighed af computerspil, det som man kalder for ”gaming disorder”. Så vi har sådan en formel skelnen imellem hvad der er det ene hvad der er det andet, og det som vi ligesom har mandat til fra staten og fra Ludomanipuljen til at behandle, det er det, der hedder ludomani, altså pengespillene.

Podcastvært
Den her afhængighed er den anderledes end andre afhængigheder?

Podcastgæst
Ludomani er sådan set spændende, fordi det er den første afhængighedsform, hvor man anerkendte, at der ikke var et fysisk stof, som man var afhængig af. Så det kaldes for en adfærdsafhængighed til forskel fra eksempelvis afhængighed af alkohol eller stoffer eller nikotin eller hvad det måtte være. Men man fandt simpelthen ud af, at hjernen er sådan indrettet, at den kan blive afhængig på samme måde som af stoffer, når man spiller om penge eksempelvis.

Podcastvært
Det her med, at man bliver afhængig af spil hvad er det, der gør, at man bliver afhængig? Hvad sker der oppe i hjernen?

Podcastgæst
Noget af det, vi ved omkring spil og afhængighed, det er, at når man spiller, så frigives der dopamin oppe i hjernen, og faktisk er det ofte i forventningen om gevinst, der bliver frigjort dopamin.

Podcastvært
Og dopamin det er?

Podcastgæst
Dopamin det er en neurotransmitter som vi alle sammen har oppe i hjernen. Dem har vi mange forskellige af. Vi har dopamin og serotonin. Så vi har nogle forskellige transmitter oppe i hjernen.

Podcastvært
Og hvad gør de?

Podcastgæst
Jamen det er nogle signalstoffer som kommunikerer, når vi taler om dopamin, så kommunikerer de, at lige om lidt, så kommer der til at ske noget godt eller noget, som vi gerne vil have. Og så derfor har man talt meget om hjernens dopaminsystem som sådan et belønningssystem, som hjælper os til at finde ud af, hvad der er godt i verden, hvad vi gerne vil have mere af. Og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at de stoffer, som vi gerne vil have mere af, det er nogle af dem, der stimulerer dopaminfrigørelsen eller dopaminbindingen i hjernen. Og det er sådan nogle stoffer som kokain og amfetamin og nikotin og mad med højt sukkerindhold. Alle den slags ting, det stimulerer hjernens frigørelse af dopamin, men også fastholdelse af dopaminbinding til de her dopaminreceptorer, som vi har oppe i hjernen.

Podcastvært
Så hvis man lider af ludomani, så får man en frigørelse af det her dopamin, som giver sådan en glædesfølelse?

Podcastgæst
Ja, det er fuldstændig rigtigt. Når man spiller, så frigives dopamin i hjernen, og ved at der frigives dopamin, så opstår der en øget spænding. Jeg har lavet noget forskning på et tidspunkt, som viser, at der var en direkte sammenhæng imellem, hvor meget dopamin der blev frigivet i hjernen hos ludomaner, og hvor spændende de syntes et bestemt spil var. Vi ser både folk, som har det rigtig svært i livet, og folk som kan være mere velfungerende, have gode solide uddannelser og jobs, som udvikler ludomani. Så det kan sådan set ramme alle. Men hvis vi skal se lidt på, hvem der så den mest bliver påvirket af det her, så er det typisk yngre mænd. Og der skelner vi imellem dem, der er sådan 18-25 år, hvor de måske lige er flyttet hjemmefra og har fået eget ID og egen spillekonto og sådan nogle ting, hvor de skal lære at styre deres økonomi, og så ser vi dem igen, måske når de er i slutningen af 20'erne eller begyndelsen af 30'erne, hvor de begynder at stifte familie og begynder at få nogle børn og have nogle sociale relationer, som de meget nødigt vil miste, og hvor deres ludomanisme kan komme til at stå i vejen for, at de kommer til at leve det familieliv, som de egentlig gerne vil.

Podcastvært
Du sagde det her med, at det er både forskellige mennesker der udvikler det, men det er også forskellige tidspunkter i livet. Er det noget, der kommer den gradvist?

Podcastgæst
Ja, altså når vi spørger dem, hvornår startede det her egentlig for dig, hvornår begyndte du at spille, så vil rigtig mange fortælle, at de startede måske i teenageårene, og det kan være noget med at oddse med nogle kammerater, og dengang så var sådan noget som 100 kroner måske et stort indskud for et væddemål. Men da de så ligesom begynder at blive 18 år og få deres eget ID og deres egne penge, så begynder det ligesom at stikke lidt mere af. Der er også nogen, der kommer og fortæller, at så har de spillet en børneopsparing op eller nogle konfirmationspenge op eller nogle penge de havde sparet op til en bil eller en computer. Og så kommer de på det tidspunkt - og det er som regel de gode tilfælde der kommer der - fordi der har de nogle sociale relationer nogle forældre som måske er med inden over, eller at de oplever noget skyld eller noget skam over for nogle familiemedlemmer at de havde fået de her penge til et andet formål, og nu vil de faktisk gerne have noget hjælp til at få rettet op. Men de tilfælde hvor folk ikke kommer ind, der kan det så udvikle sig senere i livet og også udvikle sig på en måde så det bliver nogle gentagende behandlingsforløb, som folk faktisk er nødt til at have.

Podcastvært
Det lyder som om, at det ofte rammer lidt yngre mennesker. Hvorfor er det sådan, tror du?

Podcastgæst
Grunden til, at vi måske ser flere af dem, der er lidt yngre, det er jo sådan set, at hjernen er faktisk ikke fuldt udviklet, før vi er i midten af 20'erne måske omkring 25. Så det betyder, at når man er yngre, når man er teenager eller lige i begyndelsen af 20'erne så er man bare mere impulsiv. Så træffer man mere impulsive valg ved flere risikofyldte valg, og det gælder jo ikke kun ved spil, det gælder også ved antallet af seksualpartnere og alkohol og stoffer og alle sådan nogle forskellige ting. Så derfor synes jeg egentlig, at det er meget naturligt, at det er der, at der er en stor gruppe som kommer og søger hjælp hos os. Og så er der nok gruppen der, som er en 25-30 år, der giver det egentlig også god mening, at det er, når man begynder at stifte familie, og man begynder at få nogle børn, hvor man har nogle uhensigtsmæssige vaner, noget uhensigtsmæssigt adfærd, som man ikke ønsker ligesom skal enten gå i arv til dem, eller skal påvirke dem på en negativ måde. Men endelig så ser vi jo også dem, der er ældre. Altså vi har folk som er i 40'erne og 50'erne og deroppe efter, hvor de så også kommer. Det kan eksempelvis være: Jeg husker et tilfælde med en person, hvor at konen døde, og så havde han lige pludselig ikke det netværk omkring sig, som var nødvendigt for, at han kunne være spilfri, og så faldt han i igen, og så måtte han ind og få noget hjælp og noget behandling.

Podcastvært
Det her med, hvis der er perioder i fjernsynet, hvor der er mange sportsbegivenheder, er det noget, I kan se at det påvirker hvor mange henvendelser I får?

Podcastgæst
Ja, men ofte er det ikke lige under sportsbegivenhederne. Det er for det meste lige et stykke tid efter. Altså der, hvor konsekvenserne ligesom begynder at melde sig. Så mens der er VM og OL og EM og alle de der forskellige sportsgrene, så spiller folk. Så har de ikke tid til at gå i behandling. Men når det så er overstået, og når hverdagen melder sig, og der skal betales regninger, eller der er nogle ting der bliver opdaget, så kommer der ofte nogle flere dér og henvender sig i behandling. Men derudover så er der en lind strøm igennem hele året, så nogle gange ser vi det også enten op til højtider eller efter højtider, når der skal købes julegaver og holdes jul og den slags ting. Ferier generelt, sommerferier, efterårsferier hvor der skal være penge til at rejse på ferie, og måske ikke lige pludselig er de penge, som man troede der var. Så der kan være mange grunde til, at folk kommer ind enten på bestemte tidspunkter, eller også når de bliver opdaget er ofte en af grundene, men faktisk det bedste resultat det ser vi jo når folk ligesom selv kommer til den erkendelse, at nu har det faktisk taget overhånd og nu har jeg brug for noget hjælp.

Podcastvært
Hvor mange lider egentlig af ludomani i Danmark?

Podcastgæst
Hvis man ser lidt på nogle af de seneste prævalensundersøgelser af forekomsten af ludomani, så ligger de tilbage til omkring - så vidt jeg lige kunne se - 2021-2022. Og der finder man, at omkring 0,6-0,7 procent af den voksne befolkning lider af ludomani, og det er faktisk en stigning tilbage fra omkring 2016, hvor den var på lige knap 0,4 procent. Så vi har sådan set en stigning - en moderat stigning, ikke en signifikant stigning - men dog en stigning i antallet af personer som lider af ludomani i Danmark.

Podcastvært
Hvor meget er 0,7 procent af den voksne fordel?

Podcastgæst
Jamen det er omkring 30.000 mennesker.

Podcastvært
Hvordan kan det være, at der er en stigning, tror du?

Podcastgæst
Jamen det kan der være mange grunde til. Når vi taler afhængighed, så taler vi ofte om accessibility og availability. Så det vil sige, hvor udbredt noget er, hvor available det er, og accessibility, hvor tilgængeligt noget er. Og jo mere udbredt og jo mere tilgængeligt noget er, desto større er risikoen for, at man kan udvikle afhængighed. Og det vi har set, eller det jeg har været med til at se i den tid, jeg har været med - og nu fortæller det lidt om, hvor længe jeg har været med – der er det gået fra landbaseret spil, så det kan være spil ude på galopbanen eller på kasino eller nede i spillehallen eller i kiosken, til at meget af det faktisk er rykket online på mobiltelefonen, sådan at man kan spille 24/7, 365 dage om året, og det betyder, at spillet er rykket meget, meget tættere på nu her, end det var for 10 eller 20 år siden. Så det kan være en af forklaringerne. En anden forklaring kan være, at spillemarkedet i Danmark er jo blevet liberaliseret, og det betyder at der er kommet flere aktører på markedet og det vil sige at der er også flere spillefirmaer, der ligesom kan konkurrere om kundernes gunst, om jeg så må sige lige. Og det kan komme til udtryk i mere aggressiv markedsføring i forhold til at enten fastholde eller rekruttere kunder.

Podcastvært
Er det tabubelagt at lide af ludomani.

Podcastgæst
Ja, det er det. Når vi ser på, hvor acceptabelt stress, angst og depression efterhånden er, så er der langt mere tabu om afhængighedstilstandene og herunder ludomani. Så jeg kan give et par eksempler. Vi har både haft en visestatsminister og en landsholdstræner, som begge to er blevet sygemeldt med stress, og det har bare været helt okay. Hvis nu de var blevet sygemeldt med et alkoholproblem, så er det ikke sikkert, at det havde været okay på samme måde. Så der er rigtig mange af dem, der har ludomani, som skammer sig over deres adfærd, og der taler vi afhængighed stort set i alle former. Og det, vi skammer os over, det gemmer vi, og det, vi gemmer, det får vi ikke hjælp til. Så der er nogle store mørketal, både i forhold til dem, der henvender sig for behandling. Altså der er en del der henvender sig i behandling, men der er langt langt flere som aldrig nogensinde får den behandling, som de har brug for, eller får den på et meget sent tidspunkt.

Outro
Det her var første del af en miniserie om ludomani.

I næste afsnit – som du allerede nu kan finde i din podcastapp – vil du blive klogere på, hvordan du som pårørende kan opdage tegn på ludomani, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag.