Blærebetændelse hos børn

Podcast-vært:
For tiden kører der en kampagne på alle landets apoteker om, at man skal lige tælle til 3, hvis man nu har symptomer på blærebetændelse. Altså, vent lige og se, om det går over, hvis du følger de tre gode råd på skiltet: Drik rigeligt, tag smertestillende medicin og selvfølgelig tag kontakt til lægen, hvis det nu ikke bliver bedre. Men gælder den nu også for børn? Får børn overhovedet blærebetændelse? Hvad er symptomerne i så fald? Og hvad kan man gøre for at forebygge den? Og til at svare os på det, har jeg inviteret læge og ph.d.-studerende Kristine Borg fra Børneafdelingen her på OUH ind i studiet i dag. Velkommen til dig, Kristine, skal vi ikke starte med lige at svare på det allerførste spørgsmål, jeg har stillet her? Gælder den her kampagne også for børn?

Podcast-gæst:
Så simpelt kan man nok ikke sige det hos børn. Nej.

Podcast-vært:
Nej. Og det er jo netop det, vi skal prøve at snakke om i dag. Fordi børn får blærebetændelse, det kan vi godt afsløre. Men hvad er det for nogle symptomer, vi oplever hos børnene?

Podcast-gæst:
Blærebetændelse hos børn er faktisk en ret hyppig sygdom, som også rammer børn. Symptomerne, kan man sige, er rigtig forskellige. Og det er meget afhængigt af, hvor stort et barn du har. De helt små børn, altså de nyfødte spædbørn - de her børn, som er under et år gamle - og særligt de børn, der er under et halvt år gammel, de får mere sådan nogle mere uspecifikke symptomer.

Podcast-vært:
Okay. Hvor uspecifikke siger du? Hvad vil det sige?

Podcast-gæst:
Det kan for eksempel være et barn, der lige pludselig gylper rigtig meget. Det kan også være et barn, som måske ikke helt tager godt nok på, ifølge hvad sundhedsplejen synes, barnet skal gøre. Det er ikke nødvendigvis feberen, der er det afgørende. Men de her symptomer, hvor man siger, at der er et eller andet med mit barn, som ikke er, som det plejer. Så kan det selvfølgelig også være de her alvorlige symptomer, som høj feber. Og at de er decideret utilpassede, og de virker, som om de har ondt.

Podcast-vært:
Men det kan også være lidt mindre, kan jeg næsten høre dig sige. Det kan være noget, hvor man sådan tænker, at der er et eller andet, der ikke helt er, som det skal være her.

Podcast-gæst:
Det kan det nemlig. Så det kan være sådan nogle lidt, kan man sige, skjulte symptomer. Derimod hos det lidt større barn, der kan man godt se de her lidt mere, skal man sige, klassiske symptomer, som man kender hos voksne. Det her med, at de begynder at tisse meget, og det kan jo måske ondt, når de tisser. De kan også få ondt i maven, og de kan lige pludselig måske begynde at have uheld. Det kan også være de her lidt mere alvorlige symptomer, som høj feber og ondt omme i ryggen.

Podcast-vært:
Okay, ja. Og børn kan jo få feber for et godt ord, kan man sige, og også høj feber. Så det kan måske være lidt svært at skille ad indimellem?

Podcast-gæst:
Det kan det. Og man kan sige, at i de her perioder, hvor vi også har rigtig meget forkølelse og hoste og snot osv., så kan man jo sige, at har man et barn, som ikke har forkølelse eller har ellevetaller under næsen, men som er utilpasset og har feber, jamen så er det, at man skal tænke, kunne det her egentlig være en blærebetændelse?

Podcast-vært:
Hvor hyppigt er det her egentlig blandt børnene?

Podcast-gæst:
Det er faktisk ret hyppigt. Man siger gerne, at de helt små, altså de her under seks måneder, der er det måske særligt drengebørnene, der bliver ramt. Og så jo ældre barnet bliver, når de starter i skole, så er det også relativt hyppigt. Men man prøver ligesom at skelne på, har de feber eller har de ikke feber? Altså er det en betændelse, der kun er i blæren? Eller er det en betændelse, der har spredt sig op til nyrerne?

Podcast-vært:
Okay. Og kan man tillade sig som forælder at se det lidt an?

Podcast-gæst:
Det er et meget godt spørgsmål, du stiller. De børn, som vi jo ser inde på børneafdelingen, er de helt små. De har måske allerede fra, da barnet lå inde i mors mave, fået at vide, at der er noget omkring nyrerne, som vi gerne vil holde øje med. De kan måske være i noget risiko for at få blærebetændelse senere i livet, så de er på en eller anden måde allerede forberedt på, at hvis det her lille barn får nogle af de her lidt uspecifikke symptomer, så skal de rette henvendelse til lægen. Derimod har vi det her lidt større barn, for eksempel særligt piger, som af naturens årsager hyppigere får blærebetændelse end drenge.

Podcast-vært:
Og hvorfor er det lige det? Bare lige sådan rent anatomisk? Hvorfor er det lige, at pigerne er mere udsatte end drengene?

Podcast-gæst:
Jamen det er jo simpelthen, fordi urinrøret er kortere. Så alene af den grund.

Podcast-vært:
Ja, så der er simpelthen kortere vej for bakterierne op til blæren. Kan vi sige det sådan?

Podcast-gæst:
Ja, lige præcis. Og det er også sådan, at drenge skal ikke gå og få blærebetændelse. Så skal vi gerne se dem inde på sygehuset, så vi kan finde ud af, om der ligesom er en anden årsag til, hvorfor de får blærebetændelse.

Podcast-vært:
Vi skal snakke lidt om årsagerne til, at man kan få blærebetændelse. Som du siger, der er ligesom to kategorier. Der er den, der kommer måske lidt sporadisk af sig selv, og så kan der være den her, hvor der kan være en eller anden bagvedliggende årsag. Hvad er det for nogle årsager til at man har tendens til at udvikle blærebetændelse?

Podcast-gæst:
Altså kigger vi på for eksempel skolebørnene, hvor man tænker, at de har haft et spædbarnsliv og kommet igennem uden blærebetændelse. Når de så kommer i skole, så sker der gerne det, at de måske ikke lige har lyst til at bruge toiletterne. De er heller ikke gode til lige at få drukket en masse væske. Og så er vi faktisk lidt tilbage til de der råd med: husk at drikke, husk at komme på toilettet, husk at i det hele taget have de her gode vaner.

Podcast-vært:
Ja, så det er faktisk nogle ret simple tiltag, man kan gøre der. Det kan selvfølgelig være svært nok at udføre, men i sig selv er tiltagene simple. Kan der være nogle sygdomme, der ligesom ligger til grund for det? Du sagde, at nogle børn allerede inde i maven har risiko for at udvikle hyppige blærebetændelser?

Podcast-gæst:
Ja, altså de børn, som vi fx følger, det kan være nogen, som har det, man kalder ”væske på nyrerne”. Det kan også være nogen, der kun har én nyre, simpelthen.

Podcast-vært:
Ja, det kan man godt leve med.

Podcast-gæst:
Det kan man sagtens. Ja, det er rigtigt.

Podcast-vært:
Hvornår skal man tænke, at nu skal jeg til at søge læge for det? Hvornår er man der som forældre, at man tænker, at nu skal jeg ringe til vagtlægen, eller ringe til vores egen læge?

Podcast-gæst:
Man kan sige, at har man mistanken om, at et barn har blærebetændelse, altså at de har ondt i maven, de tisser hyppigt, de er måske begyndt at få uheld, som de ikke plejer at have, så er det rigtig vigtigt, at man søger læge. Fordi vi er selvfølgelig også interesserede i, at børn ikke bare får antibiotika, men vi er faktisk rigtig meget interesserede i at finde ud af, om der er bakterier i blæren eller ikke.

Podcast-vært:
Og hvordan gør vi det? Hvordan undersøger vi det?

Podcast-gæst:
Det er faktisk ikke så enkelt endda.

Podcast-vært:
Nej, det er nemlig ikke hos børnene.

Podcast-gæst:
Nej, det er rigtig vigtigt, at man får en helt korrekt opsamlet urinprøve. Det vil sige, at man er vasket ordentligt af, og at man opsamler det, der kaldes ”midtstråleurin”.

Podcast-vært:
Kan du ikke lige prøve at forklare det sådan helt billedligt? Hvad er midtstråleurin?

Podcast-gæst:
Det vil sige, at man... At man lige har tisset lidt i toilettet først, så holder man sig lidt, og så tisser man i det bæger, man typisk skal opsamle sin urinprøve i. Det er for at for at der ikke sker sådan en forurening i urinprøven. Fordi det er rigtig vigtigt, når vi skal stille diagnosen blærebetændelse, at vi også finder helt præcis, hvad er det faktisk for en bakterie, men også hvilken mængde bakterier er der.

Podcast-vært:
Og det kan jeg forestille mig, det kan sagtens være en udfordring blandt de lidt større børn, men hvad med de helt små, fordi til dem kan man jo ikke sige: ”Nu skal du lige holde dig”.

Podcast-gæst:
Og det er også en udfordring, fordi vi kan heller ikke sige, at nu skal du lige tisse. Så det foregår simpelthen ved, at vi venter. De bliver vasket grundigt af forneden, og så bliver forældrene instrueret i at få et lille bæger, og så venter de simpelthen på, at barnet tisser. Det, der så heldigvis er meget let ved de små børn, er, at de spiser gerne rigtig meget. Så enten om de bliver ammet eller får flaske, så tisser de relativt hurtigt derefter.

Podcast-vært:
Så der er godt flow igennem. Så når vi har urinprøven, hvad sker der så med den? Hvad gør vi med den?

Podcast-gæst:
Altså faktisk vil vi gerne have to urinprøver.

Podcast-vært:
To? Ej, nu bliver det også lidt besværlig. Det er typisk børnelægen.

Podcast-gæst:
Og det er igen fordi, at vi vil faktisk gerne være fuldstændig sikre på, at det er den rigtige bakterie, vi har med at gøre. Men så bliver prøven sendt ind. Man kan starte med at lave den her urintestning, som er sådan en umiddelbar prøve, der ligesom viser noget om, hvad er sandsynligheden for, at der måske er bakterier i den her prøve. Men så bliver den sendt ind, og så bliver den dyrket. Og det går typisk to-tre dage, før vi faktisk har et svar.

Podcast-vært:
Og hvad gør vi i de to-tre dage? Gør vi noget, indtil vi har svar på den her bakteriedyrkning?

Podcast-gæst:
Hvis det nu er et barn, der er kommet ind til lægen for eksempel, så kigger vi selvfølgelig på barnet og i forhold til, hvad er det for nogle symptomer, det her barn har? Jamen passer det med, at vi tænker, at det her barn har blærebetændelse, eller har det faktisk fået en nyrebækkenbetændelse? Det vil sige, at de har måske feber, de har ondt i maven, de er ikke forkølet eller har hoste, altså nogle andre symptomer på, at det kan være en anden infektion. Og så måler vi også nogle gange et infektionstal. Og så kan man sige, at vi kigger på det hele billede. Og hvis det passer sammen, og vi også finder noget i urintesten, der tyder på, at her er faktisk nogle bakterier, så vælger vi faktisk at give en behandling.

Podcast-vært:
Og hvad så hvis I kommer tilbage fra dyrkning, og det siger noget helt andet?

Podcast-gæst:
Så ringer vi selvfølgelig til familien og hører, hvordan går det. Vi vælger faktisk gerne typisk noget antibiotika, der er lidt bredt. Og så, hvis vi så får et svar, så kan det være, at vi retter ind.

Podcast-vært:
Okay. Så man skal ikke blive bekymret, hvis I pludselig ændrer behandlingen, og det er ikke, fordi I ikke har styr på det i første omgang. Det er faktisk, fordi vi får et mere korrekt svar. Kan man sige det?

Podcast-gæst:
Ja.

Podcast-vært:
Jeg kunne godt tænke mig lige her til sidst at få rundet det her med nogle myter, fordi der kan jo være mange. Nu havde du faktisk lige selv fat i to af dem fra start af. Jeg kunne godt tænke mig det her med, kan man gøre noget med at drikke? Og det her med at komme regelmæssigt på toilettet. Er der andre ting, du sådan hører forældrene spørge om, som vi måske kunne give lidt svar på i dag?

Podcast-gæst:
Vi ser rigtig mange børn, der kommer til deres egen læge, simpelthen fordi de synes, at urinen lugter. Og så tænker de, kan det være blærebetændelse? Og både ja og nej. Men urin, der lugter, er jo typisk, fordi barnet ikke drikker særligt godt. Og hvis det er det eneste symptom, så er det næppe et symptom på blærebetændelse.

Podcast-vært:
Så handler det simpelthen om, at der skal noget mere væske på, så den ikke er så koncentreret, kan man sige det?

Podcast-gæst:
Lige præcis.

Podcast-vært:
Er der andre ting? Jeg tænker den her med - den har jeg i hvert fald fået nogle gange - kan mit barn være forstoppet? Kan det være årsag til, at de får blærebetændelse?

Podcast-gæst:
Det er faktisk også en ret hyppig årsag.

Podcast-vært:
Er det det?

Podcast-gæst:
Ja, fordi det er jo sådan, at det hænger sammen. Og blæren og endetarmen, kan man sige, de sidder meget tæt på hinanden. Og hvis man går og enten holder sig, eller ikke kommer regelmæssigt på toilettet, så holder man sig også, hvis man skal tisse. Og jo mere man holder sig, jo bedre kan bakterierne vokse. Men det kan også gøre, at du ikke tømmer blæren godt nok. Og derfor kan man igen have de her bakterier, der ligesom vokser.

Podcast-vært:
Som får lov at stå og hygge sig. Lov i blæren, hvis man kan sige det sådan. Hvis vi lige skal runde af, Kristine, så tænker jeg, at vi lige kan sige, at det vi har fået med fra i dag, det er i hvert fald, at de helt små børn, de kan have nogle meget forskellige symptomer. Det kan være alt fra, at de gylper lidt mere, eller at de virker til at have ondt, og ikke helt opfører sig, som de plejer. Jo ældre børnene bliver, jo mere kommer symptomerne til at ligne det, vi ser hos de voksne patienter. Er det rigtigt?

Podcast-gæst:
Ja. Og så vil jeg også lige slå helt fast, at har du et barn under et år, hvor man tænker, kan det her være blærebetændelse, så skal det barn ses på en børneafdeling. De større børn, skolebørn, altså de 5-6-årige piger, som måske kan have de her klassiske mavesmerter, hyppig vandladning, men som ikke nødvendigvis har feber, de kan selvfølgelig godt blive set hos ens egen læge, og så kan man instruere dem i at give dem en masse god væske.

Podcast-vært:
Og hvis det er drenge, på 5-6-7 år, som går og får blærebetændelse, så vil I gerne se dem inde hos jer på børneafdelingen. Og hvis vi så har et barn, som vi tænker kunne… eller man som forældre har et barn, hvor man tænker, det har blærebetændelse, de har høj feber og sådan noget, så skal man i hvert fald henvende sig til vagtlægen eller egen læge, og få dem vurderet.

Podcast-gæst:
Lige præcis.