Skip til primært indhold

Har du lymfødem i armen efter brystkræft? Forskningsprojekt søger deltagere

Plastikkirurgisk Afdeling Z på Odense Universitetshospital søger deltagere til et nyt forskningsprojekt, som undersøger effekten af tacrolimus salve som behandling af lymfødem efter brystkræft .

Har du lymfødem i armen efter brystkræft? Så har du nu mulighed for at deltage i et forskningsprojekt på Plastikkirurgisk Afdeling Z på Odense Universitetshospital, hvor vi undersøger effekten af tacrolimus salve som behandling af lymfødem efter brystkræft og søger deltagere.  

Hvad er tacrolimus salve?

Tacrolimus salve kan potentielt bremse udviklingen af lymfødem efter brystkræft og forbedre symptomer som hævelse, smerter og hudinfektioner.  

Vi har allerede gode erfaringer fra et tidligere pilotprojekt, hvor vi behandlede 18 patienter med lymfødem efter brystkræft. Her så vi lovende resultater i form af mindre hævelse og smerter, færre infektioner samt forbedret livskvalitet.  

Målet med forskningsprojektet at undersøge effekten af tacrolimus på lymfødem efter brystkræft sammenlignet med placebo. For at gøre det, vil patienter i studiet blive behandlet med tacrolimussalve eller placebo i 12 måneder. Vi vil måle på parametre som armens størrelse og livskvalitet før og efter behandling.

Som deltager i projektet får du desuden øget opmærksomhed og tæt opfølgning af dit lymfødem. Samtidig er du med til at hjælpe os med at blive klogere på lymfødem og bidrage til forskning, der kan forbedre behandlingen for fremtidige patienter.  

Hvem kan deltage?  

  • Du kan deltage, uanset hvor i landet du bor.  
  • Du kan komme i betragtning, uanset hvornår dit lymfødem er opstået.  

Følgende kriterier skal dog opfyldes, før man kan deltage i projektet. Nogle kriterier kan du selv vurdere, andre skal du ind og have undersøgt.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du lever op til kriterierne, så kontakt os på nedenstående oplysninger.

Du kan deltage, hvis:

Du skal opfylde nedenstående kriterier for at kunne deltage i projektet. Derudover er der nogle kliniske kriterier i forhold til. bl.a. dit ødem:

  • Kvinde
  • Alder: 18 år eller derover
  • Lymfødem efter brystkræft stadie I/II
  • Pitting ødem
  • Er gået i overgangsalderen eller bruger fast prævention
  • Rask modsidige arm
  • Taler og forstår dansk

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lever op til kriterierne, så kontakt os på nedenstående oplysninger.

Du kan desværre ikke deltage, hvis du er/har:

  • gravid, ammende eller planlagt graviditet inden for et år
  • brystkræft i begge bryster
  • fået fjernet lymfeknuer i modsidige arm
  • allergi overfor tacrolimus, macrolider, eller iod
  • pacemaker
  • kendt nyre eller leversygdom
  • defekter i huden på armen med lymfødem
  • diagnosticeret med immundefekt eller i immundæmpende behandling
  • tidligere har fået kirurgisk behandling for lymfødem (LVA, fedtsugning eller lymfeknudetransplantation)

Hvor foregår opfølgningen?  

Første undersøgelse foregår i Odense, men du kan vælge opfølgning i Odense, Vejle eller Roskilde, alt efter hvad der passer dig bedst.  

Vil du høre mere?  

Kontakt os på: lymfodem.forskning@rsyd.dk  eller telefon 6541 4326 (tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-12)  

APPFWU02V