Hvad siger andre patienter?
Her kan du læse om andres oplevelser med fertilitetsbehandling og om, hvordan den kan påvirke relationer og samspillet med omgivelserne.
Relationer kan både være en vigtig støtte og en kilde til belastning. Fertilitetsbehandling kan påvirke samspillet med andre på forskellige måder og skabe nye behov undervejs.
Relationer og omgivelser
I fertilitetsbehandling reagerer vi ofte forskelligt, fordi vi kan have forskellige behov, erfaringer og måder at håndtere følelser og oplevelser på.
Forskellige reaktioner betyder ikke, at den ene har ret, og den anden tager fejl. Ofte handler det om forskellige tilknytningsmønstre, opvækst og tidligere relationer samt forskellige måder at beskytte sig selv på og være i verden.


Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde deleøvelsen.
Ulighed kan opstå undervejs i fertilitetsbehandlingen, når den ene part tager mere ansvar (fx for behandlingen, medicin, logistik og ny viden), når den ene part har mere frihed (fx ikke er underlagt restriktioner eller medicinindtag på bestemte tidspunkter), når vi oplever forskellige grader af engagement, når vi har forskellige udgangspunkter, eller når vi ikke oplever os mødt ligeværdigt i behandlingen.



Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde deleøvelsen.
I fertilitetsbehandling skal vi navigere i et følelseslandskab, hvor håb og bekymring eksisterer side om side.
Hver ny behandling eller ægoplægning kan tænde et håb om, at det lykkes denne gang. Håbet giver energi og mening til at fortsætte, selv når processen er lang og krævende. Samtidig følger bekymringen og frygten for endnu et nederlag.
At anerkende begge følelser som naturlige og legitime kan være et vigtigt skridt i processen.



Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde deleøvelsen.
Når man er i fertilitetsbehandling, kan det hele ofte blive et ufrivilligt fælles anliggende. Spørgsmål, råd og velmenende kommentarer fra omgivelserne kan fylde mere, end man har overskud til. Derfor bliver det særligt vigtigt at mærke sine egne behov og sætte klare grænser for at kunne passe på sig selv midt i en sårbar proces.


Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde gode råd til at sætte grænser.
Ufrivillig barnløshed medfører ofte, at man trækker sig fra sociale sammenhænge, hvor smerten let kan aktiveres. Nogle partnere vælger at trække sig i loyalitet og omsorg, men denne strategi kan vise sig at være uhensigtsmæssig.
Får man sat klare grænser, kan det tværtimod være gavnligt at deltage i sociale aktiviteter - både for at blive afledt og for at få mulighed for at tænke på andet end fertilitetsbehandlingen. Det handler om at finde en balance mellem at deltage og samtidig passe på sig selv.



Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" under "Mine følelser" for at finde øvelsen "vægtskålen".
Selvom det er velkendt, at fertilitetsbehandling er både fysisk og følelsesmæssigt krævende, oplever mange, at omgivelserne har svært ved fuldt ud at forstå, hvor hård processen er.
Manglende anerkendelse og velmenende, men sårende kommentarer kan derfor forstærke følelsen af ensomhed og gøre et i forvejen krævende forløb endnu sværere at stå i.


Under afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" finder du et skriv, som er henvendt til dine pårørende, med gode råd til, hvordan de bedst kan støtte dig undervejs i din fertilitetsbehandling.
Fertilitetsbehandling indebærer ofte et øget fokus på kontrol og ansvar i forhold til livsstil, hvor begge parter forventer, at den anden bidrager aktivt til processen.
Gensidige krav om livsstilsændringer kan tydeliggøre, hvordan behandlingen påvirker hverdagen og relationen for begge.


Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde deleøvelsen.
I et forsøg på at vise hensyn vælger omgivelserne - og nogle gange også partneren - at tie om graviditeter eller holde følelser tilbage.
Denne misforståede omsorg kan dog opleves som et svigt, da tavsheden kan fratage én muligheden for åbenhed, fællesskab og reel inddragelse.


Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde øvelsen om relationscirklen og sætninger, der kan hjælpe dig med at sætte grænser.
Barnløshed og fertilitetsbehandling kan sætte seksualiteten under pres, når intimitet i stigende grad forbindes med timing, præstation og forventninger. Det stiller krav til åben og ærlig kommunikation mellem parterne og kan medføre, at seksualiteten forandres og må genfindes på nye måder.


Denne øvelse kan hjælpe jer med at få talt sammen om sex og de tanker eller udfordringer, der kan fylde.
Selvom ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling ofte er forbundet med sorg og belastning, kan processen også rumme et potentiale for udvikling.
Gennem fælles modgang kan relationen styrkes, og der kan opstå nye indsigter, øget forståelse og en dybere følelsesmæssig forbindelse - både mellem parterne og på et personligt plan.

Gå til afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?" for at finde deleøvelsen.