Modermærkekræft

Modermærkekræft (malignt melanom)

Undersøgelse af lymfeknuder ved modermærkekræft

Fjernelse af lymfeknude i armhulen

Fjernelse af lymfeknude på halsen

Fjernelse af lymfeknude i lysken

PET/CT-scanning

Transplantater og donorsteder

Genoptræning

Efter fjernelse af lymfeknuder på halsen, information og øvelser

Efter fjernelse af lymfeknuder i armhule, information og øvelser

Efter fjernelse af lymfeknuder i lysken, information og øvelser

Hvad er modermærkekræft? 

Modermærkekræft er en kræftsygdom, der opstår i pigmentcellerne i det øverste lag af huden. Pigmentcellerne producerer pigment (melanin), som beskytter huden mod ultraviolet lys, fx sollys og solarielys. Pigmentcellerne findes spredt i det øverste lag af huden og i større samlinger i form af skønhedspletter/modermærker. Hvis pigmentceller bliver omdannet til kræftceller, begynder de at vokse - først til siderne og senere også i dybden.

Modermærkekræft kan opstå overalt på huden, også på steder som har fået meget lidt eller ingen sol (fx under fødderne). Modermærkekræft kan i sjældne tilfælde opstå i øjet eller i slimhinder.

Hvis modermærkekræft ikke behandles, fortsætter det med at vokse til dybere lag i huden og kan sprede sig via lymfekar og blodkar til andre dele af kroppen.

Modermærkekræft og forstadier til modermærkekræft konstateres hos ca. 3.000 personer pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stærkt stigende gennem de sidste 50 år og stiger fortsat.

Modermærkekræft ses i alle aldersgrupper, dog sjældent hos børn.

Hyppigheden stiger med alderen.

Hvad er årsagen til modermærkekræft?

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet (UV) bestråling fra sollys og solarier. Ca. 85 % af modermærkekræft-tilfælde skyldes UV stråling. Især  soldyrkning, solarium og svære solskoldninger i barndommen og ungdommen øger risikoen.

Der er mange andre faktorer som også kan øge risikoen for modermærkekræft.

Personer med følgende karakteristika er særligt udsatte:

• Over 100 modermærker/ skønhedspletter
• Flere atypiske modermærker/ skønhedspletter
• Lys hud som har svært ved at blive brun
• Blond eller rødt hår
• Fregner
• Blå øjne

Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har større risiko for at få en ny modermærkekræft sammenlignet med den øvrige befolkning.

Risikoen er forskellig for den enkelte, og afhænger for eksempel af hudtype, solforbrug osv. Samlet set er risikoen for et nyt tilfælde af modermærkekræft ca. 5 % inden for 20 år.

Er modermærkekræft arvelig? - I få familier i Danmark er modermærkekræft arveligt. Personer i disse familier har øget risiko for at udvikle modermærkekræft.

Du hevises til Plastikkirurgisk Afdeling fordi:

• der kan være mistanke om, du har modermærkekræft,
• fordi du har fået konstateret modermærkekræft.  

Ved mistanke om modermærkekræft

For at være sikker på hvad du fejler, må modermærket undersøges. Det foregår ved, at modermærket fjernes ved en lille operation. Det vil typisk være i lokalbedøvelse.

Modermærket undersøges herefter af vævsspecialister (patologer), som kan se, om der er kræftceller i. 

Det tager tid at lave undersøgelse af vævet. Derfor går der omkring 10 dage, før du kan forvente at få svar på undersøgelsen. 

Har du modermærkekræft?

Hvis undersøgelsen af modermærket viser modermærkekræft, tilbydes du en mindre operation, hvor yderligere væv omkring stedet hvor modermærker sad, fjernes. 

Transport

Sørg for ar arrangere hjemtransport. Vi fraråder, at du selv fører bil lige efter operationen

Bad og rent tøj

For at nedsætte risikoen for infektion skal du aftenen før eller om morgenen på operationsdagen gå i bad inklusiv hårvask. Tag rent tøj på. Det er en fordel, hvis dit tøj sidder løst omkring området, hvor du skal opereres.

Undgå at bruge en fed creme og make-up på området, der skal opereres.

Spis som du plejer

Sørg gerne for at få et måltid før operationen. Du må spise og drikke som du plejer at gøre.

Forebyg smerter

Du må gerne tage to stk. Paracetamol/Panodil/Pinex (1 gram) 1/2 time før det aftalte tidspunkt. Det forebygger smerter efter operationen. 

Blodfortyndende medicin?- Hold pause

Hvis du er i behandling med Hjertemagnyl, fiskeolie, ginseng, ginkgo biloba eller hvidløgspiller, skal du holde pause en uge før operationsdatoen.

Hvis du får anden blodfortyndende medicin, tages det som aftalt med lægen. Hvis du er i tvivl, så kontakt os gerne.

Rygning?

Rygning nedsætter sårheling og øger risiko for infektion. Du bør derfor ophøre rygning inden operationen.

Alkohol

Alkohol kan have betydning for forløbet af din operation. Derfor bør du holde igen, eller helt stoppe med at drikke alkohol, før og i tiden efter din operation.

Hvad tid skal du være på sygehuset?

Hvis du skal have lavet en undersøgelse, f.eks. røntgen/ultralyd eller en undersøgelse i den nuklearmedicinske afdeling, skal du møde på det tidspunkt, der står på dit indkaldelsesbrev.

Hvis du ikke skal til en undersøgelse, kan du ringe til afdelingen på telefon 6541 2451 dagen før din operation mellem kl. 14 og 15 for at få besked om, hvornår du præcist skal møde.

Hvad skal du medbringe?

• Toiletsager
• Morgenkåbe og let fodtøj (badesandaler eller hjemmesko)
• Læsestof, bærbar pc eller iPad/tablet
• Medicin, hvis du tager medicin dagligt
• Tøj, der er løstsiddende og behageligt at have på. Tag tøj på der ikke er for sart. Ved operationen vil huden i operationsområdet blive desinficeret med klorhexidin, der indeholder gult farvestof. Det kan smitte af på tøjet de første dage efter operationen.
• Medbring IKKE værdigenstande 

Bad og hygiejne

Tag et bad om morgenen, den dag du skal opereres. Det mindsker risikoen for betændelse i operationsarret. Hvis det er mere praktisk for dig, må du gerne gå i bad om aftenen.

Derfor skal du vaske dig særligt grundigt

På huden findes der helt naturligt mange bakterier. Bakterierne gør på forskellig vis gavn,og udgør normalt ikke nogen risiko for infektion.

Ved en operation bliver der imidlertid skåret hul i huden, og hudens bakterier kan ad den vej blive ført ind i kroppen.

Her kan bakterierne give anledning til infektion og forskellige gener.

Ved at vaske hele kroppen grundigt inden operationen, er du med til at sikre dig så godt som muligt mod at få en infektion efter operationen.

Vask dig aftenen før eller om morgenen

Du skal vaske dig aftenen før eller om morgenen før operationen. Og det er vigtigt at du vasker hele kroppen, uanset hvor du skal opereres.

Personfiguren her på siden viser de områder, hvor det er særlig vigtigt at du vasker dig grundigt - her er der nemlig flest bakterier!

Start med at skylle kroppen godt. herefter bruges shampoo og sæbe:

• Vask håret
• Vask ansigtet, og vær særlig omhyggelig omkring næsen.
• Vask armhulerne
• Vask herefter hele kroppen - specielt navlen. 
• Vask lysken, skridtet og ballerne
• Vær særlig omhyggelig omkring kønsorganerne
• Når alle disse vigtige områder er vasket, må du skylle kroppen af.
• Tør dig godt og tag rent tøj på.

Du må ikke bruge cremer og make-up på området, der skal opereres. Undgå at bruge parfume under indlæggelsen.

Hav korte og rene negle. Du må ikke have kunstige negle, kontaktlinser, makeup eller piercinger på af hensyn til observation under og efter operationen.

Hvis der er behåring i området, hvor du skal opereres, skal det fjernes før operationen. Du skal bruge en klipper/trimmer og ikke en skraber.

En skraber kan lave små rifter i huden og det øger risikoen for betændelse.

Skal du opereres i armhulen eller lysken?

Så fjern gerne hårene der inden du møder på operationsdagen, - det skal helst foregå 2 eller flere dage før operationen. Det skal fjernes med en trimmer/klippemaskine, for at undgå sår i huden.

Hvis det ikke er muligt for dig at fjerne hår så tal med personalet om det, når du møder om morgenen, - så vil de hjælpe dig med det. 

Når du møder om morgenen

Den dag du skal opereres, møder du på det sted der er  angivet i dit indkaldelsesbrev.

Hvis du skal opereres senere på dagen, kan du sandsynligvis møde senere end angivet på brevet. Du kan ringe på tlf.: 65 41 24 51 dagen før din operation, for at høre, hvornår på dagen du skal møde ind.

Skal du have lavet en undersøgelse inden din operation, f. eks. i røntgenafdelingen eller på nuklearmedicinsk afdeling, skal du møde som angivet i brevet. 

Når du møder, så henvend dig på kontoret på afdelingen. Vi viser dig til rette, og du får et skab til dit tøj og dine ting.

De sidste forberedelser

Hvis lægen ordinerede det ved forundersøgelsen, er det nu, du skal have støttestrømper på benene for at forebygge blodpropper. Hvis det er aftalt med lægen, får du en indsprøjtning i maveskindet med blodfortyndende medicin mod blodpropper. Måske skal du fortsætte med de blodfortyndende indsprøjtninger i 4 uger efter operationen. I så fald lærer vi dig at stikke selv.

Husk at fjerne kontaktlinser, hårspænder, ur, smykker, makeup, neglelak og piercinger før operationen.

Hvordan skal jeg faste? - voksne 

Når du skal bedøves, er det vigtigt, at mavesækken er helt tom. Derfor er det vigtigt, at du er fastende.

Fasteregler og forberedelser er de samme både for lokal bedøvelse og fuld bedøvelse. 

• Indtil 6 timer før  operationen må du spise og drikke, som du plejer. Herefter må du ikke spise mad eller drikke mælkeprodukter
• Indtil 2 timer før operationen er det vigtigt, at du drikker saftevand, sodavand og juice (uden frugtstykker) eller vand, kaffe/te med op til 2 spsk. mælk
• De sidste 2 timer før operationen må du ikke drikke

Behandling af modermærkekræft er først og fremmest operation, hvor modermærket og huden omkring det fjernes

Modermærkekræftens tykkelse bliver målt i millimeter i forbindelse med den mikroskopiske undersøgelse. Hvis knuden er tyk, tyder det på, at den har haft tid til at vokse og muligvis også haft tid til at sprede sig til det omkringliggende væv.

Hvor meget skal fjernes?

Jo tykkere kræftknuden er, jo mere af den omkringliggende normale hud bliver fjernet. Det kan være fra 1- 2 centimeter - for at være sikker på, at eventuelle kræftceller (metastaser) omkring selve modermærket også fjernes.Dette kaldes for en sikkerhedsafstand.

Hvis der kun er tale om et forstadie, kan man nøjes med at få fjernet 5 mm rundt om modermærket, og det er ofte gjort allerede ved den indledende biopsi, hvor man skulle undersøge modermærket. 

Det sår (hul i huden), der opstår, når man har fjernet modermærkekræft, kan sys direkte sammen, dækkes med en hudlap, som flyttes til såret fra naboområdet eller dækkes ved hjælp af et tyndt hudtransplantat. Dette tages ofte fra lår eller arm. 

Hvis der er mistanke om, at kræften kan have spredt sig, tilbydes du undersøgelse af de nærmeste lymfeknuder. Dette kaldes undersøgelse af skildvagtslymfeknuder.

Undersøgelse af lymfeknuder

Når det skal undersøges, om kræftsygdommen har spredt sig, undersøger man de lymfeknuder, som ligger nærmest modermærket. De kaldes for skildvagtslymfeknuder og er en betegnelse for de lymfeknuder, der undersøges i armhulen, på halsen eller i lysken. Det vil afhænge af modermærkets placering, hvor lymfeknuderne skal findes.

Hvordan finder man skildvagtlymfeknuderne?

For at lokalisere  lymfeknuderne, får du sprøjtet lidt radioaktivt sporstof ind ved modermærket enten dagen før operationen eller samme dag. Dette foregår på Nuklearmedicinsk Afdeling.

Sporstoffet samler sig i de første lymfeknuder - og kan måles med en geigertæller. Ved operationen kan kirurgen sprøjte lidt blåt farvestof ind under huden ved modermærket. Den blå farve løber ud i armhulen/ hals eller lyske på samme måde som radioaktiviteten og gør skildvagtlymfeknuden blå. Det gør det lettere for kirurgen at finde lymfeknuden. Farvestoffet udskilles gennem nyrerne og derfor kan din urin være grønfarvet det første døgn efter operationen. Huden kan også se lidt 'gusten' ud det første døgn. 

I meget sjældne tilfælde kan man ikke påvise placeringen af de forreste lymfeknuder, fordi sporstoffet ikke vil gå ud i lymfeknuderne. Så må man opgive metoden, og lave en anderledes plan for din operation.

Hvordan foregår operationen?

Du får fjernet skildvagtlymfeknuderne gennem et lille snit i huden. Operationen vil forgå i fuld bedøvelse. 

Hvordan bliver skildvagtlymfeknuderne undersøgt for kræft?

Der vil typisk fjernes 1-5 lymfeknuder, og de sendes til patologisk afdeling, hvor de bliver undersøgt for, om de indeholder kræftceller. Man kan altså ikke sige om der er kræft i, før der kommer svar på de lymfeknuder, der er sendt til undersøgelse. 

Der er svar på undersøgelsen efter cirka to uger, og du vil få en tid i ambulatoriet til svar på prøverne. 

Spredning af lymfeknuder 

Hvis der findes kræftceller i skildvagtlymfeknuder, vil vi tilbyde et opfølgningsforløb for  Modermærke- og Hudkræft på kræftafdelingen, hvor du følges tæt med lægeundersøgelse samt ultralyds- og skanningsundersøgelse. Her vil du få lagt en individuel plan, hvor det blandt andet aftales, hvor ofte du skal komme til opfølgningsundersøgelse.

Hvis undersøgelserne viser tegn på, at sygdommen spreder sig yderligere i lymfeknuderne, tilbyder vi dig en operation, hvor vi fjerner alle lymfeknuder i området. 

Fjernelse af alle lymfeknuder i armhule

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer nogle timer afhængig af omfanget af de lymfeknuder, der skal fjernes. Lymfeknuderne fjernes med det omgivende fedt og bindevæv i et nøje fastlagt område i armhulen og dens nære omgivelser. Som regel vil du få et S-formet ar hen over armhulen.

Du får 1 dræn til at suge vævsvæske og blod væk fra såret.  Drænet fjernes, når produktionen af vævsvæske og blod er aftaget betydeligt. Du skal regne med at være indlagt i 1 til 3 dage. Din indlæggelsestid afhænger blandt andet af, hvor meget væske og blod der suges op i drænene, eller om du kan komme hjem med disse.

Sygemelding og genoptræning

Du vil være hævet og lidt øm omkring arret de første par uger. Du skal melde dig syg i 4 uger efter operationen, men det kan variere afhængigt af dit arbejde. Det kan være en god ide, at du ikke er alene hjemme de første dage. Få gerne en pårørende til at hjælpe dig med de praktiske gøremål.

Vores fysioterapeut vil gennemgå øvelser med dig og instruere dig i hvad du må og ikke må efter operationen. 

Komplikationer

Sårhelingsproblemer

På grund af det fjernede væv vil din armhule føles mindre fyldig, der hvor du er opereret. Heling af såret kan tage lang tid, da huden i det opererede område er skrøbelig. Risikoen for dårlig heling er øget hvis du ryger eller har sukkersyge. 

Kommer der betændelse, eller hvis såret springer op, kan der komme et langvarigt helingsforløb.

Blødning

Der er en lille risiko for skade på blodkarrene under operationen. Hvis der opstår blodansamling i armhulen, kan det blive nødvendigt at åbne operationssåret for at fjerne ansamlingen. Det vil foregå i fuld bedøvelse.

Bevægenerver 

Der er en risiko for at beskadige nerverne til din skuldermuskulatur og din arm, hvilket kan føre til nedsat bevægelighed i skulderen, problemer med at styre skulderbladet eller nedsat kraft i armen.

Føleforstyrrelser 

De små følenerver, som giver følesans på overarmens inderside og brystvæggen, fjernes også ved operationen. Det gør, at din følesans på de steder er nedsat eller helt er væk lige efter operationen. Følesansen vil med tiden blive bedre, men du kan risikere, at følesansen aldrig kommer helt igen.

Væskeansamlig (serom) og hævet arm (lymfødem)

Der er risiko for, der kommer en ophobning af lymfevæske i hulrummet efter det fjernede væv. En lille ansamling vil forsvinde af sig selv, men hvis ansamlingen bliver for stor, kan det blive nødvendigt at suge væsken ud ved hjælp af en lille kanyle.

Der kan også opstå kronisk lymfødem. Dette er en livslang hævelse af armen på grund af ophobning af lymfevæske.

Ophobning af lymfevæske behandles med en støttebandage,- oftest livslangt.

Fjernelse af alle lymfeknuder på halsen

Du er under operationen fuldt bedøvet, og operationen varer nogle timer afhængig af omfanget af de lymfeknuder, der skal fjernes. Som regel vil du få et Y-formet ar på siden af halsen fra foran øreflippen og ned til den forreste del af kravebenet.

Ved operationen fjerner kirurgen lymfeknuderne på halsen. Der fjernes også en stor del af fedtvævet, som lymfeknuderne ligger i. Såret syes sammen og du får lagt et dræn til at suge vævsvæske og blod væk fra såret. 

Det ene dræn fjernes normalt efter et par dage, det andet dræn fjernes når produktionenen af vævsvæske og blod er aftaget betydeligt. Du skal derfor regne med at være indlagt 2- 7 dage. Din indlæggelsestid afhænger blandt andet af, hvor meget væske der suges op i drænet.

Sygemelding og genoptræning

Det kan være en god ide, at du ikke er alene hjemme de første dage. Få gerne en pårørende til at hjælpe dig med de praktiske gøremål. 

Du skal regne med at være sygemeldt i to til tre uger efter operationen. Du må ikke dyrke sport i cirka to måneder efter operationen.

Du får instruktion af fysioterapeuten mens du er indlagt. 

Komplikationer

Blødning

Der er en lille risiko for at beskadige blodkarrene under operationen. Hvis der opstår blodansamling kan det blive nødvendigt at åbne operationssåret for at fjerne ansamlingen. Dette sker i fuld bedøvelse.

Sårhelingsproblemer 

På grund af det fjernede væv vil halsen føles mindre fyldig, der hvor du er opereret, og heling af såret kan tage lang tid, da huden i det opererede område er skrøbelig.

Påvirkning af bevægenerver

Du kan opleve nedsat bevægelighed, nedsat kraft og smerter i skulderen, hængende underlæbe, hæshed og synkebesvær, når der opereres tæt på nerverne. For de fleste vil disse gener forsvinde igen, men der er en lille risiko for, at generne er blivende.

Føleforstyrrelser 

De små følenerver, som giver følesans på halsen, fjernes også ved operationen. Det gør, at din følesans på siden af halsen, øret og eventuelt nakken er meget nedsat eller helt er væk efter operationen.

Følesansen vil med tiden blive bedre, men du kan risikere, at følesansen aldrig kommer helt igen.

Serom og lymfødem

Der er risiko for, at der i hulrummet efter det fjernede væv, samler sig lymfevæske (serom). En lille ansamling vil forsvinde af sig selv, men hvis ansamlingen bliver for stor, kan det blive nødvendigt at suge væsken ud ved hjælp af en lille kanyle.

I ganske få tilfælde kan der opstå blivende hævelse på halsen, hvor du er opereret (lymfødem). Det behandles med fysioterapi og speciel bandage.

Fjernelse af alle lymfeknuder i lysken

Operationen forgår i fuld bedøvelse, og det varer nogle timer afhængig af omfanget af de lymfeknuder, der skal fjernes. Ved operationen fjerner kirurgen alle tilgængelig lymfeknuder i lysken. Der fjernes også en stor del af fedtvævet, som lymfeknuderne ligger i. Du vil få et ar, der krydser henover lysken. 

Du får 1 dræn til at suge blod og vævsvæske væk fra såret.  Det ene dræn fjernes normalt efter et par dage, det andet dræn fjernes, når produktionen af vævsvæske og blod er aftaget betydeligt.

Du skal regne med at være indlagt i to til syv dage. Din indlæggelsestid afhænger blandt andet af, hvor meget væske og blod der suges op i drænet, eller om du kan komme hjem med disse.

Sygemelding og genoptræning

Det kan være en god ide, at du ikke er alene hjemme de første dage. Få gerne en pårørende til at hjælpe dig med de praktiske gøremål.

Du skal forvente at være sygemeldt i 6 uger efter operationen. Du må ikke dyrke sport i de første cirka to måneder efter operationen.

Du får instruktion af fysioterapeuten mens du er indlagt mht. genoptræning. 

Komplikationer

Blødning

Der er en lille risiko for at beskadige blodkarrene under operationen. Hvis der opstår blodansamling, kan det blive nødvendigt at åbne operationssåret for at fjerne ansamlingen. Det vil foregå i fuld bedøvelse.

Sårhelingsproblemer 

På grund af det fjernede væv vil lysken føles mindre fyldig, der hvor du er opereret, og heling af såret kan tage lang tid, da huden i det opererede område er skrøbelig.

Risikoen for dårlig heling er øget ved rygning og sukkersyge.

Kommer der betændelse, eller hvis såret springer op, kan der komme et langvarigt helingsforløb.

Føleforstyrrelser

De små følenerver, som giver følesans på lårets for- og inderside, fjernes også ved operationen. Det gør, at din følesans er nedsat eller helt er væk på lårets for- og inderside efter operationen. Følesansen vil med tiden blive bedre, men du kan risikere, at følesansen aldrig kommer helt igen.

Væskeansamling (serom) 

Der er risiko for, at der i hulrummet efter det fjernede væv, samler sig lymfevæske. En lille ansamling vil forsvinde af sig selv, men hvis ansamlingen bliver for stor, kan det blive nødvendigt at suge væsken ud ved hjælp af en lille kanyle.

Hævet ben (lymfødem) 

Der kan også opstå kronisk lymfødem. Det er en livslang hævelse af benet på grund af ophobning af lymfevæske.

Ophobning af lymfevæske behandles med en støttebandage - oftest livslangt.

Hjem igen

Du kan komme hjem straks efter operationen. 

Hvordan kommer du hjem?

Vi fraråder du selv fører bil lige efter operationen. Få gerne en pårørende til at køre for dig eller find anden transportmulighed. 

Smerter

Hvis du har behov for smertestillende medicin, kan du tage paracetamol (f. eks. Panodil, Pamol eller Pinex). Undgå Kodymagnyl og Ibumentin, som øger tendens til at bløde. 

Før du tager fra os, får du en plan for hvordan og hvornår, du får svar på det væv, der er fjernet ved operationen, hvornår du skal have fjernet tråde, mv. 

Opvågning 

Efter operationen kommer du til Opvågningen, hvor personalet holder øje med dig, mens du vågner og bliver frisk nok til at komme tilbage på sengeafsnittet. 

Det er vigtigt med rolige omgivelser i opvågningen efter en operation. Derfor skal besøg helst vente, til du er tilbage på sengeafsnittet.  

Hvordan har du det efter operationen

Får jeg ondt?

Det er naturligt at have smerter efter operationen. Derfor vil du de første dage efter operationen have behov for at tage smertestillende medicin. Der er vigtigt at tage medicinen som aftalt med personalet.  Hvis smerterne forandrer sig og bliver værre, skal du tale med personalet om det.

Kvalme

Nogen har kvalme lige efter operationen. Sig det til sygeplejerskerne, så du kan få kvalmestillende medicin.

Lidt blod er normalt

Det kan sive lidt med blod fra arrene, og det er helt normalt.

Hvis vi får mistanke om en indre blodansamling fra blødende kar under huden eller hvis der kommer for meget blod i drænene, kan det blive nødvendigt at operere igen for at standse blødningen.

Bevæg dig - med måde! 

Kort tid efter du er tilbage på sengeafdelingen kan de fleste komme ud af sengen og gå lidt rundt. Det er helt almindeligt, at du har brug for hjælp de første gange. 

Bevæg dig roligt omkring, så du ikke kommer til at bløde mere fra sårene.

Hjem igen

Du må ikke selv føre bil, når du har været i fuld bedøvelse. Vær derfor opmærksom på hvordan du kan komme hjem eller få en til at hente dig.

Hvis du skal hjem samme dag, som du er blevet opereret, anbefaler vi, at der er en voksen person ved dig indtil næste dag, hvis du får behov for hjælp.

Hvis du er skal hjem en af dagene efter operationen, forventer vi du kan komme hjem inden middagstid. Din sengestue kan herefter være reserveret til en anden patient.

Et døgn efter operationen må du tage bad

Behold plasteret på. Plastrene beskytter sårkanterne (Micropore-plaster) og skal blive siddende på, når du er i bad. De kan tåle vand og skal bagefter duppes tørre med håndklædet.

Lige opereret - hvad er godt at vide?

Smerter efter operationen

Du kan forvente at have smerter efter din operation. Det er derfor en god ide at tage smertestillende på faste tidspunkter i den første tid efter operationen. Hvor længe du har brug for at tage smertestillende piller er meget individuelt.

Får du kraftigere/anderledes smerter, skal du være opmærksom på:

• er der tegn på betændelse?
• er der tegn på hævelse?

Hvis du oplever dette, skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.

Forebyg hævelse

For at give operationsåret de bedste betingelser for at hele og opleve færre smerter, er det en god ide, at holde det opererede område over hjertehøjde de første 2-3 dage. 

Er du opereret i ansigt/hoved, så brug en ekstra hovedpude om natten. 

Er du opereret i benene, så sid med benet oppe på en skammel eller lignende i videst mulig omfang og læg det på en pude om natten. 

Er du opereret i underarmen, så læg den på en pude om natten og hold den ellers mest muligt over hjertehøjde.

Plaster og bad 

Der går et døgn, inden sårkanterne er så lukkede, at du kan gå i brusebad. Plastrene (Mikropore-plaster) beskytter sårkanterne  og skal blive siddende på, når du er i bad. De kan tåle vand og skal bagefter duppes tørre med håndklædet. Det må gerne sidde de første 14 dage uden at blive skiftet. Herefter kan det skiftes ved behov eller 1-2 gange i ugen.

Vi anbefaler, du bruger plaster på arret i 3 måneder efter operationen. Det de pæneste ar.
Mikroporeplaster kan købes på apoteket i håndkøb.

Du må gå i brusebad med plasteret på et døgn efter operationen. Det skal blot duppes tørt efterfølgende. Du må ikke gå i karbad, pool eller havvand før trådene er væk. 

Tegn på betændelse 

Det er vigtigt du er opmærksom på følgende:

• Dunkende smerter.
• Rødme, varme og hævelse. Det er normalt at der er lidt rødme og hævelse omkring et operationssår, men hvis det tiltager og/eller breder sig, kan det være tegn på betændelse.
• Pus (tyk gul væske. Det er nolmalt det kan sive  med tynd gullig væske fra såret de første dage, men hvis det ikke aftager, eller væsken bliver tyk og evt. ildelugtende, kan det være tegn på betændelse.
• Feber. Hvis du får feber uden anden årsag, kan det være tegn på betændelse.

Hvis du oplever dette, er det vigtigt du kontakter egen læge eller vagtlæge.

Misfarvning

Det er normalt, at det område, der er opereret i, bliver gult, violet og grønligt. Det vil aftage og forsvinder i løbet af dage til uger.

Desuden kan du, i forbindelse med operationen, være vasket af med sprit, der er tilsat gult farvestof. Den gule farve sammen med misfarvningen fra såret gør, at huden ofte ser meget anderledes ud den første tid efter operationen.

Pleje af ar

• Ændret følesans
  Du kan forvente, at der kan være ændret/ nedsat følelse i det område, hvor du er opereret. Dette skyldes, at de små følenerver er skåret over under operationen. For at undgå at arret bliver særligt følsomt, kan du efter trådende er fjernet berøre og massere det flere gange dagligt.
• Brug plaster
  Lad plasteret sidde på indtil trådene er fjernet. Herefter anbefaler vi micropore plaster (englehud) sættes over arret. Er såret lukket med selvopløselige tråde, kan du skifte plasteret efter 10-14 dage. Brug gerne plaster de første tre måneder efter operationen. Dette kan købes på apoteket.
• Pas på solen
  Du bør beskytte arret mod sol det første år for at mindske misfarvning.

Der er risiko for, at der i hulrummet efter det fjernede væv, samler sig lymfevæske.

En lille ansamling vil forsvinde af sig selv, men hvis ansamlingen bliver for stor, kan det blive nødvendigt at suge væsken ud ved hjælp af en lille kanyle. Ansamlingen vil typisk aftage med tiden. Udtømningen af væske vil foregå i vores ambulatorium.

I meget sjældne tilfælde kan opstå kronisk lymfødem. Det er en livslang hævelse af benet på grund af ophobning af lymfevæske. Ophobning af lymfevæske i arm eller ben behandles med en støttebandage oftest livslangt.

Det vil være forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man reagerer efter at have fået svar på vævsprøverne og har afsluttet sit behandlingsforløb hos os.

Det kan være vanskeligt for nogle at vende tilbage til hverdagen af flere årsager.

Der kan være praktiske og fysiske gener efter operationen. Desuden kan der være spekulationer om sygdoms/livssituationen, angst for tilbagefald af sygdommen, en forandret krop, oplevelse af ændret livskvalitet i hverdagslivet og bekymringer for fremtiden.

Det kan for nogle være en god hjælp og støtte at dele sine tanker og bekymringer med pårørende, egen læge eller terapeut, sexolog eller psykolog hos den åbne rådgivning ved Kræftens Bekæmpelse.

Forebyggelse

Den mest effektive måde at forebygge modermærkekræft er at beskytte huden mod solen, især hos børn.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sætter med Solkampagne fokus på sol og kræft i huden. Med sloganet Skru ned for solen mellem 12 & 15 og de fire solråd er kampagnen en håndsrækning, der skal hjælpe danskerne med at omgås solen med omtanke.

Følger man disse råd, undgår man solforbrændinger og mindsker på længere sigt risiko for kræft i huden.

De fire solråd (de 4 S'er):

• Skygge
• Solhat og tøj
• Solcreme
• Sluk solariet

De tre første solråd er skrevet i prioriteret rækkefølge, således at skygge er det bedste solråd - efterfulgt af solhat/tøj og solcreme.

Skygge

Søg ind i skyggen mellem kl. 12 og 15, når UV indekset er tre eller mere.

Solhat og tøj

Når du er ude i solen, kan du beskytte dig med tøj, der dækker overkrop, overarme og lår. Brug også solhat og beskyt øjnene med solbriller. Man kan købe tøj til

børn og voksne med særlig UV-beskyttelse, der giver god solbeskyttelse, når man bader. Almindeligt tøj beskytter ikke så godt mod UV-stråling, når det bliver vådt.

Solcreme

Vælg vandfast solcreme, mindst faktor 30 i Danmark, og med bredspektret beskyttelse mod både UVA og UVB stråling. Indsmør al synlig hud. Solcreme bør hverken være første eller eneste valg af solbeskyttelse. Brug aldrig solcreme til at forlænge tiden i solen og brug den foreskrevne mængde, hvilket oftest er betydeligt mere end de fleste anvender. Hvis der anvendes for lidt solcreme falder beskyttelsen kraftigt, således at en faktor 15 solcreme kun giver beskyttelse svarende til fx faktor 5. Husk at påsmøre igen, hvis du har været i vandet eller svedt meget.

Sluk solariet

Undlad at gå i solarium. UV-bestrålingen fra solarier er stærk og øger markant risikoen for at få kræft i huden.

For flere informationer om solrådene, se også 'livet efter modermærkekræft' fra Kræftens Bekæmpelse

Sol og D-vitamin

Det er de små hverdagsdoser sol på mindre hudarealer (fx ansigt, arme, underben), der har betydning for D-vitaminstatus.

Sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret skønnes at være tilstrækkeligt. Varigheden afhænger af tidspunktet og hudtypen. Jo stærkere sol, jo kortere tid. Men det er vigtigt, at man ikke bliver rød. Der dannes ikke D-vitamin i huden i Danmark fra oktober til marts-april, så da må man spise sig til det (fed fisk og æg eller tilskud fra levertran eller en vitaminpille).

Hvordan tjekker jeg min hud? 

Efter endt behandling for modermærkekræft anbefaler vi, at man lærer sig at holde øje med sin hud og pletter. Det kan derfor være praktisk at sætte tid af til en "fra top til tå" undersøgelse af huden nogle gange om året.
Når du tjekker dine modermærker skal du gennemgå hele huden systematisk i god belysning. Du kan bruge et spejl og evt. bede en anden om at tjekke dig på ryggen. Det er en god idé tage fotos for at se, om et modermærke ændrer sig som en rettesnor, men du bør gå til lægen for at få be- eller afkræftet en eventuel mistanke.m på.

På denne hjemmeside om melanom kan du se, hvordan du tjekker din hud, og hvad du specielt skal være opmærksom på.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

Det mest almindelige tegn på modermærkekræft er, at der opstår et nyt mærke, som vokser, og hvor der måske kommer farveændring. Det kan også opstå i et eksisterende modermærke, og mistænkes, hvis det forandrer sig.

De fleste tilfælde af modermærkekræft opstår, hvor der ikke var noget modermærke i forvejen. Forandringerne bemærkes som regel over uger til måneder. Det er vigtigt, at du søger læge hvis et modermærke/en plet:

• Ændrer størrelse, form eller farve og bliver asymmetrisk
• Bliver ujævnt eller tykkere
• Danner skorper, sår eller bløder
• Klør vedvarende eller føles ændret
• Skiller sig ud fra dine andre pletter

I meget sjældne tilfælde kan modermærkekræft være ufarvet (amelanotisk melanom). Symptomerne herpå er en lille lyserød eller hudfarvet knop, som vokser og måske danner sår, der ikke vil hele.

Kontrolforløb - hvor og hvordan?

Modermærket undersøges og stadieindeles. Afhængig af hvilket stadie der findes, er der forskellige kontrolforløb. Når der er svar på undersøgelsen, bestemmes det hvilket forløb du skal følge, og hvor det foregår. 

Hvis dit modermærke er ganske tyndt/tidlig stadie, vil du tilbydes en enkelt kontrol samt undervisning i selvundersøgelse og forebyggelse. Det vil foregå ca. 3 måneder efter din operation. 

Ved tykkere modermærker, vil du tilbydes et længere kontrolforløb på kræftafdelingen. Du kan se mere om Modermærke- og Hudkræft på Afdeling R, Odense Universitetshospital. Du kan forvente at blive indkaldt til din første kontrol på kræftafdelingen ca. 3 måneder efter din operation

Behov for rehabilitering?

Læs om rehabilitering her.