Skip til primært indhold

Aktiviteter i Centeret

Kurser, arrangementer & events

Se planlagte aktiviteter nedenfor

Forskning i dialog: Involvering og samarbejde i kliniske samtaler

Hvordan kan nyhenviste patienter og deres pårørende komme mere til orde i kliniske samtaler? Og hvad betyder forskningen for dem, den handler om?

Center for Brugerinvolvering i Forskning inviterer til Forskning i dialog – en workshop, hvor patienter og pårørende får mulighed for både at høre om ny forskning og bidrage med egne erfaringer og perspektiver.

Denne gang møder vi Elna Leth Pedersen, ph.d.-studerende ved Center for Brugerinvolvering i Forskning i Patientkommunikation. Elna vil fortælle om sit forskningsprojekt:

”Involvering eller samarbejde – hvordan kan nyhenviste patienter og deres pårørende komme mere til orde i kliniske samtaler? Et etnografisk og samskabende studie af interaktion i kliniske samtaler.”

Efter præsentationen inviterer vi til dialog og sparring. Her får deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, dele deres perspektiver og give input til, hvad forskningen betyder set fra et patient- og pårørendeperspektiv.

Praktisk information
Dato: Tirsdag den 20. oktober 2026
Tid: Kl. 15.30–17.30
Sted: OUH, Kløvervænget 6, indgang 93, lokale 4
Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2026

Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til ouh.cbf@rsyd.dk

Center for Brugerinvolvering i Forskning (CBF) og OPEN udbyder to nye kurser, der giver forskere og forskningsledere konkrete redskaber til at arbejde med brugerinvolvering i sundhedsforskning. Begge kurser er gratis for OUH-ansatte.

 
Praktisk kursus i brugerinvolvering for forskere og ph.d.-studerende
Dette kursus er målrettet forskere og ph.d.-studerende, der ønsker at komme i gang med – eller styrke deres arbejde med at involvere brugere i forskningen.

Kurset strækker sig over to eftermiddage og giver deltagerne:

Praktisk viden om brugerinvolvering gennem hele forskningsprocessen
Redskaber til at skabe meningsfulde og effektive samarbejder
Mulighed for sparring på egne projekter
Kursusstart: 27. januar 2026 eller 21. april 2026
Pris: Gratis for OUH-ansatte
Læs mere og tilmeld dig: OPEN - Brugerinvolvering i forskning - Region Syddanmark

 
Online-kursus i brugerinvolvering for forskningsledere og professorer
Dette kursus henvender sig til forskningsledere og professorer, der ønsker at blive klogere på, hvordan samarbejder med brugere kan skabe værdi i forskningsenheden.

Kurset indeholder:

Introduktion til motivation, udfordringer og opmærksomhedspunkter
Drøftelser af praktiske eksempler
Mulighed for sparring på egne erfaringer og overvejelser
Kursusstart: 24. februar 2026
Pris: Gratis for OUH-ansatte
Læs mere og tilmeld dig: OPEN - Brugerinddragelse for forskningsledere (onlinekursus) - Region Syddanmark

Tidligere oplæg og arrangementer

Læs mere her: Nytårskur 2026

APPFWU02V