Vejledninger om Cochlear Implant

Cochlear implant er et avanceret system, der fungerer ved, at der under en operation placeres en tynd ledning (elektrode) i det indre øre. Elektroden kan styres af en udvendig processordel af cochlear implant, der bæres på og bag det ydre øre lidt som et almindeligt høreapparat.

Den udvendige processor opfanger lyd, som omdannes til elektriske signaler, der sendes direkte til hørenerven via den indopererede elektrode. 

Cochlear implant bruges hos personer, hvor almindelige høreapparater ikke er tilstrækkelige fordi personerne hører for dårligt.

Et Cochlear Implant kan komme på tale, når et almindeligt høreapparat ikke længere er tilstrækkeligt. Cochlear Implant gengiver lyde mellem 125 Hz og 8000 Hz, dvs. lyde der ligger i taleområdet.

En afgørende forskel mellem hørelse med høreapparat og Cochlear Implant er måden hvorpå hjernens hørecenter modtager lyd. Høreapparater giver en almindelig akustisk lyd, hvor man med CI modtager lyd ved en elektrisk stimulation af hørenerven via elektroden, der er indopereret i Cochlea (sneglen).

Med et svært høretab har hørecentret i hjernen ikke været udsat for lydimpulser fra bestemte frekvensområder i en periode. Med CI gives adgang til disse frekvensområder igen, men hørecentret i hjernen skal vænne sig til de nye indkomne lyde ved at lære at modtage og skelne lydene fra hinanden.

Man kan derfor ikke sammenligne en høreapparat behandling med at få Cochlear Implant. Et Cochlear Implant kræver langt større tilvænning og træning for at opnå udbytte. Derfor er Cochlear Implant ikke kun en operation, men et længere forløb med efterfølgende undervisning.

Det er vanskeligt at sige præcist, hvem der får mere eller mindre effekt af cochlear implant behandlingen med hensyn til den høremæssige gevinst. Generelt vil det dog være sådan, at har man været helt døv på øret i mange år, så er udbyttet mindre, end hvis man lige har mistet hørelsen og i øvrigt har været normalthørende indtil for kort tid siden.

Målet med CI er at kunne tale med andre mennesker i hverdagssituationer, og opnå en markant bedre hørelse, end den man har. Mange vil dog fortsat have behov for at støtte sig til mundaflæsning ved samtale.

Der vil med CI, som ved alle andre høreapparater, opleves vanskeligheder med at høre i støjfyldte miljøer og i selskaber. Hørelsen bliver aldrig normal igen. Man kan ikke forvente at få samme musik oplevelse med CI, som man kender til fra tidligere. Mange får ikke eller kun begrænset glæde af musik med CI.  Det er vanskeligt at tale i telefon med CI. Det kræver længere og hård træning for at kunne tale i telefon, og en del vil ikke komme til at tale i telefon igen.

Det er således vigtigt at understrege, at man ikke kan sammenligne sit udbytte med andre CI-brugere. Alle patienter kommer med hvert deres hørehistorie og udgangspunkt og det vil ikke være samme resultat, som alle opnår med CI.

Børn der fødes døve, skal have startet cochlear implant behandlingen så hurtigt som muligt, fx omkring 1-års alderen for at få et så stort høremæssigt udbytte som muligt. Har man gået i mange år – som døvfødt – og først senere i voksenalderen kommet i gang med cochlear implant behandlingen, er resultatet som regel dårligere, end hvis man fx får cochlear implant i 1-års alderen.

Er man født svært hørehæmmet og anvender tegnsprog som primær kommunikation, vil målet med CI operation ikke nødvendigvis være at opnå taleforståelse, men kan i stedet være at høre og genkende omgivende lyde. Inden en eventuel operation er det vigtigt at afstemme forventninger til effekten af Cochlear Implant.

Du skal vaccineres 2 gange i forbindelse med, at du får dit CI. Vaccinationen gives vanligvis ikke på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Du kan blive vaccineret hos din egen læge. Du skal selv betale for begge vaccinationer, men de er tilskudsberettiget. Det betyder, at de tæller med i dit apotek saldo i forhold til dit forbrug af medicin.Du skal bede din egen læge om at søge tilskuddet.

1. Første vaccine hedder Prevanar (PCV 13) og kan gives umiddelbart efter du har taget beslutningen om at få CI. Vaccinationen gives senest 1-2 uger inden din Cochlear Implant operation.
2. Anden vaccine hedder Pneumovax (PPV23) og skal gives mindst 8 uger efter den 1. vaccination. Det er meget vigtigt at der går 8 uger eller mere imellem de to vaccinationer. 2. vaccine må gives efter Cochlear Implant operationen, det må dog også være før. 

Første besøg på Høreklinikken

Du er blevet henvist til Høreklinikken, da din hørelse nu er så nedsat, at høreapparater ikke hjælper dig nok, og derfor får du undersøgt muligheden for at få Cochlear Implant (CI). En typisk undersøgelse består af to besøg på Høreklinikken, før den endelige beslutning om operation kan tages.

Ved første besøg på Høreklinikken vil der blive lavet en almindelig høreprøve med hovedtelefoner for at fastlægge din høretærskel. Der vil også blive foretaget tests, hvor du skal gentage forskellige ord, du bliver præsenteret for. Nogle tests foretages uden høreapparater på og andre med, og ved nogle af testene vil der høres støj samtidig med ordene. Disse tests foretages for at undersøge, hvordan du klarer at høre det talte sprog med dine nuværende høreapparater, også i støjende omgivelser.

Desuden laves der en type høreprøve, hvor du ikke aktivt skal medvirke. Det kaldes en hjernestammeaudiometri (forkortes ABR). Her skal du ligge i en seng, mens du hører nogle lyde gennem nogle hovedtelefoner. Ved hjælp af nogle få elektroder som er påsat huden, er det muligt at aflæse, om der registreres hørelse i hjernen. Det eneste du skal gøre, er at slappe af imens undersøgelsen foretages.

Ved første besøg på Høreklinikken vil balanceorganerne, som er en del af det indre øre, blive undersøgt. Balanceorganerne skal undersøges for at vurdere, om det er muligt at indoperere Cochlear implant (CI) elektroden. Resultatet af undersøgelsen er vejledende for, hvilket øre lægen anbefaler opereret. Måske anbefales det at operere begge ører.  

Undersøgelsen består i, at du får et par briller på. Gennem brillerne, skal du kigge på et punkt på væggen. Personen, som udfører undersøgelsen, flytter hovedet fra side til side, mens du fokuserer på prikken på væggen. Brillerne er tilkoblet en computer, som måler, hvordan øjnene bevæger sig.

Når undersøgelsen er slut, ved man, hvor godt balanceorganerne fungerer. Undersøgelsen tager et par minutter, og er ikke behæftet med nogen form for ubehag.

Ved første besøg skal du tale med en læge om, hvordan din hørelse er, og hvordan høretabet har udviklet sig. Der spørges bla. ind til hvornår hørelsen forsvandt, hvornår du fik høreapparater og hvor længe du har brugt dem. Man taler om, hvilke problemer høretabet giver i hverdagen, om der er tinnitus og svimmelhed, og om du lider af mellemørebetændelser eller andre øresygdomme.

Lægen spørger, om du er beslægtet med andre dårligt hørende eller døve, og om du har haft hjernerystelser, kraniebrud eller meningitis. Endvidere bliver du spurgt, om du har arbejdet i støj, og om du har været udsat for skydning eller kanonskud.

Ved lægesamtalen bliver der optaget en fuld medicinsk journal. Lægen spørger derfor ind til, om du fejler andre sygdomme end nedsat hørelse, og om du får medicin og i så fald hvilken medicin. Der spørges, om du er allergisk overfor medicin, og om du tidligere har været i fuld narkose. Du vil også blive spurgt, om du har været udsat for MRSA smitte (multiresistente stafylokokker).

Du bliver undersøgt af lægen, som kigger i ørerne og lytter på hjerte og lunger med stetoskop. 

Herefter gennemgår lægen de foreløbige undersøgelsesresultater fra høreprøven, hjernestammeaudiometrien og balanceundersøgelsen, og du bliver rådgivet i forhold til, om man anbefaler operation med CI eller ej.

Hvis ikke du er MR- og CT-scannet tidligere, så bliver du henvist til disse scanninger, som er med til at vejlede, om det er muligt at blive opereret. Uden scanningerne, kan du ikke blive opereret.

Du får en vaccinationsseddel med hjem, fordi du skal vaccineres mod meningitis, inden du kan blive opereret. Du skal have to vacciner, og det er din egen læge, som giver vaccinerne. Der er en egenbetaling af vaccinerne, dvs. at du selv skal betale en del af prisen, som vaccinerne koster. Du kan ikke blive opereret uden at blive vaccineret først (se afsnittet "Vaccination").

Til slut taler man om, hvad du kan forvente, at udbyttet af CI bliver, og lægen gennemgår alle risici, der er forbundet med det operative indgreb, med dig, desuden bliver der sendt en henvisning til dit lokale kommunikationscenter, der står for genoptræningsforløbet. 

Inden CI-operation tilbydes du en samtale med en audiologopæd på dit lokale kommunikationscenter, som varetager den efterfølgende undervisning.  Her gives rådgivning og vejledning forud for en eventuel operation.

Til samtalen vil audiologopæden informere mere dybdegående om det efterfølgende undervisningsforløb, så du får en indsigt i det samlede forløb du skal igennem, når du vælger at få et CI og om den træningsindsats, det kræver efter operationen.  Du får information om forventet varighed af dit undervisningsforløb og hyppigheden af undervisningstimer. Du får desuden information om, hvad undervisningen indebærer og hvordan du genoptræner hørelsen.

Til samtalen vil vi desuden tale om dine forventninger til CI. Det er ikke muligt at forudsige, hvilket udbytte du præcist får af CI, men det er vigtigt at få afdækket og evt. tilpasset dine og pårørendes forventninger til det samlede CI-forløb. Vi anbefaler altid at pårørende deltager i denne samtale, hvis muligt.

Høreklinikken og Øre-næse-hals kirurgisk afdeling foretager den audiologiske og medicinske udredning, hvor audiologopæden på kommunikationscenteret har fokus på den pædagogiske udredning. Denne vil ofte inddrages i den samlede vurdering.

Audiologopæden har desuden mulighed for at formidle kontakt til en CI-bruger, hvis du ønsker at møde en person, der har fået et CI. 

I forbindelse med din første samtale på høreklinikken bliver du henvist til samtale på kommunikationscenteret.  Du kan også selv tage direkte kontakt til kommunikationscenteret for at få en indkaldelse til samtale.

Denne app om CI er lavet i samarbejde med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Odense, der er et regionalt kommunikationscenter på Fyn, som varetager CI undervisning for de fleste kommuner på Fyn.  Der kan være kommunale variationer i de enkelte tilbud. Se under punktet Kommunikationscentre nederst, for at se hvilket kommunikationscenter, der er tilknyttet din kommune.

Det andet besøg vil ligge cirka en måned efter det første besøg, så det i den mellemliggende periode er muligt at få foretaget de nævnte scanninger, vaccinationer osv.

Lægesamtale

Ved den anden lægesamtale samler man op på alle undersøgelserne og ser på resultatet af MR- og CT-scanningerne.

Du drøfter med lægen, hvad der er den bedste løsning. Det er ved denne samtale, at man tager den endelige beslutning om operation. Såfremt du fortsat er kandidat til operation, bliver du henvist til operation.

Samtale med audiologopæd

Hos audiologopæden skal der laves 1-2 taleforståelsestest, der skal give et billede af, hvor godt du klarer dig med dine nuværende høreapparater. Disse tests gentages typisk noget tid efter, du har fået dit CI, så det er muligt at få et billede af, hvordan udviklingen har været.

Det er også hos audiologopæden, at I gennemgår hvordan et CI virker, hvilke muligheder og begrænsninger det har, og ikke mindst, hvordan det ser ud. Der skal også vælges farve, batteristørrelse, fjernbetjening mm. og du vil få en brochure med hjem, på det der bestilles.

I samtalen vil dine forventninger til CI blive vendt, så audiologopæden kan sikre sig, at de er realistiske i forhold til, hvad man kan forvente sig af en CI behandling. Desuden skal du forberedes på, hvilken indsats der forventes af dig i forhold til genoptræning efter operationen. Alt dette vil du også høre meget mere om på dit lokale kommunikationscenter, som er dem, der vil stå for selve genoptræningsforløbet.

Ved CI operation på det andet øre foregår undervisningsforløbet på samme måde. Erfaring viser, at udviklingen kan gå hurtigere ved CI. nr. 2. Det vil dog, som ved operation af første øre, ikke være muligt at angive det præcise udbytte på forhånd eller hvor hurtigt man oplever udbytte.

I de fleste tilfælde skal du (eller pårørende) ringe dagen inden operationen for at få mødetidspunktet at vide. Du skal møde på sengeafdeling F2 på 9. sal i højhuset eller i dagklinikken, indgang 22A, som ligger ved siden Øre-Næse-Halsambulatoriet. Du vil få besked på hvor du skal møde. 

Du skal være fastende inden operationen

Indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise fast føde eller drikke mælkeprodukter
Indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, te og kaffe med max. 2 spsk. mælk
Tip: Det er godt at drikke noget sødt 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker sult og tørst. 
Du vil få en pjece, hvor fastereglerne står, til de indledende undersøgelser i ambulatoriet.

Du skal tage et bad om morgenen, inden du møder til operation

Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen inden du møder til operationen, hvor du vasker håret og ørerne grundigt. Du må ikke bære make-up, neglelak, smykker eller piercinger.

Hvis du til daglig tager medicin, må du så tage dette før operationen?

Til de indledende undersøgelser kommer du blandt andet til at tale med en narkoselæge, der er med til at informere om restriktioner i forhold til den medicin, du normalt indtager.
Hvis du får blodfortyndende medicin (fx af typen Marevan) vil der også skulle tages beslutning om, hvorvidt du kan fortsætte med dette omkring operations tidspunktet.

Hvad skal ske inden operationen, når du møder på sengeafdeling F2 eller i dagklinikken?

En sygeplejerske udleverer hospitalstøj, du skal have på under operationen.
Derudover vil sygeplejersken fjerne håret bag ved det øre, der skal opereres. Dette gøres for, at man under operationen kan gøre ordentligt rent (steril afvaskning) for at undgå betændelse i såret efter operationen. Der bliver fjernet hår i et område cirka 5-6 centimeter bag ved øret.

Kan pårørende komme med på operationsgangen?

Ofte er det betryggende at have en pårørende med, når man bliver kørt til operation. Pårørende må gerne følge dig ned til operationen, men pårørende må normalt ikke komme helt ind på operationsstuen.

Hvor foregår operationen?

Selve operationen foregår på operationsgangen på Øre-næse-halskirurgisk afdeling F. Operationsgangen finder du i stueetagen i højhuset bag ved den store elevatorgruppe. Indgangen hedder 23 og du skal igennem Øre-næse-halskirurgisk ambulatorium først.
Du skal ikke selv finde frem til operationsgangen, du bliver fulgt derned. 

Efter operationen skal du vågne op fra den fulde bedøvelse. Det gør du i et lokale i nær tilknytning til selve operationsgangen. Først når du er vågen til det, bliver du kørt i seng tilbage til sengeafdelingen eller dagklinikken. Du bliver kørt tilbage til det afsnit, som du kom fra.

Hvad sker der i timerne efter operationen?

Efter operationen vil du kortvarigt være på opvågningen i ca. 1 – 2 timer. Når du er frisk nok til det, vil du komme tilbage til sengeafdelingen eller dagklinikken.

Du vil stadig være træt efter bedøvelsen. Nogle oplever svimmelhed og kvalme. Du vil du få tilbudt smertestillende tabletter og noget at spise og drikke.

Den første gang du skal ud af sengen efter bedøvelsen, er det en god idé med en hjælpende hånd fx af en sygeplejerske, da balancesansen kan være påvirket både af operationen men også af bedøvelsen.
Nogle oplever at smagssansen kan være ændret i tiden efter operationen, men det plejer at være midlertidigt.

Har du meget ondt efter operationen?

De fleste har brug for smertestillende tabletter, men oftest er det nok med ”håndkøbs hovedpinetabletter” som fx pamol, pinex eller panodil.
Nogle gange får man under operationen anlagt en hovedforbinding og den kan godt stramme.

Som regel bliver den fjernet dagen efter operationen.

Hvornår bliver du udskrevet?

Nogle kan udskrives få timer efter operationen, mens andre bliver til dagen efter. I sjældne tilfælde er der behov for længere tids indlæggelse.

Uanset hvornår man bliver udskrevet, vil der ofte være en samtale med en læge inden udskrivelsen, hvor man får at vide hvordan operationen er gået, hvad planen er efter operationen, om der er nogle ting man ikke skal gøre efter operationen, samt hvilke faresignaler man skal reagere på.

Fysisk aktivitet?

Du må foretage almindelige dagligdags gøremål, lettere motion herunder gåture og lignende. Det betyder, at du skal undgå tunge løft, aktiviteter med stor pulsøgning, aktiviteter med risiko for slag eller lignende mod øret, undgå at bøje dig forover så hovedet kommer under hjerteniveau. 

I tiden efter operationen:

Du kan forvente, at du vil opleve træthed, svimmelhed og kvalme i nogle uger, måske måneder efter operationen. Dette er helt naturligt og varigheden er individuel. Det er vigtigt du forsøger at holde dig i gang med let form for motion som fx gåture og almindelig hverdags aktiviteter. Dog skal du tage hensyn til hvordan din krop reagerer. Du må cykle, føre bil m.m. når du ikke længere oplever svimmelhed.  

Kommunikation:

Du skal være forberedt på, at der i perioden efter operationen og indtil du har fået tilkoblet dit CI apparat vil kunne være kommunikative udfordringer. Disse vil være forstærket, hvis du samtidig er hørehæmmet eller uden hørelse på modsat øre end det der er klargjort til CI. Det er en god ide at forberede omgangskreds, familie, arbejde på denne udfordring. 

Hvad skal du være opmærksom på, når du kommer hjem efter operationen?

Du skal være opmærksom på og reagere på følgende:

• Tiltagende smerterne bag øret, så almindelige hovedpinetabletter ikke er tilstrækkelige
• Hvis du får feber over 38 grader
• Hvis der opstår rødme og tiltagende mere hævelse bag øret
• Hvis der løber betændelse ud af såret. 
• Hvis du er generet af gentagende opkastninger i en sådan grad, at du ikke kan holde væske i dig. 
I givet fald skal du kontakte Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 på Odense Universitetshospital på telefon nummer 65412802 eller 65412809. 

Skal du have fjernet tråde eller klips fra såret?

Efter 10 dage skal du ofte have fjernet enten plastre, tråde eller klips fra operationssåret. Dette foregår enten hos din egen læge eller i Øre-næse-halskirurgisk ambulatorium. Du vil inden udskrivelsen få besked på, hvor dine plastre, tråde eller klips skal fjernes. 

Hvis du er i tvivl om noget omkring operationen og efterforløbet er du velkommen til at kontakte Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 på telefon nummer 65412802 eller 65412809 eller skrive til os via meddelelses modulet i denne app.

Cirka en måned efter operationen, når dit sår er helet op, skal du op på Høreklinikken og have den udvendige del af CI’et tilsluttet. Dette foregår inde hos en CI-tekniker. Du skal også tale med en læge og desuden have instruktion i CI-udstyret hos en audiologopæd.

Hos CI-teknikeren (tilslutning)

Hos CI-teknikeren bliver der først målt på den indvendige del, altså selve implantatet. Herefter måles de forskellige elektrodepunkter igennem, og det er meningen du skal reagere, når du fornemmer noget. Nogle vil opleve det som en reel lyd, hvor det for andre mere vil opleves som en fornemmelse. På den måde kan CI-teknikeren indstille lyden i CI-processoren, så den kommer til at passe til dig. Nogle af disse målinger vil typisk blive lavet igen senere hen i forløbet, når du kommer til kontrol, da de målte niveauer ofte vil ændre sig, særligt i starten. Når CI-teknikeren er færdig med at måle, tændes der for lyden, og du vil nu kunne høre med dit CI for første gang. Det er meget forskelligt, hvordan lyden opleves. Mange vil opleve, at de kun kan høre forskellige bip-agtige lyde, hvor andre godt kan forstå nogle ord helt fra starten af. Det er derfor vigtigt, at du prøver på ikke at have for store forventninger til, hvordan det kommer til at lyde lige til at begynde med. Hos de fleste kommer den rigtige effekt af CI’et først efter et længere genoptræningsforløb.

Kontrollen efter 3 måneder ligner ofte den efter 1 måned. Der måles igen, og der tages højde for eventuelle nyopståede situationer.

Kontrollen efter 3 måneder ligner ofte den efter 1 måned. Der måles igen, og der tages højde for eventuelle nyopståede situationer.

Det er individuelt, om du har behov for at komme til denne kontrol. Det vurderes af CI-teknikeren. I de tilfælde, hvor man kommer til denne kontrol, vil det typisk kun være hos CI-teknikeren.

Audiologopæd

Ved audiologopæden taler I om, hvordan CI-forløbet har været, herunder genoptræningsforløbet, samt hvordan du har oplevet udbyttet af dit CI. Der tales om, hvilke lyttesituationer, hvor du har oplevet en forbedring, og om der eventuelt stadig er situationer, du finder vanskelige. Desuden er det relevant at få afklaret, om dine forventninger til CI-behandlingen er blevet indfriet.

Audiologopæden vil yderligere lave 1-2 taleforståelsestests, som er med til at give et billede af dit udbytte af CI-behandlingen.

Læge

Ved disse samtaler spørger lægen, hvordan det går med optræningen, om der er problemer, og der foretages en undersøgelse af ørerne. Emner som ofte drøftes ved disse samtaler er hørelsen med CI, tinnitus og svimmelhed.

CI-tekniker

Hos CI-teknikeren måler man eventuelt på CI’et igen, ligesom ved de øvrige kontroller. Det afhænger af, hvordan det går, for hvis du er fuldt ud tilfreds med lyden, er det ikke sikkert, det er nødvendigt at måle. Du får også en snak med CI-teknikeren om, hvorvidt du har behov for andre programmer til særlige situationer. Desuden laves en taleforståelighedstest i støj, ligesom du fik gjort inden operationen.

Foruden de faste kontroller på Høreklinikken har du altid mulighed for at henvende dig, hvis der er noget du i tvivl om, eller du ønsker en justering af dit CI. Det kan blive aktuelt, hvis du på tidspunkt ikke er helt tilfreds med lyden. Så kan du snakke med CI-teknikeren om, hvorvidt det er noget, der kan afhjælpes ved at ændre på indstillingerne i dit CI.

Du kan kontakte Høreklinikken på tlf. 65412536, eller på mail: ouh.aud.ci@rsyd.dk

Mit CI-forløb er lavet i samarbejde med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Odense, som er et regionalt kommunikationscenter på Fyn, som varetager CI undervisning for de fleste kommuner på Fyn.  Der kan være kommunale variationer i de enkelte tilbud. Se under Kommunikationscentre, for kontakt til det kommunikationscenter, der er tilknyttet din kommune.

Kommunen varetager undervisningen efter CI-operation. Undervisningen foregår på det kommunikationscenter, som din hjemkommune er tilknyttet. Se nederst på siden under punktet Kommunikationscentre.

At høre med et CI er ikke det samme som at høre med et høreapparat. Med CI får hjernens hørecenter adgang til mange lyde, som ikke har været muligt at høre med høreapparatet, når man har en meget svær hørenedsættelse. Med CI skal hjernens hørecenter derfor igen i gang med at modtage og bearbejde de lyde, der sendes til hjernen.

Der er individuelle forskelle på, hvor hurtigt hjernens hørecenter kan udnytte disse lydindtryk og hvor hurtigt du opfatter tale. Det kan afhænge af hvor længe du har været svært hørehæmmet og har anvendt høreapparater, da det kan have betydning for din tilvænningen til lydene igen og for den effekt du opnår med CI. Dit hørecenter skal modtage lyd på en ny måde og det skal derfor indlæres på ny.

Det vil være individuelt hvor hurtigt du oplever at få effekt af CI og i hvilken grad. Dette kan være afhængigt af flere faktorer. Hver CI-kandidat kommer med sin egen hørehistorie, som f.eks. årsag til høretabet og varighed af det svære høretab.  Det er derfor ikke muligt at forudsige dit præcise udbytte af CI og man kan ikke sammenligne forskellige CI-brugeres udbytte, da I kommer med hvert jeres udgangspunkt.

Audiologopæden vil undervejs i undervisningsforløbet vejlede og rådgive dig i din specifikke udvikling.

Tiden efter tilslutning af CI er den periode, hvor der er størst behov for undervisningsindsats. I undervisningen arbejdes systematisk med genoptræning af din hørelse. Det er individuelt hvor hurtigt og hvilken grad af udbytte man opnår med CI. I undervisningen afdækker og følger audiologopæden hele tiden din høremæssige udvikling og sørger for at målrette og tilpasse høretræningen.

Undervisningsforløbet er således også individuelt tilrettelagt og det kan variere hvor mange undervisningsgange, der er behov for til at opnå optimalt udbytte af CI.

Et undervisningsforløb foregår typisk de første 3 måneder efter tilslutning med undervisning 2 gange om ugen. Der kan være behov for at ændre hyppigheden af undervisning undervejs, hvis det skønnes bedst for din udvikling.  Tal med dit kommunikationscenter for yderligere information og præcisering af hyppighed og varighed af undervisning på dit kommunikationscenter. Har du specifikke ønsker til undervisningsdage, eksempelvis af hensyn til job, vil kommunikationscentret forsøge at tage hensyn hertil. 

Alle CI rehabiliteringsforløb er individuelt tilrettelagt. Flere forskellige faktorer er afgørende for undervisningens indhold, udformning og omfang. Blandt andet udbyttet af CI, som varierer fra person til person og tempoet for udviklingen af hørelsen (den auditive kompetence). Til undervisningen arbejdes systematisk med genoptræning af din hørelse. Det varierer fra person til person hvor meget man kan høre efter tilslutningen. Langt de fleste oplever ikke at kunne høre tale, når CI lige er tilsluttet.  Undervisningen tager udgangspunkt i det niveau, du er på.

I undervisningen foretages undervejs forskellige tests for at følge din høremæssige udvikling, og audiologopæden anvender sin faglige ekspertviden om hørelse og opfattelse af lyd og tale  til at vurdere hvor dit nuværende niveau er, og hvad der skal arbejdes videre med.

Til undervisning tages høreapparatet af, når der udføres lyttetræning. Lytteøvelser gennemføres som udgangspunkt uden mulighed for mundaflæsning. Til nogle øvelser anvendes for eksempel skriftligt materiale eller billedmateriale

I undervisningen arbejdes med at forbedre evnen til at høre og skelne lyde fra hinanden. Det gælder både det at blive opmærksom på lyd og reagere herpå. Eksempelvis at høre, at der bliver kaldt på dig. Dertil kommer at kunne identificere, de lyde der er omkring os. Verden er fyldt med lyde og du vil, med CI, opleve mange nye lyde omkring dig, som du skal lære at genkende. Eksempelvis advarselslyde, færdselslyde, fugle mv.

For langt de fleste er hovedårsagen til ønsket om CI at blive bedre til at høre og forstå tale. I undervisningen arbejdes mod at forbedre evnen til at høre og adskille talelyde- og ord fra hinanden for at forbedre taleopfattelsen. Der arbejdes både med fonemer(sproglyde), ord, sætninger og længere tekstforståelse.   Det er vigtig igen at understrege, at ikke alle opnår samme effekt af CI. Det er individuelt i hvilken grad taleforståelsen forbedres. Flere faktorer har betydning herfor.

Der arbejdes på forskellige måder med at forbedre taleforståelsen.  Det kan eksempelvis være med opgaver, hvor man skal høre forskel på ord, der lydligt ligner hinanden (minimalpar), opgaver hvor man skal eftersige oplæste ord eller sætninger, eller opgaver hvor man skal genfortælle tekster, der er blevet oplæst. De opgaver der udvælges samt sværhedsgraden er afhængig af hvilket niveau, du er på. Undervejs i forløbet aftages hjælp fra tekst eller billeder, når hørelsen bliver bedre.

I undervisning kan desuden arbejdes med telefonering, taleforståelse i støj eller musik. Det er dog vigtigt at understrege, at niveauet for dit nuværende udbytte af CI afgør hvad der er hensigtsmæssigt at arbejde med. For eksempelvis at kunne udføre telefontræning skal taleforståelsen være blevet så god, at man kan føre samtaler uden mulighed for mundaflæsning.

Undervejs i undervisningsforløbet vil audiologopæden tale med dig om din udvikling og om forholdet mellem forventninger og aktuelt udbytte. Det er ikke alle, der opnår samme effekt med CI.

Man får ikke normal hørelse med CI. For eksempel vil støj altid besvære kommunikation. I undervisningen er der, udover den lydlige træning, også fokus på høretaktik og hvordan man kan optimere kommunikation.

Vi opfordrer til at pårørende deltager ved første undervisning. Her vil man blandt andet få mulighed for at se hvordan man aktivt kan træne hørelsen og herved bedre kunne hjælpe med hjemmetræning.

Genoptræning af hørelsen foregår ikke kun ved de planlagte undervisningstimer hos audiologopæden. Det er vigtigt at træne hørelsen i dagligdagen, især i den første til med CI. Betragt al lyd, som du hører, som træning.

Til undervisning vil du få nærmere vejledning i hvad du kan arbejde med derhjemme.

Her er et par eksempler på hjemmetræning:

• Gå på lydopdagelse i hjemmet, i skoven, på gaden osv.. Tag evt. en pårørende med, der kan hjælpe dig med at identificere de lyde, som du kan høre, men ikke kan finde ud af hvor kommer fra.
• Spil tal- eller billedlotteri med en pårørende
• Lyt til lydbøger med bog til som støtte
• Lyt til radio eller tv
• Få pårørende til at læse op fra avisen.

Audiologopæden vil desuden give dig øvelser med hjem fra undervisning. Der findes forskellige materialer og Apps til hjemmetræning, som audiologopæden kan hjælpe dig med.

Det vigtigste er, at du udsætter sig selv for lyd og tale, så du får stimuleret dit nye CI. Det er forskelligt hvor stor adgang man har til talestimulering i dagligdagen. Audiologopæden vil hjælpe dig med at finde muligheder i din hverdag.

Hjernen arbejder på højtryk for at bearbejde de mange nye lyde. De fleste vil typisk opleve øget træthed i den første periode med CI, da man bruger mange kræfter på at lytte og identificere de mange nye lyde.  

Det er vigtigt at man beholder CI på de vågne timer i døgnet. Man kan i begyndelsen have gavn af et hvil i løbet af dagen, hvor man tager CI af. Brug fjernbetjeningen til at regulere styrken, så du har passende lydstimulering, men også kan holde ud at anvende CI hele dagen. Audiologopæden kan vejlede dig undervejs.

Det anbefales, at du i opstartsfasen med CI, tager høreapparatet af på modsatte øre i det omfang, som er muligt for din dagligdag. Dette er for at skabe de bedste betingelser for genoptræningen af hørelsen med dit nye CI.

For at hørecentret i hjernen kan lære at bruge CI-lyden, er det derfor meget vigtigt, at du omgiver dig med lyd i din hverdag. Hørecenteret skal erfare lydene for at lære at genkende dem og bruge det til at høre hverdagslyde og tale.

Ved CI operation på det andet øre foregår undervisningsforløbet på samme måde. Erfaring viser, at udviklingen kan gå hurtigere ved CI. nr. 2. Det vil dog, som ved operation af første øre, ikke være muligt at angive det præcise udbytte på forhånd eller hvor hurtigt man oplever udbytte.

Der findes forskellige muligheder, hvis du er erhvervsaktiv, når man skal gå til undervisning.

• §56 aftale
• Delvis sygemelding eller raskmelding

Få evt. yderligere information via Specialfunktionen Job og Handicap:  www.bmhandicap.dk  eller dit kommunale jobcenter

Kommunikationscentret vil kunne rådgive om udredning af behov for tekniske hjælpemidler og eventuel ansøgning, hvis det senere i forløbet viser sig at blive relevant.

Det kan være en god oplevelse at møde en person, der selv har været igennem et CI forløb. Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke må forvente samme udbytte af eget CI, som den CI-bruger, man møder.  

Audiologopæden på dit kommunikationscenter kan formidle kontakt til en CI-bruger inden en eventuel operation.

Der findes desuden en brugerforening:

Høreforeningen: https://hoereforeningen.dk/

Find dit Kommunikationscenter:

DTHS.dk · Danske Tale- Høre- og Synsinstitutioner

Høreforeningen: https://hoereforeningen.dk

CI kan påvirkes af stærke magnetfelter. Dette skal du være opmærksom på ved kontrol i lufthavne. CI kan i nogle tilfælde udløse en alarm. Sker dette, skal du blot vise hvor CI-et sidder og eventuelt gøre opmærksom på, at en anden del ligger under huden.

Under flyvning kræver mange luftfartselskaber, at man ikke anvender elektroniske apparater under start og landing. I sådanne situationer, må man slukke for sit CI.

Radio- og TV-master samt tyverialarmer og metaldetektorer i lufthavne kan forbigående give forvrænget lyd. Det tilrådes at slukke for taleprocessoren, når du er i nærheden af sådanne installationer.

Hvis du skal have lavet en MR-skanning, skal den læge der bestiller undersøgelsen gøres opmærksom på, at du er CI-bruger, da visse typer MR-skanning kan ødelægge CI-et. CT-skanning påvirker ikke CI-et.

Taleprocessoren er udviklet til at fungere, når det er koldt og varmt. Når det er koldt, er din kropsvarme normalt tilstrækkelig til at holde processoren varm, så den fungerer korrekt. Bær en hat eller et hovedbånd over processoren, når det er meget koldt. Efterlad ikke processoren på meget varme steder (f.eks. i direkte sollys i et vindue, i en bil, etc.), når du ikke bærer den.

Statisk elektricitet kan beskadige de elektriske komponenter eller forstyrre programmet i taleprocessoren. Når du har været udsat for statisk elektricitet, kan du neutralisere dette ved at røre ved metal (stiger du for eksempel ud af en bil, så rør ved døren eller karmen). Visse mobiltelefoner kan forvrænge lyden i CI-en.

Forkortelse for auditory brainstem response, på dansk hjernestammeaudiometri.  

Et andet ord for hørekurve. Viser personens tærskel for, hvor svag en lyd, vedkommende er i stand til at registrere. Laves typisk ved minimum 6 forskellige frekvenser.

Den del af implantatet, der placeres i sneglen. Den består af flere elektrodepunkter.

Et andet ord for øresneglen, der er en del af det indre øre. 

Står for computer tomografi. Er en type scanning, der gør brug af røntgenstråler.

(som bruges ved ABR-måling) Et lille stykke gase med klister på bagsiden, hvortil der kan kobles en ledning. Elektroden bruges til at registrere elektriske impulser fra kroppen, i dette tilfælde fra høresystemet.

Står for magnetisk resonans. Er en type scanning, der gør brug af magnetisme.

Den del af CI-udstyret, der er placeret på øret og er forbundet til spolen via en ledning. Processoren opfanger lydene fra omgivelserne og omdanner dem til et elektrisk signal, som sendes videre til den indvendige del via spolen.

Indeholder en lille magnet og hæfter derved på den indopererede del af CI’et, det er herigennem at lyden overføres.