Skip til primært indhold

Fødsels- og forældreforberedelse

Til fødsels- og forældreforberedelse bliver du eller I klædt på til fødslen, amningen og til den første tid som nybagt familie. Vi tilbyder fødsels- og forældreforberedelse både som små hold med fysisk fremmøde, som webinar, som små videoer, og så afholder vi også hjemmefødselscaféer. Herunder kan du læse mere om indholdet i de forskellige tilbud, og hvordan du tilmelder dig.

Rundvisning på fødegangen

Du finder vores virtuelle rundvisning på fødegangene i Odense og Svendborg her.

Vores forskellige tilbud om forældre- og fødselsforberedelse

Vores tilbud om fødsels- og forældreforberedelse på hold er til førstegangsforældre. Det foregår på små hold og består af 3 mødegange. Som forberedelse til undervisningen vil du eller I også blive bedt om at se nogle af vores videoer. Du finder forberedelse til undervisningen herunder.

Tilmelding (følg linket herunder)

Når du tilmelder dig, skal du vælge et hold, så du er omkring graviditetsuge 28-31, når holdet starter. Undervisningen udbydes forskellige steder på Fyn, så vær opmærksom på, hvor du tilmelder dig undervisningen.

Forberedelse til undervisningen

Før 2. undervisningsgang anbefaler vi at du/I ser denne video om fødslens faser og læser denne pjece om Smertehåndtering og smertelindring (Region Syddanmark)

Før 3. undervisningsgang anbefaler vi at du/I ser vores virtuelle undervisning om ammeetablering.

Vores webinarer er online, gruppebaseret fødsels- og forældreforberedelse, som du deltager i via din PC, tablet eller smartphone. Undervisningen afholdes af jordemødre. Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål til underviseren eller chatte med de andre deltagere, men du kan også bare se på og lytte med.

Indhold og tilmelding

Herunder finder du links til beskrivelse af de forskellige hold og tilmelding hertil. Vi anbefaler, at du tilmelder dig hold, som ligger ca. en måned før din termin. Når du tilmelder dig, får du straks tilsendt et link til det pågældende online videomøderum, hvori webinaret afholdes. Vær opmærksom på, at det kun er den gravide, som skal tilmeldes - din partner/pårørende er velkommen til at deltage, men skal ikke tilmeldes.

 

The webinar includes two online classes. The first class will guide you through topics about labour and childbirth. In the second class, we will cover more topics on labour and childbirth. The second class will also focus on breastfeeding.

Signing up

Having problems?

If you have any problems by signing up for the course please contact us on: ouh.d.foedselsforberedelse@rsyd.dk

God start er et forløb med fysisk fremmøde, lavet til yngre førstegangsforældre. På holdet har vi fokus på netværk, viden og samtaler om graviditet, fødsel og forældreskab.

Spørg din konsultationsjordemoder, hvis du er interesseret. Hun kan også hjælpe med tilmelding.

Vi har samlet alle vores videoer om graviditet, fødsel og barsel i menuen "Video og lyd". Her finder du bl.a. også konkrete værktøjer og metoder til smertelindring, træning af indre ro og åndedrættet, håndteringsstrategier, rebozo mm.

I jordemoderkonsultationen vil jordemoderen tale med jer om jeres tanker, forventninger og ønsker vedrørende amning. Hvis du eller I er i tvivl om barnet skal ammes, kan vi også tale om det her. I kan også finde god information og vejledning på Den første tid (Komiteen for Sundhedsoplysning).

Virtuel ammeundervisning

Som forberedelse til den kommende amning anbefaler vi, at du eller I ser denne virtuelle undervisning om ammeetablering: Virtuel undervisning om ammeetablering

Ammesamtale

Hvis du tidligere har haft et svært ammeforløb eller er særligt bekymret for den kommende amning, tilbyder vi en ammesamtale hos en af vores ammevejledere. Du kan læse mere om vores tilbud om ammesamtale jer.

Nogle gravide og deres partnere kan være udfordret eller tynget af traumatiske oplevelser i forbindelse med en tidligere fødsel eller andet. Hvis du eller din partner har haft en tidligere traumatisk oplevelse eller har alvorlig fødselsangst, som påvirker din/jeres graviditet og tanker om fødslen, kan du/I blive henvist til samtale i vores fødselsaftaleteam. Du finder mere om vores tilbud om samtale i fødselsaftaleteamet her.

 

Min Graviditet

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet appen Min Graviditet, som indeholder information, råd og vejledning om graviditet og fødsel. Vi anbefaler at du/I bruger denne til at søge information om graviditeten og den forestående fødsel. Find den hvor du henter dine apps.

Den første tid

Det nationale kompetencecenter for Amning har udviklet hjemmesiden Den Første Tid. Den Første Tid er til kommende og nye forældre med viden og praktisk vejledning om amning og den første tid med baby. Indholdet er i overensstemmelse med den nyeste viden om amning og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

 

Hjemmefødselscafe

Hvis du overvejer at føde hjemme, eller blot er nysgerrig, og ønsker at høre mere om hjemmefødsler, er I meget velkomne til vores hjemmefødselscaféer. Caféerne er helt uforpligtende, og I behøver ikke have besluttet jer for hjemmefødsel inden.

Alle hjemmefødsler på Fyn varetages af jordemødre i Kendt Jordemoderordning. Hjemmefødselscaféerne afholdes derfor af jordemødrene i disse ordninger.

I caféen vil vi blandt andet tale om:

  • Hjemmefødsel - et trygt og sikkert alternativ
  • Praktisk overvejelser og gode råd
  • Smertelindring i hjemmet
  • Den første tid med barnet
  • Desuden forsøger vi, at der til hver café kommer en mor eller et par som har født hjemme, og fortæller og hendes/deres overvejelser og oplevelser

Tilmelding, tid og sted

Hjemmefødselscaféerne afholdes på OUH (Kløvervænget 8, 5000 Odense C). Tidspunktet er altid fra 16.30-18.30, datoer finder du i linket herunder.

Du kan se de kommende caféer, og tilmelde dig her. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til tilmelding, kommentarer til indholdet eller andet, er du velkommen til at sende en mail til: ouh.d.foedselsforberedelse@rsyd.dk

APPFWU02V