Kræft i munden

Undersøgelse af lymfeknuder ved kræft i munden

PET/CT-scanning

 

Genoptræning

Øvelser mod hævelse i hoved/hals efter operation, lymfødembehandling

Mistanke om kræft i munden

Du er på Plastikkirurgisk Afdeling, fordi du enten har fået konstateret eller, der er mistanke om, at du har kræft i mundhulen.

Mundhulen omfatter området fra læberne til ganebuen.

Mundens funktioner der kan blive påvirket af sygdommen og operation, er:

• Tale
• Tygge
• Kunne lukke munden tæt, så mad og væske ikke løber ud
• Flytte maden i munden med tungen
• Rense munden og tænder med tungen
• Synke
• Smage
• Følesans (smerter, koldt og varmt)
• Mundhulekræft opstår i de overfladiske celler i slimhinden eller på tungen.

I starten ses overfladiske rødlige eller hvidlige forandringer i slimhinden eller på tungen. Det er ikke sikkert, at du har mærket noget til forandringerne.

Efterhånden vil der udvikles sår, der giver smerter. Smerterne kan stråle op i øret, i tindingen eller i tænderne.

Hvis sygdommen spreder sig, vil det i langt de fleste tilfælde være til lymfeknuderne på halsen.

Hvorfor opstår kræft i munden?

Kræft i munden opstår ofte efter flere års skade af de overfladiske celler. Alkohol og tobak de hyppigste årsager,- men man kan godt få kræft i munden uden at have et overforbrug af alkohol og tobak.

Hvis du vil læse mere om hvad kræft i munden er, kan du kigge på sundhed.dk 

Hvem hjælper dig?

På Plastikkirurgisk ambulatorium møder du en læge og sygeplejerske, som sørger for at tilrettelægge dit videre udrednings- og behandlingsforløb.

Du får udleveret skriftlig information om mødetider og mødested. Når du møder op på Plastikkirurgisk Afdeling til de forskellige samtaler og undersøgelser, hjælper vi dig med at holde styr på dine aftaler og sørger for at du bliver fulgt rundt til de forskellige steder på sygehuset. 

Du kan også kontakte en sygeplejerske på telefon (se nummer under 'kontakt') eller via beskeder her i 'mit sygehus', hvis du har spørgsmål til dit forløb. Beskeder vil blive besvaret inden for et døgn på hverdage. 

Planlægning af din behandling 

For at kunne tilbyde dig den bedste behandling vil du inden for få dage gennemgå flere samtaler og undersøgelser.

• Dag 1:
  Du møder personalet, som varetager behandling og pleje for patienter med kræft i munden. Du får taget en vævsprøve til mikroskopisk undersøgelse. Du får udleveret en tidsplan for forløbet.
• Dag 2-3:
  Får du lavet en billedundersøgelse (PET/CT-scanning), så vi kan vurdere størrelsen og udbredelsen af kræftknuden, og om der evt. er spredning af kræftsygdommen. Behandlingen er operation eller strålebehandling. Nogle gange er begge former for behandling nødvendig for at få den bedste kontrol over din kræftsygdom. 

  Dine tænder skal efterses og måske behandles. Det foregår samme dag hos tandlægerne på Kæbekirurgisk Afdeling K. Du får en samtale med en talepædagog. Du får udført et EKG (hjertekardiogram) og evt. en blodprøve.

  Du opholder dig på Plastikkirurgisk sengeafsnit Z1, og personalet vil hjælpe dig med at komme til dine aftaler/undersøgelser.
• Dag 3-5: 

  Du får svar på vævsprøven og undersøgelserne på en fælleskonference kaldet MDT.

  Her vil du møde læger og sygeplejersker fra Øre-næse- halsafdelingen, kræftafdelingen og plastikkirurgisk afdeling. Her vil vi, sammen med dig og dine pårørende, lægge en plan for din behandling ud fra prøvesvar og resultatet af undersøgelserne.  

  Hvis du skal opereres, skal du tale med en sygeplejerske om praktiske forberedelser til operationen, og du vil tale med en anæstesilæge om bedøvelse. 

  Inden du går hjem har du en plan og tidspunkt for din behandling. 

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du ryger

Hvis du har udviklet kræft, skal du sætte alt ind på at stoppe med at ryge. Det er bevist, at tobak er med til at fremkalde kræft i mundhulen.

I forbindelse med sygdommen og behandlingen, er det desuden vigtigt at stoppe, da tobak øger risiko for infektion og dårlig sår-heling. Et rygestop vil yderligere nedsætte risikoen betydeligt for, at kræftsygdommen kommer igen eller andre steder i kroppen. 

Skal du have strålebehandling, vil effekten af denne være dårligere, hvis du ryger. 

Du vil få hjælp til at iværksætte et rygestop, -blandt andet kan du få udleveret nikotinerstatning (nikotin-plaster og inhalator).

Hvis du har et dagligt forbrug af alkohol

Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler kan det have en betydning for dit forløb. Derfor er det en god ide at følge anbefalingerne. Anbefalingen er højst 10 genstande om ugen  -og højst 4 genstande på samme dag. 

Vi vil gerne tale med dig om dine alkoholvaner, fordi vi ved, det har en betydning for dit forløb. 

Smerter i munden 

Du kan have smerter i munden. Det gør, at du kan have svært ved at spise, tale og sove.

Vi vil hjælpe dig med smertestillende behandling. Det kan for eksempel være lokalbedøvende gel og/eller smertestillende tabletter. 

Få styr på det praktiske

Det kan være en god ide at planlægge praktiske opgaver før indlæggelse
Det kan være en fordel at have :

• mad i huset
• købt smertestillende medicin (håndkøb) og klorhexidin mundskyllevæske (købes på apoteket)
• sørge for transport til og fra sygehuset
• praktisk hjælp

Hvad skal du medbringe?

• Toiletsager
• Morgenkåbe og let fodtøj (badesandaler eller hjemmesko)
• Læsestof, bærbar pc eller iPad/tablet 
• Medicin, hvis du tager medicin dagligt 
• Tøj, der er løstsiddende og behageligt at have på. Tag tøj på der ikke er for sart. Ved operationen vil huden i operationsområdet blive desinficeret med klorhexidin, der indeholder gult farvestof. Det kan smitte af på tøjet de første dage efter operationen.
• Medbring IKKE værdigenstande 

Hvis du bliver syg før operationen

Hvis du bliver syg op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen. Operationen skal måske udsættes for at undgå komplikationer.

Du kan kontakte os på telefon 65 41 42 50. 

Har du brug for at ringe til os på selve operationsdagen kan du kontakte os på telefon 65 41 24 55.

Tandbørstning og mundskyl

Du kan selv være med til at nedsætte risikoen for infektioner ved din operation, hvis du børster dine tænder og skyller mund 2 dage før din operation og dagen efter.

Fire gange dagligt skal du børste dine tænder grundigt. Hvis du har protese, skal du rengøre denne, som du plejer.

Efter en time, skal du skylle munden med KLORHEXIDIN 0,12 % (kan købes på Apoteket eller Matas). Det er vigtigt, at der går en time fra tandbørstningen til du skyller mund, da tandpasta kan påvirke effekten af mundskyl.

Ved denne ekstra mundhygiejne, er det muligt, at nedsætte risikoen for at få infektioner efter din operation betydeligt. 

Smykker og piercinger

Under operationen anvendes apparatur, der brænder på små blodkar for at stoppe blødninger. Smykker og piercinger kan lede strøm, så de kan give forbrændinger.

Derudover betyder smykker og piercinger noget i forhold til hygiejnen i forbindelse med operation. Da er det svært at rengøre omring smykker og piercinger, kan der være ophobning af bakterier omkring dem, hvilket kan give øget risiko for infektion. 

Hvis du ikke selv kan fjerne smykker eller piercinger, kontakt da en juveler/piercer, så de kan hjælpe dig med at få dem fjernet.

Hvis du har skæg

Fjern skægget inden operationen. 
Der må ikke være hår i ansigtet omkring munden og på halsen. Fjern derfor skægget med en trimmer eller barbermaskine. Brug helst ikke en skraber, da det kan give små rifter, som kan øge risiko for infektion. 

Bad og hygiejne

Tag et bad om morgenen, den dag du skal opereres. Det mindsker risikoen for betændelse i operationsarret. Hvis det er mere praktisk for dig, må du gerne gå i bad om aftenen.

Derfor skal du vaske dig særligt grundigt

På huden findes der helt naturligt mange bakterier. Bakterierne gør på forskellig vis gavn,og udgør normalt ikke nogen risiko for infektion.

Ved en operation bliver der imidlertid skåret hul i huden, og hudens bakterier kan ad den vej blive ført ind i kroppen.

Her kan bakterierne give anledning til infektion og forskellige gener.

Ved at vaske hele kroppen grundigt inden operationen, er du med til at sikre dig så godt som muligt mod at få en infektion efter operationen.

Vask dig aftenen før eller om morgenen

Du skal vaske dig aftenen før eller om morgenen før operationen. Og det er vigtigt at du vasker hele kroppen, uanset hvor du skal opereres.

Personfiguren her på siden viser de områder, hvor det er særlig vigtigt at du vasker dig grundigt - her er der nemlig flest bakterier!

Start med at skylle kroppen godt. herefter bruges shampoo og sæbe:

• Vask håret
• Vask ansigtet, og vær særlig omhyggelig omkring næsen
• Vask armhulerne
• Vask herefter hele kroppen - specielt navlen
• Vask lysken, skridtet og ballerne
• Vær særlig omhyggelig omkring kønsorganerne
• Når alle disse vigtige områder er vasket, må du skylle kroppen af
• Tør dig godt og tag rent tøj på

Du må ikke bruge cremer og make-up på området, der skal opereres. Undgå at bruge parfume under indlæggelsen.

Hav korte og rene negle. Du må ikke have kunstige negle, kontaktlinser, makeup eller piercinger på af hensyn til observation under og efter operationen.

Hvis der er behåring i området, hvor du skal opereres, skal det fjernes før operationen. Du skal bruge en klipper/trimmer og ikke en skraber.

En skraber kan lave små rifter i huden og det øger risikoen for betændelse.

Hår skal fjernes i armhule

Der må ikke være hår i armhulen, på den side hvor du skal opereres. Det gælder også, selvom du måske ikke skal opereres i armhulen. At der ikke er hår i området, vil minimere risiko for infektion. 

Fjern derfor hårene inden du møder på operationsdagen.

Hvis det ikke er muligt for dig at fjerne hår, så tal med personalet om det når du møder om morgenen, så vil de hjælpe dig med det. 

Faste inden operationen

Når du skal bedøves, er det vigtigt, at mavesækken er helt tom. Derfor er det vigtigt, at du er fastende.

Fasteregler og forberedelser er de samme både for lokal bedøvelse og fuld bedøvelse. 

• Indtil 6 timer før operationen må du spise og drikke, som du plejer. Herefter må du ikke spise mad eller drikke mælkeprodukter.
• Indtil 2 timer før operationen er det vigtigt, at du drikker saftevand, sodavand og juice (uden frugtstykker) eller vand, kaffe/te med op til 2 spsk. mælk.
• De sidste 2 timer før operationen må du ikke drikke.

Mundhulen 

Kræften fjernes ved en operation. Her opereres kræften væk med en sikkerhedsafstand, så mikroskopiske kræftceller også fjernes. Alt efter størrelse og hvor kræften er lokaliseret, kan såret lukkes på forskellige måder. Det vurderer vi ud fra, hvad der er den bedste behandling for dig, hvor kræften sidder, og hvor stor den er.

Hvordan kan såret lukkes efter kræften er fjernet?

Skal der fjernes et lille område i munden, kan såret sys sammen bagefter. Såret sys med tråde, som opløser sig selv efter nogle uger. Hvis de stadig sidder fast efter 2-3 uger og de generer dig, kan vi fjerne dem for dig.

Har du et område, vi ikke kan sy direkte sammen efter kræften er fjernet?
Hvis området med kræft er så stort, at vi ikke kan sy såret sammen, lukker vi det ved at bruge væv fra et andet område. Det kaldes en lap.
Lappen kan være nødvendig for at lukke operationssåret og for at få så god bevægelighed i munden som mulig. Det kan også være nødvendigt at bruge en lap for at dække eller genopbygge knogle, hvis området med kræft ligger i eller lige ovenpå knoglen.

Hvordan kan lappen tages fra?

Det afhænger af, hvor stort området er og hvor i munden det er.

1. Nogen gange kan vi flytte væv i nærheden af såret, så blodforsyningen til lappen bevares. Det kaldes en stilket eller lokal lap.

2. Skal vævet (lappen) flyttes fra et område langt væk fra såret, er det nødvendigt at skabe blodforsyning ved at sy blodkar sammen på halsen. Det kaldes en fri lap.

Enhver operation i munden påvirker mundhulens funktioner lige efter operationen og der kan være problemer med at spise, drikke og synke. Hvor store disse problemer er afhænger af, hvor kræften sidder i munden og hvor meget der skal opereres væk og hvordan såret lukkes/rekonstrueres.

Halsen

Hvis vi ud fra billedundersøgelserne (PET/CT og Ultralydsscanning) har mistanke om, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne, fjernes de i det pågældende område på halsen ved den samme operation. Læs mere om Operation på halsen -hvorfor og hvordan her.

Kan vi ikke se kræft i lymfeknuderne på billedundersøgelserne, undersøger vi dem nærmere for mikroskopisk sygdom,- altså om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.

Det gør vi ved at fjerne en lymfeknude og undersøge den mikroskopisk under operationen.

Tænder

Du vil blive undersøgt hos sygehusets tandlæger inden operation og behandlingen.

Er det nødvendigt at fjerne tænder (hvis kræften vokser tæt på tænderne, eller hvis tænderne er dårlige), vil det blive foretaget i forbindelse med din operation.

 

Lokale lapper kan dække mindre og mellemstore sår/huller efter kræften er fjernet.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og du skal regne med at være indlagt i 2 til 4 dage. 

Hvis du har tænder hvor lappen skal ligge, så kan det være nødvendigt at fjerne tænderne i området. Ellers kan lappen ikke vokse på. 

Når du er færdig med behandlingen for kræften, og området i munden er helet op, vil du blive henvist til tandlægerne (Kæbekirurgisk Afdeling). Her vil det blive undersøgt, hvilke muligheder der er for nye tænder. 

1. Ofte vil vi bruge vævet fra furen mellem næse og kind (nasolabial lap). Det gør, at arret ligger i en hudfold og derfor ikke bliver særlig synlig
2. Lappen drejes ind i munden 
3.  Lappen sys fast over såret, hvor kræften sad
4. Såret på kinden sys sammen igen

I løbet af 2-3 uger vil lappen vokse fast i munden og få blodforsyning derfra. I den periode vil der være et mindre hul gennem kinden, hvor lappen er trukket ind i munden. Hullet kan eventuelt dækkes med et lille plaster.

Efter 2-3 uger lukkes hullet på kinden, og lappen rettes til, så den ikke fylder så meget inde i munden. Det foregår ved en lille operation i fuld bedøvelse. Du kan regne med at kunne komme hjem igen samme eller næste dag. 

Lap fra armen (radial underarmslap)

Operationen foregår i fuld bedøvelse og du skal regne med at være indlagt 10- 14 dage.

Lappen består af hud på underarmen fra området lige over håndleddet.

Huden her er tynd og let at forme og fylder ikke så meget i mundhulen.

Det er ofte nødvendig at lægge et hudtransplantat på underarmen hvor huden er fjernet. 

Nogle gange kan vi lukke såret, hvis håndleddet bøjer nedad nogen tid efter operationen. Du skal så have en gipsbandage på underarmen i 2 uger.

Det er nødvendig at tage det ene af 2 blodkar til hånden for at sikre blodforsyningen til lappen. Dette kan medføre kulde- og træthedsfornemmelse i hånden, som kan være et varigt men. 

Vi kontrollerer blodforsyningen hyppigt de første døgn

For at være sikre på at lappen får den nødvendige blodforsyning, vil vi hyppigt tjekke den de første 3 døgn. De hyppige tjek kan godt gå lidt ud over din nattesøvn. I enkelte tilfælde kan der være problemer med blodforsyningen, og det vil være nødvendigt med en ny operation for at sikre, at lappen overlever. 

Lap fra lårets yderside

Lappen består af hud og fedtvæv fra lårets yderside. Den kaldes en ALT lap (anterolateral fri lap)
Lappen kan bruges, når der er behov for at dække et større sår i munden efter kræften er fjernet, f.eks. en del af tungen.

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal regne med at være indlagt 10- 14 dage.

Lappen på låret opereres fri og placeres, så den dækker området, hvor kræften sad.

Blodkarrene, der leverer blod til og fra lappen, forbindes til blodkar på din hals. Disse blodkar holder derefter lappen i live, mens den vokser fast på sit nye sted.

På låret, hvor lappen tages fra, kan vi almindeligvis sy såret sammen. Ellers lægger vi et hudtransplantat på. Du kan gå på benet med det samme. 

Vi kontrollerer blodforsyningen hyppigt de første døgn

For at være sikre på at lappen får den nødvendige blodforsyning, vil vi hyppigt tjekke den de første 3 døgn. De hyppige tjek kan godt gå lidt ud over din nattesøvn. I enkelte tilfælde kan der være problemer med blodforsyningen, og det vil være nødvendigt med en ny operation for at sikre, at lappen overlever. Huden fra låret er tykkere end slimhinden i mundhulen, og har man meget fedtvæv på låret, fylder lappen ofte meget. Derfor kan det være nødvendigt at korrigere på lappen efter nogen tid, så den fylder mindre.

Lap med knogle til kæbe

Hvis du skal have genopbygget en del af kæbeknoglen

I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne en del af kæben, hvis kræften er vokset ind i knoglen. Kæben kan genopbygges med knogle fra underbenet.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og du skal regne med at være indlagt 10- 14 dage. 

Det er nødvendig at erstatte kæbe-knoglen, for at holde formen på kæben og på hagen. Hvis du skal have tænder i området igen, er det også nødvendig med knogle for at sætte tand-implantater i. Den bedste knogle får man fra lægbenet. Lappen kaldes en fibula-lap. 

En fibula lap består af knogle og et stykke hud og underhud. Knoglen er tilstrækkelig stærk til at holde kæben på plads og til at sætte tandimplantater i.

Blodkarrene, der leverer blod til og fra lappen forbindes til blodkar på din hals, under et mikroskop. Disse blodkar holder lappen i live, mens den vokser sig fast.

Vi kontrollerer blodforsyningen hyppigt de første døgn. 

For at være sikre på at lappen får den nødvendige blodforsyning, vil vi hyppigt tjekke den de første 3 døgn. De hyppige tjek kan godt gå lidt ud over din nattesøvn. I enkelte tilfælde kan der være problemer med blodforsyningen, og det vil være nødvendigt med en ny operation for at sikre, at lappen overlever.

Du kan uden problemer undvære et stykke af lægbenet, og du kan støtte på benet lige efter operationen.

Er der taget et stort hudstykke fra læggen, er det nogle gange nødvendigt at dække området med et hudtransplantat.

Tracheostomi 

Det kan være nødvendigt at få en tracheostomi for at sikre, at man kan få luft, hvis der kommer hævelse i mundhulen eller i halsen efter operationen. En tracheostomi er et lille hul på forsiden af halsen, som går ind til luftrøret. I hullet sættes et hult rør (tracheakanyle). Gennem trachealkanylen kan man trække vejret.

Trachealkanyle. Den består af en inder- og yderkanyle. Inderkanylen kan tages ud og renses. 

 

Trachealkanylen har en lille ballon, som er fyldt med vand eller luft. Den forhindrer spyt og sårvæske i at løbe ned i lungerne. Det første døgn vil ballonen være fyldt og du kan ikke tale.

Dagen efter operationen vil ballonen omkring kanylen blive tømt. Du kan komme til at hoste. Hvis du hoster meget, kan det være nødvendigt at fylde ballonen igen. Så længe ballonen er fyldt, kan du ikke tale, og ofte heller ikke drikke og spise.

For at sikre at kanylen ikke stopper til renses inderkanylen. Hvis du har meget slim og sekret i luftvejene kan det være nødvendigt at suge i tracheostomien. Personalet sørger for at rense og suge.

Så snart der er ro i området, og der ikke længere er luft i ballonen, kan der sættes prop på trachealkanylen. Så er det igen muligt at træne tale, spise og synkefunktion. 

Det kan være meget forskelligt, hvor længe man har behov for at have trachealkanyle. Oftest vil behovet være en uges tid, men enkelte kan have brug for den i længere tid.

 

Ernæringssonde

Hvis du gennem længere tid ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt eller tage din medicin, kan det være nødvendigt at få en ernæringssonde. Det er nemlig af stor betydning, at du i dit sygdomsforløb får tilstrækkeligt med næring. 

Nogen kan have behov for at få vejledning fra vores diætist. 

Der er to forskellige ernæringssonde:

• Nasalsonde
  En sonde, som lægges ned i mavesækken gennem næsen. Sonden føres ned gennem næseboret og spiserøret til mavesækken. Denne type sonde vælges, hvis du har behov for sondeernæring i en kortere periode. 
  
• PEG sonde
  En tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Denne type sonde fortrækkes, hvis du skal igennem en større operation med fx fri lap, og der efterfølgende er planlagt stråleterapi.
   

Operation på halsen - hvorfor og hvordan?

Du har fået undersøgt om der er kræftceller i lymfeknuderne på halsen

Hos nogle patienter kan sygdommen sprede sig til lymfeknuderne på halsen. Det kan undersøges ved en speciel undersøgelse kaldet lymfeskintigrafi.
Lymfeskintigrafi er en undersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt sporstof ind der, hvor kræften sidder. Sporstoffet vil vise vejen til de nærmeste lymfeknuder.

De første lymfeknuder, sporstoffet optages i, kaldes skildvagtlymfeknuder. Det vil være disse lymfeknuder, kræften først spreder sig til, hvis den spreder sig.

Efter lymfeskintigrafien fjernes lymfeknuderne ved en operation. Det vil typisk være ved den operation, hvor du også får fjernet kræften i munden. 

Hvordan foregår det?

Undersøgelsen udføres i samarbejde mellem Plastikkirurgisk Afdeling Z og Nuklearmedicinsk Afdeling og foregår på Nuklearmedicinsk Afdeling. Lægen, der skal operere dig efter skintigrafien, sprøjter en lille mængde sporstof ind, hvor kræften sidder. Sporstoffet er svagt radioaktivt.

Det drejer sig om en meget lille mængde radioaktivt stof, som ikke kræver specielle hensyn.

Med et særligt kamera optages billeder af skildvagtlymfeknuderne. Billederne viser udelukkende, hvor kirurgen skal lede efter skildvagtlymfeknuderne, og IKKE om der er kræftceller i dem.

Når undersøgelsen er slut, bliver du kørt tilbage til sengeafsnittet eller direkte til operationsafdelingen, hvor skildvagtslymfeknuderne fjernes.

Hvad sker der under operationen?

Du får fjernet skildvagtslymfeknuderne gennem et lille snit i huden på halsen. For præcist at finde og fjerne skildvagtlymfeknuderne bruger lægen under operationen et måleapparat til at identificere de lymfeknuder, der har optaget sporstoffet fra lymfeskintigrafien.

De fjernede lymfeknuder sendes til undersøgelse for kræftceller under operationen, mens du er bedøvet. Denne undersøgelse kaldes en fryseundersøgelse.

Hvis vi finder kræft i en af lymfeknuderne under operationen, vil lægen fjerne de andre lymfeknuder, som er i nærheden af skildvagtlymfeknuderne. Dette sker under samme operation.

Hvis du har fået fjernet alle lymfeknuderne på den ene eller begge sidder af halsen,- vil der være et eller to dræn, som skal lede blod og væske væk fra det område, der er opereret i.

Drænene skal ofte sidde i to til syv dage, og de fjernes, når der ikke længere kommer ret meget væske i. Det kan derfor være nødvendigt, du bliver på sygehuset, så længe drænene sidder i.

Hvis der ikke findes kræftceller i skildvagtlymfeknuderne, viser det, at kræften ikke har spredt sig til andre lymfeknuder. Efter operationen bliver skildvagtlymfeknuderne yderligere undersøgt. En sjælden gang findes her kræftceller, som ikke kunne ses ved fryseundersøgelsen. I disse sjældne tilfælde skal der fjernes flere lymfeknuder, der ligger omkring skildvagtlymfeknuderne. Dette sker ved en ny operation indenfor cirka to uger. Er dette være tilfældet, vil du få besked, når du kommer til kontrol.

Godt at vide ved operation på halsen

Hævelse på halsen

De første uger efter operationen er det normalt af være hævet på halsen. Det er på grund af lymfevæske, der ophober sig, fordi lymfeknuder og lymfebaner er fjernet under operationen. Her vil behandlingen være fysioterapi med massage, øvelser og eventuelt en speciel bandage, som vil hjælpe langt de fleste. Det vil en fysioterapeut hjælpe dig med. 

Forandring af følesansen

Den første tid efter operationen er det helt normalt at mærke forandring af følesansen, fordi de små følenerver bliver skåret over under operationen. Hos mange vil følelsen gradvist komme igen, men enkelte kan have gener i mange måneder efter operationen.

Hvis det er nødvendigt at fjerne følenerven til det nederste af øret under operationen, kommer følesansen ikke tilbage i dette område.

Påvirkning af bevægenerver 

Bevægenerven til underlæben og til skulderen ligger i operationsområdet, og der er en risiko for at beskadige dem under operationen.

Sker der skade på nerven til underlæben, vil du få et skævt træk af underlæben.

Ved skade på nerven til skulderen vil det være svært at løfte armen over skulderniveau, og skulderen vil hænge. Hvis du oplever dette efter kontrollen her, skal du ringe til os. Du vil så blive tilbudt speciel fysioterapi, og det kan være nødvendigt at bære en skulderbandage.

Blødning

Der kan ved sjældne tilfælde komme blødning indenfor det første døgn efter operationen.

Skulle det ske, kan du risikere at skulle opereres igen for at stoppe blødningen.

Betændelse 

Kommer der betændelse, vil det vise sig som smerter, feber, rødme og hævelse. Det vil typisk vise sig tre til syv dage efter operationen. Det behandles med antibiotika. 

Smerter

Det er naturligt at have smerter de første dage efter operationen. Du vil få smertestillende medicin på afdelingen. Det er forskelligt, hvor meget og hvad den enkelte har behov for, specielt hvis du også er opereret i munden.

Personalet vil tale med dig om behandling af smerter efter din operationen.

Opvågning

Efter operationen kommer du til Opvågningen, hvor personalet holder øje med dig, mens du vågner og bliver frisk nok til at komme tilbage på sengeafsnittet. 

Det er vigtigt med rolige omgivelser i opvågningen efter en operation. Derfor skal besøg helst vente, til du er tilbage på sengeafsnittet.  

Sådan har du det efter operationen

Hvor længe skal du være indlagt?

Hvor længe du skal være indlagt afhænger af, hvilken operation du har fået.

Under de enkelte operationstyper kan du se, hvor længe du kan forvente at være indlagt men tag højde for, at det er forskelligt, hvordan man har det efter en operation og hvilke udfordringer der kan være efter den. 

Som hovedregel skal du være i stand til at få nok mad og drikke inden du kommer hjem. Du skal have passende smertebehandling og der skal være ro i det område, hvor du er opereret. Hvis du har dræn, skal du være indlagt, indtil de er fjernet.

Derudover kan der være instruktioner og træning ved talepædagog, ergoterapeut og fysioterapeut og diætist, som skal læres, inden du tager hjem.

Hvis du har dræn

Hvis det viser sig, at der er spredning af kræft til halsens lymfeknuder, fjernes disse. Du vil efter operationen have 1-2 dræn som leder blod og sårvæske væk fra området på halsen, hvor lymfeknuderne var. Drænene skal typisk være der 2-7 dage, alt efter hvor meget væske der kommer i dem. Drænene vil være koblet til en pose med vacum. 

Hvis du opereres og rekonstrueres med en fri lap, kan du også have dræn i det område, hvor lappen kommer fra. 

Du skal blive på sygehuset, så længe der er dræn, men du kan godt gå stille og roligt rundt, mens du har dem. 

Smerter efter operationen

Du kan forvente, at du vil have smerter efter din operation. 

Du skal være så godt smertedækket, at du kan komme ud af sengen og være oppe, spise og drikke og have en god vejrtrækning.

Det er derfor vigtigt, at du tager smertestillende på faste tider i den første tid efter operationen. Hvor længe du skal tage smertestillende er meget individuelt og vil afhænge af, hvor du er opereret og hvor stort en operation, du har været igennem. 

Du vil få smertestillende medicin af plejepersonalet imens du er indlagt. Når du skal hjem igen, får du en medicinliste med plan for din smertebehandling, og der vil blive skrevet recepter, så du kan hente medicinen på nærmeste Apotek.

Hurtigt ud af sengen

Du skal hurtigt ud af sengen, op at sidde og ud at gå efter operationen.

At sidde oppe og gå lidt rundt modvirker komplikationer til operationen som f. eks lungebetændelse og blodpropper. Derfor skal du ud af sengen efter operationen, samme dag som du er opereret, -uanset hvilken operation du har været igennem. Plejepersonalet og fysioterapeuten vil støtte dig.

Mad og drikke

Hvad kan jeg spise efter operationen?

Det første døgn tilbydes du kolde drikke for at skåne såret og mindske risiko for blødning. 

Herefter kan du stille og roligt starte op med mere fast føde. Der kan være specielle hensyn forhold madens konsistens, og hvad du må spise efter operationen. Plejepersonalet fortæller, hvad du må spise.  

Indtil du kan få nok at spise, tilbydes du ernæringsdrik for at sikre du får næring nok.

Det kan for nogen være svært at spise, drikke og/eller synke lige efter operationen fordi bevægeligheden i munden er påvirket. Det er vigtigt at træne mundens funktioner for at genvinde dem. Her kan du have gavn af vejledning fra en ergoterapeut. 

Hvis du gennem længere tid ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt eller tage din medicin, kan det være nødvendigt at få en ernæringssonde. Det er nemlig af stor betydning, at du i dit sygdomsforløb får tilstrækkeligt med næring. 

Ernæringssonde

Hvis du gennem længere tid ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt eller tage din medicin, kan det være nødvendigt at få en ernæringssonde. Det er nemlig af stor betydning, at du i dit sygdomsforløb får tilstrækkeligt med næring. 

Nogen kan have behov for at få vejledning fra vores diætist. 

Der er to forskellige ernæringssonde:

• Nasalsonde
  En sonde, som lægges ned i mavesækken gennem næsen. Sonden føres ned gennem næseboret og spiserøret til mavesækken. Denne type sonde vælges, hvis du har behov for sondeernæring i en kortere periode. 
  
• PEG sonde 
  En tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Denne type sonde fortrækkes, hvis du skal igennem en større operation med fx fri lap, og der efterfølgende er planlagt stråleterapi.
  

Genoptræning

Træning af mund og tunge

Der kan være problemer med at spise, drikke og synke efter operationen. Derfor vil ergoterapeuten besøge dig på afdelingen efter operationen.  

Her vurderes dine mund/tunge forhold, og der kan laves et program til dig for at genoptræne tungen og/eller træne spise og synke-funktionen.

Inden du udskrives, snakker du med ergoterapeuten, om du fortsat har behov for støtte til genoptræningen. Denne behandling/træning kan fortsætte i ambulant regi enten på et hospital nær din hjemmeadresse eller i kommunen.

Talepædagog

Dine bevægelser af kæben, læben og tungen kan blive påvirket af operationen. Disse bevægelser har betydning i forhold til, om du kan udtale talelydende præcist og tydeligt.

Efter operationen kan tunge hæve midlertidig. Hævelsen kan gøre at du taler mere utydelig i ugerne efter operationen. Du kan opleve, at det er mere anstrengende og kræver mere koncentration at tale efter operationen.
Inden operationen tilbydes du derfor en samtale med en talepædagog (logopæd). I samtalen vil talepædagogen fortælle om eventuelle følger, som kan opstå i forhold til talefunktionen, når du opereres i munden. Talepædagogen vil spørge ind til tidligere problemer med talen, samt hvilke talekrav du har i hverdagen. F.eks. om du har arbejde, der er meget talekrævende.

Inden du udskrives vil du få en samtale med talepædagogen i afdelingen. Her vurderes din tale. Hvis du oplever problemer med talen, vil du blive vejledt i, hvordan du bedst kan tage hensyn samt træne/øve i forhold til vanskelighederne.

Hvis dine muskler i og omkring munden er hævede, er det ikke altid muligt for talepædagogen at vurdere konsekvenser på lang sigt, imens du er indlagt. Du har mulighed for at blive henvist til en talepædagog i kommunen efter udskrivelsen.

Hjælp fra fysioterapeut 

Under indlæggelsen kan fysioterapeuten hjælpe dig med:

• Støtte og vejledning når du skal ud af sengen.
• Støtte og vejledning til vejrtrækningsøvelser, så du forebygger bl.a. lungebetændelse
• Vurdering af dit behov for ganghjælpemidler under indlæggelsen og i forbindelse med din udskrivelse
• Vurdering af behov for en genoptræning efter udskrivelse

Hvis du får fjernet lymfeknuder på halsen

• Introduktion til øvelser for nakke og skulder
• Ved hævelse af ansigt og hals opstartes behandling, der hjælper med at drænere hævelse væk fra ansigt og hals. Det kaldes lymfedrænage. Hvis du fortsat har brug for behandlingen efter udskrivelsen, kan du fortsætte i ambulant regi på sygehus nær din hjemadresse
• Nogle enkelte kan få problemer med at bruge skulderen som før operationen (skyldes en nervepåvirkning). Hvis det sker, kan du blive henvist til specialiseret behandling ved en fysioterapeut på sygehuset

Hold vægten - efter operationen

Det kan være svært for nogen at holde vægten efter operationen, hvor man er hjemme igen. Det kan i en periode være svært at synke og besværligt at spise, hvilket kræver tålmodighed og en ekstra indsats, for at få tilstrækkelig mad. 

Det er en god ide at spise hyppigt, gerne 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen.  

Hvis du ikke kan synke almindelig mad efter operationen, er du berettiget til tilskud til ernæringsdrikke og/eller sondemad. Her vil du få udleveret en ernæringsrecept når du skal hjem. Du får dækket 60% af udgiften og skal selv betale de resterende 40%. Recepten er gyldig i 6 måneder.

Hvis appetitten er lille

Der kan være mange årsager til, at du mister appetitten eller taber i vægt, det sker ofte i forbindelse med sygdom eller efter operation. 

Når din appetit er lille og du måske har tabt dig, bør du for en tid glemme de almindelig råd om sund kost og i stedet følge nedestående kostråd, også selvom du er overvægtig, har diabetes eller forhøjet kolesterol.

Det er vigtigt at få tilstrækkelig med kalorier (kJ) og proteiner. I perioder med sygdom, eller efter operation, er kroppens behov højere end når du er rask.

HUSK! Maden er en vigtig del af din behandling.

Du kan forsøge at øge appetitten

Anret maden på en lille tallerken, så den ser indbydende ud.

Vælg mad du godt kan lide, spis i hyggelige omgivelser og gerne i godt selskab.

Drik et lille glas juice en halv time inden hvert måltid, det kan være med til at stimulere appetitten.

Gå en tur i frisk luft, det hjælper med at holde maven i gang og øger lysten til mad.

Kostråd når appetitten er lille

1. Spis 6-8 måltider dagligt. Når måltiderne er små, er det vigtigt at spise ofte
2. Vælg drikkevarer med kalorier og protein. Fx sødmælk, koldskål eller kakaomælk. Er du ikke til mælkeprodukter så vælg frugtjuice, saftevand eller sodavand
3. Vælg fede mælkeprodukter og de fede oste. Min. 45+ ost i tykke skiver og gerne dessertoste. Brug piskefløde i madlavningen. Spis gerne is, græsk yoghurt 10 %, ymer, creme fraiche 18% eller 38%
4. Spis rigeligt med kød, pålæg og æg. Gode pålægsvalg er leverpostej, spege-/rullepølse og salater med mayonnaise. Spis gerne æg hver dag
5. Spis ofte fisk og fiskepålæg
6. Brug ekstra fedtstof på brødet og i madlavningen
7. Spis gerne is, kager og dessert. Fx Ris á la mande, frugtgrød med fløde
8. Spise mindre brød og gryn
9. Spis lidt frugt og grønt
10. Spis små portioner kartofler, ris og pasta
11. Spis en multi-vitaminpille daglig

Ernæringsdrikke

Du kan også anvende energi- og proteindrikke:

• Hjemmelavede ernæringsdrikke (se opskrift nedenfor)
• Færdige ernæringsdrikke fra apoteket (mulighed for en ernæringsrecept)
• Protin eller Protino fra Arla kan købes i supermarkeder

Koldskålsdrik (3 dl) 2.700 kJ/30 g protein

1 dl kærnemælk

1 dl skyr eller kvark

½ dl piskefløde

3 spsk sukker

3 stk æggeblommer

½ dl (20 g) valleproteinpulver*)

Vaniljesukker, ufortyndet saft eller pureret frugt

Pisk æggeblomme og sukker sammen, tilsæt valleprotein og pisk. Tilsæt restende smag til med vaniljesukker, saft eller frugt.

Kaffeshake 

1,5 dl sødmælk

0,8 dl piskefløde

½ dl (20 g) valleproteinpulver*)

3 spsk sukker

1½ tsk Nescafe

Blandes, lad det trække lidt således kaffepulveret opløses helt.

Kaffesmag kan erstattes med koncentreret frugtsaft, pureret frugt eller Nesquick.

*) Valleproteinpulver kan købes i store supermarkeder, i Matas og på Internettet

Forslag til dagens måltider 

Morgen:

• Brød med smør, ost 45+ eller pålæg
• Blødkogt æg eller røræg
• Havregrød
• Øllebrød
• Græsk yoghurt 10%, ymer eller sødmælksyoghurt

Formiddag:

• Yoghurt
• Kiks med smør og pålæg/ost

Frokost:

• Brød med smør eller andet fedtstof og 1-2 skiver pålæg pr. kvarte eller mayonnaisesalater ex. skinke-, tun-, makrel eller hønsesalat.
• Brug gerne fiskekonserves
• Spis gerne æg: kogte, omelet, spejlæg eller æggekage

Eftermiddagsmad:

• Frugtgrød, henkogt eller frisk frugt med fløde/vaniljecreme
• Æblekage eller frugttærte med flødeskum/creme fraiche
• Franskbrød med smør ost og syltetøj
• Pandekager
• Flødeis eller færdigkøbte desserter

Aftensmad:

• Farsretter
• Fisk og fiskefrikadeller
• Æggeretter: omelet, æggekage, gratin eller tærte
• Sammenkogte retter med fløde
• Kartoffelmos
• Flødestuvede kartofler
• Rigelig med sovs
• Grød

Sen aften

• Kiks/franskbrød
• Is, fromage eller frugtgrød med fløde
• Kage, wienerbrød eller småkager

Forslag til drikkevarer

• Sødmælk
• Kærnemælk med fløde og evt. frugtkoncentrat
• Kakao, varm eller kold med fløde eller flødeis
• Koldskål eller drikkeyoghurt
• Ernæringsdrik, hjemmelavet eller færdigkøbt
• Saft med sukker, sodavand med sukker, iste, cider, juice, smoothie

Kost ved tygge- og synkebesvær 

Ved sygdomme i munden -og efter operationer i munden, kan det være et problem at tygge og/eller synke maden.

Det kan derfor være en stor hjælp at ændre på madens konsistens til eksempelvis:

• Blød kost
• Hakket kost og blendet kost
• Flydende kost

De tre forskellige kostformer kan med fordel kombineres. Nedenfor gives eksempler på retter og på, hvordan madens konsistens kan ændres.

Kostprincipper

Findel maden til en passende konsistens

De fleste retter kan hakkes eller blendes.

Spis flydende retter

Skemad kan med fordel spises til alle dagens måltider.

Berig din mad ved nedsat appetit eller vægttab

Du kan med fordel berige din mad med ekstra energi og protein.

Energi får du især fra olie, fløde og cremefraiche.

Protein får du især fra kød, fisk, æg, mælk og surmælksprodukter.

Spis hyppige måltider

Fordel maden over 6-8 måltider i løbet af dagen.

Anret maden indbydende

Pynt med lidt grønt. Findelt mad kan ofte se mindre spændende ud.

Smag evt. maden til med ekstra krydderier

Suppler med vitamin- og mineraltilskud

Efter aftale med læge.

 

Blød kost

Morgen

Øllebrød, havregrød, hirsegrød

Surmælksprodukter med ymerdrys eller frugtmos

Franskbrød, bondebrød, rugbrød uden skorpe (evt. skåret i små terninger) Ost, pålæg, honning, marmelade

Frokost

Franskbrød, bondebrød, rugbrød uden skorpe (evt. skåret i små terninger)

Pålæg:

• Æg, omelet, æggekage, røræg
• Makrel i tomat, torskerogn, tun, dampet fisk
• Frikadeller, middagsretter af fars, paté, leverpostej, pølsepålæg
• Mayonnaise salater
• Smøreost, brie uden skorpe, blød skæreost, hytteost eller rygeost
• Banan og æblemos

Frokostretter

Omelet, gratin m.m.

Pate med kogte grøntsager

Suppe (se afsnit om flydende kost)

Tun, torskerognsmousse m.m.

Mælkegrød/mælkevælling

Middag

Kartoffelmos, ris, pasta

Kogte, evt. hakkede grøntsager

Farsretter: fx frikadeller, karbonader, hakkebøf, forloren hare, farsbrød, kødrand

Fiskeretter: fx fiskefrikadeller, stegt fiskefilet, fiskepate, dampet fisk

Æggeretter: fx omelet, æggekage, gratin

Sovs (gerne i rigelige mængder)

 

Desserter

Frugtgrød, henkogt frugt, frugtsuppe, fromage, is

 

Mellemmåltider

Surmælksprodukt med frugt

Henkogt frugt, frugtgrød

Fromage, is

Franskbrød, bondebrød uden skorpe med marmelade eller blød ost

Sandwich uden skorpe med fyld (hakket skinke, hakket æg, tun, leverpostej)

Blød kage

 

Tips

Pålæg kan hakkes fint med kniv eller persillehakker.

Kød, fisk, fjerkræ kan findeles i foodprocessor, persillehakker eller blendes med suppe/sovs i en blender eller blenderstav.

Skær kødet i mindre stykker inden det findeles. Undgå hårde stegeskorper på kød.

 

Drikkevarer

Det anbefales at vælge drikke, der giver energi og protein.

 

Energi- og proteinrige drikke

Mælk, kakaomælk, koldskål, Protin/Protino (Arla) og apotekets ernæringsdrikke.
Lægen kan udstede ernæringsrecept, der kan udløse tilskud til drikkene.

 

Energirige drikke

Sodavand, juice og frugtsaft

 

Hakket og blendet kost

Morgen

Øllebrød, havregrød, hirsegrød

Surmælksprodukter med ymerdrys

 

Frokost

Grøntsagssuppe, mælkegrød, mælkevælling

Frugtgrød, frugtsuppe

Eller

Omelet, æggekage, røræg, gratin, tunmousse, torskerogn og torskerognsmousse

Middag

Kartoffelmos

Kogte grøntsager, hakket eller blendet

Kød, fjerkræ eller fiskeretter, hakket eller blendet, æggestand (se opskrift)

Sovs (gerne i rigelige mængder)

 

Forretter

Blendet grøntsagssuppe

Mælkevælling, mælkegrød

 

Desserter

Frugtsuppe, blendet frugtgrød

Frugtmos

Fromage, budding med saftsovs

Is

 

Mellemmåltider

Surmælksprodukter med frugtmos

Surmælksprodukter med ymerdrys

Frugtmos, fromage og is

Koldskål, mælk

Tips

Grøntsager kan hakkes gennem en persillehakker, findeles i en foodprocessor eller blender, gerne med lidt af grøntsagsvandet og lidt fedtstof.

Kød, fisk, fjerkræ kan findeles i en foodprocessor eller blendes med suppe eller sovs i en blender eller men stavblender.

Skær kødet i mindre stykker inden det findeles.

Æggestand, som erstatning for kød

Mad kan tilberedes ved at blande blendede grønsager eller kød med æg, mel, mælk og krydderier. Blandingen hældes i en form (evt. trevler sies fra) og bages ved damp eller i vandbad.

Retten har en blød og ensartet konsistens og er let at tygge og synke.
Grundopskrift (5 portioner)

300 g blendet kød, fjerkræ eller fisk

15 g hvedemel

3 æg

3/4 dl sødmælk

Salt, peber og krydderier - evt. kulør til kødet

Metode

Kød, fjerkræ eller fisk koges og blendes.

Mel og mælk piskes til en jævning og tilsættes sammen med de øvrige ingredien- ser.

Blandingen hældes i en smurt form og bages ved damp eller i ovnen ved 200 grader (180 grader ved varmluft) i 30 - 45 minutter.

Serveres med kartoffelmos, sovs og grøntsagsmos.

Drikkevarer

Se forslag under blød kost.

 

Flydende kost

Morgen

Øllebrød, havregrød, hirsegrød (evt. blendet og siet)

Surmælksprodukter, evt. smagt til med frugtsaft eller frugtmos

Mælkevælling (evt. blendet og siet)

Frokost

Blendet grøntsagssuppe, mælkevælling

Frugtsuppe, blendet frugtmos, evt. med cremesovs

Middag

Blendet grøntsagssuppe, mælkevælling

Frugtsuppe, blendet frugtmos, evt. med cremesovs

Mellemmåltider

Surmælksprodukter, evt. smagt til med frugtsaft eller frugtmos

Koldskål, mælk

Protin/Protino (Arla)

Is og fromage

Drikkevarer

Se forslag under blød kost

Tips

Det er en fordel at berige supper med ekstra energi og protein (se næste side).

Har du synkebesvær, kan det være en fordel at jævne grøntsagssupper lidt gerne med en opbagning, smørbolle eller med et æg. Tilsæt evt. lidt fløde til suppen.

Frugtsupper kan jævnes med kartoffelmel. Server evt. frugtsuppen med lidt flø- deskum eller creme fraiche som tilbehør.

Juice, frugtsaft, kaffe og te kan jævnes med fortykningsmiddel.

Dette kan købes på apoteket.

Der anvendes ca. 1-2 tsk pr. dl væske.
Hvis du har brug for mad med mere energi

Hvis du har svært ved at holde vægten, kan det være en god ide aat berige maden. Det gøres ved at tilsætte mere energi til maden og/eller drikkevarer.

 

Berigelse med energi

Ønskes et tilskud af energi kan du tilsætte fløde, smør eller olie til supper, grød og drikke.

Berigelse med protein

Ønskes et tilskud af protein kan du bruge valle-/skummetmælkspulver, æg, skyr eller proteinpulver.

Vallepulver har et højt proteinindhold på ca. 77%, og er nemt for kroppen at optage. 1 spsk. vallepulver indeholder 5,5 g. protein.

Skummetmælkspulver kan også anvendes, men det har et lavere proteinindhold på 36%. 1 spsk. skummetmælkspulver indeholder 2,5 g protein.

Valle og skummetmælkspulver kan købes i supermarkeder, Matas og på apoteker. De kan tilsættes mælkeretter, mælkeprodukter, farsretter og kartoffelmos.

Doseringsforslag på begge er 1 spsk. pulver pr. 1 dl væske.

Valle-/skummetmælkspulver kan tilsættes mælkeretter, mælkeprodukter, farsret- ter og kartoffelmos.

Æggeblomme kan bl.a. anvendes til grøntsagssupper og sovs som jævning. 1 æggeblomme indeholder ca. 4 g protein. Brug altid pasteuriserede æg.

Doseringsforslag: 1 æggeblomme pr. 2 dl. suppe/sovs

Æggeblomme piskes sammen. Lidt af den varme suppe/sovs hældes under pisk- ning i æggeblommen, hvorefter det hele hældes tilbage i suppen/sovsen under piskning.

Herefter må suppen/sovsen ikke koge.

Proteinpulver: Tal med din diætist om hvilket pulver der er bedst for dig.

 

Opskrifterne herunder er beriget med:

• Valle-/skummetmælkspulver
• Pasteuriserede æg
• Kvark/skyr
   

Opskrifter på drikke

Skyrdrik (3 dl)            2200 kJ/525 kcal             Protein 20 g

1dl kærnemælk

1 dl skyr (eller kvark)

1/2 dl piskefløde

3 spsk. sukker

2 pasteuriserede æggeblommer

 

Drikken stilles på køl inden servering.

 

Koldskål (2 dl)             1475 kJ/350 kcal             Protein 19 g

1dl kærnemælk

1/2 dl ymer

1 spsk sukker

1 spsk vallepulver eller 2 spsk skummetmælkspulver

1 tsk vaniljesukker

1 tynd skive flødeis
 

Metode: Pisk alle ingredienserne sammen. Tilsæt isen til sidst.

 

Kaffeshake (2 dl)             1575 kJ/375 kcal             Protein 15 g

100 g vaniljeis

1 1/2 dl. sødmælk

1 spsk vallepulver eller 2 spsk skummetmælkspulver

1 1/2 tsk kaffepulver (Nestle)

Metode: Kaffepulver opløses i lidt kogende vand. Kaffe, is, mælk og skummet- mælkspulver piskes godt sammen eller blendes.

Forslag til suppe, mælkegrød og vælling
 

Grøntsagssuppe

Aspargessuppe, blomkålssuppe, champignonsuppe, grønkålssuppe, gulerods- suppe, gule ærter, hvidkålssuppe, kartoffelsuppe, løgsuppe, sellerisuppe, to- matsuppe, ærtesuppe

Frugtsuppe

Abrikossuppe, hybensuppe, hyldebærsuppe, solbærsuppe. æblesuppe. Suppe af blandet frugtsaft

Mælkegrød/vælling

Boghvedegrød, byggrød, havregrød, hirsegrød, maizenagrød, majsgrød, manna- grød, risengrød, rismelsgrød.

Vælling tilberede af Maizena, majsmel, rismel eller hirseflager

Tilberedning af mælkegrød

2 dl sødmælk

1/2 dl gryn eller mel (1 dl havregryn)

Evt. fedtstof

Metode

Mælk og gryn bringes i kog under piskning og koges under låg ved svag varme i ca. 5 minutter (Maizena og havregryn i 1 minut). Grøden kan evt. tilsættes skummetmælkspulver.

Tilberedning af vælling

2 dl sødmælk

1 1/2 spsk majsmel, rismel eller hirseflager (2 tsk Maizena)

Evt. fedtstof

Metode

Mælk og gryn bringes i kog under piskning og koges under låg ved svag varme i ca. 5 minutter (Maizena i 1 minut). Vællingen kan evt. tilsættes skummetmælkspulver.

Mælkegrød og vælling kan tilberedes i mikroovn.

Færdigfremstillede madvarer

En lang række færdigfremstillede varer kan med fordel indgå i den daglige mad- lavning.

Som eksempler kan nævnes:

• Pulversuppe
• Dåsesuppe
• Frosne supper
• Øllebrødspulver
• Fromage, flødeis
• Buddingpulver
• Frugtgrød
• Grød og vælling

Hold munden ren

Efter operatonen kan der være nedsat følesans og forandringer i munden, som kan gøre det svært at mærke, om der gemmer sig madrester i munden. 

Mundhule:
Du skal  være opmærksom på at holde munden ren. Det kan gøres ved at skylle munden med vand/danskvand efter måltider. Det kan også være en god ide at bruge skumgummisvaps for at rense mundhulen. Personalet vil vejlede dig i hvordan du kan gøre. 

Tænder:
Du skal børste tænder som normalt 2 gange om dagen med tandpasta uden skuremiddel. Der kan være nogle forholdsregler ift. til netop din operation, som gør du skal være forsigtig i visse områder af munden. En lille tandbørste kan være nemmere at bruge. Det vil personalet udlevere og vejlede dig i. 

Hvis du skal hjem med sonde

Udskrivelse med sonde

Nogle skal fortsætte med sondeernæring, når de kommer hjem. Selvom det i starten kan virke besværligt, er det muligt at lære selv at tage sondeernæringen. Du vil få hjælp og støtte fra plejepersonalet i afdelingen.

Vi sørger for, at du bliver sat grundig ind i, hvordan du anvender og plejer sonden inden du skal hjem. Det kan være en god ide at inddrage dine pårørende. Det er også muligt at få hjælp fra hjemmeplejen.

Hvordan skaffer du sondeernæringen?

Du får en ernæringsrecept med ved udskrivelsen.

Ernæringsrecepten er gyldig i 6 måneder og skal fornyes hos din egen læge. Ernæringsrecepten kan sendes direkte til ernæringsfirmaet, som sørger for at du får den leveret på din bopæl. Det er også muligt at bestille på apoteket og afhente det der. Du er med til at bestemme hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig.

Plejepersonalet hjælper med at bestille inden udskrivelsen. Du får selvfølgelig sondeernæring med hjem fra sygehuset til de første dage. Hjemmeplejen kan hjælpe dig med at genbestille sondeernæring.

Hvor meget sondeernæring skal du have?

Sondeernæringen indeholder al den nærig du har behov for, og mængden er udregnet individuelt for dig. Det eneste du skal supplere med er vand, saftevand eller andre tynde væsker. Du får en ernæringsplan inden du går hjem.

Hvis du kan og ønsker at spise lidt på normal vis, skal du gøre det, når appetitten er størst og derfor før sondeernæringen.

Sådan tager du sondeernæringen?

Begynd altid med at væske hænderne. Klargør en flaske med sondeernæring, en flaske med vand og en med medicin og et håndklæde eller lignende. Sid op i mens du tager sondeernæringen og en ½ time bagefter. Du må aldrig ligge fladt ned. Dette for at undgå at sondeernæringen kommer i den ”gale hals”.

• Du skal altid skylle sonden igennem med vand (20-50 ml) både før og efter du har taget sondeernæring eller medicin.
• Bland aldrig dit medicin direkte i sondeernæringen
• Hvis din medicin ikke findes i mikstur eller som brusetablet kan de fleste tabletter knuses grundigt og blandes i vand. Spørg sygeplejersken, lægen eller apoteket om du må knuse og/eller opløse din medicin i vand
• Hvis du får smerter, ubehag eller kaster op i forbindelse med du indtager sondeernæring, skal du kontaktet lægen eller sygeplejersken

Kontrol af din vægt

Du skal følge din vægt derhjemme 1-2 gange om ugen. Vælg en ugedag og tidspunkt fx om morgenen inden du får mad.

Hvis du taber dig i vægt skal du tale med nogle om det – evt. hjemmesygeplejerske, din egen læge, diætist eller sygeplejersken i afdeling Z

Sådan plejer du din PEG-sonde

De første 14 dage må du ikke løsne sonde eller flytte fikseringspladen. Du må heller ikke dreje på sonden. Dagligt skal du vaske forsigtigt og tørre huden omkring og under fikseringspladen. Bedst at undgå at have forbinding mellem huden og sonden. Når din PEG-sonde har ligget i 14 dage skal den dagligt drejes en omgang, så den ikke gror fast i mavens slimhinde.

Du kan selv lære at pleje din sonde, personalet hjælper og støtter dig under indlæggelsen. Når du udskrives aftales det, om du selv søger for det eller har brug for hjælp fra hjemmeplejen.

Hvordan opbevares sondeernæringen i hjemmet?

Uåbnet sondeernæring kan opbevares ved stuetemperatur. Vær opmærksom på holdbarhedsdatoen på posen. Når posen er åbnet skal det anvendes inden for et døgn. Sondeflasker kan koges og genbruges.

Hvad gør jeg, hvis sonden glider ud?

Falder sonden ud, vil hullet lukke sig ret hurtig. Derfor skal du hurtigst muligt have en ny sonde eller en midlertidig sonde i. Hvis du ikke har en ekstra sonde derhjemme, putter du den gamle ind igen og kontakter hjemmesygeplejersken/egen læge/vagtlæge.  

Tilbud fra din kommune

Alle kommuner i Danmark har tilbud om kræftrehabiliteringsforløb til alle kræftpatienter. 
Du vil ved sidste kontrol ved fysioterapeuten få tilbudt genoptræning i din hjemkommune.

Din hjemkommunes specifikke tilbud kan findes på kommunens hjemmeside. Det kan også dreje sig om forskellige tilbud som eksempelvis hjælp til rygestop, motionstilbud, kostvejledning og andet. 

Du kan også fremsøge din kommune via Sundhed.dk og se de tilbud, der er gældende. 

Du skal til kontrol efter operationen.

Du vil få lavet en plan for kontrol på sygehuset. 

Første kontrol vil oftest være inden for 7-12 dage. Herefter vil det være individuelt, alt efter om der er behov for efterbehandling. 

Kræftens bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning til dig, evt. sammen med dine pårørende eller hele familien. Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad der fylder for dig/jer, hvad enten det er følelsesmæssige reaktioner, spørgsmål om behandling eller senfølger, patientrettigheder, eller andet, der kan være behov for at tale om. Rådgiverne har typisk en faglig baggrund som psykolog, socialrådgiver eller sygeplejerske. 

Du kan få rådgivning ved Kræftens Bekæmpelse flere steder i landet. Det er også muligt at få rådgivning via telefon eller chat.

Her kan du se mere om rådgivningstilbud fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse på Odense Universitetshospital (OUH)

På OUH findes kræftrådgivningen 'Livsrummet' på Kløvervænget 18B, 5000 Odense C. 

De kan kontaktes tlf. 7020 2687 eller mail : odense@cancer.dk.

Læs mere om kræftrådgivningen i Odense.

Netværket for hals- og mundkræft

Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft og deres pårørende

Netværket henvender sig til patienter, der har - eller har haft - kræft i hals og/eller mundhule, og deres pårørende.

Læs mere om netværket her. 

Forsikring ved kritisk sygdom

Når man rammes af kræftsygdom, er det en god idé at undersøge sine forsikringsforhold. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller bank.

Undersøg derfor altid, om du via din arbejdsplads eller faglige organisation er omfattet af en pensions- eller livsforsikringsordning, der giver mulighed for dækning ved kritisk sygdom.

Sygesikringen Danmark har også en forsikring ved visse kritiske sygdomme.

Legat fra Kræftens Bekæmpelse

Legater

Et legat kan være en økonomisk hjælp til hverdagen, når man er kræftramt. Kræftens Bekæmpelse har en mindre pulje, som uddeles som legater til kræftpatienter og pårørende. Her får du tips til, hvordan man kan lave en legatansøgning, og inspiration til at søge andre legater.

Legater til kræftpatienter og pårørende fra Kræftens Bekæmpelse 

Legatet er skattefrit og på 4.000 kr. Det kan søges af kræftpatienter og pårørende, der opfylder betingelserne for, hvad man maksimalt må tjene og have i formue. Læs mere om legatet og hent en ansøgningsblanket her.

Hjælp til rygestop

Du kan få hjælp til at iværksætte et rygestop. Blandt andet kan du få udleveret nikotinerstatning (nikotin-plaster og inhalator) og blive henvist til hjælp til rygestop i din kommune. Der findes også app's og andre online-rådgivninger til rygestop. 

Stoplinien

Tilbyder gratis telefonrådgivning til rygere, som overvejer at holde op med at ryge – eller som ønsker at vedligeholde et igangværende rygeophør. Stoplinien er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Læs mere om Stoplinien her. 

Kvit

Kvit er et program til  dig, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. E-kvit findes som app.

Kvit er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere om Kvit her.