Skip til primært indhold

Om afdelingen

-

Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S på OUH er en højt specialiseret afdeling, der varetager udredning, behandling og forskning inden for medicinske sygdomme i fordøjelsessystemet på det højeste internationale niveau. Afdelingen er organiseret i fem faglige teams:

  • Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD)
  • Leversygdomme
  • Kikkertundersøgelser (endoskopi, inkl. sygdomme i bugspytkirtel og galdeveje)
  • Neuroendokrine tumorer (NET)
  • HPN og ernæring (hjemmeparenteral ernæring og ernæringsmedicin)

Vi modtager patienter fra hele Region Syddanmark og har ud over basale funktioner også både hoved- og højtspecialiserede funktioner, som blandt andet inkluderer avanceret diagnostik og behandling.

Afdelingen varetager nogle af de mest komplekse patientforløb inden for mave-tarm-medicin, herunder behandling med biologiske lægemidler, avancerede endoskopiske procedurer, transplantationer og håndtering af ernæringsproblemer hos kronisk syge patienter. Vi råder over specialiserede senge, ambulatorier, daghospital og et tæt samarbejde med andre højtspecialiserede afdelinger på OUH.

Forskning og udvikling er en integreret del af vores arbejde. Vi deltager løbende i nationale og internationale forskningsprojekter, publicerer ny viden og arbejder målrettet på at implementere den nyeste evidensbaserede behandling i det daglige kliniske arbejde. Afdelingen uddanner fremtidens speciallæger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle og bestræber sig på, at alle patienter får adgang til de mest opdaterede og dokumenterede behandlingsmetoder.

Vores mål er, at alle patienter og pårørende møder høj faglighed, tværfagligt samarbejde og respektfuld kommunikation – uanset om der er tale om udredning for komplekse leversygdomme, krævende behandlinger for inflammatoriske tarmsygdomme eller støtte til patienter og familier med ernæringsproblemer.

Afdelingen står for den ypperste, evidensbaserede behandling inden for gastroenterologi og hepatologi og bestræber sig på at gå forrest med viden, udvikling og omsorg.

APPFWU02V