Skip til primært indhold

Hvad siger forskningen?

Læs mere om de psykiske påvirkninger af fertilitetsbehandling

Hvis du er nysgerrig på hvad forskning viser om de mulige psykosociale konsekvenser ved fertilitetsbehandling, kan du læse mere her. Psykosociale konsekvenser er både de psykiske reaktioner og de sociale forhold, der kan blive påvirket under forløbet.

Forskning i infertilitet har tidligere fokuseret meget på de fysiske aspekter, men i dag ved vi også mere om de psykiske og følelsesmæssige påvirkninger, som infertilitet og fertilitetsbehandling kan medføre. Denne viden hjælper os som fagpersoner med at passe bedst muligt på dig og støtte dig i at være opmærksom på din mentale trivsel i forløbet.

I faktaboksene herunder har vi samlet de mest relevante pointer fra udvalgte forskningsartikler. Hvis du vil læse mere, finder du en liste over de kilder, vi refererer til, nederst på siden.

Psykisk tilstand før fertilitetsbehandling

  • Før behandlingen har patienterne ikke højere forekomst af depression, angst og stress end den generelle befolkning (1).

Svære følelser

  • Infertilitet og fertilitetsbehandling kan forårsage en lang række videnskabeligt veldokumenterede psykosociale konsekvenser for den enkelte og parret: nedsat livskvalitet, depression, stress, eksistentiel krise, sorg, meningsløshed, misundelse, jalousi og vrede (2).
  • Den mest dominerende psykosociale konsekvens af infertilitet er følelsen af tab, hvor kvinden og manden mister deres forestillinger om livet – et tab, hvor man mister noget, man ikke har kendt til, i modsætning til tab i forbindelse med f.eks. skilsmisse eller dødsfald. Derudover mister man forestillingen om at have en sund og rask krop, der kan blive gravid eller gøre en kvinde gravid, når man ønsker det (3).
  • Klinisk depression kan opstå i forbindelse med fertilitetsbehandling, oftere hos kvinder, men også hos mænd (4).
  • Under fertilitetsbehandling oplever 10–25 % af kvinderne klinisk signifikante depressive symptomer efter et eller flere ikke-succesfulde forløb (5).

Kønsforskelle

  • Kvinder rapporterer i højere grad end mænd om negative psykiske og sociale følger såsom symptomer på øget stress, angst og depression samt nedsat livskvalitet under en fertilitetsbehandling. Der peges på, at årsagen kan være, at det er kvinden, der primært lægger krop til behandlingen, samt en stor identitetsfølelse knyttet til mor-rollen (6).
  • Når infertilitet skyldes en mandlig faktor, tyder studier på, at mænd i høj grad oplever de samme omfattende psykosociale følger, som kvinderne generelt gør (7).

Stress

  • Stressniveauet er særligt stigende i perioden med udtagning af æg og i perioden, hvor man venter på svar på graviditetstesten (8).
  • Infertilitet kan medføre lige så meget stress for den enkelte som andre alvorlige lidelser som kræft og HIV (9).
  • Der er en positiv sammenhæng mellem oplevet fertilitetsrelateret stress under fertilitetsbehandling og senere brug af antidepressiv medicin (10).

Effekt af psykologisk behandling

  • Psykologisk behandling af par i behandling for barnløshed kan være gavnlig både for at reducere stress og angst og dermed forbedre chancerne for klinisk graviditet (11, 12).

Her ved Fertilitetsklinikken prioriterer vi din mentale sundhed højt som en vigtig del af forløbet frem mod en vellykket familiedannelse.

Med ovenstående viden ønsker vi at støtte dig i den mentale del af behandlingen og hjælpe dig med at håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs.

Obs!

Det er almindeligt at opleve følelsesmæssige reaktioner undervejs i behandlingen. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, om det udvikler sig til en egentlig depression.

Der er altid mulighed for screening hos egen læge.

Referenceliste

  1. Schmidt L, Järvholm S, Ólafsdóttir SH. NFS Nordic Fertility Society clinical guideline psychosocial aspects of infertility and treatment. Nordic Fertility Society, 2013:1-20.
    Gameiro S, Boivin J, Dancet E et al. ESHRE guideline: routine psychosocial care in infertility and medically assisted reproduction – a guide for fertility staff. Hum Reprod 2015;30:2476-85.
  2. Greil AL, Schmidt L, Peterson B. Understanding and treating the
    psychosocial consequences of infertility. I: Wenzel A, red. The Oxford handbook of perinatal psychology. Oxford University Press, 2014.
  3. Fertilitet og Sundhed af Lone Schmidt og Anja Pindborg (red). Munksgaard 2012 s. 108.
  4. Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark – epidemiology and psychosocial consequences. Dan Med Bull 2006;53:390-417.
  5. Verhaak CM, Smeenk JM, Evers AW et al. Women’s emotional adjustment to IVF: a systematic review of 25 years of research. Hum Reprod Update 2007;13:27-36.

  6. Ying L, Wu LH, Loke AY. Gender differences in emotional reactions to in vitro fertilization treatment: a systematic review. J Assist Reprod Genet 2016;33:167-79.
    Agostini F, Monti F, Andrei F et al. Assisted reproductive technology treatments and quality of life: a longitudinal study among subfertile women and men. J Assist Reprod Genet 2017;34:1307-15.

  7. Wischmann T, Thorn P. (Male) infertility : what does it mean to men? Reprod Biomed Online 2013;27:236-43.
  8. Verhaak et al.Long-term psychological adjustment to IVF/ICSI treatment in woman. Human reprod. 2007b; 22:305-308.
  9. Domar et al. 1993 if. Galst J.P 2018 The elusive connection between stress and infertility: a research review with clinical implications. Journal of Psychoterapy Integration. 
  10. Pedro J, Vassard D, Malling GMH et al. Infertility-related stress and the risk of antidepressants prescription in women: a 10-year register study. Hum Reprod 2019;34:1505-13.
  11. Frederiksen Y. Infertility and psychological adjustment: Implications of the psychological aspects of infertility, assisted reproductive technologies (ART) treatment and psychosocial intervention. Århus Universitet 2015.
  12. The effectiveness of Couples Therapy on Psychological and Relational Variables and Pregnancy Rates in  Couples with Infertility.(Thompson, J.  2021). 
APPFWU02V