Skip til primært indhold

Hvad siger forskningen?

Læs mere om de psykiske påvirkninger af fertilitetsbehandling

Hvis du er nysgerrig på, hvad forskning viser om de mulige psykosociale konsekvenser ved fertilitetsbehandling, kan du læse mere her. Psykosociale konsekvenser dækker både over psykiske reaktioner og de sociale forhold, der kan blive påvirket under forløbet.

Forskning i infertilitet har tidligere fokuseret meget på de fysiske aspekter, men i dag ved vi også mere om de psykiske og følelsesmæssige påvirkninger, som infertilitet og fertilitetsbehandling kan medføre. 

I faktaboksene herunder har vi samlet de mest relevante pointer fra udvalgte forskningsartikler. Hvis du vil læse mere, finder du en liste over de kilder, vi refererer til, nederst på siden.

Svære følelser

  • Infertilitet og fertilitetsbehandling kan medføre en lang række psykosociale konsekvenser for den enkelte og parret, såsom nedsat livskvalitet, depression, stress, eksistentiel krise, sorg, meningsløshed, misundelse, jalousi og vrede (1, 2, 3).
  • Den mest dominerende psykosociale konsekvens af infertilitet er følelsen af tab, hvor man kan miste forestillinger om livet – et tab, hvor man mister noget, man ikke har kendt til, i modsætning til tab i forbindelse med fx skilsmisse eller dødsfald. Derudover kan man miste forestillingen om at have en sund og rask krop, der kan blive gravid, eller, for mændenes vedkommende, gøre sin partner gravid, når man ønsker det (4).

Kønsforskelle

  • Kvinder fortæller i højere grad end mænd om negative psykiske og sociale følger såsom symptomer på øget stress, angst og depression samt nedsat livskvalitet under en fertilitetsbehandling. Måske skyldes det, at det er kvinden, der primært lægger krop til behandlingen. Der kan også være en stor identitetsfølelse knyttet til rollen som mor (5, 6).
  • Når infertilitet skyldes en mandlig faktor, tyder studier på, at mænd i høj grad oplever de samme omfattende psykosociale følger, som kvinderne kan gøre (7).

Stress

  • Stressniveauet er særligt stigende i perioden med udtagning af æg og i perioden, hvor man venter på svar på graviditetstesten (8).
  • Ufrivillig barnløshed kan være en såkaldt low control stressor, hvilket betyder, at man har ringe eller ingen indflydelse på årsagen til infertilitet eller på, om behandlingen lykkes. Infertilitetsstress kan relateres til én selv, ens partner eller sociale relationer (4). Blandt typer af stress kan nævnes behandlingsrelateret stress, beslutningsstress, økonomisk stress m.fl.
  • Der er ikke entydig evidens vedrørende stress og succesrate, men en gennemgang af litteraturen fandt ikke en sammenhæng mellem stress eller depression og en påvirket graviditetschance (4, 9).
  • Infertilitet kan medføre lige så meget stress for den enkelte som andre alvorlige lidelser som kræft og HIV (10).
  • Der er en sammenhæng mellem oplevet fertilitetsrelateret stress under fertilitetsbehandling og senere brug af antidepressiv medicin (11).

Effekt af psykologisk behandling

  • Psykologiske samtaler kan være gavnlige i fertilitetsforløbet generelt og kan måske reducere stress og angst (12, 13).

Her ved Fertilitetsklinikken prioriterer vi din mentale sundhed højt som en vigtig del af forløbet frem mod en vellykket familiedannelse.

Med denne viden ønsker vi at støtte dig i den mentale del af behandlingen og hjælpe dig med at håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs.

Vær opmærksom på

Det er helt almindeligt at opleve følelsesmæssige reaktioner undervejs i behandlingen. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, om det udvikler sig til en egentlig depression eller belastningsreaktion.

Der er altid mulighed for screening hos egen læge.

Referenceliste

  1. Greil AL, Schmidt L, Peterson B. Understanding and treating the
    psychosocial consequences of infertility. I: Wenzel A, red. The Oxford handbook of perinatal psychology. Oxford University Press, 2014.
  2. Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark – epidemiology and psychosocial consequences. Dan Med Bull 2006;53:390-417.
  3. Verhaak CM, Smeenk JM, Evers AW et al. Women’s emotional adjustment to IVF: a systematic review of 25 years of research. Hum Reprod Update 2007;13:27-36.
  4. Fertilitet og Sundhed af Lone Schmidt og Anja Pindborg (red). Munksgaard 2012 s. 108.
  5. Ying L, Wu LH, Loke AY. Gender differences in emotional reactions to in vitro fertilization treatment: a systematic review. J Assist Reprod Genet 2016;33:167-79.
    Agostini F, Monti F, Andrei F et al. Assisted reproductive technology treatments and quality of life: a longitudinal study among subfertile women and men. J Assist Reprod Genet 2017;34:1307-15.
  6. Agostini F, Monti F, Andrei F et al. Assisted reproductive technology treatments and quality of life: a longitudinal study among subfertile women and men. J Assist Reprod Genet 2017;34:1307-15
  7. Wischmann T, Thorn P. (Male) infertility: what does it mean to men? Reprod. Biomed Online 2013;27:236-43.
  8. Verhaak et al.Long-term psychological adjustment to IVF/ICSI treatment in woman. Human reprod. 2007b; 22:305-308.
  9. Boivin J. How does stress, depression and anxiety affect patients
    undergoing treatment? Curr Opin Obstet Gynecol 2019;31:195-9.
  10. Domar et al. 1993 if. Galst J.P 2018 The elusive connection between stress and infertility: a research review with clinical implications. Journal of Psychoterapy [MT1] Integration.  
     [MT1]To forskellige referencer? Check om de er korrekte/sigende.
  11. Pedro J, Vassard D, Malling GMH et al. Infertility-related stress and the risk of antidepressants prescription in women: a 10-year register study. Hum Reprod.2019;34: 1505-13.
  12. Frederiksen Y. Infertility and psychological adjustment: Implications of the psychological aspects of infertility, assisted reproductive technologies (ART) treatment and psychosocial intervention. Århus Universitet 2015.
  13. The effectiveness of Couples Therapy on Psychological and Relational Variables and Pregnancy Rates in Couples with Infertility. (Thompson, J.  2021). 
APPFWU01V