Brystkræft

På sundhed.dk/når du venter på svar, kan du læse om forskellige behandlingsmuligheder, se film, lære om brystkræft og om de valg, der skal træffes. Vi opfordrer dig til at klikke ind på siden og se nærmere. Det er vores erfaring, at det for mange kvinder kan være godt at forberede sig til lægesamtalen.

Skriv dine spørgsmål ned

Husk at skrive de spørgsmål ned, du har gået og tumlet med i ventetiden, og medbring dem til konsultationen. I uvante omgivelser og i en stresset situation kan man ellers risikere at glemme, hvad man gerne ville have spurgt om.

At forstå og skulle tage stilling til forskellige behandlingsmetoder kan være både forvirrende og vanskeligt, når man er patient. Det er imidlertid meget vigtigt, at man forstår og accepterer de planer, der bliver lagt for en. Ellers kan man ikke føle tryghed og lære at leve med de ændringer, operationen kan  påføre en. Derfor er det  vigtigt, at du spørger, reagerer og protesterer til os, så vi får forklaret os godt nok.

Du er altid velkommen med spørgsmål.

Hvad skal du medbringe til konsultationen i ambulatoriet 

• Du skal udfylde spørgeskemaet der er kommet sammen med din indkaldelse i e-boks
• Din medicin. Vi skal vide præcis, hvilken medicin du tager, - både type, dosis og hyppighed,- og også den medicin, du kun bruger en gang imellem. Cremer, øjendråber og inhalatorer er også medicin.
• Vi anbefaler også, at du tager en pårørende eller en nær bekendt med til samtalen. Selv om det ikke behøver dreje sig om noget alvorligt, hører to sæt ører bedre end et, og det kan også være en stor hjælp at have en person med, man kan drøfte konsultationen med bagefter.

Du kan selv læse svar på undersøgelser 

Du har mulighed for at læse egne prøvesvar i din sundhedsjournal.

Det kan være en lettelse for nogle at få en hurtig afklaring, men for andre kan et sådant svar rumme en ubehagelig overraskelse. Vævsprøvesvar er også kompliceret læsning, der sjældent kan fortolkes af ikke fagfolk. Konsekvensen rent behandlingsmæssigt af det svar, man kan læse, hænger sammen med billederne og bygger på tæt samarbejde og erfaring i det specialistteam, der skal behandle en.

For nogle mennesker kan det være en hjælp at have set svaret i forvejen. For andre er det bedst at vente og få fortolket svaret af en læge. Det er en beslutning du og dine nærmeste må overveje.

Du kan ikke, ved opringning til ambulatoriet, regne med at kunne få en færdig plan over telefonen. En plan kræver, at en læge har set, vurderet og talt med dig.

Ventetiden på svar på prøver og endelig afklaring kan opleves som belastende. Her forsøger vi at forklare, hvad vi bruger tiden på, mens du venter på svar. 

Den røntgenlæge - radiolog, der har undersøgt dig og vurderet dine billeder, har valgt at tage vævsprøve (biopsi) fra udvalgte områder. Det kan skyldes en mistanke om kræft, men det kan også være for at få bekræftet, at en godartet udseende forandring er godartet.

Biopsierne bliver vurderet af eksperter i brystets forandringer på Afdeling for Klinisk Patologi. De laver specielle analyser, hvor der kan der gå op til 7 dage, før svaret foreligger.

Når analysen er klar, vurderes de samlede oplysninger af BKCs speciallæger i samarbejde med radiologer, patologer og de øvrige læger der arbejder med brystkræft og forandringer i brystet på OUH.

Du får en foreløbig tid til at komme til svar på biopsien. Nogle gange har vi brug for ekstra undersøgelser, - i så fald kontakter vi dig. 

I nogle tilfælde er knuden af en sådan type, der vil have bedst af medicinsk behandling forud for en operation. Er det er tilfældet for dig, bliver du indkaldt telefonisk til svar på prøven på vores onkologiske afdeling.

Du kan forvente at blive ringet op 5-7 dage efter vi har taget prøven. På onkologisk afdeling vil de orientere dig om hvilke behandlingsmuligheder der er, samt få en tid med til den første behandling. Der er både læge og sygeplejerske tilstede ved samtalen på onkologisk afdeling, og vi anbefaler, at du har en pårørende med. Samtalen varer mellem 1-2 timer.

Smerter

Hvis du får ondt efter prøvetagningen, kan du tage håndkøbsmedicin: Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) som foreskrevet på pakken.

Blødning

Hvis det bløder fra det sted, hvor prøven er taget, skal du trykke fast mod området i brystet og derefter lægge en ispose på i ca. 20 minutter. Hvis blødningen fortsætter, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Betændelse

Hvis dit bryst bliver rødt og ømt eller du får feber, skal du henvende dig til egen læge eller vagtlæge, da det kan være tegn på betændelse.

Der skal tages en ny prøve?

En god behandlingsplan kræver en omhyggelig afklaring af dine symptomer eller af den forandring, der er konstateret på billederne. Hvis den biopsi, der er taget, ikke stemmer overens, med det man ser på billederne, kan det være nødvendigt at tage en prøve igen. I så fald vil du blive kontaktet af Mammografi-afdelingen..

Der skal laves flere billedundersøgelser?

Sommetider suppleres mammografien med en MR-mammografi. Det gør vi for bedre at kunne se igennem tæt brystvæv eller for at få yderligere oplysninger om en forandring, der ikke kan afklares på sædvanlig vis.

Planlægning af din behandling

Ved lægesamtalen i ambulatoriet, vil du få svar, på de undersøgelser, der er foretaget.  

Alt efter hvor stor kræftknuden er, eller om der er tale om forstadier til kræft, kan der være flere muligheder for behandling og operationsmetode. Nogle gange er flere metoder lige effektive, og du er med til at vælge, hvad der skal ske ud fra, hvad der er vigtigt for dig.  

Derfor vil lægen gennemgå fordele og ulemper ved de forskellige muligheder med dig. Læs mere om mulighederne her. 

Skal du opereres, forberedes du til det 

Ved første besøg vil du også blive spurgt ind til dit helbred i øvrigt, og om du tager medicin. Måske skal du have taget blodprøver, røntgenbillede af dine lunger og have undersøgt hjertet ved hjælp af hjertekardiogram (EKG). 

Projekter og forskning

For hele tiden at blive dygtigere inden for behandling af brystkræft, vil der ofte være projekter, som man kan blive spurgt om deltagelse i. Det er helt op til dig, om du ønsker at deltage, og det får ingen konsekvens for din behandling, hvis du ikke ønsker at deltage. 

Hvis du har forstadier til kræft

Hvis du har forstadier til kræft i brystet, vil der ofte være 2 mulige operationstyper. 

• brystbevarende operation
• bortoperation af brystet

Hvis det viser sig, at der er forstadier til brystkræft flere steder, og de omfatter en betydelig del af brystet, kan det være umuligt at få brystbevarende operation.

Vurdering af fordele og ulemper

Hvis du selv kan være med til at vælge mellem operationstyperne, skal du overveje, hvilke faktorer der er vigtige for dig. 

På sundhed dk. kan du se fakta om operationstyperne.  Det kan være en hjælp til at vælge den type operation, som passer bedst til dig. 

Hvis kræftknuden er 2 cm eller derunder

Hvis du har en knude på 2 cm eller derunder, vil du sandsynligvis kunne vælge mellem to typer operationer:

• brystbevarende operation
  En brystbevarende operation er et indgreb, hvor vi fjerner knuden og genskaber brystets form så godt som muligt under samme operation. Du får efterfølgende strålebehandling for at forebygge, at der opstår kræft i brystet igen.
• bortoperation af brystet.
  En bortoperation af brystet indebærer, at vi fjerner hele brystet. Det er muligt at genopbygge brystet enten ved samme operation eller ved en senere operation.

Hvis du selv kan være med til at vælge mellem de to behandlingsmuligheder, skal du overveje, hvilke faktorer, der er vigtigst for dig. På sundhed.dk kan du finde information, der kan støtte dig i valget.

Hvis du har en kræftknude på over 2 cm

Hvis du har en kræftknude på over 2 cm eller der er påvist spredning til lymfeknuder

• Operation først - derefter kemoterapi
• Kemoterapi først - derefter operation

Hvis du selv kan være med til at vælge mellem de to behandlingsmuligheder, skal du overveje, hvilke faktorer, der er vigtigst for dig. På sundhed.dk kan du finde information, der kan støtte dig i valget. Her kan du læse om fordele og ulemper ved behandlingsmulighederne.

Behandling af brystkræft bliver skræddersyet til den enkelte, hvor vi vurderer hvilken behandling den enkelte vil have bedst effekt af. I nogle tilfælde vil det være operation som det første, i andre vil det være kemoterapi. Hvis du bliver kontaktet af os og får en tid til fremmøde i onkologisk afdeling, er det fordi vi vil anbefale dig at få kemoterapi som første led i din behandling.

Hvis brystet skal fjernes

Hvis du skal have bortopereret brystet, kan der eventuelt være mulighed for at vælge mellem

• at få genopbygget brystet ved samme operation
• Ikke at få genopbygget brystet ved samme operation

Vælger du ikke at få genopbygget brystet ved samme operation, har du mulighed for at få genopbygget brystet senere.

Vurdering af fordele og ulemper for dig

Hvis du selv kan være med til at vælge mellem de to behandlingsmuligheder, skal du overveje, hvilke faktorer, der er vigtigst for dig. På sundhed.dk kan du se fakta om operationsmulighederne. Det kan være en hjælp til at vælge den type operation, der passer dig bedst.

Hvis du er yngre end 35 år 

Er du yngre end 35 år og har fået konstateret brystkræft, skal der taget flere beslutninger
Spørgsmål om arvelighed, mulighed for at få børn og forebyggelse af brystkræft vil være emner, der kan indeholde beslutninger, du skal tage.

Kan det være arveligt?- tilbud om genetisk vejledning

Hvis du har fået brystkræft i en tidlig alder, eller der er flere tilfælde af brystkræft i din familie, kan du blive udredt på genetisk afdeling. Her undersøges, om du har særlig høj risiko for at udvikle brystkræft. Man benytter dit stamtræ og eventuel blodprøve til dette. Hvis man vurderer, du har mere end 30% livstidsrisiko for brystkræft, vil du tilhøre gruppen med ’høj risiko’, og så er der mulighed for at blive tilbudt forebyggende operation, hvor dine bryster fjernes eller få regelmæssige undersøgelser for kræft.

Regelmæssige undersøgelser for kræft

Hvis du har øget risiko for bryst- og eventuelt æggestokkræft, er der forskellige muligheder for opfølgende kontroller og forebyggelse. Selv om der kan være en meget høj livstidsrisiko, kan risikoen for at få bryst- og æggestokkræft inden for de næste 10 år godt være lav, specielt hvis du er under 30 år.

Afhængig af alder og personlige situation kan medlemmer af samme familie vælge forskellige løsninger. Man kan også ændre sin beslutning senere hen, hvis man ombestemmer sig (med mindre man har valgt at få forebyggende operationer).

Kvinder, der overvejer at få fjernet brysterne forebyggende, kan f.eks. beslutte at vente til en alder, hvor risikoen for brystkræft er højere. For især yngre kvinder er der også den mulighed, at nye forebyggende undersøgelsesmetoder vil blive udviklet i løbet af de næste 10-20 år.

Forebyggende fjernelse af bryster og mulighed for rekonstruktion 

Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed inviteres du til en informationsdag, hvor plastikkirurg, genetiker, sygeplejerske, og fysioterapeut, vil formidle viden om, hvilke muligheder der er, og hvad du kan forvente, hvis du vælger en sådan operation. Her vil også være mulighed for at møde andre kvinder i samme situation som dig samt møde patienter, der har gennemgået operation. 

Hvis du ikke har interesse eller mulighed for deltagelse i en informationsdag, vil du få information om muligheder og drøfte disse med en plastikkirurg. 

Kan du få børn?

Hvis du skal have kemoterapi, og du ønsker at få børn efter behandlingen, kan der være mulighed for at få taget æggestokke ud til nedfrysning. Det kan du læse mere om på sundhed.dk

Svar på Onkologisk afdeling

Behandling af brystkræft bliver skræddersyet til den enkelte. Derfor kan det være den bedste behandling for nogen at starte med kemoterapi inden operation.

Når vi har analyseret prøven fra dig, holder vi derfor møde på tværs af vores specialer (MDT konference) hvor vi taler om hvad den bedste behandling vil være, for lige netop dig. Herefter kontakter vi dig med en tid. 

Hvis du får indkaldelse til svar på din prøve på onkologisk afdeling, er det fordi at vi vurderer ud fra dit samlede billede, at dette vil være det bedste for dig.
Du vil derfor få en tid til samtale med en onkolog (medicinsk kræftlæge) og en sygeplejerske. Du skal regne med at sætte 1-2 timer af til dette. 

Få styr på det praktiske 

Det kan være en fordel at have :

• mad i huset
• købt smertestillende medicin (håndkøb) og mikroporeplaster 2 cm bredde og klorhexidin mundskyllevæske (købes på apoteket)
• sørge for transport til og fra sygehuset 
• praktisk hjælp

Hvad tid skal du være på sygehuset? 

Hvis du skal have lavet en undersøgelse, f.eks. røntgen/ultralyd eller en undersøgelse i den nuklearmedicinske afdeling, skal du møde på det tidspunkt, der står på dit indkaldelsesbrev.

Hvis du ikke skal til en undersøgelse, kan du ringe til afdelingen på telefon 6541 2451 dagen før din operation mellem kl. 14.00 og 15.00 for at få besked om, hvornår du præcist skal møde.

Hvad skal du medbringe? 

Når du møder på operationsdagen, skal du medbringe toiletsager og andre personlige ting samt morgenkåbe og let fodtøj, -for eksempel badesandaler eller hjemmesko.

• Tag gerne læsestof eller bærbar PC/ iPad med - du kan gå på nettet via vores trådløse netværk "Gaestenet"
• Hvis du tager medicin til dagligt, så tag det med
• Har du diabetes- Så skal du se denne vejledning
• Tag dit eget blodsukker-apparatur, fingerprikker, teststrimler, eventuelt kanyler og insulin med. Under indlæggelsen skal du muligvis måle dit blodsukker lidt oftere, end du plejer. Vi vil naturligvis hjælpe med at varetage behandlingen, hvis det bliver nødvendigt
• Tøj - Sørg for, at tøjet du har på på operationsdagen, er løstsiddende og behageligt at have på og nemt at tage af. Tag tøj på der ikke er for sart. Ved operationen vil huden i operationsområdet blive desinficeret med klorhexidin, der indeholder gult farvestof. Det kan smitte af på tøjet de første dage efter operationen

MitID for at bestille Måltider- Du har mulighed for selv at bestille din mad, når du er indlagt i over ét døgn. Med MitID kan du få adgang til kostprogrammet ’Dankost’

Medbring IKKE Værdigenstande - tag ikke smykker, værdigenstande eller større værdibeløb med.

Tandbørstning og mundskyl 

Du kan selv være med til at nedsætte risikoen for infektioner ved din operation, hvis du børster dine tænder og skyller mund 2 dage før din operation og dagen efter.

Fire gange dagligt skal du børste dine tænder grundigt. Hvis du har protese, skal du rengøre denne, som du plejer.

Efter en time, skal du skylle munden med KLORHEXIDIN 0,12 % (kan købes på Apoteket eller Matas). Det er vigtigt, at der går en time fra tandbørstningen til du skyller mund, da tandpasta kan påvirke effekten af mundskyl.

Ved denne ekstra mundhygiejne, er det muligt, at nedsætte risikoen for at få infektioner efter din operation betydeligt. 

Smykker og piercinger 

Under operationen anvendes apparatur, der brænder på små blodkar for at stoppe blødninger. Smykker og piercinger kan lede strøm, så de kan give forbrændinger. 

Derudover betyder smykker og piercinger noget i forhold til hygiejnen i forbindelse med operation. Da er det svært at rengøre omring smykker og piercinger, kan der være ophobning af bakterier omkring dem, hvilket kan give øget risiko for infektion.

Hvis du ikke selv kan fjerne smykker eller piercinger, kontakt da en juveler/piercer, så de kan hjælpe dig med at få dem fjernet.

Hår skal fjernes i armhule 

Der må ikke være hår i armhulen, på den side hvor du skal opereres. Det gælder også, selvom du måske ikke skal opereres i armhulen. At der ikke er hår i området, vil minimere risiko for infektion. 

Fjern derfor hårene inden du møder på operationsdagen.

Hvis det ikke er muligt for dig at fjerne hår, så tal med personalet om det når du møder om morgenen, - så vil de hjælpe dig med det. 

Hvis du bliver syg før operationen 

Hvis du bliver syg op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen. Operationen skal måske udsættes for at undgå komplikationer.

Du kan kontakte os på telefon 65 41 42 50.

Har du brug for at ringe til os på selve operationsdagen kan du kontakte os på telefon 65 41 24 55.

Rygestop gør en forskel 

Rygning gør, at operationssår heler dårligere og øger risiko for infektion i sår. 
Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse. Både sårheling efter operationen og en eventuelt kommende strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt.

Undersøgelser har vist, at strålebehandling medfører en forøget risiko for at få lungekræft, hvis man ryger. Derfor anbefaler vi, at du ikke ryger.

Du kan læse mere om rygning og sygdom på Borger.dk. 

Hvordan skal jeg faste? - voksne

Når du skal bedøves, er det vigtigt, at mavesækken er helt tom. Derfor er det vigtigt, at du er fastende.

Fasteregler og forberedelser er de samme både for lokal bedøvelse og fuld bedøvelse. 

• Indtil 6 timer før operationen må du spise og drikke, som du plejer. Herefter må du ikke spise mad eller drikke mælkeprodukter.
• Indtil 2 timer før operationen er det vigtigt, at du drikker saftevand, sodavand og juice (uden frugtstykker) eller vand, kaffe/te med op til 2 spsk. mælk.
• De sidste 2 timer før operationen må du ikke drikke.

Bad og hygiejne

Tag et bad om morgenen, den dag du skal opereres. Det mindsker risikoen for betændelse i operationsarret. Hvis det er mere praktisk for dig, må du gerne gå i bad om aftenen

Derfor skal du vaske dig særligt grundigt

På huden findes der helt naturligt mange bakterier. Bakterierne gør på forskellig vis gavn,og udgør normalt ikke nogen risiko for infektion. Ved en operation bliver der imidlertid skåret hul i huden, og hudens bakterier kan ad den vej blive ført ind i kroppen. Her kan bakterierne give anledning til infektion og forskellige gener. Ved at vaske hele kroppen grundigt inden operationen, er du med til at sikre dig så godt som muligt mod at få en infektion efter operationen.

Vask dig aftenen før eller om morgenen

Du skal vaske dig aftenen før eller om morgenen før operationen. Og det er vigtigt at du vasker hele kroppen, uanset hvor du skal opereres. Personfiguren her på siden viser de områder, hvor det er særlig vigtigt at du vasker dig grundigt - her er der nemlig flest bakterier!

Vask hele kroppen grundigt!

Start med at skylle kroppen godt. herefter bruges shampoo og sæbe.

• Vask håret
• Vask ansigtet, og vær særlig omhyggelig omkring næsen
• Vask armhulerne
• Vask herefter hele kroppen - specielt navlen

Sørg for rigeligt med sæbe på svampen:

• Vask lysken, skridtet og ballerne
• Vær særlig omhyggelig omkring kønsorganerne
• Når alle disse vigtige områder er vasket, må du skylle kroppen af.
• Tør dig godt og tag rent tøj på.

Du må ikke bruge cremer og make-up på området, der skal opereres. Undgå at bruge parfume under indlæggelsen.

Hav korte og rene negle. Du må ikke have kunstige negle, kontaktlinser, makeup eller piercinger på af hensyn til observation under og efter operationen.

Hvis der er behåring i området, hvor du skal opereres, skal det fjernes før operationen. Du skal bruge en klipper/trimmer og ikke en skraber.

En skraber kan lave små rifter i huden og det øger risikoen for betændelse.

Når du møder om morgenen

Den dag du skal opereres, møder du på det sted der er  angivet i dit indkaldelsesbrev.

Hvis du skal opereres senere på dagen, kan du sandsynligvis møde senere end angivet på brevet. Du kan ringe på tlf: 65412451 dagen før din operation, for at høre, hvornår på dagen du skal møde.

Skal du have lavet en undersøgelse inden din operation, f. eks. i røntgenafdelingen eller på nuclearmedicinsk afdeling, skal du møde som angivet i brevet. 

Når du møder, så henvend dig på kontoret på afdelingen. Vi viser dig til rette, og du får et skab til dit tøj og dine ting.

Hvis lægen ordinerede det ved forundersøgelsen, er det nu, du skal have støttestrømper på benene for at forebygge blodpropper. Hvis det er aftalt med lægen, får du en indsprøjtning i maveskindet med blodfortyndende medicin mod blodpropper. Måske skal du fortsætte med de blodfortyndende indsprøjtninger i 4 uger efter operationen. I så fald lærer vi dig at stikke selv.

Husk at fjerne

Kontaktlinser, hårspænder, ur, smykker, makeup, neglelak og piercinger før operationen.

Brystbevarende operation

Flere operationer?

Selv om det væv, der fjernes, bliver vurderet under operationen, kan den senere farvning og mikroskopiske undersøgelse medføre en ændret vurdering. Det kan betyde, at vi må aftale en ekstra operation, hvor vi fjerner lidt mere af brystvævet.

Strålebehandling?

Hvis der er tale om kræft eller forstadier til kræft, skal du være forberedt på, at blive tilbudt strålebehandling efter operationen. 

Hvad med det kosmetiske resultat?

Hvis kirurgen mener, brystbevarende operation uden omflytning af det øvrige væv i brystet kan lade sig gøre, forventer vi også, at det kosmetiske resultat bliver acceptabelt. Det er imidlertid ikke altid til at forudse, hvordan operationsområdet ender med at se ud efter arvævsskrumpning og strålebehandling.

Hvis ikke du bliver tilfreds med resultatet, drøfter vi det gerne med dig, og hvis der er behov for kirurgisk korrektion, vurderes du af en plastikkirurg. 

Selve operationen 

Operationen foregår i fuld bedøvelse, så du sover og er smertefri.

Inden du bliver bedøvet, vil lægen tegne på brystet, mens du sidder eller står, fordi det er den bedste måde at vurdere, hvordan indgrebet bedst udføres på dig. Lægen fjerner knuden i brystet gennem et snit i huden, og knuden sendes til undersøgelse. Såret i brystet syes sammen med en selvopløselig tråd, som ikke skal fjernes.

Kan knuden ikke føles udefra? 

Kan knuden ikke føles udefra, markeres den med en nål.
Når en forandring kun kan ses på mammografi eller ultralyd men ikke føles, må den markeres, så kirurgen kan finde området ved operationen. 

Om morgenen på operationsdagen placerer røntgenlægen vejledt af enten røntgengennemlysning eller ultralyd en lille metaltråd i brystet, så spidsen af tråden ligger i det område, der skal fjernes ved operationen, mens den anden ende af tråden går ud gennem huden.

Hvis forandringen i brystet kan ses på mammografibillederne, tager røntgenlægen somme tider nogle ekstra billeder, der vejleder kirurgen om forandringens placering i forhold til tråden.

Derefter fjerner man forandringen i brystet med en sikkerhedsmargin af normalt væv hele vejen rundt.

Det fjernede væv fra brystet sendes til vores vævseksperter (patologer), mens du fortsat er bedøvet. Hvis de kan se en forandring i vævet med det blotte øje, måler de ud for at sikre sig, at afstanden fra kanten af det fjernede væv og ind til forandringen bedømt på øjemål er tilstrækkelig.

Kirurgen sætter nogle små metalclips i området, hvor forandringen er fjernet, så man efterfølgende kan lokalisere det med henblik på strålebehandlingen, og så lukkes huden med en tråd, som kroppen selv opløser efter et stykke tid.

Operation på lymfeknuder i armhulen

Skilvagtslymfeknuder er en betegnelse for de lymfeknuder, der undersøges i armhulen, på den side som din knude i brystet er. De undersøges for at finde ud af, om kræftsygdommen kan have spredt sig dertil. 

Hvordan finder man skildvagtlymfeknuderne?

For at lokalisere lymfeknuderne, får du sprøjtet lidt radioaktivt sporstof ind i brystet dagen før eller om morgenen på operationsdagen. Dette foregår på Nuklearmedicinsk Afdeling.

Sporstoffet samler sig i de første lymfeknuder - og kan måles med en geigertæller. Ved operationen vil kirurgen sprøjte lidt blåt farvestof ind under huden over knuden. Den blå farve løber ud i armhulen på samme måde som radioaktiviteten og gør skildvagtlymfeknuden blå. Det gør det lettere for kirurgen at finde lymfeknuden, og det øger metodens sikkerhed.

Hvordan bliver skildvagtlymfeknuderne undersøgt?

Der vil typisk fjernes 1-5 lymfeknuder, og de sendes til Afdelingen for Klinisk Patologi, hvor de bliver undersøgt for, om de indeholder kræftceller. Man kan altså ikke sige, om der er kræft i, før der kommer svar på de lymfeknuder, der er sendt til undersøgelse. 

Hvis det viser sig, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne, kan det være nødvendigt at fjerne alle lymfeknuder i armhulen. 

Hvis du har fået påvist kræft i brystet, og undersøgelser viser, der er spredning af kræftceller til lymfeknuderne i armhulen, kan kirurgen anbefale, at lymfeknuderne i din armhule på den syge side fjernes.

I armhulen ligger en række blodkar og nerver. Hulrummet mellem disse blodkar og nerver er udfyldt af en pude af fedtvæv, og inde i det fedtvæv ligger armhulens lymfeknuder. Under operationen fjernes armhulens fedtpude. Vævseksperterne (patologerne) undersøger det fjernede fedt for lymfeknuder, tæller dem op og undersøger dem for spredning fra kræftknuden i brystet (metastaser).

Hvis der er aftalt en brystbevarende operation samtidig, vil kirurgen oftest lave et ekstra snit i armhulen for at kunne komme til lymfeknuderne.

Hvis hele brystet skal fjernes, vil der næsten altid være plads nok til også at fjerne lymfeknuderne den vej fra.

Huden lukkes med en tråd, som kroppen selv opløser efter et stykke tid.

Når armhulen er renset for fedt og lymfeknuder, lægges et dræn, der kan oftest kan fjernes dagen efter. Drænet leder blod og vævsvæske væk fra det opererede område. 

Komplikationer

Føleforstyrrelser: Ved operation i armhulen overskæres ganske tynde følenerver til overarmens bag- og underside. Den vil ofte være lidt bedøvet at føle på i månederne efter operationen. Følesansen bliver gradvist bedre, men der kan efterlades en lille blivende følenedsættelse.

Nedsat bevægelighed: Når det bløde væv i armhulen erstattes af arvæv, kan der komme nedsat bevægelighed i skulderleddet og en tendens til hurtig trætbarhed. Det forebygger vi ved fysioterapi.

Væskeansamling: Når lymfeknuderne fjernes, vil kroppen i en periode tømme lymfevæsken ud i operationshulen i armen. Det kan genere og spænde, og vi vil da tappe væsken med en tynd kanyle. Det gør sjældent ondt, da området er lidt bedøvet på grund af føletab efter operationen.

Blødning:Når man opererer, vil der altid være en lille risiko for blødning efterfølgende. Det kan i meget sjældne tilfælde kræve fornyet operation.

Skade på nerver/blodkar: I armhulen er flere vigtige nerver og store blodkar. Når man opererer i et sådant område, vil der altid være risiko for skade på disse strukturer, men det er heldigvis uhyre sjældent.

Fjernelse af bryst 

Brystkirtlen ligger mellem underhudsfedtlaget og den store vifteformede brystmuskel på forsiden af brystkassen. Det strækker sig fra brystbenet og ud til armhulen og fra kravebenet og næsten ned til ribbenskanten.

Når brystet skal fjernes, starter man med at tegne op på huden for at sikre sig, at den hudlap, der fjernes sammen med brystet, er så stor, at den tilbageværende hud lige dækker brystkassen, når brystet er fjernet. Herefter bortopereres brystet efter de tegnede linjer. Når brystet er fjernet, lægges et dræn til opsamling af blod og sårvæske, og så lukkes huden med en tråd, som kroppen selv opløser efter et stykke tid. Drænet fjernes efter nogle timer eller skal ligge til næste dag. Hvis armhulen også skal opereres, foretages det i oftest gennem samme sår.

Komplikationer

Afhængig af arvævsskrumpning, blodforsyning og eventuel strålebehandling kan arret blive mere eller mindre kosmetisk acceptabelt. Hvis der efter endt behandling skulle være overskydende hud eller andet, du gerne vil drøfte med os, er du velkommen. En eventuel ar-korrektion kan som hovedregel ikke fortages før et halvt år efter operation og/eller strålebehandling. Det er den tid det tager området at falde til ro.

Genopbygning af bryst 

Om du kan få tilbudt genopbygning af brystet, afhænger af din generelle sundhedstilstand,  fx om du ryger, vejer for meget eller har kroniske sygdomme. Det er en individuel vurdering. 

Hvordan og hvornår? Genopbygning af brystet kan foregå samtidig med din operation for kræft eller forstadier til kræft (primær rekonstruktion) eller på et senere tidspunkt (sekundær rekonstruktion). Operationen med genopbygning af brystet kræver flere operationer og strækker sig derfor over tid. Der kan være komplikationer forbundet med operationerne. 

Metoder til genopbygning af brystet efter kræft kan enten være ved hjælp af hud og fedt  fra ryggen eller maven. Desuden kan man anvende et silkone-implantat sammen med førstnævnte metode. Hvis du skal have strålebehandling i forbindelse med din behandling for brystkræft, kan du ikke få rekonstrueret brystet før et halvt år efter en evt. strålebehandlingen er færdig.  

Hvis din rekonstruktion er en primær rekonstruktion, vil genopbygningen være med protese. 

Opvågning

Efter operationen kommer du til Opvågningen, hvor personalet holder øje med dig, mens du vågner og bliver frisk nok til at komme tilbage på sengeafsnittet. 

Det er vigtigt med rolige omgivelser i opvågningen efter en operation. Derfor skal besøg helst vente, til du er tilbage på sengeafsnittet.  

Hvordan har du det efter operationen

Får jeg ondt?

Det er naturligt at have smerter efter operationen. Derfor vil du de første dage efter operationen have behov for at tage smertestillende medicin. Der er vigtigt at tage medicinen som aftalt med personalet.  Hvis smerterne forandrer sig og bliver værre, skal du tale med personalet om det.

Kvalme

Nogen har kvalme lige efter operationen. Sig det til sygeplejerskerne, så du kan få kvalmestillende medicin.

Lidt blod er normalt

Det kan sive lidt med blod fra arrene, og det er helt normalt.

Hvis vi får mistanke om en indre blodansamling fra blødende kar under huden eller hvis der kommer for meget blod i drænene, kan det blive nødvendigt at operere igen for at standse blødningen.

Bevæg dig - med måde! 

Kort tid efter du er tilbage på sengeafdelingen kan de fleste komme ud af sengen og gå lidt rundt. Det er helt almindeligt, at du har brug for hjælp de første gange. 

Bevæg dig roligt omkring, så du ikke kommer til at bløde mere fra sårene.

Hjem igen

Opfølgning på operation

Det kan være meget forskelligt, hvilket behov man har for opfølgning og kontrol efter operationen. Derfor kan det aftales individuelt, og der kan være forskellige måder, at tale med os på. 

Du kan skrive meddelelser og sende billeder til os her på 'Mit Sygehus'. Meddelelser ses alle hverdage, men der kan godt gå et døgn, inden du kan forvente svar. Vi svarer ikke i weekender og på helligdage. 

Du kan ringe til os.

Der er også mulighed for en videokonsultation med os. Er du interesseret i dette, skal du ringe til sekretæren. Så finder vi en tid til dig. 

Endelig er der mulighed for at komme til os for samtale og kontrol af sår, udtømning af væskeansamling eller andet. 

Kræftafdelingen

Langt de fleste kvinder med brystkræft vil få behandling i et  forløb på kræftafdelingen (Onkologisk Afdeling R).

I 'Mit sygehus' findes information og nyttige links mm, som er rettet til dig, der behandles for Brystkræft

Opfølgning på Brystkirurgisk Center 

Planlægning af efterbehandling

Der findes flere forskellige former for efterbehandling. Vævet, der fjernes ved operationen, bliver undersøgt nøje for at målrette behandlingen af netop din sygdom. 

Cirka 14 dage efter din operation vil du modtage brev i e-Boks med information om dit videre forløb. Hvis du ikke er tilmeldt e-Boks, ringer en sekretær til dig med besked om tid og sted for en samtale med en læge, der vil give dig information om dit videre forløb.
Sekretæren kan og må ikke diskutere selve svaret på operationen og dit eventuelle videre forløb.

Opmærksomhed på nye symptomer

Det anbefales, at du regelmæssigt undersøger dig selv og er opmærksom på følgende symptomer:

• knuder ved arret
• forandringer i huden rundt om arret
• nytilkomne smerter
• hævelse af armen, der ikke aftager efter aflastning.

Hvis du har mistanke om tilbagefald, kan du ringe til den afdeling, der står for dit opfølgningsforløb. Så vil de råde dig til, hvad du skal gøre. 

Opfølgning ved BKC efter 1 år?

Hvis du ikke har et behandlingsforløb på Kræftafdelingen, så tilbydes du en opfølgningssamtale ved sygeplejerske i Brystkirurgisk Center. 

Et år efter afsluttet behandlingsforløb tilbydes du en opfølgningssamtale ved en sygeplejerske i Brystkirurgisk Center. Der vil blive taget udgangspunkt i dine behov, og hvad der er vigtigst for dig at tale om. Den videre kontrol vil foregå ved mammografier. Hvor ofte og hvornår afhænger af din operationstype og alder.

Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål og oplevede problemer/ belastninger ned, så du husker at få talt om det, der har fyldt meget i hverdagen. Du opfordres til at tage pårørende med til opfølgningssamtalen.

Emner som kan tales om ved samtalen

Det kan være meget forskelligt, hvilke emner, man finder behov for at drøfte. Eksempelvis kan det dreje sig om: 

• Psykiske reaktioner
• Eksistentielle og åndelige udfordringer
• Udseende/kropsopfattelse brug af BH og brystprotese
• Seksuel rehabilitering
• Fysiske gener/senfølger
• Udfordringer i dit sociale liv/familie og netværk
• Udfordringer i de daglige gøremål
• Arbejde, uddannelse, transport og bolig
• Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag
• Hvor får jeg min støtte fra?

Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning til dig, evt. sammen med dine pårørende eller hele familien. Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad der fylder for dig/jer, hvad enten det er følelsesmæssige reaktioner, spørgsmål om behandling eller senfølger, patientrettigheder, eller andet, der kan være behov for at tale om. Rådgiverne har typisk en faglig baggrund som psykolog, socialrådgiver eller sygeplejerske. 

Du kan få rådgivning ved Kræftens Bekæmpelse flere steder i landet. Det er også muligt at få rådgivning via telefon eller chat. 

Kræftens Bekæmpelse på Odense Universitetshospital (OUH)

På OUH findes kræftrådgivningen 'Livsrummet' på Kløvervænget 18B, 5000 Odense C. 

De kan kontaktes tlf. 7020 2687 eller mail : odense@cancer.dk.

Hjemmeside: Kræftrådgivningen i Odense

Dansk Brystkræft Organisation

Dansk Brystkræft Organisation er en landsdækkende forening, der arbejder for, at brystkræftramte i Danmark kan få en hurtig og præcis diagnostik, en specialiseret behandling og effektiv genoptræning. 

Foreningen tilbyder information om emner som eksempelvis arvelig brystkræft, brystproteser, forsikring ved kritisk sygdom, at genfinde seksualitet, genoptræning og andet. 

Når børn bliver pårørende

Hvis far eller mor får kræft, påvirker det børnenes liv. Man kan gøre meget for at hjælpe børnene gennem en forælders kræftsygdom. Børn har brug for at få at vide, hvis mor eller far har fået kræft. Hvis børnene er store nok, er det også en god idé allerede i udredningsforløbet at fortælle om, hvad der sker.

Mens man bliver undersøgt for, om man har kræft, vil de fleste forældre fungere anderledes, end de plejer. Man kan blive mindre nærværende og mere følelsesmæssigt påvirket, og det mærker børn hurtigt.

Kræftens bekæmpelse har gode råd til, hvordan man kan tale med sine børn om kræftsygdom, børns behov i forbindelse med forældres kræftsygdom og andet, der kan være specielt vanskeligt for børn i forbindelse med, at en forælder bliver syg.

Forsikring ved kritisk sygdom

Når man rammes af kræftsygdom, er det en god idé at undersøge sine forsikringsforhold. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller bank.

Undersøg derfor altid, om du via din arbejdsplads eller faglige organisation er omfattet af en pensions- eller livsforsikringsordning, der giver mulighed for dækning ved kritisk sygdom.

Sygesikringen Danmark har også en forsikring ved visse kritiske sygdomme.

Legat fra Kræftens Bekæmpelse 

Et legat kan være en økonomisk hjælp til hverdagen, når man er kræftramt. Kræftens Bekæmpelse har en mindre pulje, som uddeles som legater til kræftpatienter og pårørende. Her får du tips til, hvordan man kan lave en legatansøgning, og inspiration til at søge andre legater. 

Legat til kræftpatienter og pårørende fra Kræftens Bekæmpelse

Legatet er skattefrit og på 4.000 kr. Det kan søges af kræftpatienter og pårørende, der opfylder betingelserne for, hvad man maksimalt må tjene og have i formue. Læs mere om legatet her og hent ansøgningsblanket. 

Betændelse i brystets gangsystem

Om forkalkninger, forstadiesygdom og kræft i brystet

Fjernelse af mælkegange i brystet

Mærkbar knude i brystet

Ikke mærkbar knude i brystet

Brystbevarende operation med plastikkirurgisk korrektion

Fjernelse af bryst 

Fjernelse af brystvæv og rekonstruktion i samme operation

Fjernelse af lymfeknuder i armhulen

Undersøgelse af lymfeknuder med skildvagtsmetode efter kemobehandling

Undersøgelse af lymfeknuder med skildvagtsmetode ved forstadiesygdom

Undersøgelse af lymfeknuder med skildvagtsmetode ved kræft i brystet

Undersøgelse af lymfeknuder forud for genopbygning af bryst. 

Fjernelse af brystvæv og rekonstruktion i samme operation

Øvelsesprogram efter fjernelse af skildvagtlymfeknude i armhulen

Information og øvelsesprogram til brystopererede