Overvejelser om donation

"Da vi valgte ægdonation, føltes det først som at give slip på en drøm. Men tanken om endelig at have bedre odds for at blive mor til vores barn gav mig håbet tilbage, for det var næsten forsvundet. Jeg blev gravid med det første donoræg."

- Anna

"Det sværeste var erkendelsen af, at mit barn ikke kommer til at arve mine gener eller min øjenfarve. Den sorg skulle jeg have lov til at mærke. Samtidig blev det en stor trøst for mig at tænke på, at jeg stadig kan bære og nære barnet gennem graviditeten. Jeg håber og tror, at mit kommende barn gennem vores relation og den måde, vi er sammen på, vil komme til at spejle sig i mig og derfor nok komme til at ligne mig på en måde. Den tanke giver mig ro."

- Louise 

"Beslutningen om sæddonation var svær, men da vi talte den grundigt igennem, blev det tydeligt for mig, at det ikke kun handler om gener, men om at være den, der er der hver dag - den der giver omsorg, tryghed og kærlighed, og som er med til at forme sit barns værdier og syn på livet. Vise hvor fint livet er. Jeg ved, at relationen til mit barn bliver skabt gennem nærvær, fælles oplevelser og den måde, vi lever vores liv sammen på. Det gav mig en ny forståelse af, hvad det vil sige at være far."

- Mikkel

"Da vi fandt ud af, at vi havde brug for sæddonation, følte jeg, at jeg mistede en del af min identitet og min mandighed. Lige pludselig følte jeg mig ikke så vigtig. Min kæreste var meget længere fremme i processen end mig. Det skabte en form for asymmetri, og det var svært, at hun ikke sørgede på samme måde, som jeg gjorde. For mig føltes det næsten, som om beslutningen om at vælge mine gener fra var let for hende. Den følelse gjorde ondt, og jeg var nødt til at fortælle hende, hvor meget det påvirkede mig. Først da vi fik talt om sorgen sammen, oplevede jeg, at der blev plads til mine følelser, og at vi kunne træffe beslutningen som et fælles valg."

- Thomas

"Jeg var bange for, om jeg ville føle mig som en rigtig mor. Med tiden fyldte den bekymring mindre, og ønsket om at være den, der elsker og passer på mit barn, fyldte mere"

- Luise

"Jeg lærte, at jeg godt kunne være både taknemmelig for den kvinde, der har valgt at donere sine æg, og ked af, at jeg måtte give afkald på mine egne. De to følelser kunne godt være der samtidig." 

- Hannah

"Når jeg tænker tilbage, var det svært ikke at tænke, at en anden mand skulle gøre dét, jeg ikke kunne. Da vi sad og kiggede på donorprofiler, føltes det næsten som at være på Tinder - bare på den mest sårbare måde. Vi skulle vælge mellem fremmede mænd ud fra billeder og beskrivelser, samtidig med at jeg prøvede at finde mig til rette i, at det ikke blev mine egne gener, vi førte videre. I dag er jeg først og fremmest taknemmelig for, at sæddonation gjorde det muligt for os at få det barn, vi havde drømt om, og at jeg samtidig ved, at jeg er vigtig og har betydning. Det er der ikke ændret ved."

- Frederik

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at overgangsalderen kunne komme så tidligt. Det var et stort chok, men ægdonation gav mig en mulighed, jeg kortvarigt troede, jeg havde mistet. Med lægens besked følte jeg, at døren til at få børn blev lukket. Det tog tid at acceptere, at ægdonation kunne åbne en ny dør."

- Tenna

"Jeg bekymrede mig meget om, hvordan vores barn ville have det med at være blevet til ved donation. Vil det en dag komme til at føle, at der mangler noget? Med tiden er jeg blevet mere selvsikker og tryg ved, at det er en historie om et kæmpe ønske, meget kærlighed og om at skabe en familie, som vi kan fortælle med stolthed." 

- Lasse

"Jeg havde drømt om en lille kopi af Mikkel med hans smukke øjenvipper og stærke krop. Derfor var det en sorg at erfare, at han ikke havde nogen sædceller. I dag er jeg taknemmelig for, at sæddonation gav os muligheden for at blive forældre. Mikkel bliver uden tvivl den mest omsorgsfulde og sjove far, et barn kunne drømme om." 

- Vera

"Da beslutningen om at blive solomor først var taget, skulle jeg vælge en donor. Udfordringen var, at ud af de 12, jeg valgte, var der kun to, som var tilgængelige, og udvalget blev derfor mere begrænset, end jeg først havde regnet med. Det var i det hele taget en meget overvældende proces - for hvad er vigtigt at vælge ud fra? Mit valg gik på udseende, så barnet kunne spejle sig i mig, og på donorens sygdomshistorik, da jeg lever med en kronisk sygdom, og vi har en del sygdom i familien." 

- Rie