Skip til primært indhold

Hvad siger patienterne?

Få et indblik i andres oplevelser

Vores fertilitetspatienter, der har deltaget i omsorgssamtaler har tilkendegivet følgende:

"Har du oplevet svære følelser, som fx nedenstående, i forbindelse med din nuværende situation?”

 

 

 

Måske du ligeledes kan genkende nogle af følelserne?

Udvælg dem du bedst kan genkende og se hvad andre patienter har givet udtryk for under hver enkelt følelse, og hvordan du kan være med følelsen.

Forskellige følelser

Sorg opstår typisk som reaktion på et tab af en betydningsfuld person eller livsdrøm. I fertilitetsbehandling kan vi opleve tab af livsmål, tab af et barn der ikke kommer og tabet over ikke at være en familie endnu. Sorg kan blive aktiveret i flere situationer. Når der er tale om tab af en graviditet. Det kan være sorgen over barnet, der ikke blev til, eller smerten, når man gentagne gange konfronteres med ikke at være forældre.

”Vi har mistet mange gange. Det er gået op for mig, at jeg ikke har været i kontakt med min sorg. Jeg har lukket ned for den. Men jo mere jeg får talt om min situation, og jo mere jeg får sat ord på mine tanker og følelser, jo mere går det op for mig, hvad sorg er, og hvordan sorgen over min fertilitetsbehandling fylder i min krop og mit sind. Efter at have fået hjælp til at forstå, hvad alt det her gør ved mig, har jeg lettere kunne acceptere min situation og har fundet mere ro”. Clara

”Det har været vanvittigt at miste en graviditet i uge 12 lige op til jul, hvor alting lukker ned, samtidig med, at jeg mistede min far. Det var som om jeg måtte skubbe sorgen, fordi der var så meget praktisk ift. min mor og begravelse, at der nærmest ikke var tid til min egen sorg over ikke kun at have mistet min far, men også det barn, som vi troede skulle være”. Martin

"Uret tikker og jeg føler, at det er sorgfuldt, at jeg hverken har fundet en partner eller fået et barn endnu. Det er i den grad tab af en livsdrøm, det var jo ikke sådan, jeg havde set mit liv skulle forme sig. Til at starte med, var jeg slet ikke klar over, at det var sorg, men da det blev italesat, kunne jeg mærke, at det er et tab og en sorg." Mie

Link til to-sporsmodel

Fertilitetsbehandling er forbundet med tab og rammer hårdt følelsesmæssigt og flere beskriver, at tristheden oftere kommer på besøg og at være ked af det kan ramme når som helst og for nogen også føles som at den aldrig går helt væk, både når de er i gang med behandling, men også når de venter på at kunne komme i behandling.

 ”Jeg har ikke været så ked af det i mit liv, som de sidste to år. Siden vi startede i fertilitetsbehandling.”, Kristian

”Jeg græder hele tiden. Jeg græder, når jeg er på hormoner. Jeg græder, når jeg er til ægudtagning, for er der nu nok æg. Jeg græder, når jeg venter på svar om der er befrugtede æg. Jeg græder, når jeg venter på testsvar. Jeg græder, når jeg skal starte forfra. Det er vildt hårdt at få følelsesmæssige nedsmeltninger hele tiden, hvor jeg bare græder og græder. ” Line

”Nu ønsker de igen at lave en ny udredning, inden vi kan opstarte i behandling igen, hvilket betyder en ventetid på tre måneder. Årsdagen for at vi mistede nærmer sig, så det rammer mig hårdt lige nu, og jeg føler mig så trist, og jeg har bare lyst til at sove og gemme mig væk”. Mia

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorg øvelse.

Vrede opstår meget ofte som en naturlig følge af den livsudfordring, det er at være i fertilitetsbehandling. Vrede kan komme i mange former – både som den rene vare og i en langt mere forklædt version. Den kan være vendt udad rettet mod vores omgivelser, men den kan også være rettet indad mod os selv. Tina s. 25 eller omskrivning

”Jeg er fyldt op af så meget vrede, det går både ud over min mand og hans børn, vores naboer og folk nede i supermarkedet. Sådan helt ind til benet er jeg bare rigtig vred og ked af det. Det føles pissehamrende uretfærdigt. Hvorfor skulle barnløsheden ramme mig, jeg synes mit liv har været fyldt med nok smerte og lidelse. Hvilken mening er der i det?” Mia

”Jeg kæmper for vores parforhold, og jeg kan snart ikke mere. Jeg synes, jeg skal bære over med så meget, der gør, at jeg bærer på en indestængt vrede. Jeg vil nok egentlig bare gerne have vores liv tilbage før fertilitetsbehandlingen”. Jan

Link til Vredes-eftersyn.

At få børn og blive en familie kan bidrage til, at vi oplever, at livet får mening, systematik og struktur, og at man inddrages i et socialt kollektivt fællesskab som forælder. Omvendt kan den ufrivillige barnløshed forstærke følelsen af at føle sig ensom og isoleret og uden for det fællesskab.

”Nogle gange kan jeg få tanken, at det er som de andre sidder inde på en café og hygger sig, og jeg står udenfor i regnen og kan ikke komme ind og være en del af det. Det føles meget ensomt.” Ida

”Det har været svært at dele vores behandling med mine venner. Der er flere som står uforstående over for det. Min ene kammerat som også er i fertilitetsbehandling med sin kæreste, han har ikke haft lyst til at dele det, men haft brug for at holde det for sig selv. Det har jeg synes var svært, fordi jeg gerne vil dele det”. Mikael

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Compassion øvelse og deleøvelse.

Barnløshed kan betegnes som en livskrise præget af en ukendt tidsramme, en dyb uvished om hvor længe skal vi være i behandling og leve under de her vilkår og vil det nogensinde lykkedes, hvilket for mange skaber fortvivlelse.

”Når jeg er allermest ramt, tænker jeg ikke på hvornår, men om det nogensinde vil lykkedes for mig at blive mor, og for os at blive forældre sammen. Jeg ved også, at min endometriose gør, at mine chancer bliver mindre over tid. Det føles som om vi er de eneste i verden, der kæmper SÅ hårdt, og at det bare lykkedes for alle andre, der overhaler os gang på gang”. Eva

”Hvis du spørger mig, hvad der går mig mest på, så er det at min partner bliver så ked af det, og at jeg har følelsen af ikke at kunne gøre noget, fordi det er hende som lægger krop til behandlingen, og jeg kan ikke bare tage over. Samtidig ved vi heller ikke, hvor længe det bliver ved”. Søren

 

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse.

Vi oplever grundlæggende magtesløshed, hvor vi føler os overvældet og hjælpeløse, når vi står i store livsændringer og oplever ikke at have handlemuligheder. Både i forhold til behandlingen og i forhold til om det lykkedes og i forhold til vores partners velbefindende.

”Når jeg ser hende ked af det igen efter et negativt testsvar, kan jeg blive helt opgivende, for hvordan skal vi kunne fortsætte, når hende jeg kendte engang forsvinder mere og mere”. Erik

”Hvorfor kan jeg ikke gøre noget. Jeg har brug for at gøre noget, så vi ikke igen får et negativt svar. Fortæl mig hvad jeg skal gøre, og jeg gør det”. Lise

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse.

Infertilitet og fertilitetsbehandling er svære at have kontrol over. Det betyder at du som barnløs oplever et stort kontroltab, fordi du har ringe eller ingen indflydelse på årsagerne til din barnløshed og på, om behandlingen vil lykkedes. (Fertilitet og sundhed)

”Det, der kan opleves mest stressende i behandlingen er planlægningen. Huske medicin, tid til skanning, hvornår er der ægudtagning og ægoplægning. Jeg har ingen kontrol over aftalerne og hver gang skal det koordineres i forhold til arbejde og om min partner kan komme med eller andre. Nu starter jeg nyt arbejde, og samtidig ved jeg, at jeg kommer til at gå i arbejdstiden og skal indhente det bagefter eller at der er nogle andre som skal løbe hurtigere af den grund”. Charlotte

”Det sidste år har jeg været i behandling non-stop og alt det, der følger med. Når jeg tænker tilbage på det, har jeg været i en undtagelsestilstand. Men jeg har følt, at det var det eneste jeg kunne. Samtidig har jeg en følelse af, at have mistet mig selv undervejs, og at jeg først stopper, når der er nogen som siger, jeg skal”. Majken

”Jeg er jo vant til at løse ting, at handle mig ud af svære situationer. Her oplever jeg at have meget lidt kontrol over forløbet og nærmest opleve mig hensat til sidelinjen. Nogle gange kan jeg også få følelsen af, at personalet kan glemme, at jeg er der”. Nikolaj

Se afsnit ”hvad kan jeg selv gøre?” Kontrol cirklen under "Mine tanker".

Jalousi og misundelse er tæt forbundet med barnløshed og fertilitetsbehandling. Jalousi og misundelse fortæller os, at der er noget vi gerne vil have i vores liv – noget vi mangler. Det er også følelser der viser os, at vi er udsat for trusler om tab, eller at vi føler, vi står uden for fællesskabet.

”I weekenden blev det bare for meget. Vi havde besøg, og de fortalte, at de ventede sig. Jeg lukkede helt ned og låste mig inde på toilettet. Min kæreste måtte sende dem hjem med beskeden om, jeg var ramt. Jeg prøver at undgå de situationer, hvor konfrontationen med, at jeg ikke kan få børn, er størst, men sommetider kommer det bare væltende. Særligt på arbejde, hvor snakken om børn fylder SÅ meget. Efter at have fortalt mit netværk, at annonceringer om graviditet er bedst på sms, fungerer det bedre for mig.” Line

”Jeg har ingen problemer med babyer og gravide maver. Jeg er også vildt glad for at være blevet onkel til min nevø, det er sværere for min partner. Jeg kan godt skille det ad, det er deres og vi kæmper med vores”. Lars

”Når mine venner savner mere frihed efter, at de har fået barn nr. 2. Jeg bliver træt indeni, og jeg magter ikke at høre på deres brok. Vi har kæmpet for vores første barn, og nu kæmper vi igen for at få barn nr. 2”. Nikolaj

Link til øvelse: Jalousi og misundelse

At være i fertilitetsbehandling er en vedvarende stressfaktor, hvor vi kan opleve, at have begrænset indflydelse på at kontrollere og styre selv. Stress bliver dermed kroppens svar på en belastning, der både kan være fysisk eller psykisk.

”Tid fylder meget for mig. Hver gang et forsøg mislykkes, er der gået tid. Jeg bliver ældre og jeg har ikke al tid i verden til at få børn. Det er stressende at vide, at vi nærmer os en deadline, og at tiden løber fra mig”. Mia

”Jeg bliver stresset over alle de aftaler vi har på klinikken, fordi vi samtidig bor langt væk og nærmest skal afsætte en hel dag til transport og klinikbesøg. Samtidig stresser det mig, at jeg ikke ved hvor lang tid, det skal fortsætte på den måde”. Anton

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse og Åben og rolig.

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. under ”Min krop”

Fertilitetsbehandling kan være forbundet med skamfulde følelser både i forhold til de kropslige undersøgelser, psykisk i forhold til at føle sig utilstrækkelig eller forkert og oplevelsen af social isolation.

”For mig er graviditet forbundet med naturlighed. Derfor er der noget i mig, som kan betvivle, når et barn skabes kunstigt om det er lige så godt som et barn skabt naturligt. Det har stor værdi for mig og ligeså i mit netværk med naturlig graviditet. Det betyder, at jeg bliver ramt af skam, og jeg får svært ved at dele, at vi er påbegyndt fertilitetsbehandling med mit netværk, fordi det er så langt fra det, jeg står for som menneske”. Louise

”Vi er sådan nogle, der ikke kan få børn. Ingen ønsker at være i den kategori. Det er skamfuldt at tænke på, at jeg ikke fungerer som andre normale, fertile mennesker. Jeg har haft perioder, hvor jeg har skammet mig over ikke at kunne få børn, følt mig forkert og mindre kvindelig. Andre perioder har jeg mere været skamfuld over mine følelsesmæssige reaktioner, fordi jeg ikke kunne skjule, hvordan jeg havde det”. Eva

”Da de sagde jeg ikke havde nogle sædceller, blev jeg helt tom indeni. Det ramte mig, at jeg aldrig ville kunne få mine egne biologiske børn, men der var også en dyb skam over slet ikke at kunne levere”. Albert

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse og deleøvelse.

Når vi er i fertilitetsbehandling kan vi både opleve en indre følelse af skyld, som kan komme af vores egne tanker om, at vi ikke gør det godt nok. Men skyldfølelsen kan også blive aktiveret af vores omgivelser, en ydre skyld, om at vi ikke gør det rigtige.

”Det er min skyld, at vi er i behandling. Det er mig, den er gal med. Allerede der mærker jeg en skyldfølelse, som kun overvælder mig, når jeg mærker min partners tristhed over alt det vi skal igennem”. Thomas

”Eftersom jeg har lav ægreserve og er overvægtig, bliver min første tanke. Det er jo nok i virkeligheden min egen skyld, at jeg ikke bliver gravid. Jeg har på en måde altid tænkt, at det ville blive svært. Det kan også fylde meget, at det er min følelsesmæssige tilstand, som er skyld i, at jeg ikke bliver gravid”. Caroline

Link til opmærksomhedsøvelse om skyld

Fertilitetsbehandling kan på flere måder, kropsligt og psykisk, igangsætte angstfølelser. En angstfølelse er en naturlig kropslig og mental reaktion på fare eller trussel, der gør kroppen klar til at flygte, fryse eller kæmpe. 

”Angsten er ligesom kommet snigende, fordi forløbet har varet så lang tid. Jeg er blevet bange for at miste min partner, når han kører hjem fra arbejde. Jeg er også ekstremt bange for, hvis jeg gør noget, der ikke er godt for min krop om det kan have en betydning for om jeg bliver gravid”. Trine

”Det jeg frygter mest, er nok, hvis vi ikke bliver gravide. For så kan jeg være i tvivl om min partner vil kunne se et liv med mig uden børn. Så der er nok hele tiden en underliggende frygt for, hvordan vores fælles fremtid ser ud.” Jens

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse og deleøvelse.

Følelsen af meningsløshed kan opstå i fertilitetsbehandling, da vi oplever tab af identitet og drømme og kan opleve at blive ramt på, hvad meningen er med livet.

”Når jeg er allermest ramt, kan jeg have svært ved at se, hvad meningen med mit liv er. For hvis jeg ikke bliver nogens mor, er det hele så ikke lige meget”.  Anna

”Hvis vi ikke kan udleve drømmen om at få børn sammen, bliver alt andet uendelig lige meget. Vi har et stort ønske om at blive forældre sammen, og det har altid fyldt for os begge to, så hvordan skaber vi mening alligevel”. Rasmus

 

Se afsnit: ”hvad kan jeg selv gøre?”. Egenomsorgsøvelse og deleøvelse.

APPFWU01V