Information om kræft i hoved-halsområdet

Du har nu været igennem et kræftpakkeforløb, hvor du har været til diverse undersøgelser og eventuel operation. Når din behandling er slut hos os, tilbydes du et kontrolforløb på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. 

Vi indkalder dig derfor med jævne mellemrum til kontrol. For nogle af vores patienter opstår der et behov for hjælp til fysiske eller psykiske gener. Du vil neden for finde informationer og links til behandlingstilbud hos vores patientforeninger og egen kommune. 

Ordet "Rehabilitering" er et begreb vi bruger i det offentlige sundhedsvæsen, og som du sikkert vil støde på i forløbet. Rehabilitering handler om at hjælpe dig, med at komme tilbage til en normal tilværelse. 

Når du har fået din kræftdiagnose og kommer til 1. kontrolbesøg, tilbyder vi dig en behovsvurdering, som er en samtale med en sygeplejerske, hvor I i fælleskab drøfter, om du har behov for hjælp fra din kommune til at komme godt tilbage til hverdagen igen. 

Hvis du er interesseret i denne hjælp, bliver du bedt om at udfylde et behovsskema ved konsultationen. Du drøfter dine svar med sygeplejersken, der kan rådgive dig om de forskellige muligheder og henvise dig videre til de kommunale tilbud, du måtte være interesseret i. 

Læs mere i linket: www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/

Du vil modtage en individuel opfølgningsplan, hvori du får oplyst planen for dit kontrolforløb i Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. I opfølgningsplanen vil der stå, hvad du selv skal være opmærksom på, i tiden der ligger mellem kontrollerne. 

Har du spørgsmål i mellemtiden, kan du ringe til vores sygeplejersker, alle hverdage mellem kl. 8-15 på tlf: 65 41 56 30. 

Mange oplever at få bivirkninger og senfølger i større eller mindre grad under og efter et kræftforløb. Hvis du har bivirkninger eller har fået senfølger, har du mulighed for at få hjælp til at håndtere dem. 

Bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen, og normalt forsvinder de igen, når behandlingen er slut. 

Senfølger er mere varige gener efter endt behandling. De kan opstå under eller efter endt behandling - af og til måneder og år efter kræftbehandlingen er afsluttet. 

Senfølger kan både være fysiske eller psykiske helbredsproblemer som fx træthed, smerter, angst og synkebesvær. Nogle senfølger knytter sig til bestemte kræftsygdomme og behandling af disse, mens andre er mere generelle. Tal med personalet på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F om dine gener, så du kan blive henvist til den rette hjælp. 

Senfølgeklinikken:

Når du har afsluttet dit kontrolforløb og fortsat er plaget af bivirkninger, kaldes de nu for senfølger. Der kan måske være hjælp at hente på en senfølgeklinik i nærheden af din bopæl. Tal med din egen læge for at høre, om du kan blive henvist dertil. 

En del patienter med en kræftdiagnose vælger at supplere deres behandling med en eller anden form for alternativ behandling.
Langt de fleste patienter med kræft bruger ikke alternativ behandling for at bekæmpe deres kræft, men derimod til at styrke kroppen, få mere energi, afhjælpe bivirkninger og derved forbedre livskvaliteten.
Det er vigtigt at du taler med din egen læge, hvis du overvejer en form for alternativ behandling mens du er i kræftbehandling, da den kan påvirke den kræftbehandling du får på sygehuset. Desuden kan der være bivirkninger ved nogle former for alternativ behandling.

5 gode overvejelser om alternativ behandling:

Hvis du har kræft og ønsker at gå i gang med alternativ behandling, kan det være en god ide, at du gør dig en række overvejelse om behandlingen. Nedenfor har vi samlet nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv eller eventuel behandler.

1. Hvad er dit mål med at søge den alternative behandling?
   Overvejelser over hvad du ønsker at opnå ved behandlingen eller ved at bruge naturlægemiddel.
2. Hvor ofte og hvor længe vil du bruge den alternative behandling?
   Overvejelser over hvornår, hvordan og hvem, der skal vurdere om behandlingen virker for dig.
3. Kan der være bivirkninger ved den alternative behandling, og kan du tage den samtidig med din kræft behandling?
   Det kan være en god ide at tale med din læge om dine overvejelser om brug af alternativ behandling.
4. Hvor meget tid og hvor mange penge kan og vil du bruge på alternativ behandling?
   Markedet er stort, og det kan være vanskeligt at begrænse sig.
   Derfor kan det være en god ide at sætte sig nogle personlige delmål for behandlingen.
5. Hvad er behandlerens faglige baggrund, og hvilke faglige erfaringer har behandleren med kræft?
   Det kan være en god ide at få en samtale med den alternative behandler, uden du forpligter dig til et behandlingsforløb. Her kan du stille de spørgsmål, du ønsker svar på og vurdere, om du vil bruge behandlingen. Det er ok at være kritisk.

Alt det du normalt vil gå til din egen læge med, skal du fortsat få klaret der. Fx fornyelse af recepter og behov for anden behandling. Hvis du er i tvivl om sygdom relateret til dit forløb hos os, skal du kontakte os. Hverdage mellem kl. 8-15 på tlf. 65 41 56 30 eller 65 41 28 05 

Hvis du i løbet af dit kontrolforløb på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F har behov for at snakke med en psykolog, bedes du selv rette henvendelse til din egen læge. Din egen læge vil være dig behjælpelig med at sende en henvisning til en psykolog i nærheden af hvor du bor. 

Det er naturligt at blive overvældet af tanker og følelser, når du eller en af dine nærmeste får kræft. Hvis du har brug for rådgivning eller hjælp til at tackle bekymringer, angst eller økonomiske og sociale spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelsen i Region Syddanmark

Adresser, telefonnr. og mailadresser:

Odense

Kræftrådgivning
Kløvervænget 18B
5000 Odense C
Tlf. 70 20 26 87
odense@cancer.dk 

Esbjerg

Kræftrådgivning
Jyllandsgade 30
6700 Esbjerg
Tlf. 70 20 26 71
esbjerg@cancer.dk

Vejle

Kræftrådgivning
Beriderbakken 9
7100 Vejle
Tlf. 70 20 26 86
vejle@cancer.dk

Aabenraa

Kræftrådgivning
Søndergade 7
6200 Aabenraa
Tlf. 70 20 26 72
aabenraa@cancer.dk

Hvis du har et særligt behov for støtte i dit efterforløb, er Kræftens Bekæmpelses Navigatortilbud måske noget for dig. Navigatortilbuddet er til dig, som ingen nære pårørende har, eller at du har svært ved at overskue de mange aftaler, undersøgelser og behandlinger i dit forløb.

En navigator kan støtte dig i:

• at tage med til samtaler på sygehuset og kommunen. Navigatoren kan støtte dig i at få stillet de relevante spørgsmål under samtalerne og sikre, at du forstår informationer der gives, og de aftaler der bliver indgået. Det kan være samtaler på sygehuset, i kommunen og hos din egen læge.
• hjælp til at skabe overblik i dit forløb. Navigatoren kan hjælpe dig med at holde styr på undersøgelser, behandling og rehabiliteringstilbud.
• at lytte til dig og give dig psykisk støtte. Navigatoren kan lytte til dine tanker og bekymringer og give dig opbakning. Navigatoren kan hjælpe med at finde løsninger på praktiske problemer, fx transport.

Sygeplejerskerne på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F kan være behjælpelig med at tage kontakt til en Navigator for dig, eller du kan kontakte nærmeste kræftrådgivning, hvis du eller en du kender, kan have brug for navigatortilbuddet.

Kontaktoplysninger: 

Socialsygeplejerske Odense
Tlf: 23 48 60 96

Socialsygeplejerske Odense og Svendborg
Tlf: 23 48 59 35 

Mail: ouh.socialsygeplejersker@rsyd.dk 

Træffes hverdage mellem kl. 8-15

For nogle rygere er det kræftdiagnosen, der får dem til at tage den endelige beslutning om at kvitte tobakken. Sådan er det nok ikke for alle, og det er aldrig for sent at komme i gang med dit rygestop.
Hvis du får hjælp (rådgivning i kombination med rygestopmedicin), har du 5 gange større chance for at blive røgfri.
Alle kommuner i Danmark tilbyder gratis rygestopkurser. Du kan ringe gratis til Stoplinjen på tlf. 80 31 31 31 og tale med en rådgiver, med henblik på hvilke tilbud der er til rådighed i netop din kommune. Du kan også hos Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F tage en snak med en sygeplejerske om rygning/rygestop.
Vi kan være behjælpelig med at henvise dig direkte til en rygestopsrådgiver i kommunen, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Hvis du tidligere har været på et kommunalt rygestopskursus i kommunen, så udelukker det ikke, at du kan genhenvises. Ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes at kvitte tobakken helt. Du kan desuden downloade forskellige rygestop apps på din telefon fx appen e-kvit, som hjælper dig gennem et gratis rygestopsprogram.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra september 2022 er højest 10 genstande om ugen og højest 4 genstande på samme dag. Vi anbefaler, at du holder dig inden for dette, for at give din krop de bedste vilkår for at restituere sig efter endt kræftbehandlingsforløb. Desuden ved vi, at alkoholens skadelige stoffer øger risikoen for kræft.
Vi rådgiver gerne med en samtale med lægen og/eller sygeplejersken, hvis du har behov for hjælp og støtte ved et overforbrug af alkoholindtag.

Alle kommuner har tilbud med henblik på alkoholafvænning. Vi kan hjælpe dig med at henvise dig direkte til kommunen, som herefter vil tage kontakt til dig.

Alkoholbehandlingens hjemmeside, kan du finde på linket her: https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/alkoholbehandling/  

Både kræftsygdommen i sig selv og forskellige former for behandling kan give nedsat appetit og/eller påvirke dit kostindtag. Bekymring, angst og depression kan ligeledes påvirke lysten til at spise.
Hvis din appetit er lille, kan det medføre, at din krop ikke får nok energi og næringsstoffer. Følgerne er vægttab, træthed, uoplagthed og nedsat immunforsvar. Det tærer på kroppen, især muskelvævet. Det er derfor vigtigt at spise mad, hvor du gennem små portioner får mange kalorier og meget protein, så du ikke taber dig yderligere. Du skal derfor vende de almindelige kostråd på hovedet: Spar på frugt, grønt og fiberrig mad. Spis i stedet mad med højt indhold af fedt og protein.

Tag gerne en snak med os om hvordan det går med at spise og drikke. I Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F har vi forskellige pjecer med gode kostråd, som du kan få med hjem. Du kan desuden få en ernæringsrecept udleveret, hvis det skønnes relevant – med recepten kan du få 60% i tilskud på ernæringsdrikke og protein is på apoteket.

Det er vigtig at du vejer dig x1 ugentligt, for at fange et vægttab i tide.
Du kan desuden henvises til diætisten her på Odense Universitetshospital i de første 2 måneder efter endt behandling – derefter overgår du til diætisten i din egen kommune. Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, kan være behjælpelig med at sende en henvisning dertil.

Se desuden mere i folderen 

"Når appetitten er lille - kostråd og opskrifter"

Nogle kan døje med mundtørhed efter en operation, dog ses det hyppigere efter strålebehandling. Det skyldes, at spytkirtlerne bliver påvirket/skadet under behandlingen, og der derfor ikke længere produceres så meget spyt. Generne bliver som regel mindre med tiden, når behandlingen er afsluttet, men en del må leve med mundtørhed i større eller mindre grad resten af livet.
Mundtørhed og sejt spyt kan gøre det svært at tale, spise, synke. Det anbefales at du altid har en flaske vand med dig.

På apoteket kan du købe spytstimulerende sugetabletter, mundspray, tandpasta m.m. Der kommer jævnligt nye produkter på markedet, så forhør dig løbende på apoteket.

Mundtørhed giver desuden øget risiko for huller i tænderne. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at børste tænder. Vi anbefaler dig, at gå til jævnlige kontroller hos din tandlæge. Det er desuden en god idé at børste dine tænder med fluor produkter for at modvirke huller. Du kan få recept på en tandpasta med ekstra meget fluor hos din egen tandlæge.

Er du mon forsikret ved kritisk sygdom?
Din kræftsygdom kan måske berettige dig til at få en sum penge udbetalt ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, pensionskasse, faglige organisation eller bank.

Forsikring ved ferierejser
En kræftsygdom betragtes i forsikringsverdenen som en alvorlig og kronisk sygdom – nogle gange også selvom du er blevet erklæret rask. Både din sygdom og dit helbred i månederne før rejsen har betydning for hvordan du er forsikret.
Skal du på ferie, bedes du kontakte dit forsikringsselskab, og få styr på, om du kan få dækket lægeregninger, sygdomsophold og hjemtransport, hvis uheldet er ude. Ellers kan det blive en meget dyr oplevelse.

Du vil sikkert opleve, at det at være pårørende kan opleves hårdt og udfordrende. Jeres liv har pludselig ændret sig og en ny hverdag skal læres at leve.
Relationen til andre kan ændre sig, jeres parforhold, arbejdsliv og økonomi. Der melder sig mange spørgsmål og det kan være svært at få skabt en hverdag som pårørende. Det er ofte dig, der skal holde styr på aftaler og dagens andre gøremål, tage sig af børn/børnebørn samt sørge for kontakten udadtil til venner og familie. Du passer på din nærmeste, men husk at du også har brug for, at dine behov bliver tilgodeset.

Fysiske påvirkninger:

Måske oplever du fysiske påvirkninger – du kan opleve at det er svært at sove om natten, opleve en øget træthed. Du kan have svært ved at spise og måske endda få lavet mad. Bed din familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.

Psykiske påvirkninger:

Du befinder dig i en psykisk belastende situation, og den nye tilværelse som pårørende kan påvirke dit følelsesliv. Det kan være en tid med tanker om livet, døden og fremtiden. Disse tanker kan være præget af afmagt, en følelse af ensomhed, meningsløshed, angst og håbløshed. Det er helt naturlige tanker, som kan påvirke dit humør. Nogle dage kan humøret være i top og andre dage kan tristhed og usikkerhed være dominerende.

Angst og depression kan ramme dig som pårørende. Det kan derfor være nødvendigt at få professionel hjælp, så du kan få afklaring på, om du har en depression, eller om du har behov for at tale med en psykolog. Du kan få en henvisning til psykolog fra din egen læge, eller rette henvendelse til Kræftens Bekæmpelse, da de har en del tilbud til dig som pårørende.

Sociale påvirkninger:

Det kan være en god idé at fastholde sociale relationer, fx at fortsætte med fritidsaktiviteter og mødes i klubber og med venner på samme måde som du gjorde før din nærmeste blev syg. Det er vigtigt at komme væk hjemmefra, så det ikke kun handler om sygdom og behandling, men at du husker dine egne behov. Det kan give dig fornyet energi.

Patientforeninger:

Mange pårørende har gavn af at dele deres erfaringer og viden med andre pårørende. Du kan opleve at andres pårørende kan støtte dig ved at fortælle om deres oplevelser og udfordringer. Det kan være svært selv at opsøge andre pårørende, fordi det kan være svært at finde overskuddet til det.
Der findes specifikke patientforeninger på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for de enkelte diagnoser, hvor også pårørende kan have glæde af at være med.