Igangsættelse af fødslen

Hvis din livmodermund er tilpas åben til, at vi kan prikke hul på fosterhinderne, vil dette være måden, vi tilbyder at sætte din fødsel i gang på.

Hindesprængning

Ved hindesprængning vil jordemoderen lave et lille hul i fosterhinderne med et langt tyndt plastikredskab (en hindesprænger), som mest af alt ligner en hæklenål. Selve hindesprængningen foretages ved en indvendig undersøgelse. Undersøgelsen gør normalvis ikke ondt, men kan være lidt ubehagelig, og kan kræve, at du lejres som ved en gynækologisk undersøgelse. Når der er prikket hul på fosterhinderne, vil det varme fostervand løbe ud, og det kan føles lidt som at tisse i bukserne. Ofte vil der komme mere fostervand ud, når du kommer op og stå, eller når du bevæger dig, og fostervandet vil blive ved med at løbe, indtil du har født. Dette er helt normalt. Fostervandet er normalvis klart eller måske lidt lyserødt. Når der er prikket hul på fosterhinderne, begynder kroppen at producere vestimulerende hormoner, og livmoderen begynder at lave veer. I mange tilfælde er hindesprængning dog ikke helt nok til at sætte fødslen i gang. Måske kommer der slet ingen veer, eller også er de ikke helt effektive nok, til at livmodermunden begynder at åbne sig.

Hvis der ikke er kommet effektive veer inden for 1-4 timer efter hindesprængning, vil vi tilbyde dig et modningsdrop (ve-drop) som næste skridt i igangsættelsen. Ca. 7 ud af 10 som får sat fødslen i gang med hindesprængning har brug for at fortsætte igangsættelsen med et ve-drop. Du kan læse mere om ve-drop i denne patientinformation. 

Igangsættelsen med hindesprængning kan være enten ambulant eller under indlæggelse, dette vurderer jordemoderen. Det betyder, at nogle gravide kan få lov til at tage hjem nogle timer, eller gå en tur på eller omkring hospitalet, efter der er prikket hul på fosterhinderne. Hvis du bliver tilbudt at tage hjem eller gå en tur, er det vigtigt, at du henvender dig til afdelingen, hvis du oplever begyndende veer eller blødning, hvis fostervandet bliver grønt eller brunt, hvis du bliver utilpas og får feber, eller hvis du mærker mindre liv. Du finder vores telefonnummer sidst i denne patientinformation.

I ganske få tilfælde sker det, at barnets hoved ikke er trængt så langt ned i bækkenet, og derfor står meget højt, inden der laves hindesprængning. I sådan en situation kan det være nødvendigt at være to jordemødre til at lave hindesprængning, hvor én holder på maven, mens den anden laver hindesprængningen. Dette er for at minimere risikoen for, at barnet trænger uhensigtsmæssigt ned i bækkene i forbindelse med hindesprængningen, da det kan betyde, at fødslen tager lidt længere tid end ellers.

Ved hindesprængning er der en meget lille risiko for, at der er noget af barnets navlesnor som glider med ud og kommer i klemme, når fostervandet løbet ud. I en sådan situation vil det være nødvendigt at lave akut kejsersnit af hensyn til barnet.

Hvis du ikke har født inden 18 timer efter hindesprængning (eller vandafgang generelt), er der en øget risiko for infektion af en særlig gruppe bakterier kaldet GBS (Gruppe B streptokokker). Afhængig af situationen kan det derfor blive nødvendigt at pode dig fra vagina og rektum undervejs, og evt. give dig antibiotika i løbet af fødslen.

Hvis din livmodermund er lukket, og det derfor ikke er muligt at prikke hul på fosterhinderne med det samme, vil du blive tilbudt igangsættelse med ballonkateter. Formålet med at bruge et ballonkateter er at modne livmoderhalsen og livmodermunden, så der efterfølgende kan laves hindesprængning.

Et ballonkateter er en tynd, blød gummislange med en ballon i den ene ende og en ventil i den anden. Ved en gynækologisk undersøgelse vil en jordemoder eller læge fører ballonkateteret op gennem livmodermunden og livmoderhalsen, så ballonen er placeret lige foran barnets hoved. Ballonen fyldes herefter med saltvand, så den laver et fysisk tryk på livmoderhalsen. Trykket fra ballonen gør, at livmoderhalsen afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig. Når ballonkateteret er lagt, vil kateterslagen hænge ud fra skeden. Den hæftes fast til inderlåret, så du kan bevæge dig og gøre som du plejer. Det kan være lidt ubehageligt at få lagt ballonkateter, men ubehaget aftager som regel hurtigt. Du vil måske mærke lidt irritation fra ballonen, menstruationslignende smerter, tegnblødning og evt. lidt kraftigere og hyppigere plukkeveer. Der er meget lille risiko for, at et ballonkateter giver hyppige og kraftige veer. Til at lindre smerter eller ubehag, må du gerne tage smertestillende håndkøbsmedicin (læs mere herom i afsnittet om Smertelindring ved igangsættelse)

Igangsættelsen med ballonkateter kan være enten ambulant eller under indlæggelse, dette vurderer jordemoderen. Hvis du går hjem med ballonkateter, får du en tid med til fjernelse af kateteret igen senere.

Ca. 12-18 timer efter at ballonkateteret er lagt, skal det fjernes igen. På dette tidspunkt vil livmoderhalsen og livmodermunden som oftest være modnet nok til, at det er muligt at prikke hul på fosterhinderne. Fjernelse af ballonkateteret og selve hindesprængning gøres samtidig, og kan kræve lejring som ved en gynækologisk undersøgelse. I ganske få tilfælde er livmodermunden fortsat ikke åben nok til, at der kan laves hindesprængning. I disse tilfælde vil det bero på en faglig vurdering, hvad vi kan tilbyde dig som næste skridt i igangsættelsen.

Når ballonkateteret er fjernet, og der er prikket hul på fosterhinderne, vil kroppen, som beskrevet i afsnittet om Hindesprængning, begynde at producere vestimulerende hormoner. I de fleste tilfælde vil det dog være nødvendigt, at der efter hindesprængning suppleres med et modningsdrop (ve-drop), for at veerne bliver effektive, dvs. stærke nok til, at livmoderhalsen afkortes, og livmodermunden åbner sig. Ca. 8 ud af 10 som får sat fødslen i gang med ballonkateter og efterfølgende hindesprængning, har brug for at fortsætte igangsættelsen med et ve-drop. Du kan læse mere om ve-drop herunder.

Enkelte gravide oplever, at ballonkateteret glider ud af sig selv, eller at der kommer veer eller naturlig vandafgang, inden der er gået 12-18 timer efter anlæggelse. Hvis dette sker, skal du kontakte Igangsættelsesklinikken (Odense) eller Fødegangen (Svendborg). Du finder kontaktoplysningerne sidst i denne patientinformation.

Ve-drop anvendes som oftest først efter ballonkateter, hindesprængning eller naturlig vandafgang, hvis veerne ikke begynder derefter, eller hvis de ikke er helt effektive nok, til at livmodermunden åbner sig.

Et ve-drop indeholder hormonet Oxytocin som blandes op i saltvand. Oxytocin er det hormon som får livmoderen til at trække sig sammen og lave veer, og som kroppen også selv producerer under fødslen. Droppet skal gives intravenøst, dvs. direkte i blodet, og derfor kræver det, at du får anlagt et venflon (PVK). Et venflon anlægges af din jordemoder, og er et lille plastikrør, som med en nål føres ind i en blodåre typisk i hånden eller underarmen, og efterfølgende sættes fast med plaster. Det føles lidt som en blodprøve, men forskellen er, at plastikrøret skal blive siddende. De fleste vænner sig ret hurtigt til et venflon, og kan bruge hånden som vanligt. Når ve-droppet skal sættes til, vil det blive koblet til din venflon med en slange. Ve-droppet vil normalvis forblive tilkoblet under hele fødslen.

Med et ve-drop vil vi altid forsøge at efterligne kroppens naturlige vemønster så meget som muligt. Derfor starter vi altid med en lille dosis, som øges gradvist, så længe både du og barnet har det godt, og at du ikke har for mange veer. Efterhånden som der øges for droppet, vil du mærke at veerne langsomt bliver hyppigere, længere og stærkere. Når livmoderen laver tilpas nok veer til, at vi kan forvente, at livmodermunden åbner sig, vil jordemoderen stoppe med at øge droppet. Dog kan det efter noget tid blive nødvendigt at øge igen, hvis veerne aftager eller effekten af droppet udebliver. Omvendt kan det i nogle tilfælde også være nødvendigt at skrue ned for eller helt slukke droppet, hvis veerne er for hyppige. Derfor er jordemoderen hele tiden opmærksom på dit vemønster, og hvordan din livmoder arbejder.

Når du har ve-drop, er det vigtigt, at vi samtidig kan se, hvordan barnet har det, og hvor mange veer du har. Derfor skal du have en CTG (hjertelydskurve) på under din fødsel, som skal forblive på, indtil du har født. De fleste af vores CTG-apparater er trådløse, og du burde derfor kunne bevæge dig frit rundt på trods af dette.

Hvis du tilbydes ve-drop som en del af din igangsættelse, enten efter hindesprængning eller ballonkateter, vil det første ve-drop være et modnings-drop. Et modnings-drop har til formål at modne livmoderhalsen og livmodermunden, men er altså ikke altid nok til at sætte fødslen rigtigt i gang. Et modnings-drop skal typisk køre i nogle timer, før det kan siges at have haft ordentlig effekt på livmoderhalsen og livmodermunden. I gennemsnit tager det ca. 6 timer, men det kan også være både kortere eller længere tid. Når jordemoderen vurderer at modnings-droppet har opnået fuld effekt, slukkes droppet. Derefter får din krop og livmoder en pause på 4 timer til at restituere og hvile. Her vil de fleste gravide opleve at veerne aftager, eller helt forsvinder. Hvis du har haft en normal graviditet og hvis igangsættelsen indtil da er forløbet normalt, kan du i pausen vælge at hvile dig på fødestuen, gå en tur, spise frokost, eller vælge at tage hjem. Nogle gravide vil opleve, at veerne fortsætter på trods af at modnings-droppet slukkes. Ved omkring halvdelen af alle igangsættelser vil modnings-droppet være så effektivt, at det sætter fødslen i gang. I så fald kan jordemoderen vælge at lade droppet fortsætte uden pause.

Når modnings-droppet har været slukket i 4 timer og kroppen har fået en pause, vil vi tilbyde dig et nyt ve-drop. I de fleste tilfælde vil dette drop sætte fødslen i gang. Teknisk set er et modnings-drop og det evt. efterfølgende ve-drop det samme, dvs. de indeholder den samme medicin og administreres på samme måde, men formålet og den forventede effekt er forskellig. Hvis det første drop efter modnings-droppet ikke sætter fødslen i gang, vil vi som ofte give kroppen endnu en 4-timers pause, for derefter at opstarte et sidste ve-drop. Hvis fødslen mod forventning ikke sættes i gang ved det sidste drop, vil det bero på en faglig vurdering, hvad vi kan tilbyde dig som næste skridt.

Almindelige bivirkninger (opleves af 1-10%) ved medicinen i ve-drop er hovedpine, kvalme, opkast, lav puls og høj puls. Der er desuden også en meget lille risiko for, at livmoderen laver for mange og for hyppige veer - hvilket kan være stressende for dig og barnet - og at livmoderen brister. I tilfælde hvor livmoderen laver for mange veer, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller slukke det, og hun kan evt. også give dig vehæmmende medicin.

Hindeløsning er som sådan ikke en igangsættelsesmetode, men det er en måde hvorpå jordemoderen kan forsøge at modne livmoderhalsen og livmodermunden før en igangsættelse, eller i få tilfælde hjælpe fødslen i gang hvis kroppen ellers er klar.

Hindeløsning foregår ved, at jordemoderen ved en indvendig undersøgelse fører en finger op gennem livmoderhalsen og livmodermunden, og løsner den nederste del af fosterhinderne fra livmodervæggen. Ved denne metode kan jordemoderen i nogle tilfælde få kroppen til at producerer vestimulerende hormoner, og dermed få livmoderen til at lave veer. Hindeløsning er således kun muligt, hvis livmoderhalsen er afkortet og livmodermunden er åben nok til, at jordemoderen kan få minimum en finger op til fosterhinderne.

Hindeløsning øger sandsynligheden for, at fødslen går i gang af sig selv, men det virker kun, hvis kroppen ellers er klar. Derfor anbefaler vi ikke, at der laves hindeløsning før termin. Hvis du skal til 41+ kontrol (ved graviditet over termin), vil jordemoderen tilbyde dig en hindeløsning her, hvis det er muligt.  

Nogle gravide synes, at det er lidt ubehagelige at få lavet en hindeløsning. Der kan også komme en smule blod efterfølgende, hvilket er normalt, så længe det ikke er svarende til en menstruation. Efter en hindeløsning kan du forvente kraftigere og hyppigere plukkeveer, men det er som nævnt ikke altid, at hindeløsning fører til, at fødslen går i gang. Nogle gravide oplever tiltagende plukkeveer, uden at disse påvirker livmoderhalsen eller livmodermunden, hvilket kan opleves som hårdt og opslidende.