Skip til primært indhold

Røntgenundersøgelser

Hvad er røntgen og hvilke undersøgelser kan man lave.

Røntgenundersøgelse af håndled.

Samspil mellem patient og radiograf, fra en røntgenundersøgelse af håndled på Radiologisk Afdeling .

Almindelig røntgenundersøgelse

En almindelig røntgenundersøgelse, kan udføres på alle dele af kroppen og er specielt velegnet til at vurdere brystkassen og skelettet inklusiv rygsøjlen.
Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges. Forskelligt væv tilbageholder forskellige mængder røntgenstråler, hvilket gør at f.eks. knogler fremstår som hvide skygger, mens lungevæv bliver sort.

Almindelige røntgenundersøgelser bliver ofte brugt i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diagnose. 

Ved røntgenundersøgelser, hvor man anvender kontrast, kræves der specielle forberedelser, som  f.eks. udrensning af tarmene.

Røntgen- og gennemlysningsundersøgelse

Ved gennemlysning anvendes der røntgenstråler, der passerer gennem kroppen til at lave et ”levende billede” på en computer skærm. De radiografer eller røntgenlæger der udfører  undersøgelsen, kan enten tage enkelte billeder af det, de ser - eller optage det hele på video.
Gennemlysning anvendes ofte, når spiserør, mavesæk, tyndtarm eller tyktarm skal undersøges. Du vil da skulle drikke et kontraststof (barium), som gør det lettere at se organerne.

Her finder du patientinformation til de røntgenundersøgelser vi tilbyder i Radiologisk Afdeling.

  • brystkassen (hjerte og lunger)
  • rygsøjlen
  • diverse knogler
  • spiserøret
  • tyndtarmen
  • passagetid gennem tyktarmen (Colon transsittid)
  • nefrostomikateter (anlæggelse af kateter i nyren)
  • skift af nefrostomikateter

Patientinformation til de røntgenundersøgelser vi tilbyder.

APPFWU01V