CT-skanning
Hvad er CT-skanning og hvilke undersøgelser kan man lave.
CT er en forkortelse for Computer Tomografi.
Tomografi betyder tværsnitsundersøgelse af kroppen. Det er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver mere detaljerede tværsnitsbilleder af kroppens forskellige væv og organer.
CT-skanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme i indre organer, betændelsestilstande og nyresten.
Kontrast som supplement
Ved samtidig at bruge kontraststoffer kan skanningen desuden anvendes til at vurdere gennemblødningen af forskellige organer, således at man bedre kan skelne mellem sygt og rask væv.
De informationer, røntgenstrålerne giver under skanningen, bliver samlet op af detektorer og behandlet i en avanceret computer, som omsætter data til billeder på en computerskærm.
Her finder du patientinformation til de CT-undersøgelser vi tilbyder.
- hjernen
- ansigtsskelet og bihuler
- hjertet
- brystkassen (hjerte og lunger)
- lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt
- nyrer, urinveje og blære
- tyktarmen
- rygsøjlen
- diverse knogler
Patientinformation til de CT-undersøgelser vi tilbyder.