Faktor V Leiden varianten

Hvad er faktor V?

Faktor V er en blodstørkningsfaktor. Når der opstår en skade på et blodkar, medvirker størkningsfaktorer i blodet til at blødningen hurtigt standses.

Hvad er faktor V Leiden varianten?

Faktor V Leiden varianten er en nedarvet variant af arveanlægget (genet) for faktor V.

Hvis man har faktor V Leiden varianten af arveanlægget, ændres funktionen af faktor V.

Faktor V kan stadig medvirke til, at blodet størkner, men det er sværere at bremse blodstørkningen igen. Det øger derfor risikoen for blodpropper.

• Man kan arve faktor V Leiden varianten fra den ene af sine forældre.

Dette kaldes også faktor V Leiden heterozygoti. Dette ses hos ca. 7% af befolkningen.

Langt de fleste personer med faktor V Leiden heterozygoti er raske og vil aldrig udvikle

blodpropper.

• Nogle få arver varianten fra begge sine forældre.

Dette kaldes også for faktor V Leiden homozygoti.

I så fald har man større risiko for at udvikle blodpropper.

Hvordan undersøger man for faktor V Leiden varianten?

Faktor V Leiden varianten undersøges med en blodprøve.

Hvilken betydning har faktor V Leiden varianten?

Personer som har faktor V Leiden varianten i det ene af de to arveanlæg (heterozygoti), har ca. 2,2 gange større risiko for veneblodpropper end personer uden denne variant.

Personer som har faktor V Leiden varianten i begge arveanlæg (homozygoti), har markant højere risiko for veneblodpropper end personer uden varianten.

Veneblodpropper sidder oftest i ben (dyb årebetændelse) eller lunger (lungeblodprop).

Risikoen for arterielle blodpropper, der oftest forekommer i hjerte og hjerne, er, hos personer med faktor V Leiden varianten, generelt set ikke forhøjet, uagtet om man har én eller to varianter.

De fleste personer med faktor V Leiden varianten får aldrig en blodprop, idet det er samspillet med andre arveanlæg, livsstil, alder og ydre omstændigheder, der er afgørende for, om man danner en blodprop.

Skal jeg behandles, hvis jeg har faktor V Leiden varianten

Hvis du er sund og rask og aldrig har haft en blodprop. For både heterozygoti og homozygoti gælder, at du i samråd med din læge bør vurdere såkaldte risikosituationer, om du bør have blodfortyndende medicin og/eller bruge kompressionsstrømper i risikosituationer. Risikosituationer opstår eksempelvis i forbindelse med større operationer, benbrud, længerevarende sengeleje, langvarige rejser med dårlig benplads og ved graviditet.

• Hvis du har haft en veneblodprop (dyb årebetændelse eller lungeblodprop), og har heterozygoti, bør du efter endt behandling have blodfortyndende medicin i risikosituationer.

• Hvis du har haft en veneblodprop (dyb årebetændelse eller lungeblodprop), og har homozygoti, laves en individuel vurdering for, om du skal have langvarig behandling med blodfortyndende medicin.

• Hvis du har haft en blodprop i hjerte eller hjerne, skal du have samme behandling som andre patienter med blodprop i hjerte eller hjerne. Det er dog ekstra vigtigt at mindske de andre risikofaktorer for arterieblodpropper, såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og overvægt.

• Hvis du har haft gentagne veneblodpropper, bør du have længerevarende behandling med blodfortyndende medicin.

P-piller og hormonbehandling

På grund af hormonernes indvirkning på blodets evne til at størkne, frarådes kvinder med faktor

V Leiden at tage p-piller eller få hormonbehandling i overgangsalderen.

Rent gestagenholdige præparater, såsom minipiller og spiral kan anvendes.

Dette gælder for både heterozygoti og homozygoti.

Skal min familie undersøges?

Hvis du eller andre i familien har haft gentagne veneblodpropper, kan det være relevant.

Det er din praktiserende læge, der henviser til undersøgelsen.