Drømmer du om at blive lægesekretær?
Bliv uddannet lægesekretær i Medicinsk Afdeling M/FAM
Lægesekretæruddannelsen på OUH er kåret som én af de tre bedste lærepladser i Danmark, så læs videre, hvis du drømmer om at blive lægesekretær.
I Medicinsk Afdeling M/FAM har vi typisk 1 - 2 lægesekretærelever ad gangen. Eleverne er i afdelingen i 6 måneder. Lægesekretærernes ophold er oftest en kombination af arbejde i sengeafsnit og ambulatorier, hvor sidstnævnte kan være både i Svendborg og Nyborg. Derudover har 2. års elever mulighed for at arbejde i Fælles Akutmodtagelse (FAM).
OUH ansætter årligt 24 lægesekretærelever. Lægesekretæreleverne er i praktik i de fleste kliniske afdelinger og en række serviceafdelinger, hvor elevvejlederne varetager den daglige oplæring og vejledning.