Uddannelsesmappe for Social- og Sundhedsassistentelever

Hudafdeling I og Allergicentret

Kælder, stue og 1. sal, indgang 141/142

Hudafdeling I og Allergicentret, sengepladser

FAM CAP vest

Afdelingsledelse

Cheflæge Sigurd Broesby-Olsen
Chefsygeplejerske Bettina Trettin

Chefsygeplejerske

Bettina Trettin

Oversygeplejersker 

Maria Kofoed Jensen
Nadja Trier Munk
Lone Englund

Afdelingens lægefaglige personale består af cheflæge, professorer, ledende overlæger, overlæger, speciallæger, læger i hoveduddannelse, introduktionslæger samt ph.d.-studerende.

Emilie Nygaard Rusbjerg (3./4./6. semester)

Tina Haubjerg Madsen (3./4. semester)

Marianne Ringsing (3/4. semester/ internationale studerende)

Iklima Køycü (oplæringsvejleder)

Uddannelseskonsulent

Jette Grøn (uddannelseskonsulent fra Klinisk Udvikling)

Afdelingen har to medicinstuderende tilknyttet ad gangen i en periode på seks måneder. Heraf tilbringes seks uger i klinikken. De skal færdiggøre deres kandidatspeciale i løbet af de seks måneder.

Derudover er der det meste af året tilknyttet en SAK-studerende.

Forskning er en kerneopgave for et universitetshospital og bidrager til et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø. Dette indebærer bl.a. iværksættelse af videnskabelige projekter. Afdelingens forskning er primært anvendelsesorienteret med udgangspunkt i opgaver inden for diagnostik, forebyggelse og behandling.

Afdelingen samarbejder med andre forskningsenheder i ind- og udland. Der er fokus på øget internationalisering.

Læs mere om Forskningsenheden for Hud og Allergi (Odense) på SDU’s hjemmeside.

Afdelingen har et eliteforskningscenter, ORCA, hvis forskningsaktiviteter fremgår af hjemmesiden

Der er ansat to kliniske sygeplejespecialister, som har igangværende projekter i forhold til udvalgte patientgrupper og sygepleje til disse. Derudover er der i afdelingen to sygeplejersker med en ph.d.

Ved sygdom skal oversygeplejersken i den sektion, du er tilknyttet, informeres senest kl. 7.30. Raskmelding skal ligeledes meddeles til oversygeplejersken.

Nadja, tlf. 29 24 61 46 / 65 41 27 06

Maria, tlf. 65 41 32 03

Lone, tlf. 65 41 36 21

 

Patientgrundlaget i afdelingen er børn, unge og voksne i alle aldre. Der modtages patienter til undersøgelse, behandling og pleje af mange forskellige dermatologiske og venerologiske lidelser. Det kan f.eks. være patienter med hyperhidrose (øget svedtendens), hidrosadenitis (bylder), fjernelse af hårvækst ved transkønnede. Patienter med mistanke om modermærkekræft og/eller non-malign hudkræft følges i afdelingen. Patienter, som er immunsupprimerede i behandling, følges i afdelingen for at screene for non-malign hudcancer. Derudover modtager afdelingen patienter til undersøgelse og behandling for kønssygdomme.

Patienterne kommer også med klassiske hudlidelser som bulløse lidelser, eksem, psoriasis eller immunologiske sår. Man kan desuden møde patienter til oplæring i injektionsteknik.

Patienterne følges med varierende kontrolintervaller afhængigt af deres sygdom og behandlingsbehov. 

Patientgrundlaget i afdelingen er børn og voksne i alle aldre. Vi modtager patienter fra hele landet. De henvises med mistanke om forskellige allergiske lidelser, f.eks. over for medicin eller fødevarer. Patienterne udredes ud fra sygdomshistorie og symptomer, bl.a. ved priktest og provokation.

En stor gruppe af patienter har astma, eksem eller fødevareallergi og udredes desuden for kontaktallergi eller inhalationsallergi. Urticaria følges ligeledes her.

Afdelingen har landsdelsfunktion i mastocytose. Afsnittet har landsdelsfunktion i HAE.

I Hudafdeling I og Allergicentret arbejder vi ud fra ”Strategi for sygeplejen”.

OUH har en samlet strategi for sygeplejen, som kan findes på:

OUHIntra -  Strategi for sygepleje

OUH arbejder med kodekset ”patienten først”. Afsnittene arbejder overordnet ud fra dette kodeks. Du kan læse mere på: OUHIntra - Patientpyramide - sådan sætter vi patienten først

Sygeplejen i Hudafdeling I og Allergicentret tager udgangspunkt i patientens helhedssituation. Der kan være mange forhold og problemstillinger, som har indvirkning på patienter med allergi og/eller hudsygdom. 

Den studerende/elev kan blandt andet møde følgende sygeplejefaglige fænomener: 

•    ”Kløe” 
•    ”Smerter”
•    ”Hudinfektioner” 
•    ”Hudens udseende – hvordan føles huden”
•    ”Ødemer”
•    ”Sår” 
•    ”Eksem” 
•    ”Kredsløbsinsufficiens” 
•    ”Hygiejne”
•    ”Body image” 
•    ”Familiesygepleje” 
•    ”Mestring” 
•    ”Vejledning og undervisning” 
•    ”Klinisk beslutningstagen” 
•    ”Refleksion”

De tre afsnit er organiseret med et lederteam bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, der har det overordnede ansvar for plejen og behandling af den enkelte patient i afsnittet.

Sygeplejerskerne / SSA'er arbejder i forskellige funktioner. Antallet af sygeplejersker varierer afhængigt af patientkategorier og opgaver. I nogle funktioner udfører sygeplejerskerne / SSA'er selvstændig sygepleje, og i andre funktioner arbejdes der tæt sammen med en læge.

Alle tre afsnit samarbejder om at skabe et sammenhængende forløb for patienterne.

En 56-årig mand fik transplanteret en ny nyre i 2023.

Han får en del medicin for ikke at afstøde sin nyre. Dette medfører, at han har højere risiko for at udvikle overfladisk hudkræft. For at mindske risikoen for udvikling af overfladisk hudkræft samt tage forandringerne i opløbet kommer han til årlig kontrol på karcinomsporet.

Her behandles eventuelle aktiniske keratoser (AK) samt basalcellekræft (BCC). Der kan ordineres forskellige behandlinger som PDT-behandling (fotodynamisk terapi) eller smøring med f.eks. Tolak eller Aldara. Patienten vejledes i, hvad der skal ske, og hvordan huden skal behandles efterfølgende, samt hvad han selv skal holde øje med frem til næste kontrol.

En 17-årig kvinde bliver akut henvist på grund af et kraftigt udbrud af atopisk eksem. Hun har haft sygdommen siden spæd, og eksemet sidder nu over hele kroppen. Det klør meget, så hun ikke kan sove og må tage kolde bade. Huden er rød, væsker og er fortykket.

Egen læge sender hende til hudafdelingen samme dag, da der er mistanke om infektion. Der bliver taget en hudpodning. Hun er træt og ked af det og kan ikke selv klare hudplejen. Derfor bliver hun indlagt på Fælles Akutmodtagelse til observation og behandling.

En sygeplejerske/SSA fra hudafdelingen står for hudplejen, mens personalet på Fælles akutmodtagelse overvåger hendes tilstand og behandling. Hun bliver blandt andet smurt med medicinsk creme.

Hun plejer at få det bedre om sommeren, men i år har vejret været dårligt, og hun er stresset pga. eksamen. Hun ved noget om sygdommen, men har ikke taget ansvar for sin behandling og har forsøgt at ignorere den.

Under indlæggelsen får hun hjælp til både behandling og forståelse af sin sygdom. Efter en uge er hendes hud forbedret, og hun kan udskrives. Hun skal fortsætte behandling med steroidcreme hjemme og får vejledning i, hvordan hun trapper ned. Hun får også en tid til kontrol efter 4 uger.

En 4-årig dreng med atopisk dermatit og astma henvises fra egen læge med mulig anafylaktisk reaktion på peanut. Han kommer i afdelingen med mor og far, hvor der indhentes anamnese, der laves priktest, vejledes i smøring, og der tages blodprøver.

Ud fra historien får drengen allerede ved første besøg udleveret Epipen, og der vejledes i diæt ved diætist.

Der aftales en tid til provokation og lægetid, som typisk ligger samme dag. Ved provokationstest af drengen påvises peanutallergi med en tærskel på 311 mg.

Familien vejledes på ny i at begå sig i hverdagen med en fødevareallergisk dreng, og der planlægges fremtidigt besøg.

Rum 4 NY – nyhenviste patienter:

Patienter på dette spor bliver set af en speciallæge i samarbejde med en sygeplejerske eller SSA. Det vurderes, hvilket forløb patienten skal tilbydes til videre behandling i Hudafdeling I og Allergicentret.

Tirsdag ses nyhenviste psoriasispatienter og torsdag ses nyhenviste eksempatienter.

Rum 3 – sygeplejestuen:

Iontoforese og MiraDry (svedbehandling), smørevejledning og behandling, prøvetagning til analyse og vortebehandling.

PDT-behandling (fotodynamisk terapi) gives som behandling til patienter med overfladisk hudkræft.

Rum 1, 3, 4 og 5 – bio-spor:

Her ses primært patienter med psoriasis i biologisk behandling.

Rum 2 – DK-sy:

Sygeplejeprogram.

 

Rum 11, 12 og 16 – tumor/nævus (TN) samt karcinom:

På tumor-/nævus-stuerne kommer patienter med hud- og modermærkekræft. Patienterne kommer til kontrol og behandling af disse sygdomme. 

På karcinom-stuen kommer patienter med overfladisk hudkræft samt patienter, som er transplanterede. De har øget risiko for at udvikle overfladisk hudkræft.

Rum 19 – KIR, kirurgisk laser:

Behandling af patienter med blivende forandringer i huden såsom acne-ar, xanthelasma/kolesterolaflejringer i huden, Nd:YAG-laser, CO₂-laser.

Rum 18 – IPL, hårfjerning:

Her fjernes sorte hår på synlige steder på kroppen, typisk i ansigtet. Patienter, som kommer til hårfjerning, er primært hidrosadenitispatienter og patienter forud for kønsskifteoperation.

Rum 18 og 19 – sved:

Her kommer patienter med svedproblematik flere steder på kroppen.

Rum 14 og 17 – GD (genodermatoser):

Her ses patienter med hidrosadenitis og svær lichen sclerosus.

Rum 14 og 15 – Venerea SOS-klinik:

Her ses patienter, som ønsker at blive screenet for kønssygdomme. Patienterne kan selv ringe og bestille tid. Der kræves ingen henvisning. To dage om ugen er der ligeledes en telefonlinje, hvor patienterne kan ringe og modtage svar på prøver samt få råd og vejledning omkring kønssygdomme.

Rum 11, 12 og 15 – DK-spor:

Her vurderes patienter efter længerevarende behandling af en speciallæge og en sygeplejerske/SSA.

Rum 15 og 17 – BB:

Her ses patienter med bindevævs- og bulløse lidelser.

Rum 12 og 13 – sår:

Her ses patienter med immunologiske sår som vasculitis og pyoderma gangraenosum.

Rum 32 og 33 – HAE-spor:
Her kommer patienter fra hele landet til kontrol af den arvelige sygdom hereditært angioødem (HAE).

Rum 36:
Allergilaboratoriet, hvor der bliver gennemført lappetest og priktest.

Rum 22 og 23 – AD:
Eksemklinik, hvor der er tilknyttet et lægespor samt allergilaboratoriet, hvor sygeplejersker/SSA tester patienter.

Rum 25 – BG-spor:
Her kommer børn og unge med genfejl specifikt i hudorganet.

Rum 20 - 39 AC:
I ovenstående rum i Allergicentret foregår følgende: 
•    Udredning for penicillin- og lægemiddelallergi
•    Udredning af børn og voksne med fødevareallergi
•    Mastocytose-patienter
•    Vaccinationer for allergier
•    Urticaria-patienter
•    Høfeber-patienter
•    Ambulatoriefunktion til nye patienter samt patienter i forløb

Vejleder/praksisfællesskab 

Læringstrekanten illustrerer, at der i en læringssituation indgår tre led: 

• En studerende/elev
• En vejleder
• Indhold

I en læringssituation er der samspil mellem den studerende/elev, vejlederen og det indhold, som skal læres.

Den studerende/elevens læring foregår inden for en hospitalskontekst. Det vil sige, at læringssituationen foregår:

• I forskellige patientsituationer
• I samarbejde med praksisfællesskabet på afsnittet
• I samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere
• I en kontekst som overordnet set bestemmes af OUH’s strategier, mål og værdierne bag disse

Forventningssamtalen ser vi som meget vigtig, idet den er med til: 

• at der skabes et fælles grundlag for samarbejdet i relationen mellem SSA-eleven og praktikvejlederen i praktikforløbet. 
• at der skabes et fælles vejledningsgrundlag mellem SSA-eleven og praktikvejlederen med henblik på planlægning af praktikforløbet for den enkelte SSA-elev. 

Målet for forventningssamtalen er: 

• at SSA-elevens forudsætninger samt forventninger til praktikvejlederen og praktikstedet er afklarede 
• at SSA-eleven og praktikvejlederens forventninger er samordnede
• ­at praktikstedets læringstilbud ud fra muligheder og rammer er afklarede
• ­at der er lavet aftaler mellem SSA-elever og praktikvejleder i forhold til:
  • gennemgang af oplæringsmåle
  • gennemgang af uddannelsesbog 
  • læringsstil/behov for særlig støtte
  • samarbejde
  • handleplan for elevens mål
  • hvordan og hvor ofte der skal evalueres i praktikken/planlægning af midtvejssamtale og evalueringssamtale 

Uddannelsesbogen skal hjælpe SSA-eleverne med at skabe overblik og sammenhæng i deres uddannelsesforløb og sikre transfer mellem deres skole- og oplæringsperioder. SSA-elever skal arbejde med den i hver skole- og oplæringsperiode.

Uddannelsesbogen er SSA-elevernes redskab, hvor som oplæringsvejleder har man “kiggepligt” i. Det betyder, at oplæringsvejlederen skal bede SSA-eleven om at åbne sin egen uddannelsesbogen ved forventningssamtalen, så de sammen kan se, hvad der er noteret i den.

Derudover skal oplæringsvejlederen støtte SSA-eleven i at få gjort bemærkninger i uddannelsesbogen, når SSA-eleven afslutter sit oplæringsforløb i somatikken og skal videre til oplæringen i primærsektoren. 

Uddannelsesbogen kan også findes på:
Fælles læringsmaterialer | SOSU Fyn 

Hvem deltager ved forventningssamtalen om praktikforløbet? 

SSA-eleven og oplæringsvejleder. 

Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan deltage ved behov samt ad hoc vejleder. 

Hvornår og hvor holdes forventningssamtale om praktikforløbet? 

Inden for de første 14 dage i praktikperioden på praktikstedet. 

Samtalen varer ca. 1 time. Efter samtalen forventes det, at SSA-eleven sammen med oplæringsvejlederen udarbejder plan over praktikforløbet. 

Der etableres studiebesøg i de andre afsnit end dit primære. 

For at du som studerende/elev opnår en forståelse for patientens forløb på tværs af afdelinger og behandlingsafsnit, vil vi i samarbejde med dig tilrettelægge et patientforløb, hvor du følger en hudpatient gennem sundhedsvæsenet. 

Et patientforløb kan forstås som summen af aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret patientgruppe oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse. 

Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet, til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. 

Arbejdstider 

Mandag til fredag kl. 7.45 og 15.15. 

Du har en ugentlig studiedag, som planlægges sammen med oplæringsvejleder.  

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at bruge studiedage i afdelingen. 

Sygdom 

Ved sygdom skal oversygeplejersken, i den sektion du er tilknyttet, informeres senest  
kl. 7.30.  

Raskmelding skal ligeledes meddeles til oversygeplejersken senest kl. 14.30 dagen før.  

Nadja: 29 24 61 46 / 65 41 27 06 

Maria: 65 41 32 03 

Lone: 65 41 36 21 

Vagter 

Du har ikke vagter i dit forløb i afdelingen.

PBL afholdes ugentligt på tværs af afsnittene. Her deltager både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever og SAK-studerende. Den kliniske vejleder er ordstyrer og tovholder. Der aftales fra gang til gang, hvem der udarbejder en case.
Materiale sendes dagen før til deltagerne. Det produkt, som den enkelte udleder af casen, skal sendes til deltagerne dagen før næste PBL, og produktet skal indeholde kildehenvisninger.

Formål

At etablere en fælles refleksion over hverdagens patientsituationer med personale, elever og studerende for at skabe grundlag for en fælles læring og udvikling i form af:

• at forholde sig analytisk og reflekterende til sygeplejen – at sætte ord på sygeplejen
• at få øvelse i at bruge og have gavn af hinandens forskellige erfaringer og viden
• at forholde sig analytisk og reflekterende til det at lære – turde vove sig frem med sin usikkerhed og det, den enkelte gerne vil lære
• at få fokus på egen læreproces
• at udvikle evnen til tværfagligt samarbejde

Nye læringsredskaber

I nedenstående link er der de nye læringsredsmaterialer til SSA-eleverne, som skal i drift fra hold August 2021(somatisk oplæring fra den 25.september 2023).

Der kan også hentes flowskema og oplæringsark
Fælles læringsmaterialer | SOSU Fyn

Transferopgave (SAMBO)
Transferopgaver | SOSU Fyn

Amtsrådsforeningen 2003.

Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, Højbjerg, Århus Amt. Kvalitetsafdelingen.

Antonovsky, A. 2000.

Helbredets mysterium at tåle stress og forblive rask, Kbh., Hans Reitzel.

Bek, S., Bjeld, B. & Olsen, I. F. 2015.

Lægemiddelregning, Kbh., Munksgaard.

Birkler, J. 2007.

Filosofi & sygepleje, etik og menneskesyn i faglig praksis, Kbh., Gyldendals Bogklubber.

Færch, J. & Aarhus Universitet, Afdeling for, Sygeplejevidenskab 2008.

Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst: en litteraturbaseret afdækning af hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk sygeplejepraksis, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Færch, J. & Bernild, C. 2015.

Pædagogisk reflektionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken, 115, 78-83.

Gottrup, F. & Olsen, L. F. 2013.

Sår: baggrund, diagnose og behandling. København, Nota.

Hansson, B. 2014.

Sygeplejerskens relation til patienten. Patient: grundbog i sygepleje. København, Munksgaard.

Hiim, H. & Hippe, E. 2007.

Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik, København, Gyldendal.

Hounsgaard, L. O. S., Lene 2014.

Sygeplejerskens støtte til patienten. Patient: grundbog i sygepleje. København, Munksgaard.

Illeris, K. 2015.

Læring, Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Jastrup, S. 2014.

Det sygeplejefaglige ræsonnement. Klinik: grundbog i sygepleje. København, Munksgaard.

Kappel, N. 2014.

Sygeplejerskens interaktion med patienten. Patient: grundbog i sygepleje. København, Munksgaard.

LARSEN, I. & LARSEN, T. 2000.

Sygepleje til patienter med hudsygdomme. Klinisk Sygepleje. København, Akademisk Forlag.

MILLER, W. R., ROLLNICK, S. & BUTLER, C. C. 2009.

Motivationssamtalen i sundhedssektoren, København, Hans Reitzel.

PRICE, B. 2017.

Body image: nursing concepts and care. København, Nota.

SESTOFT, B. & BUNDGAARD, K. 2015.

Sygepleje i det korte patientmøde. Klinik: grundbog i sygepleje. København, Nota.

THOMSEN, L. 2013.

Body image. I: LYNGAA, J. (red.) Sygeplejefag – refleksion og handling. København, Nota.

E-reol, Hudafdeling I og Allergicentret

Studiemetoder Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejefaglige retningslinjer

OUH Infonet

Statens Institut for Folkesundhed