Stor interesse for Åbent hus på det nye OUH
3400 gæster benyttede søndag muligheden for at komme indenfor på det nye OUH til Åbent hus. Her stod OUH-medarbejdere klar til at vise frem, fortælle og tage imod de mange besøgende.
Søndag den 6. september blev det nye OUH fyldt med gæster, da vi slog dørene op til Åbent hus.
I alt 3400 mennesker lagde vejen forbi og fik mulighed for at opleve det nye hospital og møde nogle af de medarbejdere, der skal have deres daglige gang i de nye rammer.
Rundt omkring på hospitalet stod klinikere og andre OUH-medarbejdere klar på standene og tog imod de besøgende.
Her kunne gæsterne komme tættere på det nye OUH og opleve blandt andet den helt færdige voksenpsykiatri og Steno Diabetes Center, se de nye patientstuer og operationsstuer og møde nogle af de mennesker, der skal være med til at få hospitalet til at fungere i hverdagen.
Se flere billeder på OUH's facebook-side.