Skip til primært indhold

Ny metode til analyse af vævstransglutaminase (tTG) IgA antistoffer

Kort nyhed fra Klinisk Immunologisk Afdeling

Autoimmunlaboratoriet ved Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital har d. 20.02.2023 skiftet metode til EliA Celikey IgA. Der er tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem den hidtil anvendte INOVA ELISA tTG IGA og EliA Celikey IgA, men EliA Celikey IgA metoden har generelt et faktor 3 lavere niveau. Således kan man anvende følgende formel, hvis man vil sammenligne resultater mellem de to metoder, fx i forbindelse med vurdering af respons på diætbehandling.

Resultat EliA Celikey metode x 3 = resultat INOVA ELISA metode

EliA Celikey IgA metoden har et større måleområde. Dermed vil flere analysesvar fremadrettet blive rapporteret med en kvantitativ værdi, i stedet for som umålelig høj (>150 AU med INOVAs ELISA metode).

Referenceområde for EliA Celikey IgA metoden er <7 U/ml. Analyseresultater mellem 5 og 7 U/ml kan dog ses hos diætbehandlede patienter, og antistoffer i dette niveau indikerer, at der ikke er opnået fuld immunologisk remission.

Kontaktoplysninger

Klinisk Immunologisk Afdeling

Afdelingslæge Christine Nilsson

Mail: christine.nilsson@rsyd.dk - Tlf.: 2466 9402 

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk     

APPFWU02V