Skip til primært indhold

Bliv opdateret på diabetes til Syddansk Diabetesdag 2024

Kort nyhed fra Steno Diabetes Center Odense.

Sæt kryds i kalenderen mandag den 28. oktober 2024, hvor Steno Diabetes Center Odense inviterer praktiserende læger, praksispersonale og andre fagprofessionelle i Region Syddanmark til Syddansk Diabetesdag 2024.

På Syddansk Diabetesdag 2024 bliver du fagligt opdateret om diabetes, møder dine regionale kollegaer og samarbejdspartnere og får konkrete redskaber til diabetesarbejdet med hjem.

På dagen kan du blandt andet opleve overlæge og professor Bente Klarlund fortælle om fysisk og mental sundhed og du kan blive opdateret på behandling af overvægt, den sidste tid af livet med type 2-diabetes, insulinbehandling og få råd til at håndtere særlige grupper i risiko for at udvikle type 2-diabetes f.eks. kvinder der har haft graviditetsdiabetes eller patienter, der behandles med prednisolon og meget mere.

Tilmeld dig allerede i dag

Syddansk Diabetesdag 2024 afholdes mandag den 28. oktober 2024 på Comwell Kolding
Deltagelse er gratis og dagen er godkendt til refusion for praktiserende læger og praksispersonale af Fonden for Almen Praksis.

Se program og link til tilmelding her.

Kontaktoplysninger

SDCO- Tværsektorielt samarbejde


Specialkonsulent Gitte Stentebjerg Petersen
Mail: gitte.stentebjerg.petersen@rsyd.dk  - Tlf.:  +45 5170 8431 

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk        

APPFWU02V