Skip til primært indhold

FrivilligBørs ’22

ForSa-P deltog i dette års FrivilligBørs ’22, der blev afholdt i Borgernes Hus i Odense. Vi præsenterede vores nyetablerede forskningscenter og indgik spændende samarbejdsaftaler med frivillige foreninger i regionen.

Inden børsen udfyldte vi et online børskatalog, hvor vi beskrev vores forventninger til de samarbejdsaftaler, vi ønskede at indgå. Det gav pote, da flere organisationer, på baggrund af dét de allerede inden børsen eventet havde læst om os, var velforberedte og vidste, at de gerne ville indgå i dialog med os, ligesom vi havde forestillinger om hvilke organisationer, der kunne være relevante for os at netværke med.

Danielle og Janni var pyntede med orange tylskørter, orange glimmer-make-up og vores blå ForSa-P t-shirts, og var udstyrede med vores nye ForSa-P kuglepenne og info-foldere. Det var vigtigt, at vi var lette at få øje på, så ingen overså os – det må man sige, vi lykkedes med!

Til FrivilligBørsen blev vi overraskede over at se interesse fra organisationer, som ikke umiddelbart før mødet virkede til at være oplagte samarbejdspartnere.  Flere af dem, der gerne ville lave samarbejdsaftaler, spurgte, hvorfor de ikke havde hørt om os før, hvortil vi smilende måtte forklare at vi er nyetablerede, men at vi gør hvad vi kan for at udbrede budskabet – særligt til events som disse.

FrivilligBørs’22 var et fantastisk arrangement, hvor det lykkedes os at lave samarbejdsaftaler med organisationer udenfor OUH. ForSa-P bygger bro mellem patienter, pårørende og forskere på OUH, igennem netværk mellem mennesker, der har et fælles mål om at samskabe fremtidens sundhedsforskning med patienter og pårørende.

Vi kom hjem med flere samarbejdsaftaler end forventet og vi ser nu frem til at udvide vores netværk med flere passionerede samarbejdspartnere. FrivilligBørs’22 skabte rammen for et samarbejdsnetværk mellem de mange frivillighedsorganisationer på Fyn, på kryds af fagområder og indsatser, til gavn for både samfund, frivillige og medborgere. 

Liste med organisationer, som vi indgik samarbejdsaftaler med:

  • Bedre psykiatri Odense
  • Bisiddergruppen Odense
  • Center for Digital Psykiatri (tidligere Telepsykiatrisk Center)
  • Center for Mental Sundhed
  • Dansk Hæmokromatose Forening
  • Ensomhedscharter Odense
  • Familie og Forebyggelse, Børn og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
  • Kvindelig bevægelse mod ensomhed (KBME)
  • Lev Odense
  • Mandecentret
  • Odense Universitetshospital
  • Pårørenderådgivningen
  • SAMHØR – Projekt om ensomhed
  • Social Sundhed Odense

ForSa-P's Danielle til FrivilligBørs '22.

ForSa-P's Janni iført tylskørt i forskningscentrets logofarver til FrivilligBørs '22.

Stinna Smidt fra Frivilligcenter Odense åbner FrivilligBørsen.

APPFWU01V