Børns forståelse af døden
Hvordan børn på forskellige alderstrin forstår døden
Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin forstår døden, når man skal tale med dem om en forælders sygdom og forestående død. Denne viden kan også vejlede os i forhold til, hvilke behov barnet har for omsorg og støtte.
Det enkelte barns forståelse vil være betinget af dets udviklingsmæssige modenhed, både forståelsesmæssigt og følelsesmæssigt, samt af hvordan døden håndteres i familien og af omverden (f.eks. skole og daginstitution).
Der kan være store individuelle forskelle på, hvordan børn forstår døden, og forældrene må derfor overveje, hvordan sygdom og død evt. tidligere har været håndteret i familien, og hvilke erfaringer barnet måtte have hermed. Dette kan være en støtte til at tale med barnet på en måde, som tager bedst mulig hensyn til barnets specielle behov og erfaring.
Følgende generelle inddeling af børn på forskellige alderstrins forståelse af døden kan være hjælpsom.
Spædbørn og småbørn (0-2 år)
Vigtige udviklingstemaer hos spædbørn og småbørn er tilknytning, basal selvregulering, tillid til omverdenen og de nære og vigtigste omsorgspersoner. Børn i denne alder har ingen fornemmelse af tid eller af dødens endegyldighed. De er samtidig følsomme overfor adskillelse og vil mærke og reagere på en omsorgspersons fravær.
De vil ofte blive følelsesmæssigt belastede ved ændringer i dets normale rutiner, ligesom de vil blive påvirket af sorg hos de voksne, som er omkring dem.
Struktur, tryghed og genkendelighed er hjælpsom for alle mennesker, som oplever belastende livsvilkår, og det er yderst vigtigt for de mindste børn.
I de sidste måneder af sygdoms-udviklingen op til en forælders død, er det bedst at spædbørn og småbørn bliver passet af få kendte voksne, som barnet kan knytte sig til, og som kan lære barnets rutiner at kende, for dermed at kunne give en stabil og forudsigelig omsorg for og kontakt til barnet.
Spisning, bleskift, badning og sengetid bør være kendte rutiner. Derudover er kendte ting, som flasker, kopper, krammedyr, legetøj, sutteklude osv. med til at give barnet tryghed.
Den tætteste omsorgsperson kan beskrive og fortælle om barnet og vigtige dele af barnets dag og rutiner, så hverdagen forløber på en forudsigelig og for barnet kendt og hermed tryghedsskabende måde.
Førskolebørn (3-6 år)
Førskolebørn har en større bredde i kontakten med andre og forstår verden omkring sig ud fra deres konkrete udviklingstrin. Selvoptagethed, konkret logik og magisk tænkning har stor indflydelse på,
hvordan de forstår sygdom og død. Disse selvlavede ideer skal der tages hensyn til for at undgå misforståelser og udvikling af skyld hos barnet.
En 4-årig kan således tro, at noget han/hun gjorde, som f.eks. at skælde ud på forælderen eller ikke at ville gå i seng om aftenen, forårsagede forælderens sygdom. Et barn, som råber dumme mor i et vredesudbrud, kan tro, at det at råbe dette eller ønske at moderen vil forsvinde, kan være skyld i moderens sydom eller død.
Børn i denne aldersgruppe har endnu ikke en forståelsen af, at døden er endegyldig. De kan derfor foreslå løsninger på døden, som: Hvis jeg opfører mig pænt hele tiden, så kommer mor tilbage igen. De kan også opfatte de voksnes sorg som reaktioner på den måde de selv har opført sig på. De skal derfor gentagne gange mindes om, at det ikke er deres skyld, at andre er vrede eller kede af det.
Førskolebørn har brug for jævnlige samtaler om, at intet af det barnet kan sige, tænke eller gøre kan gøre en forælder eller andre voksne syge eller dø.
De voksne skal spørge barnet om, hvordan det forestiller sig, at forælderen blev syg eller døde, og skal til stadighed rette misforståelser hos barnet. Herudover skal omsorgspersoner være tålmodige overfor en manglende sammenhæng mellem følelser og indhold hos barnet. Et barn kan således tale helt åbent og uproblematisk om døden og f.eks. digte en sang om døden, og samtidig blive besværlig og umedgørlig eller få svært ved dagligdags rutiner eller ændringer af disse.
Førskolebørn kan under følelsesmæssig belastning også vende tilbage til tidligere reaktionsmønstre. Bl.a. kan børn, som tidligere har været renlige have brug for at bruge ble igen, eller barnet kan blive ked af det, når det skal i børnehave selvom barnet plejer at være glad for at komme i børnehaven.
Når man taler om døden med førskolebørn, er det vigtigt at være konkret og bruge eksempler.
Omskrivninger af det at dø og døden kan være forvirrende og meningsforstyrrende for barnet. Beskrivelser af døden som at falde i søvn, kan gøre barnet uroligt for at falde i søvn og ikke vågne op igen. Himlen kan blive forstået som et sted, man kan besøge og komme tilbage fra igen.
Det kan derfor være hjælpsomt at tale om døden, som at kroppen ikke længere kan fungere, og at personen ikke længere kan bevæge sig, ånde, føle og tænke osv. Børn kan have brug for sådanne forklaringer mange gange.
Børn i skolealderen (7-12 år)
Børn i skolealderen er optaget af at lære og mestre faglige, fysiske og sociale færdigheder, ligesom de udvikler forståelse for logisk tænkning som årsag og virkning. De er ofte optaget af retfærdighed og er følsomme overfor ting, der gør dem anderledes end deres kammerater. Fra 6 til 7 års alderen forstår børn dødens endegyldighed.
Deres begrebsforståelse kan dog stadig være ret konkret, og de kan have svært ved at forstå mere abstrakte og spirituelle temaer. De kan være optaget af konkrete medicinske og fysiske aspekter af døden og det at dø, hvilket kan være vanskelig for voksne at tale om.
Uvisheden omkring hvornår døden indtræffer (den tidsmæssige dimension), er en svær del af den sidste tid, og kan være speciel vanskelig at forholde sig til for yngre børn. Det at afvente døden kan derfor let indebære misforståelser.
Et barn på 10 år, som f.eks. hører at forælderen er meget syg og kommer hjem for at dø, kan således tro, at forælderen dør samme nat.
Børn i skolealderen er også sårbare overfor bekymringer om eget helbred og den raske forælders helbred, og de har jævnligt brug for at blive forsikret om, at de selv og den raske forælder er ok.
Fordi børn bruger så meget af deres tid i skolen og fritidsordningen, er det vigtigt at skole og institution løbende holdes underrettet om, hvad der sker med den syge og døende forælder. Nogle børn ønsker ikke at lærerne eller pædagogerne taler med dem om sygdommen. Det bør dog drøftes med dem, hvem
de kan opsøge i skolen og institutionen, hvis de bekymrer sig og har en dårlig dag.
Lærerne kan tage hensyn til barnet i forhold til hjemmearbejde m.v., men samtidig er det hjælpsomt for børn, at de mærker, at de voksne forventer, at barnet lever op til en vis ansvarlighed og rutine. Det er vigtigt, de forstår, at livet fortsætter trods en forælders sygdom og død.
Børn kan også få brug for ekstra hjælp med skolearbejde og skoleaktiviteter, og familier kan have brug for andre familiers hjælp, så barnet kan deltage i almindelige aktiviteter med jævnaldrene.
Teenagere (13 år og op)
Teenagere er i gang med at skabe deres identitet og at adskille sig fra deres forældre.
De kan i mange sammenhænge tænke abstrakt ligesom voksne, men deres hjerner er ikke fuldt udviklede indtil ind i 20 års alderen.
Teenagere forstår, at døden er endegyldig og universal, og de kan have mange eksistentielle og spirituelle overvejelser. De kan både rumme abstrakte ideer om forælderens sygdom og død, og være optaget af meget specifikke og konkrete ideer om, hvordan deres liv påvirkes. De kan hyppigt have forestillinger og bekymringer om fremtiden i forhold til, hvordan deres liv vil forme sig uden deres forælder og opleve sorg og tristhed over hændelser i fremtiden, hvor deres forælder ikke vil være der for dem. Omsorgspersoner kan have brug for støtte til at forstå, at teenagerens tankemåde er udviklingsmæssig normal og ikke skyldes negative personlighedsbrist.
Teenagere vil have brug for støtte og rådgivning, når en forælder dør, og der er risiko for, at de bliver tillagt mere selvstændighed, end de følelsesmæssigt og på anden vis er parate til.
Familier skal være opmærksomme på teenagere, som påtager sig for mange voksne ansvar, eller som udvikler risiko adfærd som misbrug og kriminalitet.
Ældre teenagere kan have brug for specifik og konkret information om en forælders sygdom og sandsynlighed for at dø, da denne viden vil kunne indgå i deres beslutningstagen om evt. at rejse eller flytte hjemmefra i forbindelse med f.eks. uddannelse eller arbejde.
Mens forældre måske ønsker at give de unge så megen frihed som mulig og ikke belaste dem, så har disse unge mennesker også brug for korrekt information for at kunne tage beslutninger, som de føler sig tilpas med, og som mindsker muligheden for senere at fortryde at have været for tæt på eller for langt væk fra den døende og familien i den sidste tid.
Oversat med tilrettelser fra engelsk:
Talking with families and children about the death of a parent
Anna C. Muriel and Paula K. Rauch Oxford Testbook of Palliative Medicine, 4th. Ed. (p. 342 .- 343)
Oxford Uni. Press 2010
Flere oplysninger kan findes på:
Revideret marts 2022