Din indlæggelse på U1

Når du møder på U1 vil personalet vise dig til rette og hjælpe med de sidste forberedelser inden operationen. Det vil for de fleste betyde omklædning til operationstøj, måling af blodtryk, puls, iltmætning i blodet og temperatur. Hvis det er muligt, vil vi gerne ultralydsscanne din blære, for at undersøge, hvor godt du tømmer den inden operationen.

Dine personlige ejendele skal pakkes sammen, da det ikke er sikkert, du kommer tilbage på samme patientstue efter operationen. Vi opfordrer dig til kun at medbringe det nødvendige. Værdigenstande kan med fordel afleveres til dine pårørende før operationen, men du kan også aflevere dem til personalet, som vil opbevare dem i et aflåst skab.

Operationen er normalt planlagt til at foregå samme dag, som du bliver indlagt. Men da afdelingen også modtager akutte patienter, kan det imidlertid ske, at din operation må udsættes. Vi vil da bestræbe os på at gennemføre operationen så hurtigt som muligt.

Du lejres så behageligt som muligt på operationslejet, hvorefter du får anlagt et drop til medicin samt påsat elektroder til overvågning af hjerterytme, puls og vejrtrækning. Der lægges også en kanyle i et blodkar på indersiden af håndleddet til måling af blodtryk. Herefter bedøves du langsomt, ved at man sprøjter sovemedicin ind i dit drop. Når du sover, anlægges yderligere drop og et kateter i blæren.

Efter bedøvelsen fjernes en del af håret over operationsstedet for at mindske infektionsrisikoen. Ofte kan såret ikke ses, når håret er vokset ud igen.

Ved afslutning af operationen lægges et lille dræn ind under huden over såret.

Ved alle operationer i fuld bedøvelse anvendes respirator under operationen, da evnen til at trække vejret ophæves på grund af den medicin du får. Almindeligvis, men ikke altid, tages respiratoren fra ved ophævelse af narkosen på operationsstuen. I visse situationer sker opvågningen i respiratoren på opvågningsafdelingen for at sikre en tilstrækkelig vejrtrækning, inden respiratoren bliver koblet fra.

Bedøvelse og drop

På operationsgangen modtages du af operationspersonale og anæstesipersonale. Kirurgen, der skal operere, kommer og hilser på dig, og du har mulighed for at stille spørgsmål. Dine pårørende må gerne følge dig ned på operationsgangen.

Opvågning

Når operationen er afsluttet, køres du til opvågningsafsnittet på det neurointensive afsnit (NIA).

På opvågningsafsnittet bliver du observeret, indtil du er helt vågen, hvilket almindeligvis er om aftenen eller næste dag. I det første døgn efter operationen vil du have et drop i hånden til væske og medicin.

Der kan være forbigående gener efter bedøvelsen i form af kvalme og opkastninger. Begge dele kan behandles med medicin, enten i det drop, du har fået lagt før operationen eller som stikpiller.

Når du er helt vågen, må du få noget at spise og drikke.

Operation og smerter

Det er meget individuelt hvor mange smerter man har efter operationen. Oftest er det, der gør ondt, smerter fra såret i huden. Vi tilstræber, at du får mindst mulig smerte og ubehag. En god smertebehandling er ligeledes vigtig, fordi du skal op og bevæge dig så hurtigt som muligt.

Efter operationen

Når din tilstand er stabil, overflyttes du til sengeafsnit U1 på Neurokirurgisk Afdeling, hvor du jævnligt vil blive tilset og få målt blodtryk og puls. Derudover vil personalet observere dine neurologiske funktioner.

Mobilisering

For at forebygge lungebetændelse, blodpropper og lignende, er det vigtigt at du hurtigt kommer op efter operationen. Med mindre andet aftales må du komme ud af sengen ca. 6 timer efter operationen.

Såret

Forbindingen over operationssåret fjernes dagen efter operationen. Du må gerne gå i bad efter operationen og vaske hår i parfumefri shampoo. Såret duppes forsigtigt med et rent håndklæde.

Der er ikke andre specielle forholdsregler med hensyn til dit operationssår.

Der kan komme hævelse omkring såret. Hævelsen kan brede sig til ansigtet og omkring det ene øje, således at du ikke er i stand til at åbne det. Du vil blive tilbudt isbandage til at afhjælpe hævelsen.

Tråden skal fjernes enten 8. eller 10. dagen efter operationen, afhængigt af, hvor såret sidder. Såfremt du er udskrevet skal trådene fjernes hos egen læge.

Toiletbesøg

Sengeleje og den smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give forstoppelse. Du vil derfor blive tilbudt et mildt afføringsmiddel.

Når du får katetret i blæren fjernet, bliver din blære scannet efterfølgende, får at sikre at du kan tømme blæren helt.

Træthed

Du kan føle dig meget træt efter operationen. Det skyldes din sygdom, men også selve operationen. Du mærker det måske ikke under indlæggelsen, men det kan komme, når du kommer hjem og skal fungere i hverdagen igen. Det er vigtigt, at du hviler dig og får hjælp af dine pårørende. Det kan også være, du har brug for hjemmeplejen efter udskrivelsen. Det hjælper sygeplejerskerne på afdelingen med at arrangere.

Genoptræning/rehabilitering

Du vil altid blive tilset af en fysioterapeut og evt. en ergoterapeut inden udskrivelsen, med mindre du

overflyttes til dit hjemstedssygehus. Der skal gøres opmærksom på at fysioterapeuter og ergoterapeuter ikke kommer i weekenden.

Fysioterapeuten vil vurdere dit behov for genoptræning af f.eks. lammelser eller balanceproblemer.

I fællesskab planlægger I den videre genoptræning og der udarbejdes en genoptræningsplan til kommunen, når du skal udskrives.

Ergoterapeuten vil vurdere trænings behovet ved f.eks. arm og hånd, problemer med at overskue tingene, klare daglige ting som bad, påklædning o.s.v. og ligeledes udarbejdes genoptræningsplan ved behov.

Sprog-/taleforstyrrelser

Efter en operation i hjernen kan der opstå talevanskeligheder, afhængig af hvilke områder i hjernen, der er berørt af operationen. I en del tilfælde vil disse talevanskeligheder mindskes efter nogle uger, og andre gange vil de være vedvarende.

Vanskelighederne viser sig ofte i form af en type sprogvanskeligheder, som kaldes afasi. Man kan have svært ved at finde ordene, svært ved at få dem sagt, eller bruger forkerte ord og vendinger. Nogle afasiramte forstår kun delvist, hvad der tales om og har svært ved at deltage i en samtale. Andre har besvær med at læse, skrive og regne.

En anden form for talevanskeligheder er dysartri, der er betegnelsen for en række forskelligartede udtaleforstyrrelser, der opstår ved påvirkning af talemuskulaturens nerveforbindelser.

Ved taleforstyrrelser kan der være behov for at blive henvist til en talepædagog.

Socialrådgiver

På Odense Universitetshospital er det generelt ikke muligt at få rådgivning fra socialrådgivere. Patienter og deres pårørende skal i stedet benytte en socialrådgiver i deres hjemkommune.

Religiøse forhold

Når man er syg, bliver tilværelsens store spørgsmål om liv og død pludselig nærværende. Måske får du også behov for at diskutere tro og tvivl med en præst eller en anden religiøs forkynder.

Som patient og pårørende kan man komme i kontakt med en præst døgnet rundt. Personalet kan hjælpe med at lave en aftale, men I kan også selv ringe til præsten på tlf. 65 41 35 69 eller 65 41 32 08. Præsten kan også formidle kontakt til andre trosretninger.