Betændelse i bugspytkirtlen

Pancreatit

Pancreatit betyder betændelse i bugspytkirtlen (pancreas). Bugspytkirtlen ligger øverst i maven og har to vigtige funktioner:

• At danne fordøjelsesenzymer, som hjælper med at nedbryde maden i tarmen
• At producere hormoner, bl.a. insulin, som regulerer blodsukkeret.

Når bugspytkirtlen bliver betændt, kan enzymerne begynde at fordøje kirtlen indefra, hvilket giver smerter og hævelse.

Typer af pancreatit

Akut pancreati opstår pludseligt og varer typisk dage til uger. De fleste bliver helt raske.

Kronisk pancreatit er en længerevarende tilstand, der kan udvikles over måneder eller år.

Akut pancreatit og antibiotika

Pancreatit skyldes ikke en bakterieinfektion, men en betændelsesreaktion i selve bugspytkirtlen. Derfor hjælper antibiotika ikke i den tidlige fase af sygdommen. Behandlingen består i stedet af støtte til kroppen, ro til bugspytkirtlen, god væskebalance og smertebehandling.

Antibiotika bruges kun, hvis der senere opstår tegn på en egentlig infektion. Det er sjældent, og personalet holder løbende øje med dette.

Årsager

De hyppigste årsager er:

• galdesten
• alkohol
• forhøjet blodfedt (triglycerider)
• visse medicinpræparater
• tidligere operation eller skade i maven.

Hos nogle patienter findes ingen tydelig årsag.

Symptomer

Typiske symptomer kan være:

• stærke smerter i øvre del af maven, eventuelt med udstråling til ryggen
• kvalme og opkast
• feber
• oppustet mave
• manglende appetit

Udredning og behandling

Udredning ved indlæggelse

Der foretages typisk:

• blodprøver for at måle betændelsesniveau og bugspytkirtelenzymer
• ultralyds- eller CT-scanning for at vurdere bugspytkirtlen og se efter galdesten
• eventuelt yderligere undersøgelser afhængigt af dine symptomer.

Behandling under indlæggelsen

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og kan omfatte:

• væske i drop for at sikre tilstrækkelig væske
• smertebehandling, ofte med stærkere smertestillende medicin
• måling af, hvor meget du drikker og tisser, og om der kan være behov for et blærekateter
• blodsukkermålinger for at sikre passende blodsukker (midlertidig insulinbehandling kan være nødvendig og betyder ikke, at du har sukkersyge)
• måling af blodtryk, puls og temperatur tre gange dagligt
• daglig vægt for at følge væskebalancen
• gentagne blodprøver og scanninger for at følge sygdommens udvikling
• behandling af årsagen, f.eks. fjernelse af galdesten eller ændring af medicin
• anlæggelse af en ernæringssonde gennem næsen ved udtalt kvalme eller opkastning
• lungefysioterapi, bl.a. med brug af PEP-fløjte.

Hvad kan du selv gøre

Du kan selv gøre følgende under indlæggelsen:

• Drik rigeligt (vand og saft).
• Sørg for at tisse i kolbe eller bækken, så mængden kan måles.
• Informér personalet ved tiltagende smerter, kvalme, feber eller problemer med at spise.
• Kom ud af sengen og bevæg dig så meget som muligt. Det forebygger blodpropper, nedsat lungefunktion og tab af muskelstyrke.
• Træn vejrtrækningen efter instruktion, eventuelt med PEP-fløjte, for at forebygge lungebetændelse.
• Undgå rygning. Det hjælper bugspytkirtlen med at komme sig og mindsker risikoen for nye anfald. Personalet kan hjælpe med nikotinplaster.
• Hold øje med din mavefunktion. Kontakt personalet, hvis du ikke har haft luftafgang eller afføring i mere end 3 dage.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl om noget.

Kontakt Kirurgisk Afdeling 65 41 51 90 Skriv til os på www.ouh.dk/post-kir

pinfoOUH-1478274423-717 188284   |   26.05.2026