Forskningens vej – fra idé til impact
Vores ambition er at styrke hele forskningsprocessen – fra idé til klinisk impact – gennem målrettet forskerstøtte, klare karriereveje, tydelig ledelse og systematisk implementering.
Forskning kræver velfungerende rammer og adgang til støtte. OUH og KI vil styrke
forskerstøtten gennem en sammenhængende infrastruktur, der frigør tid til forskning,
understøtter forskningsforløbet fra idé til implementering, samt har fokus på at øge
hjemtag af eksterne forskningsmidler.
Vi vil udvikle, tiltrække og fastholde dygtige forskere på alle karrieretrin med
fokus på diversitet, tværfaglighed og mobilitet. Med målrettet vejledning, synlige
udviklingsspor og initiativer, der understøtter rekruttering, progression og trivsel,
skaber vi bæredygtige rammer for faglig udvikling. Et sundt arbejdsmiljø med plads til
faglig fordybelse er en forudsætning for kvalitet, kontinuitet og innovation.
Forskning skal være en integreret del af den kliniske hverdag. Det kræver tæt
samarbejde mellem afdelingsledelser og forskningsledere, der sammen skal sikre en
robust forskningsenhed med fokus på attraktive karriereveje og kapacitetsopbygning.
Målet er, at forskning gradvist bliver en naturlig del af afdelingens arbejde, hvor
forskere, klinikere og administrativt personale aktivt bidrager til forskningsprocessen
og skaber et fælles grundlag for løbende udvikling af klinikken.
International synlighed er afgørende for at styrke forskningsresultaternes betydning
og tiltrække fondsmidler og talenter. Fremadrettet følger vi CoARA-principperne
(Coalition for Advancing Research Assessment). CoARA understøtter en bred
og ansvarlig vurdering af forskning, hvor både samfundsmæssig betydning,
gennemslagskraft og praktisk relevans vægtes – ikke alene publikationer og citationer.
Forskning får først reel betydning, når resultater deles og omsættes i klinikken.
Vi styrker formidlingen og tilgængeligheden af forskningsresultater, så de får
gennemslagskraft både nationalt og internationalt. Det omfatter bl.a. bidrag
til kliniske retningslinjer og guidelines samt målrettet brug af resultater i
beslutningsgrundlag, hvor ny viden understøtter udvikling og prioritering.
Vi sikrer, at implementeringen bygger på solid evidens og vurdering af klinisk
effekt, brugervenlighed, etik og økonomi, bl.a. gennem brug af mini-MTV (Medicinsk
Teknologivurdering) som systematisk værktøj. På den måde omsættes forskningen til
konkrete forbedringer for patienter, sundhedsvæsen og samfund.
Styrket forskerstøtte og hjemtag af fondsmidler
- Hjemtag af eksterne forskningsbevillinger til OUH og KI øges gennemsnitligt med 5
% årligt. - Antallet af større eksterne forskningsbevillinger (min 10 mio. kr.) fordobles i
strategiperioden
- Forskningslederen og afdelingsledelsen udarbejder en fundingstrategi i samarbejde
med forskerstøtteenheder på OUH og SDU. - Afdelingernes forskningsudvalg identificerer samarbejdsområder med SDU’s
fakulteter, som kan danne grundlag for store fælles ansøgninger om eksterne
midler. - OUH og KI etablerer en pulje til frikøb i forbindelse med udarbejdelse af store
ansøgninger om eksterne forskningsbevillinger. - OUH og KI sikrer adgang til post-award-funktioner, der understøtter professionel
administration af store forskningsbevillinger. - OPEN styrker den juridiske support og rådgivning til forskerne, så forskerne
understøttes i at udføre deres forskning i overensstemmelse med gældende
lovgivning. - OPEN etablerer en fælles indgang, der guider forskerne til forskerstøtte og core
faciliteter på tværs af OUH og SDU. - OUH og KI afholder målrettede netværksarrangementer med SDU’s fakulteter, der
understøtter udviklingen af store fælles ansøgninger.
Stærk ledelse og bæredygtige karriereveje
- Alle forskningsenheder har ved udgangen af strategiperioden sikret et bæredygtigt
og tværfagligt vækstlag – fra ph.d.-studerende til professor – så generationsskifte
og kontinuitet sikres. - Alle forskningsledere har gennemført relevante kurser i forskningsledelse og –
organisering i løbet af strategiperioden.
- Afdelingernes forskningsudvalg udarbejder en lokal forskningsstrategi med afsæt i
OUH og KIs fælles forskningsstrategi. - Forskningslederen sikrer onboarding samt mentorforløb og/eller buddyordning for
nyansatte forskere. - Forskningslederen understøtter og styrker yngre forskeres selvstændighed og
mobilitet, samt sikrer tilbud om karrierevejledning. - Forskningsenhederne arbejder aktivt med diversitet i rekruttering og udvikling af
deres forskningsmiljøer, herunder tværfaglig sammensætning og repræsentation på
tværs af karrieretrin, køn og fagligheder – understøttet af initiativer fra OUH og KI. - OUH og KI synliggør karriereveje og muligheder for kompetence- og talentudvikling
på tværs af faggrupper, herunder modeller, der fastholder yngre forskere i
ansættelser, der kombinerer klinik og forskning, samt muligheder for miljøskifte. - OUH og KI etablerer seniorordninger, der muliggør gradvis nedtrapning og
fastholder seniorforskeres kompetencer som ressource for næste generation. - OUH og KI tilbyder kurser i forskningsledelse og -organisering.
- OUH og KI kortlægger forskernes trivsel og iværksætter målrettede indsatser, der
styrker arbejdsglæden og tilknytning.
Synlighed, implementering og impact
- OUH og KI forbedrer sin placering i relevante internationale benchmarks som
et mål for forskningens samfundsmæssige gennemslagskraft og internationale
anerkendelse i strategiperioden. - Alle forskningsenheder har en Field-Weighted Citation Impact (FWCI) > 1 inden
udgangen af strategiperioden som udtryk for international gennemslagskraft. - Antallet af forskningsnyheder fra OUH og KI i nationale og internationale medier
stiger årligt. - Alle publikationer er i (grøn) Open Access, hvor tidsskrifterne tillader det, inden
udgangen af strategiperioden. - Antallet af publikationer, der anvendes i kliniske retningslinjer og guidelines, stiger
årligt.
- Alle forskningsenheder følger CoARA retningslinjer.
- Afdelingernes forskningsudvalg identificerer og opfordrer forskere til at bidrage
med viden i nationale og internationale råd, nævn og udvalg samt øvrige
beslutningsfora. - Afdelingernes forskningsudvalg vurderer forløbet for forskningsprojekter, herunder
implementering, kommercialisering, formidling og videreudvikling. - OUH og KI synliggør muligheder og opfordrer forskere til at deltage i rådgivende
organer og beslutningsfora, så viden i højere grad bringes i spil i samfundet. - OUH og KI styrker international synlighed i overensstemmelse med CoARAprincipperne om bred og ansvarlig forskningsvurdering.
- OUH og KI tilpasser bedømmelseskriterierne for de interne forskningspuljer, så de
afspejler CoARA-principperne. - SDU’s Bibliotek leverer bibliometriske data til forskningsenhederne og understøtter
publicering i grøn Open Access. - OUH og KI udbyder kurser og workshops i forskningsformidling med vægt på sociale
medier. - OUH og KI etablerer et kursus, der styrker forskernes arbejde med impact i
forskningsprojekter. - OUH og KI afholder temadage og tilbyder kurser og rådgivning i implementering af
forskningsresultater, bl.a. via mini-MTV.