Uvirkelighed
Fertilitetsbehandling kan for nogle medføre en følelse af, at verden opleves sløret eller uvirkelig, hvor det kan være svært helt at være til stede i hverdagen.
Gentagne behandlinger, ventetid og følelsesmæssig belastning kan skabe en oplevelse af at være på autopilot eller stå udenfor sig selv. Det kan påvirke både tanker, koncentration og følelsen af forbindelse til kroppen og omgivelserne.
"Det er som at gå gennem dagene i en tåge, hvor alt føles lidt længere væk end før. Nærmest som om jeg bare er i min egen osteklokke, og de andre er udenfor."
- Eva
"Livet fortsætter, men jeg føler ikke altid helt, at jeg tager del i det."
- Michael