Forskning på tværs – med mennesket i centrum
Vores ambition er at udføre forskning, der tager udgangspunkt i hele patientens forløb – på tværs af diagnoser, fagområder og sektorer.
Med sundhedsreformen får sygehusene et bredere ansvar samt flere og nye
opgaver i det nære sundhedsvæsen. Forskningen skal derfor ikke kun følge
patienten på hospitalet, men også række ud til hjemmet, kommunerne og almen- og
speciallægepraksis, hvilket kræver stærke partnerskaber.
Forskningen skal bidrage til at udvikle ny viden om forebyggelse, sektorovergange,
nye organisationsformer og brug af sundhedsteknologi. Dette skal styrke
patientforløb – både tæt på borgeren og på hospitalet. Med etableringen af de kliniske
afdelinger Borgernær Sundhed og Almen Medicin har vi et stærkt afsæt for at styrke
forskningen i tæt samarbejde med kommuner, almen- og speciallægepraksis, SDU,
patienter, pårørende og borgere.
Forskningen skal også understøtte en mere helhedsorienteret indsats for patienter
med både psykiske og somatiske lidelser. Dette kræver langsigtet kapacitetsopbygning
og nye samarbejdsformer – fx gennem etablering af nye forskningscentre, fælles
lektorater og professorater samt karriereforløb, der fremmer tæt samspil mellem
psykiatri og somatik.
Patienter og pårørende er centrale medskabere af viden og løsninger, der
fremmer kvalitet, kontinuitet og lighed i behandlingen, uanset hvor de møder
sundhedsvæsenet. Deres erfaringer og perspektiver øger forskningens relevans og
styrker sandsynligheden for, at forskningsspørgsmål, metoder og løsninger tager
udgangspunkt i det, der betyder mest for dem, forskningen er til for. OUH og KI har
allerede en solid tradition for patient- og pårørendeinddragelse i forskningen. Vi
ønsker at gøre denne tilgang til en integreret del af forskningskulturen – fra idé og
design til gennemførelse, implementering og formidling. Inddragelsen skal være etisk
ansvarlig, bygge på aktivt samarbejde, rumme diversitet og tilpasses de forskellige
forskningsområders behov.
Forskning i et sammenhængende sundhedsvæsen
- Andelen af afdelinger, der har forskningssamarbejder med aktører i kommuner og/
eller almen- og speciallægepraksis, øges til mindst 80 % i strategiperioden. - Antallet af nye forskningsprojekter i samarbejde med kommuner og/eller almen- og
speciallægepraksis øges årligt.
- Afdelingernes forskningsudvalg identificerer relevante områder for samarbejde
med kommuner, almen- og speciallægepraksis samt SDU med fokus på det
sammenhængende sundhedsvæsen. - Borgernær Sundhed og Almen Medicin afklarer muligheder og modeller for at
etablere ligeværdige forskningspartnerskaber mellem OUH og andre aktører i det
nære sundhedsvæsen med henblik på at skabe flere fælles forskningsprojekter, fx
om ulighed i sundhed, sårbare grupper og sektorovergange. - OUH og KI afholder arrangementer, der understøtter forskning i det
sammenhængende sundhedsvæsen. - OUH afsætter op til fem ph.d.- og fem prægraduat-stipendier i strategiperioden til
forskningsprojekter inden for nye organisationsformer, patientrettet forebyggelse
og patientforløb i det sammenhængende sundhedsvæsen. - OUH og KI etablerer op til to frontlinjecentre med fokus på det sammenhængende
sundhedsvæsen. - OPEN tilbyder infrastruktur til at etablere og understøtte forskningssamarbejder
med aktører i det nære sundhedsvæsen, herunder metodevejledning,
dataudveksling og inddragelse af patient- og pårørenderepræsentanter. - KI etablerer modeller for mulige karriereveje og/eller forskningsstillinger på tværs
af sektorer
Tæt samspil mellem psykiatri og somatik
- Antallet af afdelinger, der deltager i forskningsprojekter på tværs af psykiatriske og
somatiske specialer, øges med 25 % i strategiperioden.
- Afdelingernes forskningsudvalg identificerer muligheder for forskningssamarbejde
på tværs af psykiatriske og somatiske specialer, herunder samarbejde med det
nationale forskningscenter for klinisk psykiatri. - OUH og KI prioriterer målrettet pre-award forskerstøtte til store ansøgninger, der
styrker samarbejdet mellem psykiatri og somatik. - OUH og KI styrker forskning på tværs af psykiatriske og somatiske specialer ved at
afsætte op til fem ph.d.-stipendier og fem prægraduat-stipendier i strategiperioden
samt etablerer mindst ét fælles professorat.
Patienter og pårørende som aktive medskabere af forskning
- OUH og KI øger hvert år antallet af forskningsprojekter, hvor patienter og
pårørende inddrages aktivt i flere faser af forskningsprocessen
- Afdelingernes forskningsudvalg tager stilling til, hvordan patienter og pårørende
inddrages i forskningen og udpeger en ansvarlig herfor. - OPEN udvikler værktøjer, retningslinjer og læringstilbud, der understøtter
meningsfuld inddragelse af patienter og pårørende i forskningsprocessens
forskellige faser, formidling i lægmandssprog og diversitet i rekrutteringen. - Forskningsenhederne formidler i lægmandssprog resultater fra projekter med aktiv
patient- og pårørendeinddragelse på enhedens hjemmeside.