Skip til primært indhold

PET/CT frem for almindelig CT skanning kan signifikant forbedre overlevelsen for uhelbredelige brystkræft patienter

Overlevelse ved uhelbredelig brystkræft kan forbedres signifikant, hvis disse patienters behandling bliver nøje overvåget ved at anvende PET/CT frem for almindelig CT skanning, konkluderer forskere fra forskningsenheden på Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital og frontlinjecenteret PREMIO på OUH og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Ph.d. studerende Mohammad Naghavi-Behzad, Ph.d. Marianne Vogsen og klinisk lektor Malene Grubbe Hildebrandt har i et retrospektivt studie undersøgt, hvad behandlingsovervågning med en såkaldt PET/CT-skanning har haft af effekt for patienter med uhelbredelig brystkræft. Det har vist sig, at den mere præcise scanning med PET/CT er tidligere om at vise, når der er behov for behandlingsskift og forbedrer dermed overlevelse med helt op til 14 måneder for disse patienter.
 
Resultaterne fra studiet, som har inkluderet 300 patienter, har vist sig så interessante, at forskergruppen bag studiet har planer om at lave en større klinisk prospektiv undersøgelse sammen med de øvrige nationale centre i den nære fremtid.
 
Selve undersøgelsen er blevet publiceret i British Journal of Cancer, så er du interesseret, kan du læse mere her; https://www.nature.com/articles/s41416-021-01654-w  eller læse mere om forskningsenheden her; https://www.sdu.dk/en/forskning/kliniskfysiologinuklearmedicin 
 
Du kan også læse mere om vores andre forskningscentre og enheder her; https://ouh.dk/forskning-og-innovation/forsknings-og-innovationscentre 

APPFWU02V