Skip til primært indhold

Ny daglig leder i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Rikke Lyngholm Hansen-Christensen som ny daglig leder i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT).

Rikke er et velkendt ansigt for mange i CIMT’s netværk, for hun har arbejdet med innovation på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus i 10 år. Her har hun arbejdet med både projektudvikling og -ledelse og strategisk innovation. Det arbejde fortsætter hun nu i spidsen for CIMT i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, forskere, patienter og pårørende, kommuner, almen praksis og virksomheder.

Den daglige ledelse af CIMT foregår i tæt samarbejde med forskningsleder Kristian Kidholm og innovationschefen på Odense Universitetshospital og koordineret med aktiviteterne i OUH’s to øvrige forsknings- og innovationscentre: Centre for Clinical Robotics (CCR) og Centre for Clinical AI (CAI-X).

APPFWU01V