OUH indgår som partner i et Interreg projekt om Fælles beslutningstagning
Development and Application of an International Approach for Large-Scale Implementation of Shared Decision Making


DAILY SDM
Development and Application of an International Approach for Large-Scale Implementation of Shared Decision Making - er et EU fundet Interreg 6A projekt, som har til formål, at fremme og implementere Fælles Beslutningstagning i Interreg regionen. Projektet går derfor på tværs af de tyske og danske landegrænser.
Også erfaringer med fælles beslutningstagning fra OUH vil blive inddraget i det nye internationale projekt.
I projektet sammenlignes de to store SDM-initiativer i henholdsvis Region Syd (med Center for Fælles Beslutningstagning (CFFB) i spidsen) og på Universitetshospitalet Schleswig-Holsten, Campus Kiel (UKSH) med særlig fokus på personaletræning, patient aktivering, beslutningsstøtteværktøjer og ”outcome” (i hvilken grad der bliver lavet fælles beslutningstagning i samtalen med patienten). Det primære bidrag fra OUH ligger i patientaktiveringen, altså hvordan klæder vi bedst muligt patienter og evt. pårørende på til at træffe fælles beslutninger.
Efter sammenligning af SDM initiativer vil parterne i gruppen igangsætte et kulturarbejde i DAILY SDM projektet, som i sidste ende skal være med til at udvikle, teste og implementere en fælles model for SDM i grænseregionen, som dog tager hensyn til de kulturelle forskelle, der er på tværs af landegrænserne.
På OUH har man en forhåbning om, at erfaringerne fra projektet på sigt vil kunne biddrage til optimering af den allerede igangværende implementering af fælles beslutningstagning, og at det vil have en positiv effekt i at få patienter og evt. pårørende til at træffe fælles beslutninger.
Projektet forløber fra december 2023 til december 2026, og OUH får midler fra Interreg 6A til deltagelsen i projektet.
Er du mere interesseret, kan du kontakte udviklings- og implementeringskonsulent Stina Brogård Andersen på; stina.brogard.andersen@rsyd.dk .
Leadpartner:
University-Hospital Schleswig-Holstein (UKSH)
Projektpartnere:
Sygehus Lillebaelt (SLB), Center for Fælles Beslutningstagning (CFFB), Malteser Krankenhaus St. Franziskus-Hospital, Odense Universitetshospital (OUH), Helios Klinikum Schleswig, Landesvereinigung für Gesundheitsförderung in Schleswig-Holstein e.V. (LVGFSH), Nykøbing Falster Sygehus (NFS), Sygehus Sønderjylland (SHS), Syddansk Universitet (SDU)
Pentia, House of Code
Netværkspartnere:
Arbeiterwohlfahrt Landesverband Schleswig-Holstein e.V. Bildungscampus, Eierstockkrebs Deutschland, Gynäkologische Krebserkrankungen Deutschland e.V., Ärztekammer Schleswig-Holstein, Mamazone, Imland Klinik, Schleswig-Holsteinische Krebsgesellschaft, Selbsthilfe-Bund Blasenkrebs e.V., Techniker Krankenkasse Schleswig-Holstein,
Kiel Scientific, Fachhochschule Kiel, Ministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur des Landes Schleswig-Holstein, Christian Albrecht Universität zu Kiel (CAU). Kræftens Bekæmpelse, Dankse Patienter, Videnscenter Brugerinddragelse ViBIS, Sygehus Sjælland, Friklinikken Region Syddanmark, Patient- og Pårørenderåd på Vejle Sygehus, Patient- og Pårørenderåd ved Sydvestjysk Sygehus, Region Sjælland - Sundhedsstrategisk Planlægning, Psykinfo - Psykiatrien i Region Syddanmark