Skip til primært indhold

Melding og visitation af akutte patienter til OUH

Kort nyhed fra FAM

I 2022 blev OUHs akutte visitationsenhed (AVE) oprettet som led i Region Syddanmarks akutplan og forberedelserne mod det nye OUH. Hovedformålet er, at der bliver én indgang for alle henvendelser fra primærsektoren om akutte indlæggelser og vurderinger på OUHs matrikler.

AVE modtager opkald 24/7/365 fra praktiserende læger samt fra PLOs aftenlægevagt og Natlægevagt Syd vedrørende akutte indlæggelser i FAM i både Svendborg og Odense. Desuden modtager AVE opkald fra ambulancer fra hele Fyn med ikke hastende indlæggelser og tele-EKG vurderinger. Patienter, der indbringes med kørsel A (udrykningskørsel), meldes også til FAM, men ikke via AVE. Aktuelt håndterer AVE dagligt mellem 200-300 opkald, hvoraf langt størsteparten er fra almen praksis.

Bemandingen i AVE består af erfarne sygeplejersker og lægesekretærer med lægebackup, når det er nødvendigt. Bemandingen justeres og øges løbende, efterhånden som nye opgaver kommer til, og aktuelt er dagbemandingen 3-4 personer, om aftenen 2 og om natten 1 for at overholde de servicemål, der er aftalt i praksiskonsulentordningen, hvor målet er, at 95% af alle opkald besvares inden for 5 minutter. Dette mål har været uændret siden starten af AVE, og ligeledes er målopfyldelsen stabil fra uge til uge og svinger mellem 90-96 %. Der arbejdes løbende på at optimere håndtering af de situationer, hvor der er mange opkald, som i øvrigt opstår på forskellige tidspunkter fra dag til dag.

Telefonnummeret til AVE – 65 41 71 66 – er kun for praktiserede læger og vagtlæger.

Kontaktoplysninger

FAM

Cheflæge Poul Henning Madsen
Mail: Poul.Henning.Madsen@rsyd.dk - Tlf.: 24 99 44 83

Alle OUH Praksisnyt nyhederne er blevet udvalgt og godkendt af Praksiskonsulentordningen.
Spørgsmål til udvælgelsen kan rettes til PKO postkassen; ouh.klu.pko@rsyd.dk       

APPFWU02V